Min mor havde dårlige tænder. Det var nok derfor jeg blev tandlæge. Hun havde på sine gamle dage opsøgt 6 af Københavns dygtigste protetikere samt en professor fra Københavns tandlægehøjskole,uden at de kunne stille hende tilfreds. Det endte med hun anlagde klagesag mod professoren og beskyldte ham for at snyde ved blot at tage en kopi af en af hendes gamle proteser, istedet for at lave nye.
Selvfølgelig tabte hun sagen, og var dybt ulykkelig. En sommer da jeg var på besøg fra Grønland, hvor jeg fungerede som distriktstandlæge, spurgte hun mig, om jeg ikke kunne lave hende et nyt helsæt proteser. Det var jeg ikke meget for, men nødtvungent gik jeg med til det, fik lånt en klinik af en kollega, og da skete det mærkelige, at hun blev tilfreds. Kan man tænke at det skyldtes, at det var hendes søn der lavede dem?
Da jeg var 10 år gammel, og vi boede på Nørrebro i København, havde hun stadig sine egne tænder, men led af paradentose og havde ofte ondt på grund af huller. Hun var meget bevidst om rangordenen her i verden, så intet mindre end “Byens Bedste Tandlæge” som hun sagde, var god nok til hende. Hun fik anbefalet tandlæge Dr.Dent. Åge Th. Kiær med praksis beliggende i Palægade i København. Samme tandlæge havde en onkel, Vorslund Kiær som var Kgl. Hoftandlæge, hvilket især var bestemmende for hendes valg.
Tandlæge Kiær må have set noget i denne yngre, kønne kvinde for efter tænderne var lavet, inviterede han hende ud. Min mor,der jo sad alene med mig, var ikke svær at friste. En aften på Cafe de Paris i det indre København, hvor jeg også var inviteret med, og kan huske, at jeg fik en to krone under tallerkenen med isdesserten, blev det besluttet, at de skulle giftes, og vi skulle flytte ud i den store villa på Frederiksberg.
På den tid, lige inden hun traf tandlæge Kiær, var hun stadig aktiv som skuespillerinde. Ikke på teatret, men i radiofonien, som det hed den gang. Hun var uddannet på Det ny Teaters Elevskole, og havde faktisk en strålende karriere foran sig. Hun debuterede i Soyas “Kendte navne” og fik flot kritik. Hun spillede også Andrea Margrethe i “Nødebo Præstegård” og flyttede til Århus teater hvor hun spillede med i Kjeld Abells stykker. Og så skete katastrofen. Hun spillede tennis, og var ret god, men ikke god nok til at undgå et fald. Hun faldt og slog sit højre knæ så slemt, at det måtte opereres hos overlæge Kivitz i København. Og det blev aldrig rigtig godt igen. Hun kunne ikke gennemføre de lange prøver på teatret. Benet ville ikke, så hun måtte rejse fra Århus. Fik en lejlighed i Rådmandsgade og tog job som telefonistinde ved Københavns telefonvæsen for at klare dagen og vejen.
Ind imellem havde hun oplæsningsopgaver, men her gik det også galt. Hun fik et langvarigt hosteanfald under oplæsningen af HC Andersens æventyr: “Den gamle gadelygte” og det var direkte udsendelse den gang. Det kunne de alvorlige herrer i radiofonien ikke have, så kort tid efter blev hun fyret, og kom aldrig til at være aktiv som skuespillerinde mere. Hun bevarede dog sit medlemskab af Dansk Skuespillerforbund til sin død. Fik altid fribilletter til teatrene og tog mig med op bag scenen for at hilse på Ib Schønberg, Peter Malberg, Chr. Arhoff og Osvald Helmuth, når de optrådte. Og alle kaldte de hende Helen og gav hende knus, som de gode venner de var fra gamle dage. Og stolt var jeg.
Helen Høy
