Overordnet

I det der refereres til henholdsvis rejselyst, hvor det påvises, at vi ikke ved, hvor vi er, og entanglement hvor det beskrives hvilken evidens der i dag findes for sammenhænge, skal det overordnet siges, at det ikke at vide, hvor man er i dybeste forstand, sammenholdt med den sidste viden om vores allesammens connection i meget høj grad er en frydefuld erkendelse. Dette indebærer ikke at den er smertefri, snarere tværtimod.

Det er som den øvelse, den skrivende ofte udfører, når han på sine mange rejser ønsker lidt adspredelse. Han går vild. Han går uden gps eller anden teknologisk lokalisation og ser hvad der sker. Så møder han verden påny og ser at den er såre god og velfungerende. Især hvis han til stadighed holder øje med dyr og planter, han møder på sin vej.( Læs iøvrigt the world of trees.)

Og børn har i høj grad den egenskab, at de finder vej. Jeg husker, jeg gik en tur med min datter på 5 år i frederiksberg have en gang for mange mange år siden. Og for skæg skyld lod jeg lidt efter lidt hende gå forud mens jeg stadig kunne se hende. Hun var ret langt væk og var helt opslugt i sin egen verden, og havde på det bevidste plan nok glemt alt om mig. Da passerede en hel børnehavegruppe, og ganske naturligt sluttede hun sig til dem. Jeg var ude af billedet, og straks fandt hun en ny tryghed i de mange børn, som hun gav sig til at følges med. Instinktivt vidste hun, hvor hun skulle gå hen, når jeg var fraværende. Børn er bedst, når man lader dem være i fred. Blot sørge for deres necessities så order deres natur resten.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.