{"id":867,"date":"2018-05-10T12:20:05","date_gmt":"2018-05-10T12:20:05","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=867"},"modified":"2020-09-17T17:18:36","modified_gmt":"2020-09-17T17:18:36","slug":"malaga","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=867","title":{"rendered":"Malaga."},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
\nDet er s\u00f8rme rigtigt. Kan n\u00e6sten ikke tro det. Har bestilt flybillet til Malaga p\u00e5 s\u00f8ndag. Har ogs\u00e5 f\u00e5et arrangeret en airbnb bolig p\u00e5 Placa Lex Flavia Malacitana hos en klassisk pianist som vil fremvise byen p\u00e5 cykel. Har dog selv mest lyst til at g\u00e5. Spadsere som det hedder, rundt ad smalle gyder til stille pladser med duer som kan tegnes i ro og mag, mens folkelivet passerer forbi. Spise grillet Calamares med citron og drikke k\u00f8lig hvidvin til. S\u00e6tte den bl\u00e5 rygs\u00e6k med et badeh\u00e5ndkl\u00e6de, badebukser og klipklappere p\u00e5 skuldrene og begive mig ad stranden til.
\nPlaya La malagueta ligger en 20 minutters gang, fra hvor boligen er. Centrum er ligeledes i g\u00e5afstand fra koncertpianistens hus, og her ligger adskillige sev\u00e6rdigheder med Picassomus\u00e6et som centrum. Temperaturen er omkring 20 grader med sol hver dag lang tid fremover i f\u00f8lge det norske meterologiske institut. Bussen afg\u00e5r hernede fra den r\u00f8de stationsbygning \u00a0kl 12. Der er ombygning af Storstr\u00f8msbroen, hvorfor rejseruten m\u00e5 omdirigeres via Orehoved med togbus. Det forl\u00e6nger turen til K\u00f8benhavn med en time. Total rejsetid til Kastrup fire en halv time. Flyet afg\u00e5r ca 20 og der vil v\u00e6re mulighed for at f\u00e5 en vinduesplads, n\u00e5r man kommer i god tid, siger Norwegian. Fire timer i lufthavnen skulle derfor v\u00e6re nok, ikkesandt?<\/p>\n

Pl\u00e6nen er sl\u00e5et. Gr\u00e6sset \u00a0revet sammen og afleveret til naboen, som bruger det i sin kompost. Alle t\u00e6pper er grundigt banket med den nye t\u00e6ppebanker fra farvehandlen p\u00e5 Rubinsteinsvej. -T\u00e6nk, noget s\u00e5 simpelt som en t\u00e6ppebanker er det n\u00e6sten umuligt at opdrive. Folk banker \u00e5benbart ikke t\u00e6pper mere. I min barndom var der opstillet stativer i g\u00e5rden til at h\u00e6nge t\u00e6pperne over. Med et skilt der forkyndte, at bankning var forbudt f\u00f8r 10 og efter 16. Nutildags banker man ikke mere. Ihvertfald ikke hvis man skal bed\u00f8mme udfra, hvor sv\u00e6rt det er at skaffe en t\u00e6ppebanker. S\u00e5dan een som er vidjeflettet af pil, og som ligger godt i h\u00e5nden. Min datter opst\u00f8vede een hos \u00a0farvehandleren. Den n\u00e6ste dag, da hun kom for at k\u00f8be den, var den solgt, og det tog tre m\u00e5neder f\u00f8r han kunne fremskaffe en ny. M\u00e5ske smider folk bare deres t\u00e6pper v\u00e6k, n\u00e5r de er beskidte. Lige som s\u00e5 meget andet, der kun bruges een gang…<\/p>\n

Og s\u00e5 landede vi i en sky af st\u00f8v p\u00e5 den lille bane ude i \u00f8rkenen en sen aften i det herrens \u00e5r 1978. Birthe stod og tog imod mig, da jeg tr\u00e5dte ud af flyet. En gammel DC 8 der n\u00e6sten ikke kunne h\u00e6nge sammen. Men jeg havde gennemf\u00f8rt og var i grunden ret stolt over mig selv. I begyndelsen var det sygt. Tanken om at skulle forlade det lille hus med den gr\u00f8nne pl\u00e6ne og det sorte vandhul. Med alle fr\u00f8erne som kv\u00e6kkede hele natten, s\u00e5 jeg ikke kunne sove. Med den lille spurv som hver dag kom hen til haved\u00f8ren og fik br\u00f8dkrummer. Med mine knive og gafler som hver morgen l\u00e5 og ventede i vasken p\u00e5 at blive gjort rene. Min seng. Min dejlige seng, som jeg holder s\u00e5 meget af at ligge i. Der hvor alle dr\u00f8mmene optr\u00e6der ganske gratis. Og ikke mindst mit fjernsyn. Mit elskede TV fra Aldi. En rigtig Medion model med HD og satellitadgang, hvorved alverdens kanaler med underretning om de allersidste drab og lemle\u00e6stelser siver ganske ubesv\u00e6ret ind i min stue som materie i slangen fra Thomas ben.
\nMin l\u00e6geven Thomas skriver hele tiden med opdateringer om sit ben. Det h\u00f8jre. Lige under kn\u00e6skallen hvor en k\u00e6mpe luns k\u00f8d har revet sig l\u00f8s, da han tr\u00e5dte ned i et jernr\u00f8r under ops\u00e6tning af sin kones drivhus. Det f\u00e5r jeg uafladelig sm\u00e5 sms beskeder om med vedh\u00e6ftede fotos af benet. Det er godt at vide, hvordan ens venner har det.
\nMin elskede datter har det ogs\u00e5 godt, s\u00e5 vidt jeg ved. Hun svarer altid p\u00e6nt p\u00e5 mine henvendelser. Det g\u00f8r mig glad.
\nMen jeg var ikke glad, lige f\u00f8r jeg rejste. Det t\u00f8r svagt antydes! Jeg var faktisk ret deprimeret. T\u00e6nkte ustandselig, at det ville v\u00e6re bedre at aflyse rejsen. F\u00e5 indskuddet refunderet og blive hjemme. Men s\u00e5 kom dagen, hvor jeg skulle tjekke ind p\u00e5 flyet, og s\u00e5 gjorde jeg det. Tjekkede ind og tog afsted med skrumplebussen fra stationen ved det r\u00f8de tr\u00e6hus nede bag b\u00f8gealleen.<\/p>\n

Og ude i lufthavnen. Hvor havde jeg det skidt\u00a0med alle disse mennesker. Der er s\u00e5 mange. Jeg kan slet ikke overskue det. S\u00e5 s\u00e6tter man sig p\u00e5 een b\u00e6nk og s\u00e5 s\u00e6tter man sig p\u00e5 en anden, og lige lidt nytter det. Man finder aldrig fred. Selvom jeg havde smurt seks klapsammenmadder i aluminiumsfolie, som jeg kunne dulme smerterne med. Selv det bragte mig ikke i balance. Rigtig meget shit!<\/p>\n

I flyet sad jeg og surmulede ved siden af en idiotisk svensker med sin idiotiske kone, som hele tiden skulle vise billeder af deres b\u00f8rneb\u00f8rn p\u00e5 en mobiltelefon, hun rakte lige op i snuden p\u00e5 mig. Fisse\u00e5ndsvagt! Og manden spiste nogle ildelugtende sandwich som kabinepersonalet havde bragt, mens der samtidig blev h\u00e6vet en advarende pegefinger ang\u00e5ende mine klapsammenmadder, som jeg ikke m\u00e5tte indtage. Det var forbudt at spise medbragt mad, sagde hun, og s\u00e5 vredt p\u00e5 mig. Jeg spiste dem i smug alligevel, mens jeg lod som om jeg sad og stirrede p\u00e5 Mars som oplyste rummet udenfor det lille ovale flyvindue.<\/p>\n

Birthe var alligevel ikke i lufthavnen. Det var noget jeg dr\u00f8mte, viste det sig senere, efter vi var landet. I stedet stod min taxachauff\u00f8r og viftede med et \u00a0stykke laset papir med mit navn p\u00e5. Det var lige som at m\u00f8de en ven. Een som kendte mit navn! Jeg blev s\u00e5 glad, selvom jeg godt vidste, at det var mig selv, der havde givet ham det nogle uger tidligere, da jeg bestilte min afhentning over nettet.
\nHan k\u00f8rte rundt en time uden at kunne finde adressen. Tilsidst m\u00e5tte vi stoppe og sp\u00f8rge en gammel dame med indk\u00f8bskurv om vej. Det er helt ude i den anden ende af byen, sagde hun. S\u00e5 k\u00f8rte vi derud, og ganske rigtigt stod Carlos og tog imod mig nede foran den brede trappe som f\u00f8rer op til hans hus. Min rullekuffert blev bragt p\u00e5 plads i det rummelige v\u00e6relse med den store opredte dobbeltseng. Konen en peruvianer med udsl\u00e5et h\u00e5r smilede indladende til mig og gav mig en fugtig h\u00e5nd som sendte ildninger helt ned mellem mine ben.
\nCarlos er nogleoghalvtreds og hun er vel n\u00e6ppe meget over tyve, s\u00e5 jeg var fyr og flamme til et lille \u00e6ventyr, n\u00e5r Carlos var faldet i s\u00f8vn. Men han faldt aldrig i s\u00f8vn. I stedet underholdt han mig den halve nat, om hvormange sev\u00e6rdigheder der fandtes rundt om Malaga. Torremolinos og noget der hedder Ronda med varme kilder og grotter og mindesm\u00e6rker og borgruiner og mus\u00e6er og alt det skulle jeg se, mens jeg var hans g\u00e6st, mente han.
\nJeg mente han var p\u00e5 afveje, men det sagde jeg selvf\u00f8lgelig ikke. Konen kiggede sk\u00e6lmsk p\u00e5 mig. S\u00e5 gik vi alle i seng. Hver for sig. Natten igennem genl\u00f8d huset af Carlos snorken. Som et jordsk\u00e6lv som rev flere af fliserne i badev\u00e6relset l\u00f8se. Det s\u00e5 jeg n\u00e6ste morgen, da jeg var var ude og tisse.<\/p>\n

Nu er jeg faldet til ro i det spanske. Solen sender varme str\u00e5ler ned over hustagene udenfor mit vindue. Jeg har f\u00e5et besked af peruvianeren om at rulle persiennerne ned, s\u00e5 rummet ikke bliver for varmt. Det skider jeg p\u00e5. Jeg elsker varme rum ! Jeg har ogs\u00e5 f\u00e5et besked om ikke at lukke min d\u00f8r for h\u00e5rdt i om natten. S\u00e5 kan de ikke sove, siger hun p\u00e5 sit gebrokne engelsk. Men de er nu meget s\u00f8de de to. Carlos og hans kone.
\nI g\u00e5r fandt jeg vej ned gennem labyrintbyen til havet. S\u00e5 er jeg hjemme igen. Det ligger middelhavsbl\u00e5t og d\u00e6mrer i disen. N\u00e6sen dufter fisk og tang. Her er palmer, man kan sidde under og l\u00e6ne ryggen op ad mod den sk\u00e6llede stamme.
\nForan ens blik st\u00e5r den unge pige med armene spredt ud i positur og bliver fotograferet af sin m\u00f8rk\u00f8jede ven. Solen bager. Jeg smider t\u00f8jet og g\u00e5r i vandet. Ned i det bl\u00e5 dyb. D\u00e9r forsvinder jeg allerhelvedes langt v\u00e6k. Hen til min mor, som sidder oppe i klitterne i Marielyst p\u00e5 skuespillerforbundets feriekoloni og venter mig med sm\u00e6k og bebrejdelser. Den satan. Godt hun er d\u00f8d.
\nJeg g\u00e5r hen p\u00e5 en restaurant og spiser Calamares ved siden af en b\u00f8sse, som spiser store skiver r\u00e5t k\u00f8d. Han er skaldet og sidder hele tiden og bladrer i sin forbandede mobiltelefon med sine slanke manicurerede fingre.
\nJeg t\u00e6nker mit og tygger p\u00e5 gummistrimler af en halvd\u00f8d bl\u00e6ksprutte. Tjeneren er sur og fortravlet. Snart betaler jeg og skrider.
\nI byen er natten ved at d\u00e6mre. Den lysebrune borg og det romerske teater er oplyst i fluorescerende farver mens folk passiarer forbi rygende p\u00e5 cigaretter. De sm\u00e5 sidegader er mennesketomme. Jeg g\u00e5r derind og finder hjem til mit bosted. P\u00e5 vejen k\u00f8ber jeg \u00a0i supermarkedet, som har l\u00e6nge \u00e5bent, tomater og l\u00f8g, oliven, br\u00f8d, hvidl\u00f8g og mandelm\u00e6lk samt kv\u00e6demarmelade som udsk\u00e6res p\u00e5 integralbr\u00f8d og indtages sammen med varm skovthe mens HBO serverer underholdningen.
\nDet er \u201cBillions\u201d jeg ser. Man bliver fanget af de serier. Men det g\u00f8r ikke noget. Man sover s\u00e5 godt bagefter. (S\u00e5fremt der ikke er moskitoer i lokalet…)
\n\"\"<\/p>\n

S\u00e5 vil de have mig til Ronda i Granada. Det ved jeg ikke noget om. Men Jenny Carolina Ruiz Razuri som peruvianeren hedder og Carlos Romerdalbornoz som hendes nylige mand (de blev gift i marts m\u00e5ned i \u00e5r) hedder, siger at i Ronda foreg\u00e5r det hele. Der er bare ingen ende p\u00e5, hvor fantastisk der er i Ronda, deroppe i Granadas bjerge med alt muligt (Borge og s\u00e5dan noget). S\u00e5 der skal jeg k\u00f8re hen, siger de. I bus f\u00f8rst herfra og ned til centralstationen, hvor jeg skal springe p\u00e5 en Amarillo Bus som bringer mig frem til dette sted, de mener jeg skal bes\u00f8ge.<\/p>\n

Jenny er meget s\u00f8d og pr\u00f8ver at f\u00e5 arbejdstilladelse i Spanien. Hun er uddannet \u201cFood Engineer\u201d hvad s\u00e5 end det er for noget. Carlos underviser i klaver og komponerer stykker, som han spiller for sin nygifte kone, mens jeg st\u00e5r og lytter med, n\u00e5r hans fingre smidigt bev\u00e6ger sig hen over tangenterne, og Jenny r\u00f8dmende klapper i h\u00e6nderne, n\u00e5r han er f\u00e6rdig. De er s\u00e5 s\u00f8de begge to og vil det bedste for mig deres g\u00e6st, der derfor skal til Ronda, sk\u00f8nt han slet ikke har lyst, men meget hellere vil vandre op over bjerget og ned igen til havet som ligger bl\u00e5t og indbydende lige til at springe i. Men til Ronda skal han, og s\u00e5dan bliver det! Derfor tager han en pr\u00f8vetur i dag med bus nr 1 over til Centralstationen for at se, hvor man k\u00f8ber billetter og for i det hele taget at orientere sig lidt.<\/p>\n

Det er dette med at vandre ad glatte fliser forbi duftende Bougainvillea og stikkende Biznagaer. Langs\u00a0hvide rigmandspal\u00e6er med balkoner og spir, indhegnet af tykke mure og beskyttet af g\u00f8ende hunde.
\nHunde, som luftes mens man snakker om hundeliv med andre hundeejere.
\nNu og da farer hundene i struben p\u00e5 hinanden , s\u00e5 samtalen m\u00e5 oph\u00f8rer, og man g\u00e5r hver til sit.
\nDet gamle \u00e6gtepar trisser afsted p\u00e5 promenaden st\u00f8ttende sig til hinanden, s\u00e5 de ikke falder omkuld., mens irgr\u00f8nne\u00a0palmer b\u00f8jer sig i vinden, der kommer i milde str\u00f8g ude fra oceanet, hvor store fragtdampere balancerer p\u00e5 horisonten og med urviserhastighed bev\u00e6ger sig fremover mod ukendte m\u00e5l.<\/p>\n

Der st\u00e5r s\u00e5 jeg.<\/p>\n

Denne humanoid af en abekat og skifter bukser under et sk\u00e6rmende livsomklamrende h\u00e5ndkl\u00e6de, mens de solbadende olieindsmurte og barbrystede kvinder overalt p\u00e5 stranden bly ser den anden vej. Det er stor moro at aff\u00f8re sig t\u00f8jet under den bl\u00e5 himmel p\u00e5 en k\u00e6mpe sandoverflade, hvor alle i ens tanker har travl med at glo. Men de skal ikke f\u00e5 mig, t\u00e6nker jeg, og g\u00f8r hele arrangementet til en ballet som udstiller alt jeg ejer og har.
\nBel\u00f8nningen kommer i det \u00f8jeblik kroppen befries for al kontrol og kastes tilbage i det gennemsigtige fluidum som Middelhavet er. Og hovedet ned under vandet og purre op i h\u00e5ret som f\u00e5r hele turen med udsmidning af al \u00a0bekvemmelighed og tilpasningskrav. For helvede. S\u00e5dan skal det v\u00e6re. Til helvede med det hele!
\nOg jeg sv\u00f8mmer p\u00e5 ryg og p\u00e5 mave og bliver v\u00e6k som den delfin jeg osse er. Udover den myg som stak mig i nat og den gamle kvinde med solhatten som n\u00e6sten ikke kan g\u00e5 af gigt,og som bliver hjulpet af et r\u00e6r af en stivbenet mand. Der s\u00e5 jeg mig selv som svigt. For jeg var ikke hvor jeg burde v\u00e6re. Hos min gigtplagede kone som nu er helt alene. Uden mig. Jeg dr\u00f8mte om hende i nat og i dr\u00f8mmen blev bruddet endeligt.<\/p>\n

Vandmelon og mandelm\u00e6lk i farvestr\u00e5lende kartoner i k\u00f8leskabet her p\u00e5 Placa Lex Flavia Malacitana i det store boligkompleks med den brede trappe som f\u00f8rer ned mod gaden med sm\u00e5 butikker.
\nGr\u00f8nthandlen, hvor alle kasser bugner af nyh\u00f8stede citroner og peber og kartofler med brun skr\u00e6ld og store prangende blomk\u00e5lshoveder.
\nHer g\u00e5r jeg hver dag i duftene fra barer og fris\u00f8rsaloner som blander sig til denne umiskendelige spanske odeur, jeg slet ikke kan f\u00e5 nok af. Men ikke blot dette. Alt det andet ogs\u00e5. N\u00e5r jeg g\u00e5r fejl og m\u00e5 have min iPad frem for at finde vej og st\u00f8der p\u00e5 nye sm\u00e5 gyder, som skal udforskes utr\u00e6tteligt. Sandalerne b\u00e6rer mig frem gennem verden. Rygs\u00e6kken indeholder mine forn\u00f8denheder og n\u00e5r tanken bliver for trang, tager h\u00e5nden p\u00e5 armen p\u00e5 skulderen p\u00e5 kroppen mundharpen frem og lader et eller andet klinge som lyder godt. For mig og for den forbipasserende sj\u00e6l som smiler til mig og nikker venligt til mit spil.
\nSom jeg siger:
\n-I kan rende mig allesammen I hylehoveder, som hele tiden forvansker alt med jeres forpulede spekulationer. Lad det dog v\u00e6re for helvede! I ved ikke en skid om det. Ikke en skid. Se det dog i \u00f8jnene. Ikke en skid!<\/p>\n

Man kan s\u00e5 meget. Men man kan osse lade v\u00e6re!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ronda.<\/p>\n

Ja, det skulle jo ske. Havde selv gjort de n\u00f8dvendige forberedelser med at checke bustider og afgangssted ovre p\u00e5 Centralstationen. Og frygtelig tidligt op, men det var dejligt at m\u00f8de byen v\u00e5gne og ind\u00e5nde den friske morgenluft ved busstoppestedet sammen med de andre s\u00f8vnige morgenduelige p\u00e5 vej til arbejde. Reng\u00f8ringsassistenter, t\u00e6nkte jeg og skuttede mig i k\u00f8ligheden. Igen denne fornemmelse af frihed fra forpligtigelser. Ikke noget at skulle som hele ens eksistens afh\u00e6nger af. Dette selet\u00f8j fastgroet til kroppen som selvet har gjort til sin egentlige identitet. Sn\u00e6rende og evigt befalende. Det er v\u00e6k for helvede! Jeg m\u00e5 minde mig selv om det hele tiden, for ikke at falde i den gamle skure og bevidstl\u00f8st bev\u00e6ge mig ad forudbestemte veje. Nu er verden \u00e5ben og alt er muligt og alt tages ind. Den hjeml\u00f8se p\u00e5 b\u00e6nken i ventesalen med sine tomme colaflasker og beskidte sovepose p\u00e5 pappet som hovedpude, og rastafarien med kr\u00f8ller og sure t\u00e6r som osse skal til Ronda. \u00a0Gud ved, hvad han skal lave der?
\nDet koster 20 euro tur retur. Jeg n\u00e5r lige en ekstra morgenskidetur p\u00e5 det charmerende toilet hvor \u00a0man vader i papir og lort str\u00f8et ud over gulvet, s\u00e5 man m\u00e5 st\u00e5 op og plumpe sit shit ned for ikke at blive fuldt\u00e6ndig indsmurt i pis. N\u00e5, men det bliver overst\u00e5et og pladsen til de invalide i den Gr\u00f8nne Alsa bus indtages af mig, for jeg har ret til den, for jeg er nemlig GAMMEL.<\/p>\n

Den skulper ud af byen. De sn\u00e6vre gader bliver efterh\u00e5nden bredere. F\u00e6rre butikker og sm\u00e5barer. Lidt efter kun store ildelugtende cementfabrikker og tilsidst det \u00e5bne land. Nu g\u00e5r det hurtigt. Chauff\u00f8ren s\u00e6tter farten op. Det er en lang tur p\u00e5 n\u00e6sten 100 km, vi skal n\u00e5 p\u00e5 to timer. Vejen fiser afsted hen under denne transportkasse, som jeg har f\u00e5et plads p\u00e5 forreste r\u00e6kke i. Den er halvtom. Det er jo tidligt og man tager ikke p\u00e5 arbejde i Ronda fra Malaga. Et par japanske turister og s\u00e5 ham rastamanden. Vi snakker ikke sammen. Vi er hver p\u00e5 vores helt egen tur til Ronda oppe i Granadas h\u00f8jland, hvor sm\u00e5byer ligger som hvide krystaller str\u00f8et ud p\u00e5 bjergsiderne som er brungr\u00f8nne og afsvedne. Det g\u00e5r opad hele tiden og vejen snor sig, s\u00e5 vi kastes fra side til side i bussen. Gul gyvel langs vejkanten s\u00e6tter en lysende stribe forbi mit vindue, mens den gr\u00e5 vejbane i susende fart bliver \u00e6dt op under os. Vi g\u00f8r holdt p\u00e5 en mellemstation og tager nogle f\u00e5rehyrder med langt sk\u00e6g og vandringsstok op. De udsender en harsk lugt af m\u00f8g idet de passerer invalides\u00e6det, hvor jeg sidder.<\/p>\n

Lige pludselig i min meditative d\u00f8s holder vi for godt midt inde i en by med torv og hvide huse med bl\u00e5 br\u00e6ddepersienner. Vi skal ikke videre, for alle stiger ud, ogs\u00e5 chauff\u00f8ren, s\u00e5 det m\u00e5 v\u00e6re Ronda og det er det.
\nJeg aner ikke, hvor jeg skal g\u00e5 hen, men gudskelov ligger der en kaffebar lige, hvor jeg st\u00e5r, og der g\u00e5r jeg ind og finder et bord blandt et livligt publikum. \u00a0En caffe latte bliver stillet foran mig med sin krydrede duft op i n\u00e6sen, hvilket er aldeles befriende ovenp\u00e5 den lange bustur!<\/p>\n

Hvad skulle jeg g\u00f8re uden min nye iPad Pro? I gamle dage havde man kort til at folde ud og guideb\u00f8ger til at sl\u00e5 op i. Det var et mas og et sl\u00e6b. I dag har man det hele p\u00e5 sin lille b\u00e6rbare computer. Den kan alt.
\nI min rygs\u00e6k har jeg smurt mig en integralbolle med kv\u00e6demarmelade, som jeg tager frem, mens jeg drikker min kaffe og spiser diskret. Det m\u00e5 man ikke, det ved jeg godt, men det eneste spiselige her er sukkerbelagte kager, og det klarer jeg ikke nu. Mens jeg gumler p\u00e5 bollen og slubrer p\u00e5 kaffen, st\u00e5r min iPad og fort\u00e6ller mig alt, hvad jeg skal se og g\u00f8re i Ronda. Den ved pr\u00e6cist, hvad jeg laver og hvor jeg er. Og fort\u00e6ller mig vejen, jeg skal g\u00e5.
\nEfter at have spist op og drukket min kaffe, begiver jeg mig derfor afsted.
\nF\u00f8rst til h\u00f8jre ved rundk\u00f8rslen og derefter lige ud gennem en almindelig spansk by med luftledninger og t\u00f8rret\u00f8j mellem husene, indtil jeg st\u00e5r ved indgangen til en stor park med h\u00f8je m\u00f8rkegr\u00f8nne tr\u00e6er og rislende springvand omkranset af slyngroser. Her g\u00e5r jeg ind. For enden af en lang all\u00e9 flankeret af statuer af gamle konger st\u00e5r et st\u00f8bejernsr\u00e6kv\u00e6rk og markerer afslutningen p\u00e5 parken lige ned og ud i det \u00e5bne lysebl\u00e5 intet.
\nBl\u00f8de sommerskyer sv\u00e6ver over et storsl\u00e5et landskab af svungne flader i lysegr\u00f8nt, okker og krapgule farver. Det er som at v\u00e6re oppe og flyve, n\u00e5r man n\u00e5r hen til gel\u00e6nderet og ser ud, og der er flere hundrede meters frit fald lige neden under een. Magel\u00f8st!
\nDer\u00a0st\u00e5r jeg selvf\u00f8lgelig lidt og forestiller mig, jeg er Jesus, og dj\u00e6velen frister mig og siger jeg skal springe ud. S\u00e5 f\u00e5r jeg al verdens rigdom, men det har jeg jo allerede lige nu, s\u00e5 jeg siger til ham, \u00a0FUCK DIG!
\nDet forst\u00e5r han \u00f8jensynlig for han forf\u00f8jer sig og lader mig alene med hele herligheden.<\/p>\n

Nu forts\u00e6tter iPaden sin ordre. Hvis jeg vil se den store Romerske bro, som forbinder byens to dele over kl\u00f8ften med den rivende flod, m\u00e5 jeg forts\u00e6tte og l\u00f8srive mig fra \u00e6ventyret med de flyvende engle ude over dalen og se at komme afsted, for der er meget mere der venter forude.
\nJeg g\u00e5r stille og roligt langs bjergmassivets stejle kant ud p\u00e5 en balkon med et t\u00e5rn bygget som thehus til kongens forn\u00f8jelse. Kongen er d\u00f8d. Dj\u00e6velen fik ham, men vi andre kan nyde arkitekturen, som ogs\u00e5 indbefatter den store hvide tyref\u00e6gterarena som Ronda er ber\u00f8mt for, og hvor Hemmingway ofte opholdt sig for at f\u00f8lge sine favorittoreadorer. Den er ikke i brug mere. Vi er blevet civiliserede og dr\u00e6ber ikke dyr offentligt. I Madrid g\u00f8r de det en gang imellem, er der en holl\u00e6nder, der fort\u00e6ller mig. Men dyr dr\u00e6ber vi jo. Nu blot i hemmelighed. Det er mindre st\u00f8dende.<\/p>\n

Broen er et pragtstykke af ingeni\u00f8rkunst. Dybt nede fra, b\u00e5ret af massive s\u00f8jler, str\u00e6kker den sig op mod vejforbindelsen, hvor jeg st\u00e5r og spytter ned for at se hvor lang tid der g\u00e5r, f\u00f8r klatten rammer klipperne i bunden. Japanske turister myldrer forbi som altid og tager snapshots af alt og ingenting. Jeg stiller mig ganske ubluf\u00e6rdigt op midt p\u00e5 broen og tegner de sm\u00e5 hvide huse og brede bjergenge bagved med gr\u00e6ssende f\u00e5r og l\u00f8sg\u00e5ende m\u00f8rkebrune heste. Folk passerer forbi og tager minsanten billeder af mig. \u201cKunstneren\u201d i aktion. \u00a0Jeg bliver helt stolt. S\u00e5 lidt skal der til. Et forf\u00e6ngeligt asen.\"\"<\/p>\n

Der er en \u00e6ldre bro l\u00e6ngere nede og det er frokosttid. En lille overd\u00e6kket have st\u00e5r \u00e5ben. Her indtages appelsinen, vandet og resterne af integralbollen.
\nJapanske piger i geishakostume s\u00e6tter sig ved siden af mig og pludrer l\u00f8s p\u00e5 deres musikalske sprog. Eroterne flagrer i luften, mens appelsinskr\u00e6llen udsender berusende dufte. Jeg f\u00e5r et kys p\u00e5 panden til farvel, f\u00f8r de forsvinder op i hv\u00e6lvingen over de gr\u00f8nhvide huse.<\/p>\n

Tegnet er en tegning. En tegning af det tegnet henviser til. En tegning af et dyr. En stor vildtg\u00e5ende okse. P\u00e5 sletterne. Den vil vi gerne have. Til at spise. S\u00e5 vi tegner den p\u00e5 grottens v\u00e6gge. S\u00e5 er vi herre over dyret. S\u00e5 er vi herre over os selv. N\u00e5r vi tegner os selv, er vi herre over os selv. Vi har adskilt os selv fra verden og kan styre den som vi vil. N\u00e5r vi har tegnet den. Tegnet for dyret er \u201cdyr\u201d. Tegnet for os er liges\u00e5mange streger, som vi er. Fire streger betyder at vi er fire mennesker her i grotten. Fire mennesker og et dyr. Det tager vi ud og fanger. Siger vi til hinanden. T\u00e6nker vi med tegnene i vores hoved. Som vi kan flytte rundt p\u00e5 og manipulere, som vi vil. Ligesom tegnene vi kan flytte rundt p\u00e5 grottens v\u00e6gge. Det kalder vi fra nu af \u201cAt T\u00e6nke\u201d med stort! For det er vigtigt, for det er her det sker. Tanken\/Tegnet l\u00f8srives fra sit objekt og bliver et subjekt. Ilusionen om en t\u00e6nker der \u201ct\u00e6nker\u201d tanken er skabt. Her i grotten dybt nede under andalusiens jord. 200.000 \u00e5r f\u00f8r Kristus. Med en streg. Et I. Et jeg!<\/p>\n

Jeg sidder i bussen, som jeg har taget fra Placa Marina kl 9. Jeg n\u00e5ede lige at f\u00e5 skidt p\u00e5 McDonalds lokum som var morgenrent og velduftende for en gangs skyld! Igen ud gennem den beskidte del af Malaga med de tr\u00f8stesl\u00f8se forst\u00e6der og h\u00f8rer det dog aldrig op, t\u00e6nker jeg, for det forts\u00e6tter bare langs kysten mod vest hele tiden nye massebebyggelser af v\u00e6rste art. Hver eneste lille milimeter er udnyttet for at presse endnu et \u00e5ndsvagt turispal\u00e6 ind. Det er gr\u00e6mmende. Jeg lukker \u00f8jnene og lader st\u00e5 til. Er begyndt at blive lidt tr\u00e6t af det hele. Men s\u00e5 dukker havet op. Endelig! \u00a0Og klippeformationer skyder sig ud i vandet som monstr\u00f8se fingre. Vandets overflade er blikstille og horisonten gr\u00f8nbl\u00e5. D\u00e9t er dog til at holde ud at se p\u00e5.
\nOppe foran Cuave de Nerja er der gr\u00f8nt og frodigt. En lille have med b\u00e6nke, og efter at have k\u00f8bt billet til 10 euro, s\u00e6tter jeg mig ned og spiser mit \u00e6ble, som jeg har medbragt. En k\u00f8 stiller sig op. Jeg stiller mig hen i den. S\u00e5 g\u00e5r vi ind gennem t\u00e6lleapparaterne. Jeg f\u00e5r en telefon om halsen med en \u00f8reprop som ikke virker. Den skratter bare. Jeg g\u00e5r ud og klager og f\u00e5r en ny \u00f8reprop, som stadig skratter. Jeg giver op. Kan kun h\u00f8re guiden svagt, men det er ligemeget. Nu skal vi ned i disse grotter med disse tegninger fra den pal\u00e6olitiske tid, \u00a0langt f\u00f8r Jesus Kristus gik p\u00e5 jorden og gjorde det hele meget mere kompliceret.<\/p>\n

Vi suges ned i dybets kuldeskakt. Frysende bev\u00e6ger jeg mig ad smalle trappetrin ned gennem grotten som \u00e5bner sig i enorme drypstensformationer og kalks\u00f8jler p\u00e5 st\u00f8rrelse med Rundet\u00e5rn. Det er sv\u00e6rt at forestille sig noget lignende. M\u00e5ske et sandslot stillet p\u00e5 hovedet og multipliceret med tusind. Men det er ikke nok. Nu kommer tegningerne. De store dyr og sm\u00e5 elegante hoveder p\u00e5 stregpinde med ben og arme strittende ud til siderne. Jeg f\u00e5r et chok. Ser mig selv. Ser mig selv t\u00e6nke mig selv. Spejlingen fuldendt. D\u00f8dens n\u00e6rhed en realitet. Frygten som id\u00e9 er f\u00f8dt i mig og vil aldrig nogensinde forlade mig igen. Basta!<\/p>\n

S\u00e5 kan jeg forts\u00e6tte som turist her i Nerja Grotterne og tage fotos med min iPad igen og igen, for fantastisk er det. Og sindsoprivende skels\u00e6ttende. Det \u00f8jeblik jeg blev bevidst om mig selv. Ad helvede til med det, t\u00e6nker jeg. Og g\u00e5r videre ned i det m\u00f8rke dyb, hvor hvide skeletter af fortidens menneskedyr ligger forkrampede spredt omkring p\u00e5 grottens gulv. Henover knoglerne piler sm\u00e5 lyser\u00f8de insekter, som kun kan leve her, fordi der er m\u00f8rkt og rumtemperaturen er under 10 grader og fugtig. Jeg klarer snart ikke mere. Mine gamle ben ekser under mig. Svimmel. Pyha. D\u00f8r jeg nu? M\u00e5ske. Jeg m\u00e5 hellere se at komme op. Men der er tusind trin tilbage opad. St\u00e6digt k\u00e6mper jeg mig vej op mod lyset. Jeg VIL ikke d\u00f8 nu! Please!<\/p>\n

Ude i solen tager jeg en rask beslutning. Siddende p\u00e5 b\u00e6nken med min appelsin. MIN appelsin! Som jeg spiser.SPISER! \u00a0Jeg kan spise. Er ikke d\u00f8d.
\nVil til stranden og se p\u00e5 piger, vil jeg! Og jeg spadserer hele vejen oppe fra Cuavebjerget den lange vej nedad og nedad mod Playa Carabeillo med det krystalklare vand og manden som steger paella over fyrrebr\u00e6ndeb\u00e5l. Med den krydrede r\u00f8g i n\u00e6sen tr\u00e6kker jeg bukserne af, dydigt bag mit h\u00e5ndkl\u00e6de mens fire fnisende sk\u00f8nheder ser til. S\u00e5 g\u00e5r jeg simpelthen ned over sandets knasende grus med kildrende t\u00e6er ud i det klare vand og sv\u00f8mmer v\u00e6k, ud mod kimingen som er usynlig,\u00a0fordi himmel og hav g\u00e5r i eet. Da jeg kommer op fra dette bad har pigerne taget deres toppe af. Har rejst sig og kommer mig i m\u00f8de med svingende bryster. Jeg er benovet over deres frimodighed og m\u00e5ber. De griner til hinanden over den gamle mand som slet ikke kan f\u00e5 \u00f8jnene fra dem. Jeg m\u00f8der deres \u00f8jne og de smiler til mig. I det \u00f8jeblik lever jeg!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Frygten for magten. Magten materialiseret i en bunke sten stablet ovenp\u00e5 hinanden i form af en borg. Borgen er bygget af mennesker, som blev sat til at g\u00f8re, hvad herskeren befalede. De kunne ikke g\u00f8re andet. Hvis de n\u00e6gtede, blev de dr\u00e6bt. De blev truet til at handle. Deres bev\u00e6gelser var styret ovenfra. Oppe fra den mauriske konge med det stramme ansigt. Magtens ansigt er stramt og f\u00f8lelseskoldt. Han \u00f8nsker at herske. Han \u00f8nsker at hans vilje sker. Han bruger vold til at gennemtvinge sine krav. Og man b\u00f8jer sig for ham. Kan ikke andet. Er fanget i en skruestik. Spidse n\u00e5le borer sig ind i kroppen og piner den. Magtens \u00f8nske er lov. S\u00e5 sygt er det. S\u00e5 sygt er det at vade op og ned ad stier og trapper for at bese dette s\u00e5kaldte mesterv\u00e6rk bygget for mange hundrede \u00e5r siden som tegn p\u00e5 den enev\u00e6ldiges enev\u00e6ldige magt. Jeg har det sv\u00e6rt med s\u00e5dan noget. Disse pragtprangende udstyrsstykker, hvor enest\u00e5ende og spektakul\u00e6re de end er. Haver med sirligt opsk\u00e5rne gange, kantet af buskbum og manipulerede rosentr\u00e6er. Sm\u00e5 plaskende springvand og duftende kaprifolier til at fors\u00f8de stemningen n\u00e5r prinsessen g\u00e5r tur. Hele herligheden stinker af r\u00e5ddenskab og menneskeligt ford\u00e6rv. Magt korrumperer.<\/p>\n

Hvorfor hedder det \u201cpower\u201d ligesom elektrisk kraft. Det er vel det samme. Magt over naturen. At kunne styre og kontrollere den. I bund og grund af angst for den. For det. For det hele. Har du tag om angsten har du styringskraften og kan g\u00f8re hvad du vil. Med dig selv og med andre. Du bliver en dj\u00e6vel. Et egoistisk monster som under d\u00e6kke af religi\u00f8s bedreviden driver dit spil her p\u00e5 jorden. S\u00e5 kan du br\u00e6nde hekse og halshugge j\u00f8der. Eller hvad du finder passende for at kunne bevare din forpulede magt.
\nS\u00e5dan oplevede jeg dette monster af et slot. Et sandslot i tiden. Forfald rejst over t\u00e5belighed og beundret af en tusindtallig skare af forskellige nationaliteter med kameraer rettet mod enkeltdele uden begreb om helheden. Jeg gik omkring og bes\u00e5 og begr\u00e6d og \u00e5ndede f\u00f8rst lettet op da jeg n\u00e5ede ned til den s\u00f8ndre udgang af Alhambra og kunne begive mig ud i Granadas hundredevis af smalle str\u00e6der med pittoreske altaner, som dog ikke levnede mig megen fred, idet bilk\u00f8rsel var tilladt i selv de sn\u00e6vreste gyder. Man blev snittet af farthungrende spaniolere med foden p\u00e5 speederen i deres BMV og hvad ellers disse bilm\u00e6rker hedder.
\nOs og forurening. \u00a0Power!<\/p>\n

Solen g\u00e5r ned over andalusiens blidt rundede bjerge. Vi l\u00e6gger Granada med dets sned\u00e6kkede tinder bag os, og l\u00e6ner os tilbage i bussen som k\u00f8rer ind i natten i et flimrende lys fra den fortravlede motorvej. Det er sort nat, da vi atter drejer ind p\u00e5 Estation de Autobuses og stivbenede tr\u00e6der ud p\u00e5 Malagas asfaldt.<\/p>\n

I morgen kl 6.30 g\u00e5r flyet tilbage til K\u00f8benhavn. Den tid den sorg. Nu skal jeg have noget morgenmad og bagefter direkte ned i Middelhavet som er fl\u00f8jelsbl\u00f8dt og ganske roligt. Ligesom mig selv. Ganske rolig.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Det er s\u00f8rme rigtigt. Kan n\u00e6sten ikke tro det. Har bestilt flybillet til Malaga p\u00e5 s\u00f8ndag. Har ogs\u00e5 f\u00e5et arrangeret en airbnb bolig p\u00e5 Placa Lex Flavia Malacitana hos en klassisk pianist som vil fremvise byen p\u00e5 cykel. Har dog selv mest lyst til at g\u00e5. Spadsere som det hedder, rundt ad smalle […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"quote","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-867","post","type-post","status-publish","format-quote","hentry","category-uncategorized","post_format-post-format-quote"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/867","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=867"}],"version-history":[{"count":36,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/867\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1980,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/867\/revisions\/1980"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=867"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=867"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=867"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}