{"id":991,"date":"2018-09-11T09:18:52","date_gmt":"2018-09-11T09:18:52","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=991"},"modified":"2020-10-27T17:31:31","modified_gmt":"2020-10-27T17:31:31","slug":"nok","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=991","title":{"rendered":"Nok."},"content":{"rendered":"

Nok er nok er nok. S\u00e5 er det sagt. Een gang for alle. Jeg orker ikke mere at skrive for denne tusindtallige skare af d\u00f8ve \u00f8re. Fuck jer allesammen. Nu skriver jeg for mig selv. S\u00e5 kan I hoppe p\u00e5 vognen, eller I kan lade v\u00e6re. Rager mig en skid. S\u00e5 er det sagt.<\/p>\n

Noget der er<\/p>\n

kan ikke blive<\/p>\n

Kortere kan man<\/p>\n

Ikke det skrive.<\/p>\n

Umaskerede h\u00e6ndelser<\/p>\n

fortr\u00e6nger p\u00e5 et \u00f8jeblik<\/p>\n

virkelighedens<\/p>\n

bedrag<\/p>\n

 <\/p>\n

Det er i dag mandag. S\u00e5 vidt s\u00e5 godt. Jonathan er begyndt at se sine gamle kammerater igen. De har v\u00e6ret i biografen og se en horror film. Suely er glad fordi han er kommet lidt v\u00e6k fra hele aff\u00e6ren med disse religi\u00f8se fanatikere, som ikke helmer f\u00f8r de f\u00e5r deres vilje. Det er viljesmennesker. De tror de har en vilje, som de skal tilfredsstille for at adlyde deres s\u00e5kaldte GUD. Gud er et lille ord med stor betydning for mange mennesker. Jeg spiser havregr\u00f8d. Jeg sidder i k\u00f8kkenet og spiser havregr\u00f8d med itusk\u00e5rne \u00e6bler og kanel. Jeg blev revet omkuld af min kite, da jeg fors\u00f8gte at lave et spin. Vinden var for kraftig og kiten trak med flere hundrede kilo mig hen ad jorden med et brag. Min hofte fik et ordentligt knubs og nu humper jeg omkring og h\u00e5ber jeg bliver frisk nok til Mallorcaturen med Jonathan. Jeg har dog v\u00e6ret frisk nok til at bev\u00e6ge mig op mod vinden ad gangbroen ud mod badeanstalten her i Bandholm. Der stod en strid vestenvind ind over trappen med store b\u00f8lger som jeg lod mit skr\u00f8belige skelet neds\u00e6nke i og ih hvor var det koldt nu vandet efter de h\u00e5rde storme vi har haft de sidste dage. Det piskede op i mit \u00e5bne ansigt som var jeg en druknende i havsn\u00f8d. Og sv\u00f8mme kunne jeg minsanten. Benet og hoften g\u00f8r ikke ondt nede i det kolde vand. Der er der andre og st\u00e6rkere p\u00e5virkninger kroppen m\u00e5 t\u00e5le. Smerterne camoufleres af de overv\u00e6ldende indtryk havet frembyder. S\u00e5 st\u00e5r jeg op og frotterer mig mens skyerne dr\u00f8ner hen over himlen og Bent og hans kammerat g\u00f8r rundsaven parat til at sk\u00e6re t\u00f8mmer til et nyt l\u00e6skur. Jeg f\u00e5r tilbudt et lift hjem af en gammel patient med hel overprotese, men afsl\u00e5r med forklaring om at jeg skal tr\u00e6ne min hofte efter et fald med min kite. Han griner og siger, at s\u00e5dan er det n\u00e5r man er 19 \u00e5r! Jeg er 19 \u00e5r. Hvorfor ikke. M\u00e5ske lever vi p\u00e5 en planet som tager 10 gange l\u00e6ngere om at k\u00f8re rundt om sin sol. S\u00e5 er jeg 19. Simpelthen. Eller osse er jeg 0. Det nok mest det jeg er. 0 \u00e5r hele tiden. Det er ogs\u00e5 meget nemmere. S\u00e5 er man i overensstemmelse med tiden. Som aldrig g\u00e5r. I min verden.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I K\u00f8benhavn br\u00e6ndte de biler af. Lige op ad mig. Satans til dj\u00e6vle! Falck med brandm\u00e6nd kom og slukkede ilden. Det var mig der ringede. Ellers var jeg br\u00e6ndt med. Ligesom plakaten ud for min holdeplads med den oranger\u00f8de atombombe som reklamerede for Sydhavnens Teaters opf\u00f8relse af Inge Crinsensens \u201cAlfabet\u201d ude i kapellet p\u00e5 Vestre Kirkeg\u00e5rd, hvor jeg n\u00e6r var blevet lukket inde efter forestillingen. Klaustrofobisk det hele med r\u00f8gfyldt kirkerum, hvor vi allesammen l\u00e5 p\u00e5 b\u00e5ren p\u00e5 vej ind til krematoriet. Vi klappede bagefter og der var gratis hvidvin. S\u00f8ren Rhode var skuespilleren som kunne hele monologen udenad og som blev glad, da jeg sagde, at hans diktion var lige s\u00e5 musikalsk som Rud Langg\u00e5rs v\u00e6rker. Men s\u00e5 kunne jeg ikke komme ud fordi de havde l\u00e5st kirkeg\u00e5rden af og min hofte begyndte at g\u00f8re ondt, for det var samme dag som jeg blev bl\u00e6st omkund af dragen. Det begyndte at blive noget lort indtil en lysh\u00e5ret engel tog mig i h\u00e5nden og f\u00f8rte mig hen til Paradisets port og ud i friheden. Sj\u00e6l\u00f8r Boulevard. Karens Minde Kulturhus. Og biblioteket med alle de friske morgenaviser og de rene toiletter som ligger lige udenfor, hvor min sovebil er parkeret og med stier direkte ud til Tippen som K\u00f8benhavns Kommune forresten har t\u00e6nkt sig at bebygge i den n\u00e6rmeste fremtid…<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Om onsdagen var der croquis i Absalons Kirke p\u00e5 S\u00f8ndre Boulevard og f\u00e6llesspisning kl. 18. Hold da k\u00e6ft, hvor er det fint, det de laver der. Det er ham Tiger manden som har sat penge i foretagenet med alle mulige arrangementer og Tango dans og fredagsparty og som sagt croquis, som jeg har dr\u00f8mt om hele mit liv at g\u00e5 til. Og s\u00e5 det der lige for mine f\u00f8dder det hele. Jeg k\u00f8bte billet til spisning ved langborde, hvor man sk\u00e5ler og taler med hinanden henover maden, som i dag var ren vegetar. Super. To rare fyre og nogle s\u00f8de m\u00f8rkh\u00e5rede unge piger udgjorde selskabet, hvor fremmedhad og Danske Bank og mundharmonikaspil udgjorde emnerne under middagen. Kl 20 startede croquis oppe i t\u00e5rnv\u00e6relset over kirkerummet. Her var allerede m\u00f8dt flere yngre mennesker op med skitseblokke og blyanter. Jeg fandt en tom plads foran opsatsen, hvor modellerne lidt efter kom frem og indtog positur, og s\u00e5 tegnede vi s\u00e5 det skrattede. Jeg fik ogs\u00e5 pr\u00f8vet at tegne p\u00e5 min I pad som folk kom og kiggede p\u00e5 og alle var meget s\u00f8de. Hel fin aften p\u00e5 Absalon. Men s\u00e5 skulle jeg jo lige ud p\u00e5 Tippen n\u00e6ste dag og pr\u00f8ve kite og s\u00e5 gik det galt og jeg m\u00e5tte aflyse coquis og fredagsparty og trillede i stedet ud forbi vores gamle gartner Finn som nu bor i T\u00e5rnby for at hj\u00e6lpe ham med at hente noget malergrej hos Harald Nyborg og for at tage en symaskine og en standerlampe med tilbage til Suely p\u00e5 Lolland. S\u00e5 kom stormen ogs\u00e5, s\u00e5 det var bare med at komme sydp\u00e5 inden det rigtig gik l\u00f8s. Orkan havde de lovet. Lad mig komme v\u00e6k og indenhus i min lille varme og venlige bolig p\u00e5 Lysm\u00f8llegade. Tak for det.<\/p>\n

Jeg hader forpligtigelser. Jeg har v\u00e6ret forpligtiget hele mit liv. Jeg orker ikke mere. Nu m\u00e5 det briste eller b\u00e6re i dette ufremkommelige vildnis af uforst\u00e5eligheder. Solen st\u00e5r op. Ok. Solen g\u00e5r ned. Ok. Jeg vasker mine h\u00e6nder og t\u00f8rrer dem i det gule h\u00e5ndkl\u00e6de, som h\u00e6nger p\u00e5 v\u00e6ggen ved siden af spejlet. S\u00e5 g\u00e5r jeg ud i k\u00f8kkenet og vasker op efter den foreg\u00e5ende aftens spisning. Jeg har sagt HBO op. Jeg har modtaget en mail fra Karen Hilden. Hun sender mig smukke tegninger. S\u00e5 g\u00e5r jeg ind i mit sovev\u00e6relse og tager t\u00f8j p\u00e5. Det hele er meget simpelt og uforpligtigende. Skulle der komme en g\u00e6st ( som der skete i g\u00e5r ) ville jeg uden tvivl tage vel imod ham\/hende. \u00a0G\u00e6sten hjalp mig med at slibe sk\u00e6ret p\u00e5 min gr\u00e6ssl\u00e5maskine. Bilen blev vasket. S\u00e5 er den klar til syn. Alting er meget simpelt. Det g\u00f8r det hele lettere. S\u00e5 beh\u00f8ver jeg ikke fortvivle, som jeg ellers s\u00e5 ofte har gjort. I aften vil jeg koge den sidste broccoli og spise den med kold Bechel margarine. Det er altid en plan. En plan uden de stor udfordringer. Solen st\u00e5r op. I dag bl\u00e6ser det. Derfor har jeg lagt min paddelsup op p\u00e5 nogle bukke, s\u00e5 den ikke bliver taget af vinden og kastet rundt i haven. I nat dr\u00f8mte jeg, at jeg ikke kunne finde min mor. Jeg gik rundt i de mennesketomme gader og r\u00e5bte hendes navn. Jeg v\u00e5gnede med et s\u00e6t med t\u00e5rer i mine \u00f8jne. Hvad er det der sker med mig ligenu. Er en depression p\u00e5 vej? Det h\u00f8rer man jo om, at folk f\u00e5r. M\u00e5ske f\u00e5r jeg s\u00e5dan een. Men man m\u00e5 tage hele pakken, som den religi\u00f8se pige sagde, da hun argumenterede mod aktiv d\u00f8dshj\u00e6lp. Hvadsomhelst. Hele pakken. Selvom det indeb\u00e6rer smerter. Ulidelige. Selvom det knuser dit liv i stumper og stykker. Selvom det.<\/p>\n

N\u00e5, men nu vil jeg g\u00e5 ned og bade. S\u00e5 kan I have det s\u00e5 godt s\u00e5 l\u00e6nge. Ses.<\/p>\n

S\u00e5 d\u00f8de han endelig. Kim Larsen. Det har vi ventet l\u00e6nge p\u00e5, men ikke rigtig troet p\u00e5 at det kunne ske. Lige som alt muligt andet vi heller ikke tror kan ske. Og s\u00e5 sker det alligevel. Uden tvivl. S\u00e5 sidder man der med t\u00e5rer i de sm\u00e5 \u00f8jne og begr\u00e6der tiden der gik. Hvor blev den dog af den tid? Den tid, den tid som ofte var men aldrig blev fordi den gik f\u00f8r vi anede det. Den tid. \u00c5h, det er s\u00e5 sv\u00e6rt det hele, t\u00e6nker den lille dreng med sin mor i h\u00e5nden hen ad gaden p\u00e5 vej mod sporvognen, som man m\u00e5 skynde sig at hoppe op i, for ellers k\u00f8rer den fra een og s\u00e5 m\u00e5 man st\u00e5 og vente i en evighed og det gider vi ikke, vel? Siger moderen og fl\u00e5r den lille op p\u00e5 bagperronen, hvor kondukt\u00f8ren st\u00e5r og tager imod. S\u00e5 k\u00f8rer de ind ad Gammel Kongevej til Kongens Nytorv, hvor de st\u00e5r af for at g\u00e5 i Det Kgl. Theater for at se Poul Reumeret, som moderen kender fra elevskolen og som har s\u00f8rget for, at de kan f\u00e5 et par fribilletter p\u00e5 f\u00f8rste r\u00e6kke lige foran orkestergraven. S\u00e5 sidder de der i m\u00f8rket, og lige pludselig bliver drengen 72 \u00e5r lige som Kim Larsen og kan ikke f\u00e5 vejret og bliver tung i underkroppen og m\u00e6rker d\u00f8den n\u00e6rme sig s\u00e5 stille. Stakkels dreng. Knap har han levet, f\u00f8r han skal d\u00f8. Ikke engang et splitsekund tager det at d\u00f8, for det tager ikke tid at d\u00f8.<\/p>\n

Tager det tid at leve?<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I det hele taget. Kan man. Men b\u00f8r man? B\u00f8r man? Ikke lige nemt. Aldrig. Hele tiden. Al-tid. Hvad er det? Hvad er altid for noget? Er det noget jeg skal tage? Er det noget man, den, det, ham, hende, de, dem, os, flagermusene skal tage? Skal tage. Skal Tage tage taget t\u00e6t? Skal tage t\u00e6tne taget? Skal Tage v\u00e6re min ven i dag. Eller altid? M\u00e5ske kun i dag. M\u00e5ske ikke i New York. Eller i Sidney. I isbjerget m\u00e5ske? I sildekassen m\u00e5ske? Ovre i Kors\u00f8r p\u00e5 baneg\u00e5rden st\u00e5r kvinden med de r\u00f8de gamacher og spiser en p\u00f8lse. Hun s\u00e6tter sig ned p\u00e5 b\u00e6nken. Smider p\u00f8lsen ned i affaldsspanden og g\u00e5r over og stempler ind ved den bl\u00e5 plet. Toget kommer rullende ind p\u00e5 perronen. D\u00f8rene g\u00e5r automatisk op. Hun venter p\u00e5 de udstigende passagerer og g\u00e5r derefter ind i kupeen og s\u00e6tter sig \u00a0p\u00e5 et bl\u00e5t s\u00e6de ved siden af en lille tyrkisk dreng. Toget s\u00e6tter i gang med en stille lyd. P\u00e5 sk\u00e6rmen ser man mennesker p\u00e5 flugt. Den gamle mand med det store sk\u00e6g. Sidder han ogs\u00e5 i kupeen? Eller er han lige st\u00e5et af toget? Oppe p\u00e5 broen st\u00e5r moren og venter p\u00e5 sin s\u00f8n. Drengen er g\u00e5et sin vej. Nu regner det. Igen. I biografen spiller de \u201cBorte med Bl\u00e6sten\u201d. I biografen spiller de \u201cM\u00f8d mig p\u00e5 Cassiopeia\u201d ovre i SAS huset kan man k\u00f8be billetter til Bali. I morgen kl. 19.25 afg\u00e5r flyet. I stolen sidder hunden og g\u00f8r. Politiet fanger. F\u00e6ngslet er lukket. Solen st\u00e5r op. Bagover. Fremad. Nu og i morgen. Samt i g\u00e5r. Som helhed.<\/p>\n

Pyha. Det var ikke nemt. Og jeg som troede hun kom og bes\u00f8gte mig. Kommer hun dog aldrig mere? Hvor sv\u00e6rt kan det v\u00e6re? Men det ved du selvf\u00f8lgelig ikke noget om. Duved. Ja.<\/p>\n

Hvilken gl\u00e6der er det ikke at leve! At se ud over sm\u00e5landsfarvandet som ligger der i en let brise og krummer t\u00e6r. M\u00e5ske kunne man magte at b\u00e6re det tunge board ned og stille sig op p\u00e5 vandoverfladen og drive v\u00e6k. M\u00e5ske kunne man endog magte at gribe sin \u00e5re og padle ud til fugle\u00f8en og hilse p\u00e5 m\u00e5gevennen, som hver dag har sin flugt hen over br\u00e6ndingskanten i sin idelige s\u00f8gen efter sm\u00e5fisk og tangrejer. Nede gennem det bl\u00e5gr\u00f8nne vand skimter jeg havets bund med alle dets hemmeligheder. Krabben kravler ilsomt frem bag stenen for at s\u00f8ge f\u00f8de. Jeg krabber langsomt henover dens bolig mens mine tanker finder hvile i horisontens kiming. Og himlen er lysebl\u00e5 og temperaturen er nok noget over 20 grader og vandet er 12, s\u00e5 det g\u00f8r ikke noget. Man kan sagtens bade i det og sv\u00f8mme sig en tur s\u00e5gar. S\u00e5 skulle der st\u00f8vsuges i dag. Det bliver man n\u00f8dt til engang i mellem, synes jeg. Vi kan ikke have alle disse edderkoppespind her omkring. St\u00f8vet falder tungt p\u00e5 badev\u00e6relsesgulvet og lader den lille s\u00f8lvfisk nok s\u00e5 nydeligt markere et spor hen over fliserne, hvor den har g\u00e5et. Jeg sidder og betragter den og t\u00e6nker mit. S\u00e5dan en s\u00f8lvfisk skal vel ogs\u00e5 have lov at leve, t\u00e6nker jeg, og skubber den blidt ind bag ved toilettet, hvor den kan v\u00e6re i fred.<\/p>\n

Nu har jeg pakket til vores f\u00e6llestur til Mallorca. Jonathan og jeg og s\u00e5 bliver det skybrud p\u00e5 \u00f8en og 11 mennesker omkommer i en flodb\u00f8lge som skyller gennem byen og river biler og huse med sig i en frygtelig katastrofe. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 hvorfor vi har bestilt den rejse. Det var for at komme ned og bade og slappe af. Gad vide, hvad det bliver til? De lover regn nogle af dagene, men ogs\u00e5 sol, s\u00e5 m\u00e5ske er det v\u00e6rste overst\u00e5et. I \u00f8vrigt kan man aldrig gradere sig mod katastrofer. De kommer om man vil det eller ej.<\/p>\n

Udover disse trivialiteter kan det oplyses, at den skrivende netop har afsluttet den unge forfatter Bj\u00f8rn Rasmussens 3. Bog \u201cJeg er gr\u00e5hvid\u201d og jeg skal love for at lettelsen bredte sig i den skrivendes krop, da han endelig var f\u00e6rdig med forfatterskabet. I en stor dobbeltsidet artikel i Information havde man nemlig udpeget denne unge mand til at v\u00e6re den vigtigste danske forfatter for \u00f8jeblikket. Det ansporede til p\u00e5begyndt l\u00e6sning. F\u00f8rst af \u201cHuden er det hylster…\u201d som sprogligt er en vild dans henover episoder af en ung homoseksuel mands liv og hans forhold til hans ridel\u00e6rer. Det kan nok v\u00e6re vi kom omkring i den menneskelige anatomis sensible omr\u00e5der. Det t\u00f8r svagt antydes! N\u00e5 men I m\u00e5 l\u00e6se ham selv. Som et eksempel p\u00e5 moderne ung litteratur kan det vel forsvares. Jeg mener: – Hvorfor ikke tage det hele med, n\u00e5r det nu er der. Det har altid v\u00e6ret min attitude. Nu har jeg l\u00e6st disse ord og s\u00e6tninger og det har p\u00e5 en god m\u00e5de sat mig ind i hvad det vil sige at v\u00e6re gay. Det er tydeligvis ikke nemt, og som s\u00e5dan g\u00f8r hans b\u00f8ger en indsats for en forst\u00e5else af vores s\u00e5kaldte \u201cafvigelsers\u201d v\u00e6sentlighed. Hvis I forst\u00e5r hvad jeg mener… L\u00e6s ham selv og kom gerne med kommentarer. Med venlig hilsen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Og s\u00e5 blev jeg 78 \u00e5r. Gudbedre det. Og s\u00e5 fik jeg en meget smuk buket af min datter og exkone (hun kalder mig sin exmand! Det er da altid noget, t\u00e6nker jeg. Bedre end ingenting.) Se her:<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mallorca. Palma den 20 oktober 2018.<\/p>\n

God dag! Mit navn er Kong Gulerod. Jeg ved, jeg er noget helt s\u00e6rligt.<\/p>\n

Jeg sidder hver dag p\u00e5 mit store skib og spiller Back Gammon<\/p>\n

helt \u00e6rligt…<\/p>\n

S\u00e5 fanger jeg hurtigt en hel million for n\u00e6sen af ham den syge,<\/p>\n

der st\u00e5r og tigger og beder om r\u00e5d<\/p>\n

og l\u00e6 for den n\u00e6ste byge.<\/p>\n

Jeg sender ham lige s\u00e5 stille afsted<\/p>\n

og griner h\u00f8jt n\u00e5r han lider.<\/p>\n

For jeg hader ham h\u00f8jt i inderlighed<\/p>\n

Og vender ham ryggen<\/p>\n

og skrider.<\/p>\n

(Skrevet af ejeren af det store supermarked \u201cEroski\u201d p\u00e5 undergrundsbanen i Palma, der lige sn\u00f8d mig for 2 euro, den skid!)<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I Palma vi boede en uge fra mandag til mandag oppe p\u00e5 fjerde sal i det gamle \u00a0herskabshus p\u00e5 Carrer de Jafuda Cresques 1. Vi blev modtaget kl 12 om natten af en pige som vinkede oppe fra en lille altan, at vi bare skulle skubbe til den store brune tr\u00e6d\u00f8r, s\u00e5 ville den g\u00e5 op og s\u00e5 kunne vi komme ind. Marmortrappen ledte os op til et fantastisk hjem befolket af siameser katte og bekl\u00e6dt med \u00e6gte t\u00e6pper og indiske sarier p\u00e5 v\u00e6ggene. Vores v\u00e6relse med de to senge og et par skabe og hylder var dekoreret med store middelhavsmalerier og gennem et par svingd\u00f8re kunne man tr\u00e6de ud p\u00e5 en lille balkon som vendte mod parken som ligger op til Plaza Espana. Jonathan var sulten og havde set et skilt med Taco Bell, som han meddelte mig at han aldrig havde pr\u00f8vet og derfor m\u00e5tte vi straks derhen, for at han kunne stille sin sult i mexicansk folde-sammen mad. Jeg var bare t\u00f8rstig og gik p\u00e5 Mc Donald ved siden af og k\u00f8bte mig en flaske vand. Turen var s\u00e5ledes sat. Min sult er ikke stor, blot til husbehov som man siger, mens Jonathan, der er en velvoksen herre, ofte m\u00e5 have sit proteinbehov d\u00e6kket. Det var godt vi kendte Cellar sa Premsa, hvor retterne er store og m\u00e6ttende. Der spiste vi hver aften og den unge mand smovsede i lam og kylling og rejer, s\u00e5 det var en lyst. Hvor var det god at v\u00e6re p\u00e5 tomandsh\u00e5nd med drengen. Vi fik samtalerne ned p\u00e5 et dybere niveau end ellers, hvor skole og forpligtigelser har tendens til at rive samv\u00e6ret op til overfladen hele tiden. Det skal helst op og plane, som de siger. Alle dem med ild i numsen for at komme det n\u00e6ste sted hen o.s.v. Nu kunne vi tage den langsomtg\u00e5ende bus hele vejen langs Cala Major og Cala Nova helt ud til pynten ved Illetas, hvor en aldeles nydelig lille strand med azurbl\u00e5t vand ventede. Her kunne Jonathan f\u00e5 farve nok til fremvisning hjemme hos Gymnasiets piger og undertegnede kunne sidde og tegne skitser af klipper og sk\u00e6r p\u00e5 sin lille Ipad. N\u00e5r sulten meldte sig m\u00e5tte vi ud og vandre ned langs bussens rute til Supermarkedet, for ved stranden kostede en burger 150 kr og det eneste drikkelige, man kunne k\u00f8be, var cocktails. Da vi havde provianteret os faldt det sv\u00e6rt at tilfredsstille Jonathans \u00f8nske om en ordentlig spiseplads som kunne undg\u00e5 sand i tomatsanwichen. Gudskelov har han sans for at improvisere og f\u00f8rte os op i en mindre botanisk have med slyngplanter og fuglebure i lianer ned fra tr\u00e6kronerne. Her savede vi i vores flutes med en lille plastickniv jeg fandt i min taskelomme og hvidl\u00f8g blev findelt og placeret ovenp\u00e5 tomatskiver som overh\u00e6ldtes med \u00e6del olivenolie. Det kan nok v\u00e6re det smagte ovenp\u00e5 en lang formiddag p\u00e5 den varme strand.Tr\u00e6tte og udasede lagde vi os p\u00e5 hver sin b\u00e6nk og faldt i en behagelig middagss\u00f8vn.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det var helt klar at vi skulle spise aftensmad p\u00e5 Cellar la Premsa, som er Palmas \u00e6ldste restaurant med aner tilbage fra tyref\u00e6gtertiden og en duft af afsk\u00e5ren skinke, hvidl\u00f8g og vin opbevaret i k\u00e6mpem\u00e6ssige egetr\u00e6sfade. Her spiste vi hver dag n\u00e5r vi kom hjem fra vores udflugt op i Tramuntana bjergene eller rundt i Palma ad de sn\u00e6vre str\u00e6der med mennesemylder og larm i gaden. Jonathan fik ogs\u00e5 tid til at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse efter lidt t\u00f8j og sko, som kun kan f\u00e5s p\u00e5 Mallorca, og de sidste dage i huset med kattene og de rare mennesker f\u00f8lte vi os efterh\u00e5nden s\u00e5 meget hjemme at f\u00f8lelsen af at have boet der altid indfandt sig. I den brede h\u00e6ngek\u00f8je p\u00e5 verandaen l\u00e5 man mens regnen fossede ned udenfor om torsdagen og havde det egentlig meget godt med bare at betragte uvejret bev\u00e6ge sig hen over himlen mens lynene knitrede over de gule hustage. S\u00e5danne dage var der ogs\u00e5. Skulle vi ud m\u00e5tte vi vandre under den f\u00e6lles bl\u00e5 paraply i sjap blandt andre paraplyer som hele tiden truede med at stikke een i \u00f8jnene. Der var alt slags vejr. Nede i cala Deya slog b\u00f8lgerne h\u00f8jt mod de store sten p\u00e5 stranden og forhindrede os i den sv\u00f8mmetur vi havde gl\u00e6det os til hele vejen op over og ned igennem olivenlunde og pinjebuskads. Ud for k\u00f8bmanden sad vi langs tr\u00e6bordet og spiste chokoladekage og drak cola og energidrik til. I al fredsommelighed, f\u00f8r vi snoede os op til kirken og kosmosreceiveren, hvor Robert Graves ydmyge \u201cpoeta\u201d gravsted i st\u00f8becement fik en venlig tanke, f\u00f8r vi snoede os langsomt ned mod busholdepladsen, hvor Jonathan n\u00e6sten blev bedste ven med en perserkat som k\u00e6lent sm\u00f8g sig op ad hans ben. S\u00e5 kom regnen i et skybrudslignende styrt ned mellem de stejle bjerge og gudskelov kom ogs\u00e5 bussen og tog os op i t\u00f8rvejr til en dramatisk rutsjetur ad de krogede bjergveje, hvor skr\u00e6nterne dybt ned mod det opr\u00f8rte hav truede med at opsluge os hver gang chauff\u00f8ren passerede et h\u00e5rn\u00e5lesving. I Valdemossa stod han ud ham chauff\u00f8ren og opf\u00f8rte en vild spansk dans mens han talte i telefon i en mikrofon, s\u00e5 han kunne f\u00e5 h\u00e6nderne fri til at t\u00e6nde og holde en sm\u00f8g hele tiden mens han talte og gestikulerede p\u00e5 livet l\u00f8s. Det s\u00e5 helt vanvittigt ud og gav rigelig underholdning den halve time vi ventede der, f\u00f8r vi satte kursen videre mod Palma og storbyen. Hjemme sad vores v\u00e6rts datter Veronika og s\u00e5 Netflix p\u00e5 sin computer. Den aften vi ankom havde hun haft bes\u00f8g af sin k\u00e6reste, men siden kom han aldrig og hun sad nat efter nat og s\u00e5 s\u00e5 trist ud. En aften inviterede hun Jonathan til at se med. Han mente hun var ked af det fordi k\u00e6resten havde sl\u00e5et op og ville have selskab. Jonathan afslog imidlertid, da han mente det ikke var passende. Han er s\u00e5 velopdragen den dreng. Men det skyldes nok de for\u00e6ldre han har haft. Tror jeg.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nok er nok er nok. S\u00e5 er det sagt. Een gang for alle. Jeg orker ikke mere at skrive for denne tusindtallige skare af d\u00f8ve \u00f8re. Fuck jer allesammen. Nu skriver jeg for mig selv. S\u00e5 kan I hoppe p\u00e5 vognen, eller I kan lade v\u00e6re. Rager mig en skid. S\u00e5 er det sagt. Noget […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-991","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/991","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=991"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/991\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1030,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/991\/revisions\/1030"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=991"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=991"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=991"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}