![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/110F7CE8-BFA2-498A-BD1E-B0698C3CAC61-300x225.jpeg\")
Et land.<\/p>\nDet g\u00e5r fremad med paddelboardet. Balancen optr\u00e6nes langsomt. Nu ryster benene ikke s\u00e5 meget og nerv\u00f8siteten formindskes. Jeg er ved godt h\u00e5b. Godth\u00e5b eller Nuuk har jeg ogs\u00e5 v\u00e6ret en gang. H\u00e5bet er lysegr\u00f8nt, ikke? Derfor h\u00e5ber vi allesammen at det hele nok skal g\u00e5 bedre. Bedre og bedre. Holder det da aldrig op? Kan det ikke bare v\u00e6re godt nok? Det synes jeg. Jeg synes det er godt nok at sejle fra N\u00e6s til Bandholm trukket gennem vandet af en paraply udsp\u00e6ndt foran p\u00e5 Unifiber paddelboard, hvor jeg sidder med begge ben spredt ud, s\u00e5 jeg kan holde balancen. Det er det med balancen. At v\u00e6re i balance. Det s\u00f8rger mit nye Unifiber paddelboard for at jeg er. I balance. S\u00e5 jeg beslutter at rejse pr bil til N\u00e6s strand som ligger 6 kilometer fra Bandholm og pr\u00f8ve at launche min Peter Lynn Skim 3,4 tr\u00e6ningskite. Boardet har jeg m\u00f8jsommeligt sl\u00e6bt ned ad en smal sti med store irriterende sten til kystlinien, hvor det ligger og vugger p\u00e5 lavt vand og afventer mit videre eksperiment med dragen. Dragen er god nok. Den ligger i halvm\u00e5neform og venter p\u00e5 det afg\u00f8rende tr\u00e6k i linerne, n\u00e5r alts\u00e5 vinden kommer og presser ind p\u00e5 den. Men vinden, som om morgenen var j\u00e6vn til frisk er nu n\u00e6rmest det man kalder svag. Den kommer i sm\u00e5 pust, som giver mig tro p\u00e5 at den nok skal lette, men tro er ikke nok, og den letter aldrig. S\u00e5 m\u00e5 jeg m\u00f8jsommeligt pakke den sammen og b\u00e6re den op i bilen og n\u00f8jes med min paraply som fremdrift. Planen er at sejle de 6 km ad farvandet mellem Lindholm og Ask\u00f8 og hovedlandet Lolland st\u00e5ende, siddende p\u00e5 kn\u00e6 eller liggende p\u00e5 dette oppustelige br\u00e6t af PVC og andre hemmelige materiale, som jeg gennem utallige researchtimer af et utal forskellige modeller lige fra Aqua Marina til Red Paddel over River Surf endelig besluttede mig for, da det var 1: billigt, 2: anbefalet p\u00e5 You Tube som meget stabilt og 3: (og det var det vigtigste) kunne omdannes til et windsurf br\u00e6t p\u00e5 grund af sin opbygning med et forst\u00e6rket hul i midten hvor en baseplate cardan kan iskrues som fundament for masten til surfsejlet. Men nu skulle jeg ikke surfe. Jeg skulle sejle, og planen var at blive trukket af Kiten i fuld fart over de krappe b\u00f8lge mens jeg skiger af gl\u00e6de over den h\u00f8je fart jeg opn\u00e5r. Det skulle alts\u00e5 ikke blive til noget, m\u00e5tte jeg konstatere, da jeg lidt sluk\u00f8ret bar den halvv\u00e5de kite som en slasket klud op og lagde den i camperen.<\/p>\n
Turen havde jeg til gode. Den dumme vind skulle ikke sl\u00e5 mig af pinden. Nej nu skal der sejles, siger jeg til mig selv. Tr\u00e6kker br\u00e6ttet ud over de v\u00e6rste sten, s\u00e5 agterfinnen ikke beskadiges og s\u00e6tter mig op. N\u00e5r jeg engang ankommer til Bandholm, vil jeg b\u00e6re mit \u201cskib\u201d op gennem den lille alle, s\u00e6tte det i haven og tage cyklen ud af skuret for at k\u00f8re tilbage og hente bilen p\u00e5 N\u00e6s. Vinden er som sagt svag, men dog ikke svagere end jeg m\u00e6rker den i ryggen. Med padlen s\u00e6tter jeg derfor god fart og nyder at se tangskove og store sten i vandet dybt under mig fare forbi. M\u00e5ske er det meget godt at jeg tager denne f\u00f8rste f\u00e6rd uden kiten. S\u00e5dan for at pr\u00f8vek\u00f8re situationen. Det er i hvert fald sk\u00f8nt at sidde her under en lysebl\u00e5 himmel med hvide vatskyer og \u00f8ernes m\u00f8rkegr\u00f8nne kyster som horisont hele vejen rundt.<\/p>\n
S\u00e5 kommer det. Man skal op og st\u00e5. Allerede p\u00e5 min f\u00f8rste tur gjorde jeg en fejl, som n\u00e6r havde koste mig f\u00f8religheden. Jeg skvattede bagover, idet br\u00e6ttet gled fremad som p\u00e5 v\u00e5d is. Balancen forsvandt og med hele min krops v\u00e6gt landede jeg direkte p\u00e5 br\u00e6ttet med mit hoved frit ud over bagkanten. Hovedet blev ikke standset men b\u00f8jede bagover og jeg m\u00e6rkede i et splitsekund at her var jeg ved at br\u00e6kke halsen. Eller f\u00e5 et alvorligt piskesm\u00e6ld. Det var hvad jeg sagde til mig selv i \u00f8jeblikket: -S\u00e5dan kommer du af dage gamle ven, hvis du ikke passer p\u00e5. Jeg vidste det jo godt. Hvis man mister balancen og falder, g\u00e6lder det for guds skyld om at falde ud til siden ned i vandet og ikke p\u00e5 br\u00e6ttet. Det vidste jeg godt, men blev overrasket (det var f\u00f8rste gang jeg faldt) og n\u00e5ede ikke at reagere hensigstsm\u00e6ssigt. Nu ved jeg det og laver fald\u00f8velser og smider mig ud til siden for at lande i det bl\u00f8de vand og ikke p\u00e5 det h\u00e5rde br\u00e6t. Men angsten sidder stadig i mig. Hver gang jeg skal op og st\u00e5, sk\u00e6lver mine l\u00e5r og usikkerheden viser sig. Men jeg giver ikke op, og nu-efterh\u00e5nden g\u00e5r det meget bedre. Er altid parat til at smide mig ud til siden og har fundet ud af at anbringe f\u00f8dderne lidt fremskudt i forhold til hinanden, s\u00e5 jeg ikke kun korrigerer for sidebev\u00e6gelser men ogs\u00e5 for frem og tilbageg\u00e5ende bev\u00e6gelser. Ligesom p\u00e5 ski, t\u00e6nker jeg, hvor det ene ben altid har en f\u00f8rerolle b\u00e5ret af den naturlige h\u00f8je-venstre paritet.<\/p>\n
Padlen holdes p\u00e5 tv\u00e6rs af br\u00e6ttet med begge h\u00e6nder. Man rejser sig p\u00e5 kn\u00e6 og derefter l\u00f8ftes kroppen op st\u00e5ende p\u00e5 f\u00f8dderne placeret i hver sin side af det bl\u00e5 nuprede skridsikre felt. S\u00e5 st\u00e5r man der og m\u00e5 endelig ikke kigge ned, for s\u00e5 mister man balancen siger de i instruktionsvideoerne p\u00e5 You Tube, men jeg kan ikke lade v\u00e6re med at kigge ned en gang imellem og det g\u00f8r heller ikke noget for mine f\u00f8dder korrigerer for br\u00e6ttets bev\u00e6gelser og snart st\u00e5r jeg roligt helt op og padler og skuer ud over jorden, og vandet bev\u00e6ger sig under mig og jeg er lykkelig.<\/p>\n
Senere s\u00e6tter jeg mig ned og folder paraplyen ud. Vinden tager godt i den og jeg m\u00e6rker fremdriften \u00f8ges. Den kan sidde fast i stropperne p\u00e5 ford\u00e6kket, og mens jeg ligger halvt hensl\u00e6ngt med paddelen bagud som ror, styrer mit lille fart\u00f8j roligt afsted med kurs mod den hvide br\u00e6mme af sand som udg\u00f8res af stranden nedenfor det statelige Bandholm Hotel.<\/p>\n
Da jeg lander st\u00e5r et ungt par og tager imod mig. De vil vide, hvordan en paddelsup virker, og jeg lader dem pr\u00f8ve min. Da de kommer tilbage er de ikke i tvivl om, at s\u00e5dan een m\u00e5 de ogs\u00e5 have. Sporten f\u00e5r nye tilh\u00e6ngere hver dag, og n\u00e6ste gang n\u00e5r vinden rigtigt bl\u00e6ser, skal jeg pr\u00f8ve turen med min kite. Nu er der blot at b\u00e6re boardet op i haven, tage cyklen og tr\u00e6de i pedalerne de 6 km ud til n\u00e6s for at hente bilen. P\u00e5 vejen tilbage bliver der lige tid til en dukkert p\u00e5 Bandholm Badeanstalt, som har f\u00e5et mottoet: \u201cEt rart sted at v\u00e6re\u201d P\u00e5malet med store sorte bogstaver hen over indgangen af den ih\u00e6rdige bademester som hedder Ib.<\/p>\n
K\u00e6re menneske: – Tanken er et udm\u00e6rket hj\u00e6lpemiddel, s\u00e5l\u00e6nge du ikke g\u00f8r den til din ejendom. S\u00e5 f\u00e5r du problemer. Se bare hvordan det g\u00e5r det menneskelige samfund. Se bare hvorledes det betragter sig selv som herre over alt andet p\u00e5 denne lille planet. Og se bare hvorledes det t\u00e6nker sig selv som adskilt fra resten. Som noget enest\u00e5ende med en \u201ch\u00f8jere\u201d mening. Se bare hvor galt det g\u00e5r. Se bare hvor smukt her er uden din evindelige selvoptagne \u201ctilstedev\u00e6relse\u201d. Du menneske.<\/p>\n
Et land.<\/p>\n
Der er ikke andet end det der er. Det er det, der er s\u00e5 s\u00f8dt. Du skal ikke v\u00e6re mig og jeg skal ikke v\u00e6re dig. S\u00e5 s\u00f8dt som honning, ikkeosse?<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Noget ganske andet.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/08\/DC8D7C00-ECD2-4198-9065-3E75DE030CD8-300x225.jpeg\")
En far.<\/p>\n
Jeg gjorde, hvad jeg kunne for at g\u00f8re, hvad jeg skulle. Og sikke noget pis der blev ud af den galej. Det er da for sulen f\u00f8rst nu, hvor jeg ikke g\u00f8r en skid, at det hele begynder at ske. N\u00e5 men bedre sent end aldrig siger jeg s\u00e5 til mig selv. Bedre sent end aldrig gamle dreng. Jeg holder mig vagtsomt udenfor indenfor. Herligt liv her p\u00e5 falderebet. Men rundt om mig bl\u00e6ser stormene og ind imellem bl\u00e6ser de lige ind ad mit vindue. Som i g\u00e5r, hvor min ex kone ringede og fortalte at vores s\u00f8n p\u00e5 19 \u00e5r var blevet overfaldet. Smadret ned i asfalten. Bl\u00f8dende frar\u00f8vet sin pung og mobiltelefon som blev mast for n\u00e6sen af ham. Var det et h\u00e6vnmotiv? sp\u00f8rger jeg. Kan endnu ikke f\u00e5 besked om, hvad der virkelig er sket. Drengen var f\u00f8rst hos politiet i g\u00e5r og afgive forklaring og derefter p\u00e5 skadestue for at se om han havde f\u00e5et hjernerystelse. For helvede hvor er det ledt. Men man ved det jo godt, og han har \u00e5benbart v\u00e6ret p\u00e5 det forkerte sted det forkerte tidspunkt. Det er jo nemt i disse tider. Tag blot til Idlib lige nu og v\u00e6r et barn som leger p\u00e5 gaden. Jeg gr\u00e6mmes, g\u00f8r jeg. Rigtig meget. Shit og lort og pis. Men han har sine t\u00e6nder og har forh\u00e5bentlig l\u00e6rt at passe bedre p\u00e5 hvor man f\u00e6rdes i nattelivet i en lille skodprovinby som denne.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det g\u00e5r fremad med paddelboardet. Balancen optr\u00e6nes langsomt. Nu ryster benene ikke s\u00e5 meget og nerv\u00f8siteten formindskes. Jeg er ved godt h\u00e5b. Godth\u00e5b eller Nuuk har jeg ogs\u00e5 v\u00e6ret en gang. H\u00e5bet er lysegr\u00f8nt, ikke? Derfor h\u00e5ber vi allesammen at det hele nok skal g\u00e5 bedre. Bedre og bedre. Holder det da aldrig op? Kan […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-950","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/950","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=950"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/950\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":990,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/950\/revisions\/990"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=950"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=950"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=950"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}