![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/01\/1B8702E3-475B-459F-AB55-F9BC50D41F42-225x300.jpeg\")
\nDer var engang en pige. En meget mystisk pige, som jeg l\u00e6rte at kende for l\u00e6nge siden. Jeg var 16 og hun var 17, og hun boede hos sine for\u00e6ldre p\u00e5 en lille fin sidevej ude p\u00e5 Frederiksberg. Jeg boede ikke langt derfra p\u00e5 en anden lille sidevej i et hus hvis vinduer vendte ud mod det hus hun boede i, s\u00e5 der var ikke langt til, hvor vi kunne m\u00f8de hinanden, n\u00e5r hun gik tur med sin hund om aftenen. Min bedste ven hed Ole. Ole Nielsen. Han boede p\u00e5 Peter Bangsvej sammen med sin mor som var handelsrejsende i symaskiner. Elna. Desv\u00e6rre for mig, kom Ole Nielsen sammen med Rie. De var k\u00e6rester, s\u00e5 mit forhold til Rie var rent platonisk. Men i al hemmelighed elskede jeg hende.
\nJeg kunne selvf\u00f8lgelig godt se, at det skulle jeg ikke vise \u00e5bentlyst, for s\u00e5 ville Ole m\u00e5ske blive ked af det. Han havde store planer med Rie. Han havde inviteret hende hjem og pr\u00e6senteret hende for sin mor, som var en meget snerpet dame, som ofte talte om \u201cforsuttede bolcher\u201d som var noget, man skulle holde sig fra, hvis man havde alvorlige hensigter. Og Rie var ikke noget forsuttet bolche. Hun havde mange tilbedere, men holdt dem p\u00e6nt p\u00e5 afstand. Det var kun Ole, som fik lov at g\u00e5 med hende og holde i h\u00e5nden. Vi andre m\u00e5tte p\u00e6nt v\u00e6re lidt i baggrunden, n\u00e5r Ole og Rie var sammen. S\u00e5 en dag, hvor Ole og jeg var henne og bes\u00f8ge Rie, og vi sad i den store fine dyre dagligstue i Ries for\u00e6ldres hus, fik hun den ide, at vi skulle danse. Hun satte See See Rider blues p\u00e5 som hun holdt meget af. Hun havde en stor samling jazzplader, som vi ofte sad og lyttede til, og nu og da, som regel n\u00e5r vi var flere kammerater sammen, dansede vi. Som man gjorde den gang med pigens h\u00e6nder p\u00e5 ens skulder og ens h\u00e6nder om hendes hofter. F\u00f8rst dansede Rie med Ole, mens jeg sad og n\u00f8d musikken og s\u00e5 til. Jeg havde faktisk ikke t\u00e6nkt mig, at jeg skulle danse med Rie. De var jo k\u00e6rester, s\u00e5 det var klart, at det var dem der skulle danse, ikke? De stod der og gyngede op ad hinanden, og det undrede mig faktisk, at de ikke holdt lidt t\u00e6ttere om hinanden, k\u00e6rester som de jo var. N\u00e5,men det var s\u00e5 deres m\u00e5de at danse sammen p\u00e5, og det ragede jo heller ikke mig, hvordan de forholdt sig til hinanden. Da pladen var forbi, gik Rie over til grammofonen, og nu sketer der noget m\u00e6rkeligt. Hun satte ikke en ny plade p\u00e5. Nej hun satte See See Rider p\u00e5 igen. N\u00f8jagtigt det samme nummer, som hun lige havde danset med Ole Nielsen. Jeg forstod ikke en skid, for nu kom hun over mod mig og bad mig op til dans. Jeg var noget forbl\u00f8ffet, men bevarede fatningen og stillede mig op foran hende og greb hende om hofterne, mens hun lagde sine h\u00e6nder p\u00e5 mine skuldre. Musikken var \u00e6ggende. Jeg elskede ogs\u00e5 bluesmusik og holdt af at danse, som vi ofte gjorde nede i Frederiksberg Jazzclub i Pejsesalen i KB hallen p\u00e5 Peter Bangsvej. Musikken k\u00f8rte i mine \u00f8re og jeg fulgte Ries bl\u00f8de bev\u00e6gelser og blev varm i kroppen. Men jeg holdt p\u00e6nt afstand, for hun var jo Oles k\u00e6reste, og Ole var min bedste ven, s\u00e5 jeg skulle ikke have noget klinket. Vi dansede , og lige pludselig lagde hun sit hoved ned p\u00e5 min skulder og trak sig n\u00e6rmere ind mod mig. Nu var gode r\u00e5d dyre, men som det h\u00f8flige v\u00e6sen jeg er, besvarede jeg hendes venlighed med at tr\u00e6kke hende n\u00e6rmere ind til min krop. S\u00e5dan ret t\u00e6t omslynget dansede vi melodien f\u00e6rdig. Jeg var \u00f8r i hovedet. Jeg elskede jo Rie \u00e6rb\u00f8digt p\u00e5 afstand og nu havde hun selv taget initiativet. Jeg fattede ikke en skid. Jeg trak mig lidt v\u00e6k fra Rie, idet jeg s\u00e5 at Ole havde rejst sig op og stod s\u00e5dan faretruende midt p\u00e5 gulvet. S\u00e5 sagde han:
\n-Hvordan vil I have, at jeg skal tage dether?
\nJeg glemmer aldrig de ord. Hvordan kunne han forvente, at jeg kunne svare p\u00e5 det sp\u00f8rgsm\u00e5l. Eller for den sags skyld, hvordan kunne han forvente, at Rie kunne svare. Jeg tog ordet. Jeg syntes det var mig, der m\u00e5tte redeg\u00f8re for mig selv og egentlig ogs\u00e5 for Rie, hvem jeg nu f\u00f8lte mig t\u00e6ttere knyttet til end nogen anden i hele verden. Jeg sagde:
\n-Det kan jeg ikke svare dig p\u00e5. Det er noget du selv m\u00e5 finde ud af. Han s\u00e5 p\u00e5 mig med t\u00e5rev\u00e6dede \u00f8jne. S\u00e5 drejede han omkring og gik uden et ord ud af d\u00f8ren og v\u00e6k, og siden den gang var vi for altid uvenner.<\/p>\n