Mit navn er Navn. Navn Ravn Hansen. Født i Ålborg den 28 april 1944. Ret som anden verdenskrig var ved sin afslutning. Jeg er ikke bange. Faktisk er jeg meget modig af natur. Går gerne ud foran en sporvogn i fuld fart uden at se mig for. Derfor er jeg ofte kommet af dage, men liver ret hurtigt op igen. Når jeg har fået min vilje. Min vilje ske, som jeg så ofte siger.(Til mig selv). Man skal ikke være højrøvet. Nej. Nå, men hvorfor jeg skriver dette, skyldes mit umådelige behov for penge, samt for andre ting jeg ubetinget må have. Jeg fortæller hermed, hvad jeg allerhelst vil have og det er et sejlskib. Jeg elsker sejlskibe til at sejle væk med. Langt væk ud på det åbne ocean, hvor ingen kan finde mig og bebrejde mig min tilstedeværelse. Kan jeg få nogle millioner helst dollars, vil jeg kunne gøre alvor af min drøm om at være selvstændig. Jeg har altid, lige siden min bedstemoder sagde til mig, at jeg ville blive en god forretningsmand, drømt om at blive selvstændig. Have min egen virksomhed med en masse ansatte, som så op til mig. Det ville please mig i allerhøjeste grad. Men nu kommer jeg vist ind på et sidespor. Har tabt tråden, som man siger, og det er ikke det jeg vil. Så ville jeg have en til at passe mig. Gerne en kvinde som kunne putte mig hver aften og lægge dynen godt tilrette op om ørene på mig og give mig et køligt kys at sove ind på. Hun skulle selvfølgelig have del i min formue. Eller i hvert fald betales godt for sine ydelser. Et lille beløb hver dag ville være passende. Hovedstolen skulle selvfølgelig bero hos mig. Det er jo mine penge, ikke? Det lægger jeg vægt på. Hver ting til sin tid. Skæg for sig og snot for sig, som man siger. Nå men alt dette rager i og for sig ikke nogen. Jeg må hellere slette det med det samme, så ingen ser det og får ondt af det jeg her skriver. Det vil skade mit renommè, og er der noget jeg ikke bryder mig om, så er det det. Et skadet renommè.
Jeg vil nødig fremstå som dadelværdig.
