Uforholdm\u00e6ssigt meget ligger mig p\u00e5 sinde og m\u00e5 ud. Men det er ikke ligegyldigt, hvorledes det kommer ud. Jeg foresl\u00e5r, at det kommer ud p\u00e5 en blid m\u00e5de, men straks er der en stemme som siger, at det liges\u00e5godt kan komme ud p\u00e5 en h\u00e5rd og ubehagelig m\u00e5de, og s\u00e5 er jeg ligevidt. -Ret ryggen og se begavet ud! Sagde de altid til mig, men hvorledes ser man begavet ud? Det er et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg kunne lige s\u00e5godt se ubegavet ud, ikke? Bare lade skuldrene falde og k\u00e6ben h\u00e6nge og ligne en spasser. Det er sgu da ogs\u00e5 en attitude, ikke? N\u00e5r man nu har et frit valg, ikke? Og det har man, siger min l\u00e6rer altid. – Du kan selv bestemme, hvem du er og hvad du vil blive til. Det er viljen det kommer an p\u00e5, forst\u00e5r du nok. Og s\u00e5 rynker han n\u00e6sen ad min lade holdning og giver mig en syngende lussing i mit \u00e5bne ansigt, s\u00e5 jeg trimler omkuld. Der ligger jeg midt i skoleg\u00e5rden, mens alle de store drenge st\u00e5r og griner h\u00f8jlydt af den lille sv\u00e6kling som ligger og vrider sig. -En yndig ung pige tr\u00e6der n\u00e6rmere. Hun jager alle de onde mennesker v\u00e6k, som \u00e6ter p\u00e5 vand… De flygter, og hun s\u00e6tter sig ved siden af mig. Jeg tror selvf\u00f8lgelig, hun vil hj\u00e6lpe mig og smiler indladende til hende i h\u00e5b om hendes sympati. Det skulle jeg ikke have gjort. Hun sende en spytklat direkte ind mellem mine \u00f8jne. Det slimede stads breder sig til mine pupiller, s\u00e5 jeg bl\u00e6ndes. Derefter tager hun kv\u00e6lertag om min hals og klemmer til. Langsomt \u00e5h s\u00e5 langsomt og lidelsesfuldt forlader livet mig, indtil hun med eet giver slip, akkurart \u00f8jeblikket f\u00f8r jeg m\u00e5 give slip, og bryder ud i en latter fyldt med forh\u00e5nelse. S\u00e5dan er hun, min dr\u00f8mmepige! \u00a0I det samme\u00a0jeg f\u00f8ler mig sikker bliver jeg forr\u00e5dt. S\u00e5dan har det altid v\u00e6ret. Jeg kan ikke stole p\u00e5 nogen. Jeg ved de f\u00f8r eller siden vil falde mig i ryggen. Det ved jeg med sikkerhed.<\/p>\n
Derfor er jeg altid p\u00e5 vagt. Hvemsomhelst der viser mig sympati har jeg mistro til. Jeg er altid p\u00e5 vagt. Ved at de kun er ude p\u00e5 at narre mig. Jeg har ikke tiltro til nogen. Ikke til nogen. Ikke engang og m\u00e5ske is\u00e6r til min egen mor. Hun nev mig altid i \u00f8ret for at f\u00e5 mig til at g\u00f8re som hun \u00f8nskede. Og hun \u00f8nskede alting af mig. Fordi hun selv var en fiasko. Hun var en allerhelvedes fiasko. D\u00f8mt til evigt slavearbejde p\u00e5 en dunkel maskinfabrik som spandt bomuld til brug i v\u00e5benindustrien. Skydebomuld, som er en opl\u00f8sning af nitroglycerin man v\u00e6der bomulden med f\u00f8r man propper den i patronerne, som derefter forsynes med en f\u00e6ngh\u00e6tte som slagstiften p\u00e5 gev\u00e6ret ant\u00e6nder s\u00e5 krudtet g\u00e5r af og sender kuglen ud af l\u00f8bet ud i luften og ind i hjertet p\u00e5 soldaten som st\u00e5r overfor dig og glor idet han bliver ramt. Det er s\u00e5dan set det der sker og som min mor var med til at f\u00e5 til at ske gennem sit arbejde p\u00e5 skydebomuldsfabrikken ude i Hvidovre. Der l\u00e5 ogs\u00e5 min svigerfars fabrikker. Han var meget velhavende og som hobby havde han en fabrik som fremstillede gev\u00e6rer. Han tjente store penge under krigen og slap kun med n\u00f8d og n\u00e6ppe til Sverige de sidste dage af april 45. Nu ejer han en iskagefabrik som laver is\u00a0af affaldet fra svinefarme. De raffinerer svinepisset s\u00e5 godt, at det kommer til at smage af citronsaft. Det laver de smooties af som de fryser p\u00e5 pinde, og det s\u00e6lger kollosalt!<\/p>\n
Jeg selv farer land og rige rundt p\u00e5 motorcykel. Sidst var jeg i Karlslunde og bes\u00f8ge en pige, jeg kender der, som giver den bedste spanking i byen, men det er en anden historie…<\/p>\n
Jeg har ikke en skid at skulle have sagt over for denne herre som idelig kr\u00e6ver retf\u00e6rdigg\u00f8relse. Han vil have penge af mig. Han st\u00e5r og tigger nede foran brugsen og vil have mine penge. T\u00e6nk Dem – Mine penge! Men det skal han ikke f\u00e5. Jeg g\u00e5r forbi ham og lader som om jeg slet ikke ser ham. Han skal ikke narre mig, skal han. Han kan bare f\u00e5 sig et almindeligt job. Ligesom os andre! Jeg elsker nemlig mine penge og vil ikke af med dem. I love my money. Ich liebe mein geld also! Das ist das beste fur mich. Verstehen Sie? N\u00e5, men det kan jeg bare ikke komme udenom. Det der med penge. Penge er det vigtigste ord i mit vokabolarium. Det er essensen af alt. Jeg kan ikke f\u00e5 nok og s\u00f8ger hele tiden at maksimere min formue. S\u00e5 kan jeg k\u00f8be alt i hele verden, hvis bare jeg f\u00e5r flere penge. Mange millioner og trillioner og hundredevis af kliptioner og putzioner og universelle lys\u00e5r mange og flere og endnu mere og mere og mere og mere! Jeg kan aldrig f\u00e5 nok. M\u00e5 hele tiden have mere af alting. Og da alting kan k\u00f8bes for penge, m\u00e5 jeg bare have flere og flere af dem. De dejlige penge, som jeg elsker s\u00e5 h\u00f8jt. \u00c5h s\u00e5 h\u00f8jt s\u00e5 h\u00f8jt! Det forst\u00e5r de vel nok min k\u00e6re l\u00e6ser, ikke? De elsker vel selv penge som jeg, g\u00f8r\u00a0De ikke? Det formoder jeg. Det er noget jeg har til f\u00e6lles med alle mennesker, tror jeg. Dette evige \u00f8nske om mere. Mere k\u00e6rlighed. Mere lyst til at leve. Mere godt vejr. Mere at spise og mere at drikke. Mere selskab og mest af alt dette uforklarlige, vi kalder k\u00e6rlighed. Det vil vi allesammen have mere af. Det er ligesom sirup. Bare det flyder lindt og gult, s\u00e5 er alle glade. S\u00e5 kan alle de homoseksuelle g\u00e5 i gaypride og vifte med flaget mens de synger k\u00e6rlighedens pris med r\u00f8de n\u00e6ser og gr\u00f8nne flag og bl\u00e5 bluser med p\u00e5skriften \u201cLOVE\u201d Og jeg g\u00e5r ved siden af og samler ind til mig selv i min lille spareb\u00f8sse. Det er min hemmelighed. Min \u00a0spareb\u00f8sse som jeg gemmer under sk\u00f8rtet s\u00e5 ingen kan se den. Jeg tager den kun frem hjemme. I virkeligheden er det slet ikke en spareb\u00f8sse. Det er min hemmelighed. Hvad der er i den lille \u00e6ske, jeg gemmer inderst inde. Der ligger den skjult for omverdenen. Ingen f\u00e5r den nogensinde at se. Det er min\u00a0hemmelighed, som man siger. Min \u00a0elskede hemmelighed. Gollum havde godt greb om det. Han vidste hvad det drejer sig om. Hans dyrebare. Hans egen elskede lille dejlige hemmelighed. Han forstod det. Jeg kan i det hele taget nemt s\u00e6tte mig i Gollums sted. Op mod denne selvretf\u00e6rdige verden af hyklere, som lader som om. Lader som om de er s\u00e5 hellige. De svin. derfor hader jeg dem. Derfor f\u00e5r de aldrig min hemmelighed at se. Den er min, og s\u00e5ledes forbliver den. Det lover jeg.<\/p>\n
Jeg elsker at skide og jeg elsker at pisse. Det er nok det jeg elsker allermest udover mine penge. Jeg elsker at svine folk til. Helst i al offentlighed. S\u00e5dan rigtigt h\u00e6nge dem ud. At se dem lide. At pine dem mens jeg holder fast i mine penge. At nyde deres skrig n\u00e5r flammerne f\u00e5r fat og Jeanne D arcs forvredne ansigt forsvinder i r\u00f8gen. S\u00e5 nyder jeg det rigtigt. Det er lige noget for mig. Jeg l\u00e6ser Celine og ser katarsis i det at skrive ud, s\u00e5 det g\u00f8r jeg. Helt ind til benet. Nyder at skrive lige hvad der falder mig ind. Uden blusel. Uden flovhed over min egen vulgaritet. M\u00e5ske bliver jeg ford\u00f8mt. S\u00e5 ender jeg selv p\u00e5 b\u00e5let. Br\u00e6nder op sammen med alle mine dejlige penge. Forsvinder op i den bl\u00e5 luft som r\u00f8g og damp og alt muligt andet, som det er umuligt at beskrive. Det umulige vil jeg lade v\u00e6re. Til geng\u00e6ld skal intet muligt v\u00e6re mig fremmed. Basta!<\/p>\n
Nu vil jeg g\u00e5 ned og bade og skylle alt det lort af mig. Sv\u00f8mme ud i morgensolen som en nyf\u00f8dt havgud. Pruste som en s\u00e6l og dykke ned til de tusind sm\u00e5 fisk, som ser p\u00e5 mig og griner h\u00f8jt af min t\u00e5belighed. Smiler.<\/p>\n
Kan man leve uden at v\u00e6lge? Det er det store sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n
Kan man overhovedet leve? Sp\u00f8rger jeg, den skrivende efter at have v\u00e6ret inde og se filmen Ut\u00f8ya. Hvem var den mand som i l\u00f8bet af 72 minutter dr\u00e6bte 99 unge mennesker og s\u00e5rede 300 med sine dum dum kugler som spr\u00e6ngte sig vej ind i disse b\u00f8rns k\u00f8d og dr\u00e6bte eller leml\u00e6stede dem. Var det mig, der gjorde det? Var det min skyld det skete ? -Var jeg Breivik i det \u00f8jeblik, hvor han gik rundt p\u00e5 \u00f8en og systematisk plaffede de unge ned. Var det mig? Ja det var det! \u00a0-Det var mig, som altid f\u00f8rer sig frem i en hvilkensomhelst sags tjeneste. Jeg, tempelridderen med det form\u00e5l at redde verden fra undergang. Det politiske menneske hvis eneste grund er at g\u00f8re \u201cgode\u201d gerninger. Det er mig, og jeg skammer mig over mit liv og mine handlinger. Jeg hader mig selv, og dette selvhad bringer jeg ud i skriftlig form, s\u00e5 du kan se det og v\u00e6mmes. S\u00e5dan har jeg det efter Ut\u00f8ya, optaget i een lang sekvens tidsoverensstemmende og overensstemmende med antal skud der faldt den formiddag. Jeg vil lade tavsheden s\u00e6nke sig over den skam og sk\u00e6ndsel, jeg f\u00f8ler over mig selv som menneske. Nu.<\/p>\n
T\u00e5rene str\u00f8mmede ned over mine kinder. T\u00e5rene str\u00f8mmede ned over mine kinder. Fra \u00f8jnene str\u00f8mmer t\u00e5revand ned over mine kinder som skinner i \u00a0aftenlyset. Solens stjerneglans fortoner sig og apokalypsens skrig genlyder i rummet over mit hoved. Jeg er fortabt. Vil aldrig gense mine k\u00e6re. Min mor og min far og min bedstefar og min elskede Anna, som jeg holdt mest af fordi hun holdt mest af mig. Hende vil jeg aldrig komme til at se mere. De er v\u00e6k for stedse. Borte har taget dem, og jeg er helt alene. En lille sj\u00e6ledr\u00f8mmer i dette lorteland vi kalder sindet. Pis det hele! Pis. Pis. Pis. \u00a0Og det ensk\u00f8nt dagen er lys og varm. Vandet k\u00f8ligt og klart. Himlen lysebl\u00e5 og indbydende. Pigerne smukke i deres sommert\u00f8j og en solsort synger lige netop den lyd, jeg elsker. Til trods for al denne sk\u00f8nhed er jeg ulykkelig. Altid i tvivl om jeg g\u00f8r det rigtige. Siger det rigtige, for slet ikke at tale om t\u00e6nker det rigtige. Altid i tvivl. Altid d\u00e5rlig samvittighed. For er det nu klogt? Er det nu fornuftigt? Er det nu \u00e6rligt, det jeg g\u00f8r? Det jeg er? Er jeg autentisk? Eller er jeg bare en opstyltet nar p\u00e5 evig jagt efter anerkendelse? En \u00f8jentjener. Et falsum. Et fatamorgana . En luftspejling frembragt af \u00e5rtusinders menneskelig manipulation. Blot og bart en l\u00f8gn. Er jeg det? Er jeg l\u00f8gnen i sig selv? S\u00e5 kan det vist ikke v\u00e6re v\u00e6rre. S\u00e5 jeg tager bukserne af og blotter mig. For hele verden. Alle kan se min bare numse og rynke p\u00e5 n\u00e6sen ad den. En exibitionist er jeg blevet i min evindelige kamp for retf\u00e6rdigg\u00f8relse. Og lige lidt nytter det. Er altid p\u00e5 farten efter nye skalkeskjul for min fortabte sj\u00e6l. Mit \u00e5dsel af en krop, hvis forfald daglig bliver tydeligere og tydeligere. Sindssyge tanker farer gennem mit hoved. Jeg skriver mit sinds syge tanker ned, s\u00e5 alle kan se dem og v\u00e6mmes. Jeg udstiller min egen svaghed. For helvede! Jeg udstiller min svaghed for helvede i det h\u00e5b om at komme i himlen. De m\u00e5 da forst\u00e5 det dernede. Deroppe. De m\u00e5 da forst\u00e5 det, ikke? Det m\u00e5 de da!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Uforholdm\u00e6ssigt meget ligger mig p\u00e5 sinde og m\u00e5 ud. Men det er ikke ligegyldigt, hvorledes det kommer ud. Jeg foresl\u00e5r, at det kommer ud p\u00e5 en blid m\u00e5de, men straks er der en stemme som siger, at det liges\u00e5godt kan komme ud p\u00e5 en h\u00e5rd og ubehagelig m\u00e5de, og s\u00e5 er jeg ligevidt. -Ret ryggen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-849","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/849","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=849"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/849\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":866,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/849\/revisions\/866"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=849"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=849"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=849"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}