Det siler ned udenfor. Jeg stak lige hovedet ud og m\u00e6rkede de fine regndr\u00e5ber p\u00e5 mit hoved. Alts\u00e5 ikke nogen badetur ligenu, t\u00e6nkte jeg. S\u00e5 gik jeg ind og lidt rundt om mig selv. Natten har v\u00e6ret fin med s\u00e6re dr\u00f8mme, som jeg ikke kan huske. Noget fra fortiden, men det t\u00e5ger ud. Er heller ikke s\u00e5 vigtigt. Mere vigtigt er det, at mit blodtryk var p\u00e6nt her til morgen. Jeg er begyndt at m\u00e5le blodtryk, fordi jeg har bestilt tid hos min l\u00e6ge til et hjertecheck. Mit hjerte har nemlig opf\u00f8rt sig m\u00e6rkeligt den sidste tid. Is\u00e6r efter jeg var ude og l\u00f8be. S\u00e5 kom der nogle dunk flere gange efter hinanden, og en gang imellem l\u00f8b der ogs\u00e5 ligesom en kildren ud i min venstre arm. S\u00e5 blev jeg bange og bestilte derfor tid hos l\u00e6gen. Nu m\u00e5 jeg se at f\u00e5 det hele unders\u00f8gt. Thomas fik jo bypass og hans s\u00f8ster en stenz indsat og jeg er snart 78 s\u00e5 m\u00e5ske er min tid ogs\u00e5 kommet. Hvem ved? Men s\u00e5 t\u00e6nkte jeg at jeg jo nok m\u00e5tte m\u00e5le mit blodtryk f\u00f8r jeg skulle til l\u00e6gen, og s\u00e5 fik jeg et shock da det viste sig, at det var temmeligt h\u00f8jt. 150 over 100 eller s\u00e5dan noget. Og min hvilepuls var ogs\u00e5 h\u00f8j. Det er nok fordi jeg holdt op med de beta blokkere, som jeg tog for at holde mine h\u00e6nder i ro som tandl\u00e6ge. Men da jeg ikke var tandl\u00e6ge mere besluttede jeg at trappe dem ned og det gjorde jeg over en l\u00e6ngere periode i sommers. M\u00e5ske var det derfor at mit blodtryk var s\u00e5 h\u00f8jt, t\u00e6nkte jeg. Alts\u00e5 igang med betablokkere igen, og nu tager jeg en halv nemlig 20 mg hver aften og nu er mit blodtryk normalt og pulsen lav igen. Men jeg skal til l\u00e6gen og have det hele unders\u00f8gt for hulen. Selvom jeg spiser ingef\u00e6r og hvidl\u00f8g og citronsaft og motionerer dog uden l\u00f8b lige for \u00f8jeblikket men med to lange spadsererturer hver dag og selvf\u00f8lgelig vinterbadet ned ad den l\u00e6kre nye vinterbadetrappe p\u00e5 Bandholm badeanstalt. S\u00e5 m\u00e5 jeg se, hvad Lena Haulrik siger, men jeg vil foresl\u00e5 et totalt helbredscheck med hjerte skanning og EKG og blodpr\u00f8ver og det hele. Nu m\u00e5 det v\u00e6re!
\nJeg har jo hele tiden pr\u00f8vet at undg\u00e5 en al for aktiv indtr\u00e6den i det danske sundhedsv\u00e6sen. Pr\u00f8vet at klare mig selv o.s.v. Men nu med disse hjertekvababbelser synes jeg ikke jeg kan udskyde det l\u00e6ngere. Og den gang med maveproblemerne var det jo meget godt at have nogen at henvende sig til. Min l\u00e6ge er en sympatisk kvinde, som jeg har tillid til, og s\u00e5 m\u00e5 jeg se, hvad den vej i \u00f8vrigt f\u00f8rer til.<\/p>\n
Jeg bliver hentet af flextrafik. De holder udenfor min d\u00f8r pr\u00e6cis p\u00e5 slaget, de er bestilt. Der sidder et andet gammelt menneske p\u00e5 vej til et eller andet plejehjem eller hospital et eller andet sted i verden som min medpassager. S\u00e5 k\u00f8rer vi den lange vej. Tr\u00e6er og huse farer forbi mit vindue. jeg foretr\u00e6kker at sidde p\u00e5 bags\u00e6det og \u00f8nsker som regel ikke at deltage i medpassagerens samtale med chauff\u00f8ren. Jeg kan ikke slappe af. Er alt for sp\u00e6ndt p\u00e5 unders\u00f8gelsen, jeg skal til. Hvad nu hvis der er noget alvorligt? T\u00e6nker jeg. Hvad s\u00e5? Men jeg m\u00e5 forholde mig til virkeligheden, bel\u00e6rer jeg mig selv. Tage hvad der kommer, ogs\u00e5 hvis det indeb\u00e6rer en hjerteoperation med evt. D\u00f8dsfald til f\u00f8lge.<\/p>\n
Er jo efterh\u00e5nden blevet s\u00e5 gammel, at illusionen om evigt liv stort set er fordampet. L\u00e6gen s\u00e6tter de mange elektroder rundt omkring p\u00e5 min krop. Det klistrer og kl\u00e6ber og snart er jeg bare en robot forbundet med tusinde ledninger til en tr\u00e6decykel med spedometer, hvis hastighedsm\u00e5ler jeg skal holde p\u00e5 mellem 55 og 65 km i timen.- Ret meget, t\u00e6nker jeg, mens l\u00e6gen g\u00f8r forberedelse foran alle sine apparater og g\u00f8r tegn til, at jeg kan s\u00e6tte i gang. Jeg tramper og tr\u00e6der og g\u00f8r mit bedste for at holde farten melle de to m\u00e5l. T\u00e6nker undervejs, at hvis jeg f\u00e5r et hjerteanfald nu under \u00f8velsen, er jeg da i gode h\u00e6nder med hjertestarter p\u00e5 v\u00e6ggen og kardiolog ved h\u00e5nden! Det bliver sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at tr\u00e6de i pedalerne efterh\u00e5nden som hjertel\u00e6gen s\u00e6tter modstanden op. Jeg begynder at svede. Bliver varm og t\u00e6nker, at nu kan det v\u00e6re ligemeget og tramper til og giver den hele armen. Puha, det er h\u00e5rdt. Pludselig kan jeg ikke lade v\u00e6re med at le. Jeg ser det morsomme i hele situationen. Mig p\u00e5 cyklen og l\u00e6gen ved apparaterne. Er jeg syg eller rask. Jeg ved det ikke, men jeg f\u00f8ler mig rask og tramper yderligere til, da l\u00e6gen afbryder mig med et: -Nu er vi f\u00e6rdige, det ser fint ud. Dit hjeret lider ikke af iltmangel og der er ingen forkalkning i kranspuls\u00e5rene. Jeg v\u00e5gner op af mit cykleri og er bare s\u00e5 lettet, s\u00e5 lettet…<\/p>\n
Er som en nyf\u00f8dt, da jeg kommer op til den s\u00f8de receptionistdame som bestiller min hjemtransport til at ankomme et kvarter senere. Det er en kvindelig chauff\u00f8r. Vi har ingen medpassagerer, s\u00e5 i mods\u00e6tning til udturen, hvor jeg angstfyldt forholdt mig tavs, s\u00e6tter jeg mig nu op p\u00e5 fors\u00e6det ved siden af hende, og vi falder i snak om alle de problemer, hun har i sit stresserende erhverv som flextrafikchauff\u00f8r ansat af regionen som ustandselig presser hende og hendes kollegaer \u00a0p\u00e5 l\u00f8n og tid. Tilsidst, da vi n\u00e5r min bop\u00e6l, er vi n\u00e5et s\u00e5 langt i indbyrdes forst\u00e5else af verdens idioti, at vi i kor kan udbryde: -De kan rende os i r\u00f8ven! S\u00e5 griner vi til hinanden og jeg vinker farvel og l\u00e5ser mig ind i mit lille r\u00f8de hus her p\u00e5 den lyse m\u00f8llegade i Bandholm.<\/p>\n
Jeg l\u00e5 i min bil p\u00e5 campingpladsen i R\u00f8dovre og h\u00f8rte radio 24\/7. Det var over midnat og programmet \u201cNattevagten\u201d k\u00f8rte i \u00e6teren. Det var en pige ved navn Caroline, som styrede og hun havde som overskrift \u201cSkyld\u201d. Jeg l\u00e5 og t\u00e6nkte om jeg skyldte nogen noget. Om det vedkom mig, og blev klar over, at skulle jeg snarligt tage billetten, som jo var noget som hele tiden foresv\u00e6vede mig med disse hjertekvababbelser som hjems\u00f8gte mig, ville det v\u00e6re godt at g\u00f8re regnskabet op. At skrifte s\u00e5 at sige, og da jeg ikke er kirkelig religi\u00f8s og alts\u00e5 ikke har noget sted at g\u00e5 hen og skrifte, hvad var s\u00e5 mere indlysende end at skrifte for \u00e5ben mikrofon i radio 24\/7 her i midnatstimen p\u00e5 min madras i den gamle californiacamper som den stod der under himlen p\u00e5 Dansk Campingunions campingplads i R\u00f8dovre udenfor K\u00f8benhavn.<\/p>\n
Med b\u00e6vende h\u00e5nd ringede jeg op til radioen og kom forbavsende let igennem til en fyr ved navn Nicklas, som da jeg fortalte hvorfor jeg ringede, mente at det l\u00f8d da sp\u00e6ndende og bad mig v\u00e6re parat, til de mente at jeg m\u00e5ske kunne komme igennem. Jeg lagde mig ned og ventede. Klokken n\u00e6rmede sig to, og jo l\u00e6ngere tid, der gik, jo mere utilpas blev jeg ved tanken om at skulle i radioen. Jeg overvejede at s\u00e6tte min telefon p\u00e5 flytilstand, men slog mig til t\u00e5ls med, at de nok slet ikke ringede tilbage. Hvad interesse kunne de have i en gammel tandl\u00e6ge, der l\u00e5 og ville skrifte i sin campingvogn i R\u00f8dovre? Jeg slumrede ind.- Og s\u00e5 ringede Caroline minsanten. T\u00f8r i munden tog jeg telefonen og her er hvad der skete:<\/p>\n