S\u00e5 sidder man bare der p\u00e5 stranden og m\u00e5ber. M\u00e5ber over det hele, s\u00e5 meget at man falder over sine egne ben idet man rejser sig og g\u00e5r hen til dragen som faldt ned, eller crashede som det hedder p\u00e5 dragesprog, en tyve tredive meter fra hvor man befinder sig. Ser den ligge der som en sammenfiltret redelighed og blafre i den st\u00e6rke vestg\u00e5ende vind, som man lige har betjent sig af. Den fl\u00f8j ellers s\u00e5 p\u00e6nt, den drage eller kite som det hedder. Den fl\u00f8j ellers s\u00e5 p\u00e6nt, men trak mig i vejret et par gange, s\u00e5 jeg blev tr\u00e6t af det hele og meget hellere ville d\u00f8. Det gjorde jeg ikke. Dragen holdt mig i live, for Satan! Det er det drager g\u00f8r. De holder een i live, at I ved det. I klaphatte! Som ikke gider lytte til, hvad jeg siger. Jeg hader jer for jeres ulidelige dumhed og p\u00e5st\u00e5elighed og ordflom som svulmer op som d\u00e5rlig dej og omslynger mine tanker med ord fra fremmede planeter med flag p\u00e5. Det siger jeg jer. I kan holde k\u00e6ft, kan I. Lige s\u00e5 l\u00e6nge jeg er her. For Satan!<\/p>\n
N\u00e5, men det skal ikke blive ved det. Nej, s\u00e5 ville det blive alt for kedeligt. Den lille bi summer omkring mit \u00f8re her i bilen. Den gr\u00e5 autocamper p\u00e5 parkeringspladsen med udsigt til en morgengrumset \u00d8sters\u00f8. Rie har det godt, endsk\u00f8nt hun faldt og slog hovedet. Rie er min forhenv\u00e6rende kone. Hun l\u00e5 p\u00e5 hospitalet og s\u00e5 noget s\u00e5 forf\u00e6rdelig ud i ansigtet, der var helt hvidt. Bulen var r\u00f8d og lyste faretruende gennem hendes s\u00f8lvmanke. Hun red en gang for mange \u00e5r siden. Blev ramt af en nedh\u00e6ngende gren og faldt af hesten. Herved p\u00e5drog hun sig en parese i skulderen, som hun aldrig helt kom over. Det kunne hun dog godt meddele l\u00e6gen. S\u00e5 helt groggy var hun ikke. Gudskelov for det. Vi var alle bange for, at nu var det slut. Vi er altid bange for, at nu er det slut. Hvorfor er vi egentlig det? Tror vi at det bliver slut engang? Eller VED vi at det bliver slut? Hvad i hele hule helvede er det, at noget slutter? SLUT er et ord. Uden egentlig betydning. I bund og grund. Men det g\u00f8r os bange. G\u00f8r det ord. Ligesom s\u00e5 mange andre ord g\u00f8r os bange. Hvorfor nu det? Hvorfor g\u00f8r ord os bange. Hvorfor?<\/p>\n
Fuck det hele. Skrid, siger jeg og g\u00e5r ned til havet. S\u00e6tter mig p\u00e5 Dueoddes hvide sand med min Peter Lynn Skim 3,4 tr\u00e6ningskite h\u00e6ngende h\u00f8jt i luften over mig. De hvide skyer driver forbi den lysegr\u00f8nne drage med sit eget liv som forplanter sig ned gennem de fine tr\u00e5de fastgjort til den oppustelige drageham, ned til min barre som jeg holder med begge h\u00e6nder, mens jeg styrer dragen, s\u00e5 den ikke crasher og styrter ned i den lille dreng og hans sandslot og dr\u00e6ber ham med halslinen stramt om hans lille k\u00e6re hoved. Det t\u00e6nker jeg, og holder mig i sikker afstand fra drengen, som kigger op et kort \u00f8jeblik p\u00e5 min kite og smiler til mig. Jeg smiler tilbage og ser mig selv. Igen. Igen igen… Men det er ikke den samme jeg ser.Det er en anden. Altid en anden. En fremmed jeg ikke kender. En ny. En frisk een. Som en blomst p\u00e5 en stilk som gror op af jorden lige her ved siden af bilen. En blomst som jeg plukker og anbringer i det syltet\u00f8jsglas med l\u00e5get med de fire huller, jeg har boret med en skruetr\u00e6kker, som kan bruges til at s\u00e6tte blomstens stilk ned i, s\u00e5 den f\u00e5r vand den kan suge op fra syltet\u00f8jsglasset. S\u00e5 st\u00e5r den der og str\u00e5ler mens jeg k\u00f8rer op over bakken ved Ringborgen og de gulgr\u00f8nne kornmarker ligger som et t\u00e6ppe hen over landskabet og bilen bare lydl\u00f8st bringer mig afsted med sit automatgear man slet ikke m\u00e6rker n\u00e5r det skifter. Helt lydl\u00f8st. Stille. T\u00e6nk, en bil som er stille. Det er min bil. Den er stille. St\u00e5r stille mens jeg ligger p\u00e5 taget af den og sover. M\u00e6rkeligt noget det hele…<\/p>\n
L\u00e5gen. Bynkes l\u00e5ge ind til hendes borg. Klippeborgen bestyret af kvinden af Bornholm. Det kommer vi tilbage til. Sten ankommer sent i aften sammen med sin bror. I bil fra K\u00f8benhavn. Sikkert f\u00f8rst klokken tolv midnat. N\u00e5r m\u00e5nen er st\u00e5et op fuld og hel oppe bag det tynde skyd\u00e6kke. S\u00e5 kommer Sten med sin bror. Betty kommer vist nok tidligere i dag. I dag er det tirsdag. I g\u00e5r var det mandag, hvor jeg k\u00f8bte grus til at l\u00e6gge i fordybningen under l\u00e5gen, s\u00e5 hunden Lilli ikke smutter ud. Jeg har det i det hele taget skide godt her p\u00e5 Bornholm. Sover n\u00e5r jeg vil og st\u00e5r op n\u00e5r jeg vil. Skidegodt.<\/p>\n
Sover. St\u00e5r op. G\u00e5r ud mod den nye l\u00e5ge. Ser ud over markerne. De gr\u00f8nne. Bag dem skovene og tr\u00e6erne. Oppe i himlen kommer regnen endelig nedad mod mit ansigt. Skoven danner baggrund for tre cyklister. Tre cyklende mennesker kommer forbi. De tr\u00e6der i pedalerne og snakker ivrigt sammen. Deres sprog lyder som latter. Et sprog jeg ikke kender, men som lyder godt i mine \u00f8re. De er glade, kan jeg m\u00e6rke. De er p\u00e5 vej i den friske morgenluft et sted hen, jeg ikke kender. De kommer et sted fra, jeg kender. Det er Afrika. De ER Afrika. De er Afrika lige her foran mit ansigt i Pedersker p\u00e5 Bornholm. Afrika er lige her foran mit ansigt denne morgen, hvor den f\u00f8rste regn i lang tid drysser ned fra himlen. Forfriskende. Lige som de tre mennesker med deres m\u00f8rkebrune hud og glade stemmer er forfriskende. Jeg ser i samme \u00f8jeblik, de k\u00f8rer forbi det enest\u00e5ende de tilf\u00f8rer det danske landskab, som for mine \u00f8jne et splitsekund st\u00e5r evigt stille og fort\u00e6ller mig, at jeg nu er i Afrika. At Afrika og for den sags skyld et hvilken som helst sted i hele verden er lige her, hvor jeg st\u00e5r og f\u00f8ler regnen i mit ansigt. Det er magel\u00f8st. Det er det hele i en n\u00f8ddeskal. S\u00e5dan er det i virkeligheden n\u00e5r man skr\u00e6ller al \u00e6vlet fra og bare ser. Men det m\u00e5 man ikke, og det vil jeg skide p\u00e5. H\u00f8jt og flot. Lort det hele de fort\u00e6ller mig. Alle disse narrehatte som ustandselig fremh\u00e6ver deres s\u00e5kaldte identitet. Deres s\u00e5kaldte navne. – Har du et navn? Sp\u00f8rger de. -For hvis du ikke har et navn, er du ingenting. S\u00e5 er du bare en Afrikaner p\u00e5 afveje, som skal smides ud. Som ikke har en skid at g\u00f8re p\u00e5 landevejen i Pedersker klokken halv otte \u00a0en morgen i juni m\u00e5ned \u00e5r 2018 i Danmark. Vel? S\u00e5 se at skrid med dig, din lede immigrant, som kommer og tager af vores velf\u00e6rd. Skrid ad helvede til ned til dit lille korrupte lorteland dernede i varmen med alle insekterne og de fattige, som vi ikke gider at have noget at g\u00f8re med, for de stj\u00e6ler og voldtager og lyver og alt muligt, som vi danskere ikke bryder os om. Mit navn er Dansker. Jeg er den danske Jens. Det er mit navn. Det er den jeg er. Og jeg er blind. Det er bedst s\u00e5dan. Ikke?<\/p>\n
S\u00e5l\u00e6nge du organiserer dig, har du tabt. S\u00e5 har du trukket dig ud af f\u00e6llesskabet og dannet en enklave. En byld. Enhver form for organisering er forr\u00e6derisk overfor kollektivet. Og med kollektiv mener jeg det universelle kollektiv. Det der er ukendt. For vi ved ikke hvor vi er og hvem vi er. I bund og grund. Det er hvad der s\u00e6tter os p\u00e5 plads.<\/p>\n
Er netop f\u00e6rdig med \u201cRejse til nattens ende\u201d og vil l\u00e6se den igen. Det vil jeg. For sure! Har haft alvorlige kvaler vedr\u00f8rende k\u00f8b af en paddle sup. Men afst\u00e5r, da det nok er bedst s\u00e5dan som sagerne st\u00e5r. N\u00e5r alle disse mennesker kommer p\u00e5 mandag bliver der nok at se til. S\u00e5 g\u00e6lder andre regler end n\u00e5r jeg er alene og mig selv her i bilen. Eller g\u00f8r der? Det er overskyet i dag. Det er dejligt n\u00e5r bilen ikke bliver br\u00e6ndvarm fra morgenstunden. S\u00e5 kan jeg s\u00e6tte mig til at skrive i fred og ro ganske fra morgenstunden. S\u00e5 kan jeg finde frem til det som betyder noget. Det betydningsfulde. For mig. Det er det vigtigste. Det m\u00e5 jeg huske p\u00e5.<\/p>\n
Nok er nok.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
S\u00e5 sidder man bare der p\u00e5 stranden og m\u00e5ber. M\u00e5ber over det hele, s\u00e5 meget at man falder over sine egne ben idet man rejser sig og g\u00e5r hen til dragen som faldt ned, eller crashede som det hedder p\u00e5 dragesprog, en tyve tredive meter fra hvor man befinder sig. Ser den ligge der som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-928","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/928","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=928"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/928\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":938,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/928\/revisions\/938"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=928"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=928"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=928"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}