Sproget er den meningsb\u00e6rende faktor i vores liv. N\u00e5r man sp\u00f8rger:-Hvad er meningen ? s\u00e5 mener man:- Hvordan skal det forst\u00e5s? Mening og forst\u00e5else h\u00f8rer sammen. Forst\u00e5else vil sige at man indser noget. Der g\u00e5r et lys op for een, som man siger, ikke? S\u00e5dan nogenlunde ser det ud for mig den skrivende ligenu. Men det vigtigste i dette er, at uden sproget er der ikke nogen mening. Og det er det der g\u00f8r det hele s\u00e5 hylens sv\u00e6rt. For man er indes\u00e6rret i sproget, hvis man \u00f8nsker mening. Det er som om man ikke kan slippe ud af dette sprog, som tanken jo er, ikke? Det er ligegyldig, hvad man g\u00f8r, s\u00e5 h\u00e6nger man fast i det fandens sprog. Man h\u00e6nger fast i den fandens tanke, som hele tiden driver sit spil om forts\u00e6ttelse. Om kontinuitet. Sproget er verden i tanken. S\u00e5 uden sprog ingen verden. Og s\u00e5 h\u00e6nger man fast og gentager sig selv hele tiden for at holde sig selv i live. Derved kan man s\u00e5 indse, at man rent faktisk slet ikke eksisterer. Det er kun gennem sproget, man erkender sig selv. Man m\u00e5 derfor konstatere, at man er en konstruktion, som opretholdes af frygt. Det ser ikke godt ud, vel? Men det er det m\u00e5ske heller ikke. Alle tegn tyder p\u00e5, at dette \u201cMenneske\u201d i virkeligheden er en meget skadelig art, fordi alle dets hanlinger bygger p\u00e5 forestillinger, og ikke p\u00e5 direkte indsigt, som er handling i sig selv. Derfor kommer der hele tiden en afstand mellem handlingen og den handlende, som indeb\u00e6rer at intet fungerer. At alting bliver forkert, som vi jo kan se.<\/p>\n
Findes der nogen m\u00e5de at komme forbi denne forhindring? Nej, det g\u00f8r der selvf\u00f8lgelig ikke. For man ende uv\u00e6gerligt i samme gr\u00f8ft, n\u00e5r man s\u00f8ger en \u201cmetode\u201d til at komme fri af dette skisma. Det bedste man kan g\u00f8re er, at indse at tanken ikke l\u00f8ser problemet og forholde sig tavs. Hvis man kan det. Men tanken g\u00f8r sit bedste for at overbevise een om, at der alligevel er noget, man kan g\u00f8re, og deri ligge visdommen. At afvise dette. Men det er sv\u00e6rt. Satans sv\u00e6rt…<\/p>\n
For tanken er s\u00e5 besn\u00e6rende. Den lokker og lister sig ind, n\u00e5r man er allermest f\u00f8lsom. S\u00e5 f\u00e5r den overtaget, og man tror man er sig selv, der siger det den siger. S\u00e5 tror man at man handler, n\u00e5r det rent faktisk er tanken der bestemmer, hvad man skal. Man tror man vil og skal,- ja der hersker overhovedet ikke tvivl om det man g\u00f8r, som man s\u00e5 bagefter ser var skrupravende forkert. Og s\u00e5 f\u00e5r man d\u00e5rlig samvittighed og g\u00e5r til kirken og skrifter og bliver lettet, for nu er man fri for det onde, men det er bare noget man tror, som tanken jo kan \u201ctro\u201d p\u00e5 alt muligt. For tanken kan det hele, at I ved det. Det er et fantastisk instrument, hvis eneste fejl for nuv\u00e6rende er, at det tror det kan styre sig selv som et \u201cjeg\u201d. S\u00e5 g\u00e5r det galt, som alle kan se. Men det har vi vist talt om tidligere, ikke?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Sproget er den meningsb\u00e6rende faktor i vores liv. N\u00e5r man sp\u00f8rger:-Hvad er meningen ? s\u00e5 mener man:- Hvordan skal det forst\u00e5s? Mening og forst\u00e5else h\u00f8rer sammen. Forst\u00e5else vil sige at man indser noget. Der g\u00e5r et lys op for een, som man siger, ikke? S\u00e5dan nogenlunde ser det ud for mig den skrivende ligenu. Men […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-737","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/737","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=737"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/737\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":749,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/737\/revisions\/749"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=737"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=737"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=737"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}