Juni m\u00e5ned er fortid. Juni m\u00e5ned er fremtid. Jeg tager hatten p\u00e5 snur og begiver mig ud i vejret. Det stormer. Naboens tr\u00e6er b\u00f8jer sig hektisk for bl\u00e6sten. Regndr\u00e5berne sl\u00e5r h\u00e5rdt ind i mit \u00e5bne ansigt. Jeg er glad over endelig at v\u00e6re ude. Som en hund der l\u00e6nge har ventet sin herres tegn p\u00e5, at det er nu det er. Det er nu vi skal ud og snuse. Det er nu vi skal ud og m\u00e6rke verden udenfor den varme stue, som nok kan blive for trang, hvis man skal tilbringe hele tiden der. Hele tiden. Det er for meget, s\u00e5 jeg tager min hue p\u00e5 hovedet, lukker d\u00f8ren op ud til haven og begiver mig p\u00e5 vej. Jeg har pakket min bl\u00e5 rygs\u00e6k med et stort gult h\u00e5ndkl\u00e6de i en plasticpose. N\u00e5r jeg s\u00e5 har v\u00e6ret i vandet og brugt det, kan det ligge i posen indtil jeg kommer hjem og kan f\u00e5 det h\u00e6ngt op til t\u00f8rre i badev\u00e6relset.
\nHusene er tillukkede og gr\u00e5 p\u00e5 vejen. Her er ingen mennesker ude i det vejr. Nede ved badehotellet g\u00f8r jeg holdt og undrer mig over, at de ikke har taget deres juleudsmykning ned endnu. Men p\u00e5 den anden side, t\u00e6nker jeg, er det jo opl\u00f8ftende med alle lysene i den gr\u00e5 eftermiddag.
\nGangbroen er smattet, s\u00e5 man m\u00e5 v\u00e6re varsom hvor man s\u00e6tter sine f\u00f8dder. B\u00f8lgerne sl\u00e5r hen langs stenkanten og n\u00e5r nogle steder helt op, hvor jeg g\u00e5r . Ude over sm\u00e5landshavet h\u00e6nger tunge skyer i bev\u00e6gelse under himlen, og de sm\u00e5 sorte blish\u00f8ns har samlet sig i en stor plamage i l\u00e6 bag molen. De flagrer forskr\u00e6kket v\u00e6k ud mod det \u00e5bne vand, da jeg passerer dem. B\u00e5dene i havnen ligger og rykker i deres fort\u00f8jninger og faldene klaprer ensomt og foruroligende. Den bl\u00e5 badeanstalt kommer n\u00e6rmere. Her kan jeg komme i l\u00e6 for de stikkende regndr\u00e5ber og den bidende vind. Jeg har mit eget lille baderum med udsigt over havet. N\u00e5r man kommer derind, f\u00f8ler man sig tryg. En lille b\u00e6nk er der ogs\u00e5. Men den gemmer jeg til senere. Nu g\u00e6lder det om ikke at falde i staver. Kroppen ved jo godt, hvad der skal til at ske. Den skal ned i det iskolde vand, og den har allerede forskellige undskyldninger parat for at slippe. Men nej t\u00e6nker han. Nej, nej, nu er der ingen diskussion l\u00e6ngere.
\nVi tr\u00e6kker ikke tiden ud, kroppen og tanken. Det g\u00e5r bare m\u00e5lbevidst, som var det en skibakke, man var i f\u00e6rd med at s\u00e6tte ud fra. T\u00f8jet af. Det hele. Tilsidst st\u00e5r man i det bare ingenting og tager sit store gule h\u00e5ndkl\u00e6de om livet og tripper over den h\u00e5rde asfalt ud p\u00e5 broen, hvor h\u00e5ndkl\u00e6det bliver fort\u00f8jet, mens man selv, nu som et andet menneske, stiger ned ad de gummim\u00e5tte-bekl\u00e6dte trappetrin, drejer rundt, og idet man f\u00f8rst holder fast i de to gel\u00e6ndere, lader sig glide ud og giver slip med et stort plask ned \u00a0p\u00e5 ryggen og dern\u00e6st resten af legemet faldende bagover ud i det iskolde vand.
\nMiraklet indfinder sig. Man m\u00e6rker slet ikke kulden. Det er bare behageligt at v\u00e6re v\u00e6gtl\u00f8s i vandet igen, og man sv\u00f8mmer og dykker minsanten osse, inden en br\u00e6ndende fornemmelse s\u00e6tter ind og forkynder, at det er p\u00e5 tide at stige op. Og s\u00e5 er det bare lykke. Man har endnu en gang overvundet sin angst for det kolde vand, som jo bare var en gang fup og svindel udt\u00e6nkt af mesteren over dem alle i forbehold: tanken.<\/p>\n
Nu kommer \u00f8velserne. Armb\u00f8jningerne og l\u00f8ftet i bj\u00e6lken over indgangsd\u00f8ren til badekabinen. Kn\u00e6b\u00f8jninger og s\u00e5 til sidst sidde lidt p\u00e5 b\u00e6nken og se ud over havet. Se det hele og gl\u00e6de sig. S\u00e5dan i al almindelighed. Det er sku da luxus, t\u00e6nker jeg, og if\u00f8rer mig mit varme t\u00f8j. Lukker og l\u00e5ser badehuset og stikker n\u00e6sen ud i regnvejret igen.<\/p>\n
Der sidder en fugl ovre p\u00e5 den anden side. P\u00e5 taget af et hus. Tror du den ved hvad klokken er ? Det tror jeg fanden gale mig ikke. Jeg tror den sidder der og nyder at solen nu er kommet op over horisonten og lyser. Den sidder der i de skarpe orangegule solstr\u00e5ler som ogs\u00e5 falder ind gennem mit k\u00f8kkenvindue og og v\u00e6kker alt \u00a0i mit hus. Og jeg ved godt, hvad klokken er. Den er halv ni, t\u00e6nker jeg. S\u00e5 kunne jeg for s\u00e5 vidt godt sove lidt endnu, men p\u00e5 den anden side, s\u00e5 er det nu ogs\u00e5 rart at sidde lidt i sofaen og skrive. Der er intet at n\u00e5 frem til. Jeg er n\u00e5et frem. Er ankommet s\u00e5 at sige, og sidder nu i min sofa og skriver til dig.<\/p>\n
Forst\u00e5r du. Jeg er blevet gammel, som man siger. F\u00f8rst var jeg ung. Nu er jeg gammel. S\u00e5dan g\u00e5r det. Det er vilk\u00e5rene for alt levende. Det \u00e6ldes. Eller bedre, det forandrer sig. S\u00e5ledes ogs\u00e5 jeg. Og jeg indser, at det er humlen ved det hele. Det er i stadig forandring. Intet kan p\u00e5 nogen m\u00e5de siges at st\u00e5 stille. Det betragter jeg. Denne forandring betragter jeg. Men nu skal jeg skide, og det kan ikke uds\u00e6ttes, m\u00e6rker jeg. S\u00e5 jeg g\u00e5r ud p\u00e5 lokummet for at s\u00e6tte mig. Jeg har ikke problemer med at skide, som man jo s\u00e5 ofte ser, at gamle mennesker har. Jeg var engang vagt p\u00e5 et hospital og oplevede en \u00e6ldre mand sidde p\u00e5 potte i timevis mens hans r\u00f8de opsvulmede ansigt pressede og pressede uden der kom noget ud i potten. Det var frygteligt at v\u00e6re vidne til. Sygeplejerskerne kom til sidst ind og gav ham et lavement, og som en prop der ryger af en flaske v\u00e6ltede aff\u00f8ringen ud. Og han var lettet efter at have siddet der uden resultat s\u00e5 l\u00e6nge. N\u00e5r jeg skider kommer det bare af sig selv. Lige som s\u00e5 meget andet. Men jeg spiser nu ogs\u00e5 lidt h\u00f8rfr\u00f8 opblandet i min mysli. Det er nok ogs\u00e5 en faktor af betydning, vil jeg tro. Jeg g\u00e5r i \u00f8vrigt meget op i, hvad jeg spiser. Det har jeg altid gjort. Jeg synes, at det at v\u00e6re tandl\u00e6ge forpligter til at v\u00e6re bevidst om, hvad man putter i munden. Og det man putter i munden, er jo som regel ogs\u00e5 det man spiser, ikke? Selvf\u00f8lgelig putter man ogs\u00e5 ting i munden, man ikke spiser. Som man sutter p\u00e5. Men det er en anden historie.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Juni m\u00e5ned er fortid. Juni m\u00e5ned er fremtid. Jeg tager hatten p\u00e5 snur og begiver mig ud i vejret. Det stormer. Naboens tr\u00e6er b\u00f8jer sig hektisk for bl\u00e6sten. Regndr\u00e5berne sl\u00e5r h\u00e5rdt ind i mit \u00e5bne ansigt. Jeg er glad over endelig at v\u00e6re ude. Som en hund der l\u00e6nge har ventet sin herres tegn p\u00e5, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-757","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/757","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=757"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/757\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1853,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/757\/revisions\/1853"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=757"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=757"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=757"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}