![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/D4838D33-E6AF-4C84-895D-C81952189106-300x225.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
En m\u00e5ge flyver hen over marken. Solen rammer den i et glimt. En lysstr\u00e5le ned mellem skyerne. S\u00e5 er den v\u00e6k. M\u00e5gen flyver videre udenfor j\u00e6gerens r\u00e6kkevidde. Dine \u00f8jne tr\u00e6ttes i det skarpe lys. En uventet byge. Regnen rammer dit ansigt. Du sl\u00e5r paraplyen op. Bilen k\u00f8rer forbi og sender kaskader af vand op mod dig. Du bander ind\u00e6dt. Satans til idiot, mumler du. Men hvem er du egentlig? Har du fattet det? Har du nogensinde fattet det? Eller lever du bare videre efter gamle algoritmer, som er installeret i dig fra den dag, du blev f\u00f8dt? Hvordan vil du finde ud af disse installationer? Er det overhovedet muligt gennem tankevirksomhed at finde ud af dem? Er det ikke lige som en f\u00e6lde, hvor du blot bliver mere og mere viklet ind, jo mere du spr\u00e6ller? Du g\u00e5r. S\u00e5 kan det v\u00e6re det samme, t\u00e6nker du. Du er tr\u00e6t. Tr\u00e6t af det hele. Gider ikke mere fors\u00f8ge at finde ud af noget. Hvad skal det ogs\u00e5 nytte, det altsammen? Det har ingen mening noget af det. Du f\u00f8ler dig tom. Alle dine anstrengelser har kun f\u00f8rt dig dybere og dybere ind i et sort hul, som sn\u00e6vrer sig sammen om dit bryst og dr\u00e6ber dig.<\/p>\n
S\u00e5 slap dog af, for fanden!<\/p>\n
Jo, jo, jo, men…<\/p>\n
Ikke noget men, min ven!<\/p>\n
Jas\u00e5. Hvad skal jeg g\u00f8re? Jeg sidder fast!<\/p>\n
Bliv siddende og nyd det, som du nyder at f\u00e5 t\u00e6sk. Som du nyder at blive nedv\u00e6rdiget. Trampet p\u00e5. Mast til plukfisk. Nyd den bitre smag af ydmygelsen. At nyde vil sige at sanse uden forbehold. Det er nydelse. At give sig hen uforbeholdent selv til sin st\u00f8rste smerte. Nyd din smerte. Nyd din tomhed. Nyd din ubetydelighed som du nyder dig selv, n\u00e5r du er lykkeligst. Nyd din d\u00f8d som finder sted hele tiden. Tag det ind altsammen til du brister, og m\u00e5 give op.<\/p>\n
Fuck dig!<\/p>\n
Fuck mig? Hvorfor nu det?<\/p>\n
Fordi du er en skid, der tror du ved det hele. Jeg f\u00e5r kvalme af din bedreviden. Fuck dig!<\/p>\n
Ok, s\u00e5 god forn\u00f8jelse med alt dit. Med alle dine ambitioner om at blive kendt og ombejlet. Om at blive anerkendt. Siden du ikke er i stand til at anerkende dig selv, m\u00e5 du have anerkendelse fra andre. Godnat du!<\/p>\n
pis pis pis, t\u00e6nker du. M\u00e5ske har han ret. M\u00e5ske skulle jeg ikke t\u00e6nke s\u00e5 meget over alt det her. M\u00e5ske skulle jeg bare g\u00e5 en tur.<\/p>\n
Jeg g\u00e5r sgu en tur!<\/p>\n
Han gik s\u00e5 en tur. Ned langs med havnen hvor skibene l\u00e5 fort\u00f8jet. Det bl\u00e6ste, og vinden hylede i de klaprende fald langs masterne. Der var ingen mennesker at se. Kun ham helt alene i stormen. S\u00e5 l\u00f8b han. Lige s\u00e5 hurtigt han kunne forbi de store siloer, hvor de opbevarer korn. Han kom til den \u00e5bne plads foran det gamle havnekontor. Her gjorde han holdt. S\u00e5 sig tilbage. Han f\u00f8lte sig forfulgt, men han kunne ikke se nogen. Der var tomt overalt.
\nNu er tiden inde, t\u00e6nkte han. Han tog sin jakke af og lagde den p\u00e5 jorden foran sig. Han tog sine sko og str\u00f8mper af. Sine bukser, skjorte og undert\u00f8j. S\u00e5 stod han helt n\u00f8gen i den kolde vind og fr\u00f8s. Men han ville ikke indr\u00f8mme det. Han ville ikke indr\u00f8mme, at han havde det forf\u00e6rdeligt.
\nHan lo h\u00f8jt.
\nS\u00e5 skreg han mod de m\u00f8rke bygninger foran sig:
\n-I har snydt mig, I tog r\u00f8ven p\u00e5 mig, I forf\u00f8rte og manipulerede mig. Jeg tilgiver jer aldrig.
\nI samme \u00f8jeblik sendte en engel sin lysstr\u00e5le gennem skyerne, og en line med en kurv blev firet ned. Han satte sig op. Kurven gled langsomt op i himlen og var v\u00e6k. Vinden var nu blevet s\u00e5 st\u00e6rk, at hans t\u00f8j og sko blev revet med ud i havnebassinet, hvor det forsvandt.<\/p>\n
Selv sad han oppe p\u00e5 en sky og tronede med den dejligste engels h\u00e5nd i sin. Det var en dr\u00f8m.Som han n\u00f8d at dr\u00f8mme, n\u00e5r han havde det allerv\u00e6rst. S\u00e5dan var han. En dr\u00f8mmer…<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/IMG_0903-300x225.jpg\")
<\/p>\n
Tid er tankeskabte krusninger p\u00e5 evighedens hav.<\/p>\n
-Du bliver n\u00f8dt til at opf\u00f8re dig ordentligt, ellers havner du p\u00e5 et kontor! sagde min mor altid til mig.
\nNu er jeg havnet p\u00e5 et kontor, og jeg opf\u00f8rer mig ikke ordentligt!
\nSatans osse! Men min mor er d\u00f8d for l\u00e6nge siden, s\u00e5 det r\u00f8rer mig ikke, hvorvidt jeg f\u00f8lger hendes anvisninger eller ej. Eller for den sags skyld nogens anvisninger overhovedet.<\/p>\n
Hvad er orden? Er det soldater der marcherer i lige r\u00e6kker ind i udslettelse? Og hvad er uorden? Er det bladenes placering p\u00e5 skovbunden, n\u00e5r de daler ned fra tr\u00e6kronerne om efter\u00e5ret.
\n-Sikke et rod, sagde min mor altid. -N\u00e6h, du skulle f\u00e5 dig en uniform, det ville kl\u00e6de dig. Vi tager ind til Brd. Andersen p\u00e5 str\u00f8get og finder en p\u00e6n een til dig. Gerne een med lidt vat i skuldrene. Det g\u00f8r dig mere mandig min pige! R\u00e5bte hun og lo h\u00f8jt ind i mit venstre \u00f8re. (Det er derfor det er s\u00e5 forvr\u00e6nget p\u00e5 billedet)<\/p>\n
I g\u00e5r var der en udsendelse om piger, der var f\u00f8dt som drenge, men uden en penis. Derfor fik de opereret noget maveskind ned og rullet sammen, s\u00e5 det kom til at ligne en diller. Samtidig fik de udopereret deres vagina og \u00e6ggestokke og livmoder. Det blev meget instruktivt vist af kirurgen, som lagde delene ud p\u00e5 et lysegr\u00f8nt kl\u00e6de.
\nDrengen var nu befriet fuldst\u00e6ndig for sin pige. Fik testosteron og groede sk\u00e6g. Han fik ogs\u00e5 en pind, som kunne pustes op og agere rejsning indopereret. Hvad man imidlertid intet h\u00f8rte om, var om han kunne f\u00e5 orgasme, og s\u00e6dudl\u00f8sning var der n\u00e6ppe heller tale om, idet han fik to silikone\u00e6g indopereret som atrap for kugler. Pyha, det var en tung omgang, men drengen som nu endelig var en “rigtig” dreng var lykkelig. (Sagde han til kameraet…)<\/p>\n
Hvor vil jeg hen med hele det her? Jo jeg vil derhen, hvor vi igen og igen ser, hvor p\u00e5virkede vi er af samfundets normer. Og samfundet det er os selv. Det er den menneskelige tanke, som er een eneste enhed sammenv\u00e6vet i alle denne klodes mennesker. Kald det kollektiv bevidsthed. Kald det hvad du vil. Men det er den normskabende tanke, som er i os alle, der hele tiden skaber boldv\u00e6rk mod det kaos den frygter.<\/p>\n
Og det er det kaos, der er den eneste orden. Bladenes orden p\u00e5 deres vej mod skovbunden.<\/p>\n
Skal man leve p\u00e5 denne jord, kan man lige s\u00e5 godt finde ud af, hvad det hele handler om, ikke? Og s\u00e5 vidt jeg kan se, handler det om at snakke. At bev\u00e6ge munden og dermed tungen, l\u00e6berne og k\u00e6bemuskulaturen p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at de lyde som dannes i struben bliver moduleret og kommer ud som ord og s\u00e6tninger i en stadig l\u00f8bende str\u00f8m. Hjernen er sj\u00e6len bag dette, og hjernen som jo er en geleagtig masse med stor risiko for at blive beskadiget, har een eneste hensigt og det er at beskytte sig selv. Til dette bruger den talen som er en direkte forl\u00e6ngelse af det at t\u00e6nke. N\u00e5r talen rigtig tager fat bliver den eet med tanken. Og talen forenes med mimik og gestik og bliver det, vi kalder et menneske.<\/p>\n
N\u00e5r man betragter dette menneske udfolde sig i tale og udtryk, ser man et v\u00e6sen tydeligt besat af sin egen tanke. Det er yderst interessant at forst\u00e5 denne mekanisme for at kunne forst\u00e5, hvad der sker her i verden. Man betragter disse bev\u00e6gelser uden at till\u00e6gge dem nogen betydning. Man ligesom overser det iboende budskab, mennesket s\u00f8ger at formidle, idet man absorbere hele billedet man har foran sig. Og man ser da denne selvbeskyttende mekanisme udfolde sig. Problemet er, at vi normalt lader vores perception styre af budskabet, hvorved vi afsk\u00e6res fra at betragte budbringeren. Det er s\u00e5 almindeligt at lytte til, hvad der bliver sagt, at vi helt glemmer at se selve \u00f8jeblikket, det bliver sagt i. Vi glemmer at se det der sker, ikke som et forl\u00f8b med en mening, men som en meddelelse udenfor tid.
\nDet er meget oplysende at opleve ufortolket.<\/p>\n
I lufthavnen kommer folk fra mange lande, og i lufthavnen rejser folk afsted til mange lande. Folk rejser frem og tilbage p\u00e5 kryds og tv\u00e6rs hele tiden. Der er kinesere og franskm\u00e6nd og holl\u00e6ndere og folk fra England. De kaldes engl\u00e6ndere. Jeg kaldes Oluf. Jeg ved ikke, hvad du kaldes. M\u00e5ske kaldes du Else. Eller Kai, eller noget helt andet. I luftavnen kaldes folk forskellige ting. Nogle kaldes h\u00f8je andre kaldes sm\u00e5. Nogle kaldes forbrydere. Andre kaldes religi\u00f8se. Det kan man se p\u00e5 deres p\u00e5kl\u00e6dning. Forbryderne er altid kl\u00e6dt i sort. De religi\u00f8se er altid kl\u00e6dt i hvidt. S\u00e5 kan man se forskel p\u00e5 dem, og det er meget nyttigt.
\nEn sortkl\u00e6dt forbryder anbringer sin kuffert ved trappen op til Burger King. I det samme g\u00e5r en religi\u00f8s forbi i sine hvide gevanter. Den religi\u00f8se smiler til forbryderen som smiler tilbage. Nu begynder kufferten at udsende en tikkende lyd. Forskr\u00e6kket r\u00e5ber den religi\u00f8se efter en sikkerhedsvagt, men da er det forbi. Kufferten eksploderer med byger af skarpe glassk\u00e5r, som spredes som projektiler ud i rummet og dr\u00e6ber alle indenfor en radius af 25 meter. Inclusive forbryderen og den religi\u00f8se. Betragteren af denne h\u00e6ndelse sidder oppe p\u00e5 Burger King beskyttet af store skudsikre glasv\u00e6gge. Han t\u00f8rrer sig om munden med en serviet mens han ryster p\u00e5 hovedet.
\n-Hvad i helvede er meningen? sp\u00f8rger han sig selv. Men han f\u00e5r ikke noget svar, for der er ikke noget svar. \u00a0S\u00e5 rejser han sig og tager elevatoren ned til forhallen, hvor falckreddere er i f\u00e6rd med at b\u00e6re dr\u00e6bte ud til de ventende ambulancer. Han g\u00e5r forbi en ung pige, som ligger og skriger p\u00e5 sin mor. Hun er. Han er. Den, det, de er. Alle er. Hver p\u00e5 deres m\u00e5de i lufthavnen.
\nEn h\u00f8jttaler beder om, at man ikke efterlader kufferter uden opsyn.<\/p>\n
S\u00e5 pludselig f\u00e5r man stress. Den bolig vi har bestilt i Gudhjem den 19-20 oktober, bliver lige pludseligt aflyst fordi fyren skriver, at hans vaskemaskine er g\u00e5et i stykker, og da han flytter den ud for at f\u00e5 den repareret, opdager han skimmelsvamp p\u00e5 v\u00e6ggen bag ved. S\u00e5dan er det. S\u00e5 m\u00e5 man ombooke, men det er ikke nemt, for s\u00e5 skal airbnb have ens adgangskode pr telefon, og det virker ikke, s\u00e5 man m\u00e5 sidde i en halv time foran den tossede computer f\u00f8r det endelig lykkes at komme ind p\u00e5 siden og booke en ny bolig denne gang i Allinge, men det er meget godt, for s\u00e5 kan jeg n\u00e5 et morgenbad fra den fine badestrand nede ved N\u00e6s klipperne, hvor jeg altid gik tur med Shiva.<\/p>\n
Det er en ganske fin plads her uden for min yngste datters nye lejlighed i Sydhavnen. Ingen parkeringsafgift og 5 min gang til Sj\u00e6l\u00f8r station med direkte forbindelse til \u00a0Hovedbaneg\u00e5rden. Der er cph pix lige nu og det passer mig fint, for s\u00e5 kan jeg f\u00e5 set en masse gode film. I g\u00e5r var det \u201cIn times of fading light\u201d med den 77 \u00e5rige Bruno Ganz som ogs\u00e5 spillede Hitler i \u201cDer Untergang\u201d og det var et fint kammerspil med behagelig dv\u00e6len ved de dybe menneskeskildringer filmen igennem.<\/p>\n
Ellers er det s\u00e5 som s\u00e5 med det hele. Ordene flyder gennem hjernens vindinger og lige s\u00e5 stille f\u00e5r de fodf\u00e6ste p\u00e5 m\u00e6rkelig vis. Det er ikke nemt at forklare, hvad der sker, og en balancegang er til tider n\u00f8dvendig. Mere kan jeg ikke sige lige nu.<\/p>\n
Det er fantastisk at v\u00e6re i K\u00f8benhavn. Jeg havde helt glemt, hvor megen inspiration der er at hente her. Nu er jeg i cinemateket, hvor mange af cph pix film vises, og hvor der ogs\u00e5 er filmlitteratur i stabler og et helt v\u00e6rksted, hvor man kan lege med filmoptagelser og selv klippe. Der er en gammel Bolex 16 mm filmoptager udstillet i et skab. S\u00e5dan en havde jeg, da vi optog alle vores film i tresserne. M\u00e6rkeligt. Og p\u00e5 l\u00f8rdag viser de \u00a0\u201cRedoubtable” som handler om Jean-Luc Godard i samme periode. Skal selvf\u00f8lgelig ses!<\/p>\n
P\u00e5 vejen herhen var jeg f\u00f8rst i S-toget og sad og tegnede en sovende dame. Der er motiver i massevis i S-toget og de fleste er mest optaget af deres iphone, s\u00e5 man ubem\u00e6rket kan tegne dem. Jeg fulgtes bagefter med en ung mor, som skubbede en bred barnevogn med to sm\u00e5 tvillingedrenge foran sig. Den ene lille dreng s\u00e5 op p\u00e5 mig med dette totalt \u00e5bne blik, som indfanger alt hvad det ser. Jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at falde i snak med moren og sagde, at s\u00e5dan havde vi alle set verden, f\u00f8r vi blev forf\u00f8rt af samfundskulturen med dens valg af, hvad man m\u00e5tte se og hvad man ikke m\u00e5tte se. Hvor man skulle rette sin opm\u00e6rksomhed hen og derigennem op\u00f8ve en personlighed som falder indenfor den givne norm.
\nN\u00e5r blikket bliver dirigeret bestemte steder hen, bliver den styrende tanke med sproget, som siger, hvad du m\u00e5 t\u00e6nke, og hvad du ikke m\u00e5, skabt.<\/p>\n
Hun gav mig fuldst\u00e6ndig ret. Hun n\u00e6vnte, hvorledes hun altid f\u00f8lte sig presset til at sige og t\u00e6nke bestemte ting, n\u00e5r hun var sammen med sine for\u00e6ldre.
\nS\u00e5dan overf\u00f8rer vi denne tanke\/sprog\/symbolb\u00e5rne kultur gennem generationerne og s\u00e5ledes indsn\u00e6vrer vi vores verden mere og mere i segmenter\/kulturer\/ideer\/religioner som bekriger hinanden i angst for at miste deres s\u00e5kaldte identitet.
\n-Tror du ham der har en identitet? Spurgte jeg moren, idet jeg pegede p\u00e5 den lille sk\u00f8nne dreng ikke over 6 m\u00e5neder med de smukke bl\u00e5 \u00f8jne. Hun s\u00e5 p\u00e5 mig med samme \u00e5bne blik som sin s\u00f8n.
\n– Jeg forst\u00e5r hvad du mener. Det er bare skr\u00e6mmende, for s\u00e5 har man ingenting, vel ?
\n-Det er netop det, svarede jeg.- Vi t\u00f8r ikke v\u00e6re \u00e5bne mere. Vi er blevet skr\u00e6mt fra vid og sans om alverdens ulykker, hvis ikke vi opf\u00f8rer os ordentligt. Ser ordentligt hen de “rigtige” steder og t\u00e6nkte de “rigtige” tanker. Det er en meget f\u00f8lsom organisme, vi \u00f8del\u00e6gger og sender i krig. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0P\u00e5 gund af vores angst, som i virkeligheden ER os selv. Hun smilede. – Du har ret, sagde hun.-S\u00e5dan er det.<\/p>\n
Hvis det virkelig er s\u00e5dan, det er. Og det ser ud til, at det er det. S\u00e5 er der ikke noget at g\u00f8re. S\u00e5 kan de lave lige s\u00e5 mange aktioner mod atomv\u00e5ben, de vil. \u00d8nske alle atomv\u00e5ben fjernet fra denne klode. S\u00e5 l\u00e6nge menneskene er i strid med hinanden vil de altid kunne skaffe sig disse v\u00e5ben, for de ER jo opfundet, og vil som s\u00e5dan altid v\u00e6re tilg\u00e6ngelige i al tid fremover.<\/p>\n
Angst for geng\u00e6ldelse vil heller ikke forhindre brugen af disse v\u00e5ben af selvmordspsykopater. 9\/11 viser det med al tydelighed.<\/p>\n
Det ser derfor ud til, at vi som art er del af “naturens” store experiment, hvor hver enkelt art i sin udvikling presses til sit yderste i intelligent kreation indtil den finder sin plads blandt andre arter eller udd\u00f8r af mangel p\u00e5 tilpasning. Der er vi nu og vi ved ikke hvordan det vil g\u00e5. Vi er p\u00e5 tipping point. Vi er midt i experimentet og det eneste vi kan g\u00f8re er at holde os i ro. At holde vejret og indse det. For lige meget hvad vi g\u00f8r, vil det forskyde balancen.<\/p>\n
Det er alle disse “frie viljer” der nu stilles til regnskab for deres vildfarelse, og experimentet best\u00e5r i, at de gennem den kollektive angst enten g\u00e5r i st\u00e5 og bliver stille eller kollektivt beg\u00e5r selvmord.<\/p>\n
Der er vist ikke mere at sige om det lige nu.<\/p>\n
Kan vi blive enige om, at al ting er her af sig selv? Jeg mener, VI skabte jo ikke de am\u00f8ber, vi kom fra. VI skabte jo ikke os selv. Men vi kom af sig selv, ikke? Det m\u00e5 v\u00e6re faktuelt rigtigt. Kan vi blive enige om det, s\u00e5 har vi et udgangspunkt, ikke? Og det udgangspunkt kunne v\u00e6re basis for alt, ikke? Vi m\u00e5 ned til den grund, vi kan blive enige om, vi st\u00e5r p\u00e5. Og der st\u00e5r vi HELE tiden, ikke?
\nS\u00e5 enkelt…<\/p>\n
S\u00e5 derfor kan jeg skrive lige meget, hvad jeg vil. Uden at skulle t\u00e6nke p\u00e5, om det er rigtigt eller forkert.
\nDet er en lettelse. Og uden at t\u00e6nke p\u00e5 om jeg OPN\u00c5R noget ved det jeg skriver. F\u00e5r udgivet en bog. Tjener penge. Bliver ber\u00f8mt. F\u00e5r “venner” jeg kan fordrive tiden med. Til g\u00e6ng\u00e6ld kan jeg risikere at blive ENSOM. Det v\u00e6rste der kan ske. En frygtelig tanke!
\nT\u00e6nk, \u00a0ikke at have nogen at tale med. T\u00e6nk, at m\u00e5 g\u00e5 alene i seng hver aften uden at have m\u00f8dt et eneste menneske. Bare ligge inde p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden p\u00e5 en b\u00e6nk og blive jaget ud, n\u00e5r de lukker kl 2.
\nAt g\u00e5 over Vesterbrogade og ned til R\u00e5dhuspladsen for at finde en opgang, hvor jeg kan sove videre indtil det bliver morgen og jeg atter en gang skal konfrontere en dag i ensomhed.
\nS\u00e5 kan jeg selvf\u00f8lgelig g\u00e5r over i \u00d8rstedsparken. Der er de homoseksuelle om natten, og de kan altid give et blowjob, hvis det er det, jeg \u00f8nsker. Det giver et par minutters pause i min sn\u00e6rende ensomhed. Penge har jeg ingen af, s\u00e5 p\u00e5 vej fra \u00d8rstedsparken smadrer jeg en rude p\u00e5 en gammel folkevognscamper, hvor ejeren – den idiot- har ladet sin taske ligge og flyde p\u00e5 fors\u00e6det. Hurra, hurra, og i tasken ligger pungen med de 75 schweitzerfrank og de 10 euro. Lige nok til et fix i en k\u00e6ldernedgang i Istedgade. S\u00e5 bliver jeg h\u00f8j og sk\u00e6v. F\u00e5r lyst til et nyt blowjob i \u00d8rstedsparken, men der er lukket op nu, og det eneste jeg m\u00f8der er en gammel kvinde, som er ude og lufte sin hund. Jeg s\u00e6tter mig p\u00e5 en b\u00e6nk og ser ud over den lille s\u00f8. En and kommer sejlende hen imod mig. Den ser op p\u00e5 mig. Jeg ser ned p\u00e5 den. Vi kigger hinanden i \u00f8jnene. Hvem er jeg? T\u00e6nker jeg. En gammel idiot som sidder her p\u00e5 en b\u00e6nk i \u00d8rstedsparken, halvsk\u00e6v og udveksler blikke med en and. S\u00e5 kommer damen med hunden tilbage. Hun har en pose br\u00f8d med, som hun t\u00f8mmer ned i vandet. Flere hundrede \u00e6nder kommer flyvende. Min and forsvinder i m\u00e6ngden af andre \u00e6nder og jeg er atter alene i verden. Satans!<\/p>\n
I g\u00e5r var jeg til pornomesse i Valbyhallen. “Erotic World” hed det. Jeg m\u00e5tte vente en halv time i regnvejr udenfor sammen med en tusindtallig skare, der alle s\u00f8gte mod det forj\u00e6ttede land, hvor alle de “forbudte” ting blev vist. Der var smukke piger i skumbad, som gned hinanden de “forbudte” steder og en k\u00f8drand af m\u00e6nd, deriblant mig selv, som stod og savlede over de s\u00f8de numser og k\u00f8nne bryster, som nu blev udstillet, s\u00e5 alle kunne tage del i herlighederne. Den store hal genl\u00f8d af hidsig pornomusik, som st\u00f8dvis kom ud af h\u00f8jttalerne mens et par “fr\u00e6kke” pige stod og hang op ad en stang.
\nS\u00e5 kom 4 soldater ind og dansede en marchdans som lagde op til, at de skulle voldtage de to piger. Folk r\u00e5bte op, og stemningen steg adskillige grader. Soldaterne hev pigerne i h\u00e5ret, og hver pige blev nu voldtaget af to soldater p\u00e5 een gang. Publikum var ellevilde. Flere greb de nyligt indk\u00f8bte dildoer og gav sig til at masturbere \u00e5benlyst. Par havde samleje p\u00e5 brikse opstillet omkring scenen, og en stor r\u00f8gmaskine sendte lyser\u00f8d euforiserend damp ned over omr\u00e5det. S\u00e5 gik al lyset ud, og et orgie satte i gang. Jeg blev puffet og mast og havnede ovenp\u00e5 en stor pige med m\u00e6gtige l\u00e5r og et yndigt lille gavtyveansigt, som lovede mig, at vi kunne m\u00f8des p\u00e5 nettet, hvis hun fik mit kreditkort. Den euforiserende damp fik mig til hvadsomhelst, s\u00e5 det fik hun. Min konto er nu l\u00e6nset og n\u00e5r jeg trykker p\u00e5 hendes adresse, f\u00e5r jeg at vide, at den er ukendt. Satans!<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/image-2-300x225.jpeg\")
<\/p>\n
N\u00e5, men det hele kan alligevel v\u00e6re lige meget, for jeg skal d\u00f8, og s\u00e5 er det slut, og m\u00e5ske er jeg allerede d\u00f8d, og det hele er en dr\u00f8m jeg har, mens jeg ligger nede i kisten 7 alen under jorden p\u00e5 en kirkeg\u00e5rd, jeg ikke ved hvor er. S\u00e5 kan jeg ligge der og drive den af og beh\u00f8ver ikke at t\u00e6nke p\u00e5 nogetsomhelst. Super oplevelse, ikke? Eller hvad mener du? Er du levende, eller hvad? Du er m\u00e5ske ogs\u00e5 d\u00f8d og ligger i kisten ved siden af? G\u00f8r du det? Ligger du lige ved siden af mig og kan h\u00f8re, \u00a0n\u00e5r jeg r\u00f8rer p\u00e5 mig ? Det kunne v\u00e6re sjov, for s\u00e5 kan du ogs\u00e5 h\u00f8re mig sige noget, og s\u00e5 kan du svare mig og s\u00e5 kan vi tale sammen, ikke?<\/p>\n
Det rumler i kisten ved siden af. Der er nogen der skubber sig uroligt frem og tilbage. S\u00e5 lyder det:
\n-Ja, ja, ja, jeg kan sagtens h\u00f8re dig dit gamle fjols. Hvad vil du mig? Kan jeg ikke bare f\u00e5 lov at ligge og v\u00e6re d\u00f8d her i fred. Hvorfor skal vi nu til at tale sammen? Det f\u00f8rer alligevel ingen vejne. Jeg har pr\u00f8vet det, den gang jeg var i live. Det var bare snak. V\u00e5s og ligegyldigheder. Det opgav jeg og blev tavs. S\u00e5 kunne de have det s\u00e5 godt, alle disse snakkehoveder som bare f\u00f8rer sig selv frem. Det er pisseirriterende. S\u00e5 jeg holdt k\u00e6ft og havde det meget bedre p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n
-Du er da en kedelig een at ligge ved siden af, sagde jeg. -S\u00e5 kan jeg ikke f\u00e5 at vide, hvor du kommer fra, eller hvem du er.
\n-Nej, svarede han inde ved siden af, og s\u00e5 blev der stille. Jeg l\u00e5 igen og kedede mig, indtil en lille orm borede sig ind gennem kistel\u00e5get og faldt ned i min n\u00e6se, hvor den straks begyndte at gnave af mit n\u00e6seben, som hurtigt forsvandt og efterlod et gabende hul i mit ansigt.
\n-Du ser k\u00f8n ud, l\u00f8d det fra kisten inde ved siden af.
\n-Jeg troede ikke du ville snakke, sagde jeg.
\n-Jo, n\u00e5r jeg ser, du er ved at forsvinde, s\u00e5 f\u00e5r jeg lyst alligevel. Du ved, jeg har telepatiske evner og kan se hvad der sker inde i de andre kister. Du m\u00e5 hellere tage dig sammen og sige noget fornuftigt, for om lidt er du helt forsvundet og kan ikke sige noget mere!<\/p>\n
Angsten kr\u00f8b i min gamle krop, og nu begyndte kisten at styrte sammen. Min brystkasse blev mast flad, og selv om jeg ikke kunne tr\u00e6kke vejret, for jeg var jo d\u00f8d, fik jeg \u00e5nden\u00f8d.
\n– Du siger ikke noget, l\u00f8d det sk\u00e6lmsk inde ved siden af. – Du var s\u00e5 snakkesalig for lidt siden. Hvor blev alt det af?
\nJeg kunne h\u00f8re, at lige i nabokisten begyndte at fnise. Det var slet ikke rart at blive grint af, n\u00e5r man var ved at forsvinde!
\n– Tag dig sammen! l\u00f8d det igen. – Om lidt er du i Paradis, og s\u00e5 er det ikke slemt mere. S\u00e5 kommer du op til Gud fader og bliver til en engel!<\/p>\n
I det samme styrtede resten af kisten sammen. Var jeg ikke d\u00f8d f\u00f8r, s\u00e5 blev jeg det nu. Men der kom ingen Gud fader og lavede mig om til en engel. Jeg blev bare mast sammen til en klump jord. Lidt efter styrtede nabokisten ogs\u00e5 sammen, og fniset h\u00f8rte op og der blev helt stille p\u00e5 kirkeg\u00e5rden.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/41736276-75C3-412E-9973-F08ADD256A00-300x225.jpeg\")
<\/p>\n
Jeg blev v\u00e6kket ved, at det bankede p\u00e5 d\u00f8ren. Jeg gik ud og lukkede op.Udenfor stod min gamle ven abekatten. Han var kl\u00e6dt i en lysebrun habit og bar en sixpence p\u00e5 sit hoved. Han smilede belevent, og spurgte om han m\u00e5tte komme indenfor. Det m\u00e5tte han gerne, for jeg holder meget af ham, og jeg ved, han aldrig vil skade mig, uanset hvilken situation vi end m\u00e5tte komme i. Engang vi var ude at sejle i mit store sejlskib, som jeg havde liggende p\u00e5 Ibiza, mens jeg var i Gr\u00f8nland, og som jeg brugte n\u00e5r jeg ikke var p\u00e5 expeditioner over indlandsisen, sad han ved roret, da en m\u00e6gtig hval viste sig lige foran st\u00e6vnen. Han m\u00e5tte dreje skarpt til styrbord for at undg\u00e5 kollision med det store dyr, hvorved jeg fik overbalance og styrtede i havet. Der var kun os to ombord, men ved adr\u00e6t snarr\u00e5dighed lykkedes det ham at surre roret og fastg\u00f8re en line til sig selv, s\u00e5ledes at han kunne springe overbord og gribe fat i mig og tr\u00e6kke os begge to op over r\u00e6lingen og i sikkerhed.<\/p>\n
Han sad overfor mig i l\u00e6nestolen og spurgte om jeg kunne leve mit liv uden et form\u00e5l. Om jeg kunne leve uden at have noget at se frem til. For han mente at kunne se mit liv som en uendelig vandring fra eet punkt til det n\u00e6ste.
\n-Men hvis man ikke har noget at se frem til, s\u00e5 er livet ikke v\u00e6rd at leve, svarede jeg. -Det er netop det, der holder gang i een, ikke?
\n-Undrer det dig ikke, at det er s\u00e5dan, replicerede han.-At du kun kan holde dampen oppe, hvis du har et m\u00e5l i sigte. Et m\u00e5l som i virkeligheden er en illusion, eller et billede som du i dine tanker holder op foran dig, og som du navigerer efter og som st\u00e5r i vejen for det der sker i \u00f8jeblikket? \u00a0Se for eksempel den hval, der dukkede op ganske up\u00e5agtet foran dit skib. Den havde du ikke nogen anelse om, f\u00f8r den var lige foran dit blik. Og s\u00e5ledes er det altid det, der er lige foran ens blik, der er afg\u00f8rende for ens handlinger og ikke et eller andet m\u00e5l i den s\u00e5kaldte fremtid. M\u00e5ske er fremtiden i det hele taget en illusion som din tanke har skabt. M\u00e5ske er tiden selv et bedrag, vores hjerne har skabt for at have et form\u00e5l som selvbeskyttelse. Det vigtigste er at opretholde sig selv, ikke? Det vigtigste for jer mennesker er at opretholde jer selv og det g\u00f8r I gennem jeres tankevirksomhed. Gennem de tanker I har om jer selv. I har selv skabt alle problemerne gennem jeres halsl\u00f8se jagt p\u00e5 det evige liv. \u201dDet n\u00e6ste liv,\u201d som I kalder det. Eller \u201cefterlivet.\u201d Er der et liv efter dette? \u00a0Sp\u00f8rger I. – Goddav du! -Hvor dum kan man v\u00e6re? \u00a0I er forelskede i jeres eget jeg, og pisser\u00e6dde for at miste det. At d\u00f8 som I kalder det. Forsvinde. Det er det v\u00e6rste for jer. At forsvinde. At blive v\u00e6k. At d\u00f8.
\nNej, \u00a0hele tiden at have et form\u00e5l holder jer i live. Holder jer i gang med jeres \u00f8del\u00e6ggende adf\u00e6rd.
\nI skulle skamme jer, skulle I. S\u00e6tte jer ned p\u00e5 en sten et sted langt ude ved havet og lade det fort\u00e6lle om livet som det i virkeligheden er, og ikke som I tror det er i jeres tanker om jer selv. I skulle skamme jer! Han rejste sig fra stolen og gav mig h\u00e5nden til afsked.
\n-Jeg kommer igen, det ved du, og h\u00f8rer om du har forst\u00e5et en skid af, hvad jeg siger, eller om du stadig opf\u00f8rer dig som en tosse, der tror den kan styre sin hjerne med sin tanke!<\/p>\n
S\u00e5 gik han og lod mig alene tilbage.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/FE7A013A-561F-4E92-AE02-7C3299D619CB-300x169.jpeg\")
<\/p>\n
Disse k\u00f8er vidste pr\u00e6cis, hvad de skulle g\u00f8re i regnen. De stillede sig hen under tr\u00e6ets beskyttende blade, mens de med deres udtryk spurgte mig, hvorfor i helvede jeg havde s\u00e5 travlt. S\u00e5 jeg standsede og tog dette billede og gl\u00e6dede mig. Over markens gr\u00f8nhed og de store dyrs n\u00e6rhed.
\nJeg har lige lagt “Rejsen til Japan” op som ny side p\u00e5 min blog, hvis man keder sig og har lyst at l\u00e6se lidt. Ellers er alt i bev\u00e6gelse, og det er bev\u00e6gende. Ret fantastisk faktisk. Og ingen skal fort\u00e6lle mig at tiden g\u00e5r, og at jeg m\u00e5 se at komme igang med noget. Den gang fis er jeg f\u00e6rdig med. Nu og da kommer gamle stumper af erfaring op og kr\u00e6ver handling. Bliv til noget. G\u00f8r noget. O.s.v. Men jeg ved, hvad det er. Det er ekkoer i erindringsrummet som runger sine befalinger ud. De bliver svagere og svagere jo l\u00e6ngere jeg lytter til dem. Til sidst bliver de som en hvisken og d\u00f8r s\u00e5 helt ud. Og hvilken fred der s\u00e5 opst\u00e5r. Da er det udelukkende de n\u00e6re krav som s\u00f8vn og t\u00f8j og mad, der h\u00e6vder sig og som uden nogen vanskelighed effektueres. Det hele er s\u00e5re simpelt, som jeg altid siger. S\u00e5re simpelt og indlysende, ikke?<\/p>\n
Jeg har slettet det, jeg satte ind her. Det var simpelthen for kedeligt. S\u00e5 hellere en tom side. Det ved man da, hvad er…<\/p>\n
Jeg ved ikke, om jeg kan det her. Med at s\u00e6tte i gang. For hvem er det, der s\u00e6tter i gang? Hvem er det der begynder? Og hvad er det der begynder? Er der overhovedet en begyndelse?<\/p>\n
Jeg s\u00e6tter mig ved mit skrivebord. Blyanterne ligger i p\u00e6n orden foran mig. Det eneste der kr\u00e6ves af mig er, at jeg tager een af disse blyanter og begynder at skrive. Men jeg kan ikke bestemme mig. Jeg kan ikke v\u00e6lge een blyant frem for de andre. Mine \u00f8jne bliver flakkende. Jeg kl\u00f8r mig i h\u00e5ret og min mund t\u00f8rrer ud. S\u00e5 nyser jeg. Nok fordi jeg er begyndt at blive fork\u00f8let. Jeg rejser mig og g\u00e5r ud p\u00e5 badev\u00e6relset for at pudse min n\u00e6se, som er begyndt at l\u00f8be. Det er ogs\u00e5 tid til noget morgenmad, t\u00e6nker jeg. Jeg t\u00e6nker, at jeg t\u00e6nker og bliver forvirret derover, men forts\u00e6tter alligevel ud mod badev\u00e6relset. Her river jeg et stykke toiletpapir fri af rullen p\u00e5 v\u00e6ggen og giver mig til at pudse min n\u00e6se som er fyldt med snot. Det giver en befriende f\u00f8lelse atter at kunne f\u00e5 luft, s\u00e5 jeg vender lettet tilbage til mit skrivebord og blyanterne.<\/p>\n
Nu er \u00f8jeblikket \u00a0kommet, hvor jeg m\u00e5 tr\u00e6ffe et valg. Jeg m\u00e5 gribe en af disse blyanter og begynde at skrive. Det er uundg\u00e5eligt. Jeg m\u00e5 begynde at skrive, t\u00e6nker jeg, og r\u00e6kker ud. Min h\u00e5nd ses i mit synsfelt. Mine fingre som er parate til at gribe. De ryster. Min h\u00e5nd ryster. Den ryster s\u00e5 meget, at den kommer til at skubbe til blyanterne, s\u00e5 de alle flyver hen over bordpladen og med en raslende lyd falder p\u00e5 gulvet. Ind under skrivebordet og hen hvor t\u00e6ppet h\u00f8rer op i omr\u00e5det mellem v\u00e6ggen og papirkurven. Her ligger de spredt ud. Jeg kan tydeligt se dem, idet jeg b\u00f8jer mig ned og kigger ind i den m\u00f8rke krog. Jeg skubber min stol og mig selv et stykke v\u00e6k, s\u00e5 jeg bedre kan f\u00e5 overblik over situationen. Det ser ikke godt ud, t\u00e6nker jeg. De ligger s\u00e5 langt inde under skrivebordet, at jeg med sikkerhed bliver n\u00f8dt til at kravle ned p\u00e5 alle fire, for at kunne f\u00e5 fat p\u00e5 dem. Det bliver for meget, t\u00e6nker jeg. Jeg orker simpelthen ikke at s\u00e6tte en redningsaktion i gang, for at f\u00e5 fat p\u00e5 mine blyanter lige nu. S\u00e5 jeg lader dem ligge, og rejser mig i stedet op fra stolen og g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet for at s\u00e6tte vand over til the.<\/p>\n
I k\u00f8leskabet har jeg to forskellige slags marmelade. Jeg har solb\u00e6rmarmelade og ingef\u00e6rmarmelade. Jeg stiller disse to krukker frem p\u00e5 k\u00f8kkenbordet. S\u00e5 tager jeg br\u00f8det ud af posen og sk\u00e6rer mig to stykker, som jeg s\u00e6tter i risteren. Snart dufter k\u00f8kkenet lifligt af ristet br\u00f8d. Vandet koger, og jeg h\u00e6lder det i koppen med the brevet, som jeg har taget frem fra \u00e6sken i skabet. N\u00e5r br\u00f8det er f\u00e6rdigt, idet risteren med et sm\u00e6ld klapper op, tager jeg det og sm\u00f8rer et tyndt lag plantemargarine p\u00e5, og dern\u00e6st et lag ingef\u00e6rmarmelade p\u00e5 det ene og et lag solb\u00e6rmarmelade p\u00e5 det andet. Jeg b\u00e6rer theen og en tallerken med de to skiver ristet br\u00f8d ind i stuen og s\u00e6tter mig ved bordet. Her sidder jeg s\u00e5. Det er et godt udgangspunkt. Jeg fryser billedet et \u00f8jeblik og gl\u00e6der mig over, at jeg er istand til det. Jeg gl\u00e6der mig over, at jeg p\u00e5 hvilket som helst tidspunkt er i stand til at fryse billedet, som fremst\u00e5r i al sin enkelthed. Mig som sidder ved et bord i en stue med en kop the og to skiver ristet br\u00f8d foran sig. Det er meget beroligende. S\u00e5 kan jeg tage mig selv i \u00f8jesyn. S\u00e5 kan jeg se mig selv, som jeg sidder der uden at jeg smutter v\u00e6k. S\u00e5 kan jeg se mig selv.<\/p>\n
Det er en god ting. At finde en rytme. En rytme som harmonerer med grundrytmen. Grundrytmen har, s\u00e5 vidt jeg kan se uendelig amplitude. Det giver uendelig frihed. Tak for det!
\nS\u00e5 kan man forts\u00e6tte med sine g\u00f8rem\u00e5l. Som f.eks. at male et billede fra det store land deroppe ved nordpolen. Med is og golde bjerge og en levende natur som man betr\u00e6der, som betr\u00e5dte man et maleri af Mir\u00f3.
\nMed stor forsigtighed for ikke at forstyrre det mos og den lav som bruger tusind \u00e5r p\u00e5 at finde fodf\u00e6ste p\u00e5 de h\u00e5rde fjeldoverflader.
\nDet kr\u00e6ver stor opm\u00e6rksomhed at finde penslens vej henover l\u00e6rredet. Enhver lille glemsel bliver \u00f8jeblikkelig katastrofal. Det er en enorm l\u00e6reproces at deltage i denne sj\u00e6lens leg med farver og former.
\n\u201cDet kan jeg godt lide,\u201dsom J\u00f8rgen Leth altid siger, n\u00e5r nogen sp\u00f8rger ham om et emne. \u201cHvad synes du om cykell\u00f8b?\u201d \u201cDet kan jeg godt lide.\u201d Svarer han.
\nDet kan jeg ogs\u00e5 godt lide. \u00a0At se noget ske uden min egen indblanding. Det er vel til syvende og sidst det vi allesammen elsker allermest. At blive f\u00f8rt og forf\u00f8rt. At noget taler igennem os som ikke er os selv, men som er noget. \u00a0st\u00f8rre, vi slet ikke fatter.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/image-300x225.jpg\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg skal til Rom om en uge. Har f\u00e5et en billet med Norwegian tur\/retur for 650 kr. Hvad siger I s\u00e5? Det er sgu da billigt, og s\u00e5 inlogerer jeg mig p\u00e5 en 3 sengs stue i et reservat i vatikanstaten for 85 kr pr. nat. Sammen med de venlige katolske pr\u00e6ster som er p\u00e5 visit hos paven. Jeg er lidt nerv\u00f8s, hvis nu de bliver p\u00e5tr\u00e6ngende. Man har jo h\u00f8rt s\u00e5 meget. Men jeg spiser en masse hvidl\u00f8g, s\u00e5 skal de nok holde sig v\u00e6k! Der er stadig 17 grader dernede i st\u00f8vlen, og Lido de Ostia ligger kun 1 times k\u00f8rsel derfra, med Middelhavets fristende vand lige til at springe ud i. Jeg stemte p\u00e5 enhedslisten som brevstemmer, for jeg sidder jo i Rom p\u00e5 valgdagen.\u00a0 \u00a0 \u00a0<\/span><\/p>\n St\u00f8vsugning er en behagelig besk\u00e6ftigelse. Jeg holder meget af at st\u00f8vsuge. Det g\u00e6lder om at kommer rundt i alle hj\u00f8rner og spr\u00e6kker. Is\u00e6r g\u00e6lder det om, p\u00e5 denne \u00e5rstid, hvor edderkopperne har s\u00e5 v\u00e6ldig travlt med at lave spindehuler til vinteren, at f\u00e5 r\u00f8ret med det sugende vaccuum op mellem loft og v\u00e6gge, hvor de k\u00e6re dyr har forskanset sig i den naive tro, at de kan tilbringe den kolde tid i fred. Men det kan de ikke, for nu kommer Oluf-st\u00f8vsuger! og han er meget omhyggelig, for han har igennem et langt liv l\u00e6rt, at det vigtigste, n\u00e5r man er i f\u00e6rd med en opgave, er ikke at skynde sig! S\u00e5 han g\u00e5r grundigt og systematisk til v\u00e6rks. Tager et begr\u00e6nset areal ad gangen og g\u00e5r ikke videre til det n\u00e6ste, f\u00f8r han er helt sikker p\u00e5, at alle edderkopper inclusive spind, samt alle krummer, kartoffelskr\u00e6ller, myslistykker og rugbr\u00f8dsbidder, som m\u00e5tte have samlet sig p\u00e5 gulvet nedenunder er v\u00e6k. Denne sk\u00f8nne fornemmelse, at se hvorledes det rene gulv, de rene t\u00e6pper og v\u00e6gge tr\u00e6der frem, n\u00e5r det bredbladede sugemundstykke har gjort sit arbejde. Og s\u00e5 skal jeg ud og rejse. Jeg elsker at rejse. Lige s\u00e5 h\u00f8jt jeg elsker at v\u00e6re i mit hus i Bandholm og g\u00e5 ned og tage et vinterbad ad den nye trappe p\u00e5 \u201cOlufs bro,\u201d lige s\u00e5 h\u00f8jt elsker jeg at pakke og g\u00f8re forberedelser til en rejse til Rom. Alt er nu i orden. Den velfungerende rullekuffert fra Ikea, som netop opfylder m\u00e5lene, som Norwegian har opstillet som krav til h\u00e5ndbagage, er passende fyldt, s\u00e5 den kan lukkes nemt. Alle toiletting med tuber og flasker er lagt i de af luftfartsmyndighederne p\u00e5kr\u00e6vede plastikposer, og Truman Capotes \u201cMed koldt blod\u201d samt den store IPad, som jeg bruger til at tegne og skrive p\u00e5, er lagt i den lille bl\u00e5 rygs\u00e6k, som jeg godt m\u00e5 have med ekstra, hvis bare den kan anbringes under s\u00e6det foran mig i flyet, og det kan den!<\/p>\n Hurra, hurra, livet er herligt. Det ser ud til, at vi skal tilbringe juleaften p\u00e5 Bandholm hotel, hvor de serverer and og risalamande med r\u00f8d sovs. B\u00f8rnene kommer og bor hos mig et par dage. Vennerne er p\u00e5 Madeira i 14 dage jul og nyt\u00e5r. Det under jeg dem. De har aldrig v\u00e6ret ude at rejse sammen, s\u00e5 det er godt for dem. Jeg troede bilen tabte diesel, for den havde kun k\u00f8rt 400 km p\u00e5 en tankfuld, men s\u00e5 opdagede jeg, at jeg havde sat kilometert\u00e6lleren p\u00e5 0 mens tanken var halvfuld. Det var derfor det s\u00e5 ud som om dieslen \u00a0fossede ud. Pyha. Forh\u00e5bentlig ikke for mange overraskelser med det k\u00e6re k\u00f8ret\u00f8j. Jeg tager den med ind til K\u00f8benhavn og stiller den ude ved s\u00f8ster mens jeg er i Rom. S\u00e5 kan jeg ogs\u00e5 lige n\u00e5 at f\u00e5 et vinterdyp i Skodsborg i det sk\u00f8nne \u00d8resund, og aflevere den Dell computer, jeg har lovet min svigers\u00f8n. Men det er det \u00f8jensynligt. Man beh\u00f8ver blot at t\u00e6nde for TV eller radio, for at h\u00f8re om al den uenighed der findes p\u00e5 denne klode. Gale mennesker bekriger hinanden udfra hver deres opfattelse af, hvordan verden skal se ud. Som om verden skal se ud p\u00e5 en bestemt m\u00e5de. Hvad er det for noget vr\u00f8vl. Meninger. Ideer. Forestillinger. -I kan rende mig! Det er det eneste jeg siger. -I kan rende mig! Og s\u00e5 siger jeg ikke mere. Det er i den verden du befinder dig. Hvor alting h\u00e6nger sammen, og hvor der hverken er noget f\u00f8r eller noget efter. Ikke osse? Eller hvad? Mener du noget andet s\u00e5 sig det.<\/p>\n Alle veje f\u00f8rer til Rom…<\/p>\n Der var simpelthen pissekoldt i bilen, dengang jeg sov i K\u00f8benhavn, lige f\u00f8r jeg skulle flyve den n\u00e6ste morgen kl 9. Varmeapparatet k\u00f8rte godt nok, men batterierne var n\u00e6sten t\u00f8mte og solcellerne havde ikke givet meget str\u00f8m p\u00e5 grund af det overskyede og regnfulde vejr. Klokken 5 v\u00e6kkede telefonen mig, og s\u00e5 var det bare med at komme op, mens styrtregnen trommede p\u00e5 bilens tag. Jeg havde k\u00f8bt en uldhue til at sove med for at ung\u00e5 hovedpine fra kuldebroen p\u00e5 bagsm\u00e6kken! Men s\u00e5 blev det sv\u00e6rt! Lokkende skilte i ankomsthallen i Leonardo Da Vinci lufthavnen forkyndte at man kunne komme til centrum af Rom p\u00e5 et snuptag helt uden mellemstop. Dog skulle det koste 15 euro og det gad jeg ikke. S\u00e5 hellere bumle tog med oplevelser til den halve pris. Kl 19 v\u00e5gnede min v\u00e6relseskammerat. Hun er fra Mexico,t\u00e6t ved gr\u00e6nsen til Guatemala og er Phd studerende med speciale i den katolske kirkes vandalisme af oprindelige folk i Sydamerika. Hun har f\u00e5et adgang til arkiverne i vatikanet, hvor hun finder sagsakter, som hun kan bruge i sin forskning. S\u00e5 der fik jeg \u00a0en interessant indf\u00f8ring i sider af vestlig civilisation,n\u00e5r den er v\u00e6rst. Men hun rejser i morgen, og hvem der kommer efter aner jeg ikke…<\/p>\n Rom \u00e5bnede sig i morges med bl\u00e5 himmel og orange lys over tagene. Der ligger en lille park nedenfor huset med udsigt over mod kuplen p\u00e5 Peterskirken indrammet af m\u00f8rkegr\u00f8nne pinjer og dybtr\u00f8de vilde roser. Duggen hang i gr\u00e6sset hvor en \u00e6ldre herre var i f\u00e6rd med at lufte sine to sorte fox terriers,mens han fik en morgen cigaret, hvis r\u00f8g b\u00f8lgende omkring ham i den skarpe sol. Kolonaden med de m\u00e6gtige s\u00f8jler dukker op til venstre efter et sving og der ligger dette m\u00e6gtige bygningsv\u00e6rk lige for n\u00e6sen af mig. Her er tusindvis af turister der st\u00e5r i k\u00f8 for at komme ind i kirken. Jeg skal ikke nyde noget. Driver omkring og forcere en indhegning om et springvand, hvor en magelig plads op ad en st\u00f8ttepille byder sig til. Solen brager ned og varmer. Jeg s\u00e6tter mig og tager en hvidl\u00f8gssanwich og en slurk vand. Hjemme midt i det hele. En due kommer p\u00e5 visit og deltager i m\u00e5ltidet. S\u00e5 kan det vist ikke v\u00e6re bedre.<\/p>\n At tegne Peterskirken. Det kan man vist ikke, t\u00e6nker jeg, men der er et fint sted at sidde lige hvor pladsen h\u00f8rer op og g\u00e5r over i den lange brede promenade ned mod Tiberen. Foden af en stor s\u00f8jle. Her s\u00e6tter jeg mig og tegner herligheden. Det er godt at tegne. S\u00e5 f\u00e5r man set meget mere end bare foto. Foto som alle kineserne tager med deres selfiesticks. N\u00e5, men \u00a0han havde da i det mindste den funktion at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 verdens idioti. For dem som kan se det. Men det ser nu ikke ud, som om der er mange der kan. Folk vader afsted med deres evindelige iphones. Og \u00e6der. Men det vil jeg bl\u00e6se p\u00e5. De skal ikke f\u00e5 mig ned med nakken! Det er altid en god ide, n\u00e5r man er ude og rejse og kommer til et sted, hvor man vil blive lidt l\u00e6ngere, at g\u00e5 den samme rute flere gange. Min rute i g\u00e5r var fortrinsvis baseret p\u00e5 to ting. Eet selvf\u00f8lgelig Peterskirken og to et sted jeg holder meget af, fordi det b\u00e6rer minder tilbage til den allerf\u00f8rste gang, jeg var i Rom sammen med min gymnasieklasse og vores danskl\u00e6re Elmquist, som var den f\u00f8rste som fik \u00f8jnene op for det mig, der l\u00e6nge havde v\u00e6ret gemt bort i et m\u00f8rke af fortidig kultur og p\u00e5virkning.<\/p>\n Det andet sted var piazza navona, der ligger inde i Roms centrum p\u00e5 det gamle tribunal, der breder sig ud som en verden for sig med Berninis barokskulpturelle springvand, der hele tiden s\u00e6tter fantasien i gang med muskul\u00f8se titaner og yndige havfruer. Efter Peterspladsen med de meterlange k\u00f8er af k\u00f8dkv\u00e6gsturister, kom jeg forbi min mand med de store bylder fra i g\u00e5r. Han fik igen et par euro og bankede hovedet ned i stenfliserne som tak. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5, at det jo ikke var s\u00e5 galt fat endda. Han havde faktisk en indkomst af sine bylder. Hvis nu vi opererede bylderne v\u00e6k, s\u00e5 havde han ikke noget at skilte med, som kunne f\u00e5 folk til at f\u00f8le medlidenhed med ham og smide et par m\u00f8nter ned i hans hat. Hans underhold bestod i hans bylder! TAO<\/p>\n N\u00e5, men det er m\u00e5ske en kynisk tanke jeg f\u00e5r, fordi jeg dybest set ikke kan overskue det hele. Det er det nok, s\u00e5 jeg begiver mig ad snoede veje, hvor gps i telefonen hele tiden leder til sm\u00e5 gyder med vasket\u00f8j og skabede katte for dog til sidst at anbringe mig i menneskemylderet ved trappen Espa\u00f1a foran et skilt, der forkynder at her boede poeten Keats indtil han d\u00f8ede af tuberkulose som 24 \u00e5rig i 1821.<\/p>\n Hans ven Shelly kom ogs\u00e5 p\u00e5 bes\u00f8g, fort\u00e6ller den s\u00f8de dame som s\u00e6lger mig en billet til disse stuer, hvor alt det,\u00a0man kan l\u00e6se om i b\u00f8gerne, fandt sted. Nysgerrig som bare fanden sjokker jeg rundt og n\u00e6rl\u00e6ser de gamle h\u00e5ndskrevne manuskripter med korrespondance mellem de to og med et v\u00e6ld af billeder, ofte skitser som lader een komme t\u00e6t p\u00e5, hvad der skete i det hus den gang for n\u00e6sten 200 \u00e5r siden. Et tidshop af dimensioner mens nuets mennesker udenfor vinduet i stuen, hvor han sad og skrev, tager endel\u00f8se billeder af hinanden og sig selv med disse sticks, som man skal v\u00e6re forsigtig og se sig for, hvis man ikke skal f\u00e5 dem i hovedet!<\/p>\n Keats p\u00e5 d\u00f8dslejet.<\/p>\n I det jeg kommer ud, lyder der varme toner af bluesmusik, og drevet af lyden bev\u00e6ger jeg mig n\u00e6rmere og ser fyren, der st\u00e5r midt p\u00e5 pladsen og spiller vidunderligt. Jeg holder mig i passende afstand for ikke at forstyrre ham og pr\u00f8ver forsigtigt med min mundharpe at f\u00f8lge ham og minsanten om ikke det lykkes. For f\u00f8rste gang i mit liv spiller jeg blues sammen med een og det fungerer. Jeg rammer hans toner rent p\u00e5 min A harpe i hvis toneart han gudskelov ogs\u00e5 spiller. Havde han spillet i en anden toneart var det aldrig g\u00e5et, men nu g\u00e5r det over stok og sten s\u00e5 godt at en ung mand bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 sammenspillet og kommer hen og falder i snak. Jeg har aldrig m\u00e6rket noget lignende og er lykkelig og spiller blues hele vejen ad den lange corso ned mod Engelsborgbroen og hjem.<\/p>\n Hvor er det befriende at kunne skrive \u201cjeg\u201d igen! N\u00e5r alt kommer til alt, er det bare et ord. S\u00e5 n\u00e5r jeg skriver \u00a0\u201cjeg,\u201d kunne jeg liges\u00e5godt skrive Oluf eller Jens for den sags skyld. N\u00e5, \u00a0men nok om det. \u201cAlbergo Monte Negro Monte Brianzo 59\u201cvar det hotel som\u00a0Anna H\u00f8y og hendes barnebarn p\u00e5 18 boede p\u00e5 i 14 dage for n\u00e6sten 50 \u00e5r siden. Han var p\u00e5 rejse med hende for at vise det Rom frem, han s\u00e5 grundigt var blevet indf\u00f8rt i af sin danskl\u00e6re Elmquist \u00e5ret f\u00f8r. Anna var i sin ungdom i Italien, hvor hun m\u00f8dte sin \u00e6gtef\u00e6lle p\u00e5 Capri. Hun studerede malerkunst, og han var operasanger. Det billede der st\u00e5r klarest for mig fra rejsen, var da hun om natten m\u00e5tte springe ud af sengen med diarre plaskende ud af sig ned p\u00e5 flisegulvet. Hun var forgiftet af den italienske mad, og var p\u00e5 det tidspunkt 78 \u00e5r. Jeg husker, hvordan jeg i smug l\u00e5 og kiggede ud under dynen og s\u00e5 hende st\u00e5 p\u00e5 sine gamle tynde ben med s\u00e6rken gennemv\u00e6det af lort . Corsoen var sp\u00e6kket med mennesker og politi p\u00e5 hvert andet gadehj\u00f8rne. Jeg fandt Goethe i rum p\u00e5 rum med skitseb\u00f8ger og billeder af hans venner, som kom og bes\u00f8gte ham mens han boede i Rom. Han skrev \u201cFaust\u201d her. \u201cDen unge Verters lidelser\u201d skrev han som ung i Tyskland, og originaludgaven fandt jeg i en montre sammen med breve skrevet med hans h\u00e5nd. Det er altid sp\u00e6ndende at studerer den tids ord i bl\u00e6k p\u00e5 papir. S\u00e5 er man s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som muligt og tidsspandet oph\u00f8rer. Jeg affotograferede en masse skitseb\u00f8ger, som jeg kan bruge i mit nuv\u00e6rende stedsevarende tegnekursus. Mama mia, hvor de kunne tegne den gang. Portr\u00e6tter og landskaber. Studier af tr\u00e6er og fugle. Jeg sv\u00e6lgede i det og blev i to timer!<\/p>\n Fra Piazza del Popolo g\u00e5r trapper og stier mod Villa Borghese, og der sl\u00e6bte jeg mig op til udsigtsplatformen over det ganske Rom. Magel\u00f8st og m\u00e5tte tegnes, m\u00e5tte det! Selvom det var noget af et projekt, at skulle favne hele Rom i eet billede, s\u00e5 kilede jeg p\u00e5 og p\u00e5 en timer blev resultatet s\u00e5ledes:<\/p>\n <\/p>\n Aftenen faldt p\u00e5. Undervejs hjemad blev det til et kig ind ved Trevi font\u00e6nen \u00a0velkendt fra Fellinis La Dolche Vita, hvor k\u00f8dranden af turister var enorm. Over gode gamle Piazza Navona mod Carrefour som havde lavet en fin risotto med spinat til mig. Den blev indtaget p\u00e5 sengen i herberget, hvor jeg bor, nu i en 4-sengs stue, idet v\u00e6rten Flora har stillet yderligere en seng ind til en pige fra Manila, som kom i g\u00e5r. I forvejen har vi f\u00e5et en californisk ung mand herind. Men han rejser i dag. Skal til London, og pigen fra Mexico med Phd stipendiatet skal til Alicante til konference om undertrykkelse. De rejser og kommer i eet v\u00e6k mens jeg ligger her i sengen og skriver.<\/p>\n En str\u00e5lende dag! Natten har bl\u00e6st alle skyer v\u00e6k fra himlen. Det stormede, s\u00e5 den lette glasd\u00f8r klaprede med ivrige sm\u00e6ld. Men med tykke t\u00e6pper omkring sig, var det ikke noget problem. Klokken er kun lidt over 8 og min medpassager, den lille dame fra Manila er if\u00e6rd med at g\u00f8re sig klar til at g\u00e5 ud. I rummet breder sig en venlig duft af orientalsk parfume. De andre g\u00e6ster er rejst. Om lidt er jeg alene her i min seng, hvor jeg lige har klaret betalingen for mit webhotel og hostmaster. S\u00e5 er det i orden. Altid rart at v\u00e6re p\u00e5 forkant med \u00f8konomien. Det synes jeg.<\/p>\n Nu kom damen fra Manila minsanten hen til min seng og tilb\u00f8d mig resterne af hendes pasta, som hun ikke kunne spise op fra restaurantbes\u00f8get i g\u00e5r, og som hun havde sv\u00f8bt i en plasticpose. Jeg bad hende l\u00e6gge det i k\u00f8leskabet. S\u00e5 m\u00e5 vi se om det er noget spiseligt. Ellers smider jeg det bare v\u00e6k og g\u00e5r ned og spiser p\u00e5 Carrefour, hvor de har en mikroovn, som jeg brugte i g\u00e5r aftes til opvarmning af en herlig gr\u00f8ntsagssuppe. Den blev spist i selskab med 5 friske unge mennesker fra omr\u00e5det, som havde sl\u00e5et sig ned ved nabobordet. Liflig hvidvin leveret i glas fra k\u00f8leren og varme flutes. Vel nok en herreret! Godt med varm suppe i det begyndende kolde vejr. P\u00e5 vejen hjem slog jeg lige et smut indenfor i Peterskirken til aftenmessen, da k\u00f8en af turister var blevet overkommelig. Men man skal skannes f\u00f8r man g\u00e5r ind. Lige som n\u00e5r man skal op og flyve. Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 det samme. Op til Gud og St.Peter og paven, som min lille veninde fra Manila begejstret berettede, at hun havde set, da han kom frem i vinduet og vinkede. De er helt syge med paven her. Jeg ved fanden gale mig ikke hvad meningen er.<\/p>\n Solen oplyser de okkergule huse og himlen er lysebl\u00e5. Nu vil jeg finde ud af, hvorledes jeg skal komme ud til lufthavnen i Fiumicino i overmorgen, hvor flyet afg\u00e5r kl. 7.20 og hvor jeg derfor helst skal v\u00e6re mindst en time f\u00f8r. 6.20 s\u00e5 hvorn\u00e5r skal jeg herfra? Og hvordan? M\u00e5ske med bus f\u00f8rst til Roma Termini, men g\u00e5r der busser s\u00e5 tidligt? Google m\u00e5 hj\u00e6lpe mig. Jeg kunne ogs\u00e5 sp\u00f8rge Flora. Hun ved alt muligt. Og g\u00e5r toget s\u00e5 tidligt fra Termini? Tonsvis af sp\u00f8rgsm\u00e5l jeg skal have opklaret. Men det er rejsens charme! og s\u00e5 er Gunung Agung i udbrud p\u00e5 Bali. Minsanten. Jeg kender den vulkan. Jeg var der selv i firserne. Det bjerg fylder hele \u00f8en og lufthavnen er lukket p\u00e5 grund af asken og turisterne kan ikke komme derfra. Sidst i 62 d\u00f8de over 1000 under lava og aske. Jeg skal ikke nyde noget. Jeg bliver her i Rom. Forel\u00f8big.<\/p>\n Sommetider sker det, at man taber hovedet. Men det skal man ikke v\u00e6re ked af. Snart efter f\u00e5r man bare et nyt. M\u00e5ske er ens hoved hele tiden nyt. S\u00e5dan ser det i hvert fald ud lige nu, hvor afskeden n\u00e6rmer sig og ankomsten liges\u00e5. I eet v\u00e6k, s\u00e5 han snart ikke kan se hoved eller hale p\u00e5 det hele!<\/p>\n Spiste kinesiske gr\u00f8ntsager, idet han betragtede en r\u00e6kke ens udseende m\u00e6nd med stive ansigstudtryk som var deltagere i en eller anden partikongres i Peking. \u00c5h, hvor ville\u00a0han gerne undg\u00e5 at v\u00e6re der. Alle disse m\u00e6nd s\u00e5 ud til at kunne dr\u00e6be med koldt blod for at bevare deres position. I hirakiet, hvor al str\u00e6ben g\u00e5r opad.<\/p>\n Vi, dvs Maniladamen og jeg fik russisk bes\u00f8g i nat kl. 5, hvor\u00a0to unge langsk\u00e6ggede, let pl\u00f8rede m\u00e6nd ankom og indtog de sidste senge i herberget. Straks efter de var faldet omkuld p\u00e5 tremmesengene, l\u00f8d en \u00f8res\u00f8nderrivende snorken, og jeg skreg tavst min n\u00f8d dernede under dynen, som var det eneste sted man kunne f\u00e5 fred. Gudskelov er det i morgen trompeten kalder klokken 3. Op og afsted med rullekuffert ned over Peterspladsen mod lufthavnsbussen som afg\u00e5r kl 5 morgen. Flyet flyver kl 7 og Kastrup ligger forude med planlagt landing ved 9 halv 10 tiden. Derefter konference p\u00e5 Riget. Hvis ikke jeg falder om.\u00a0Rom har jeg f\u00e5et nok af. Gik den lange tur i g\u00e5r aftes ud til Forum Romanum og Colosseum og bes\u00e5 de oplyste reminiscenser fra en svunden tid, mens en forhutlet guitarplayer gav Bob Dylans \u201cBlowing in the wind\u201d<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En m\u00e5ge flyver hen over marken. Solen rammer den i et glimt. En lysstr\u00e5le ned mellem skyerne. S\u00e5 er den v\u00e6k. M\u00e5gen flyver videre udenfor j\u00e6gerens r\u00e6kkevidde. Dine \u00f8jne tr\u00e6ttes i det skarpe lys. En uventet byge. Regnen rammer dit ansigt. Du sl\u00e5r paraplyen op. Bilen k\u00f8rer forbi og sender kaskader af vand op mod […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-603","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/603","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=603"}],"version-history":[{"count":102,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/603\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2008,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/603\/revisions\/2008"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=603"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=603"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=603"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nUdenfor st\u00e5r regnen ned i styrts\u00f8er, og jeg v\u00e5gner midt i min st\u00f8vsugertrance ved en frygtelig tanke. Jeg har glemt at lukke sovev\u00e6relsesvinduet! For satan! Hele gulvet er pladderv\u00e5dt. Karmen driver af regnvand. Jeg skynder mig at lukke og dr\u00f8ner ud efter en klud for at t\u00f8rre op. Bagefter g\u00e5r jeg videre med min st\u00f8vsugning. Alle v\u00e6relserne f\u00e5r en tur. Her bliver efterh\u00e5nden velduftende og rent.
\nJeg er glad.<\/p>\n
\nNu regner det ikke mere. Haven skinner gr\u00f8ngul ind mod mig. Efter\u00e5r som man siger. N\u00e6rmer sig slut\u00e5r. N\u00e6rmer sig nyt\u00e5r. N\u00e6rmer sig og fjerner sig. Eller ogs\u00e5 er det bare s\u00e5dan, at alt bev\u00e6ger sig, og det er det, der bev\u00e6ger mig. Jeg t\u00e6nkte i g\u00e5r, da jeg stod og b\u00f8rstede t\u00e6nder, at vi allesammen gerne vil v\u00e6re en del af noget. Vil v\u00e6re en del af det hele. Og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg, at det netop er i vores bestr\u00e6belser p\u00e5 at blive deltagere at vi isolere os, for vi ER jo det hele. Det hele ER os.
\nHvorfor er det dog s\u00e5 sv\u00e6rt at blive enige om noget s\u00e5 simpelt. Det forst\u00e5r jeg ikke.<\/p>\n
\nDenne gang…<\/p>\n
\nFordi jeg havde v\u00e6ret i lufthavnen dagen f\u00f8r p\u00e5 grund af en fejl p\u00e5 min billet, og havde checket ind og f\u00e5et boardingpas, var proceduren derude om morgenen smertefri. Snart sad jeg i det store fly lige ved n\u00f8dudgangen med rigelig benplads og to s\u00f8de svenskere ved min side. Det tykke regntunge skyd\u00e6kke over Danmark blev penetreret og solen skinnede klart og ultraviolet ind gennem den lille siderude og varslede om gode tider forude.<\/p>\n
\nSom s\u00e6dvanlig n\u00e5r man giver sig tid sker der uventede ting. P\u00e5 f\u00f8rste del af str\u00e6kningen inden jeg skulle skifte til metro, m\u00f8dte jeg en dansk\/svensk kvinde med ben i n\u00e6sen og samme holdning til livet som mig. Lang dyb samtale \u00a0om alting og vi skiltes som havde vi kendt hinanden hele livet.
\nP\u00e5 omstigningsstationen i Trastevere talte jeg med en gammel italiensk dame, som gav mig en grundig indf\u00f8ring i metronettet i Rom.
\nI Valle blev jeg gelejdet i den rigtige retning mod busstoppestedet af en ung pige med iphone, og i bussen blev jeg behandlet fyrsteligt af buschauff\u00f8ren, som sprang ud af det store k\u00f8ret\u00f8j midt i myldretidstrafikken for at udpege den sidevej, jeg skulle ned ad for at n\u00e5 mit bestemmelsessted.
\nLige inden klokken slog fire, som var ultimo incheckningstid hos min airbnb v\u00e6rtinde Flora, tr\u00e5dte jeg ind i mit husly og blev anvist min seng i en tresengsstue, hvor der i forvejen l\u00e5 en pige og sov. Alle husregler og faciliteter blev opregnet venligt men bestemt af Flora, som har to sm\u00e5 hunde der g\u00f8r hele tiden ved den mindste st\u00f8j eller bev\u00e6gelse ude p\u00e5 gangen. Jeg faldt om p\u00e5 den smalle seng med en glimrende udsigt gennem en stor fl\u00f8jd\u00f8r \u00a0mod de omgivende h\u00f8je og bebyggelser. Vejret var mildt og for\u00e5rsagtigt og 17 grader med dufte af hvidl\u00f8g og reng\u00f8ringsmiddel, s\u00e5 jeg var rigtig i mit es.<\/p>\n
\nS\u00e5 var dagen sat. Ned ad den smalle sti, hvor gr\u00f8nthandleren bor og k\u00f8be et stort r\u00f8dt \u00e6ble og en fast mandarin med to blade vedh\u00e6ftet. Gl\u00e6de over livet og p\u00e5 vej. Og der sker noget hele tiden her. Det er nok klimaet der har skylden. Folk er sammen p\u00e5 en anden m\u00e5de end oppe i kulden hos os. Atmosf\u00e6ren er en anden. Man ved det godt fra tidligere bes\u00f8g i middelhavsomr\u00e5det og bliver alligevel overrasket, n\u00e5r man st\u00e5r i det igen. Bare det at s\u00e6tte sig ind i kaffebaren, hvor folk kommer og g\u00e5r i en stadig h\u00f8jr\u00f8stet og festlig str\u00f8m. Expressomaskinen summer og det hele smelter sammen i mig med min m\u00e6lkekaffe og croisant. S\u00e5 driver jeg ned ad Corso Viktor Emanuel og vupti, s\u00e5 er der marked med fisk og gr\u00f8ntsager og brugt t\u00f8j til 3 euro. Farver og dufte kildrer i n\u00e6sen og jeg k\u00f8ber to fed friske hvidl\u00f8g og en tomat. Mangler kun br\u00f8d og minsanten ligger bagerens bod lige ved siden af. S\u00e5 er frokosten klaret. Jeg har glemt mine longovital tabletter i bilen, s\u00e5 nu st\u00e5r den p\u00e5 store m\u00e6ngder hvidl\u00f8g som indl\u00e6g i de integrale flutes, der opbl\u00f8des med rigelig olivenolie!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/474EB355-A78C-422A-85F4-2265FE519EE7-300x225.png\")
<\/p>\n
\nDa jeg er f\u00e6rdig, s\u00e6tter jeg af mod Piazza Navona. P\u00e5 vejen m\u00f8der jeg en mand som ligger p\u00e5 jorden. Hans hoved er fyldt med bylder s\u00e5 store som h\u00f8nse\u00e6g. Nu og da jamrer han og st\u00f8der panden ned i fliserne. Hans hat ligger foran ham. Det ser rigtig \u00e6kelt ud. Egentlig ville jeg godt se n\u00e6rmere p\u00e5 de bylder, men g\u00e5r forbi uden at give ham noget. Det k\u00f8rer rundt i hovedet p\u00e5 mig. S\u00e5 vender jeg om og g\u00e5r tilbage. Jeg sp\u00f8rger ham, hvorfor han ikke er p\u00e5 hospitalet eller til behandling hos en l\u00e6ge. Han vender sig op mod mig:
\n-Ingen l\u00e6ge,intet hospital, ingen hj\u00e6lp, svarer han. Jeg ryster p\u00e5 hovedet.
\n-I Danmark var du under behandling for l\u00e6nge siden, siger jeg.
\n-Ja i Danmark, men ikke her. Han ser tr\u00e6t p\u00e5 mig. S\u00e5 giver jeg ham nogle euro og g\u00e5r videre. Hvad kan jeg g\u00f8re? Men jeg gr\u00e6mmes, da jeg lidt senere g\u00e5r forbi en butik med store prangende billeder af paven. \u201cPapa\u201d st\u00e5r der nedenunder. En k\u00f8n far at have, t\u00e6nker jeg.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/3C247863-7D49-4A84-B382-C946B719B181-240x300.jpeg\")
<\/p>\n
\nNede i floden har m\u00e5gerne travlt med at rense deres fjer ved at kaste sig rundt og spr\u00f8jte vand op under vingerne. Man kan se, de nyder det. Sand livsgl\u00e6de. Og i salig foragt for kulturen sidder en m\u00e5ge p\u00e5 hovedet af en af Michelangelos skulpturer og skider den ned ad ansigtet!
\nJeg g\u00e5r videre og er snart gennem smalle gyder n\u00e5et til Piazza Navona, hvor jeg tegner og spiser gnocci, som er indk\u00f8bt br\u00e6ndvarme i et osteri. En dame med stort h\u00e5r og spraglet sjal s\u00e6tter sig ved siden af mig og smiler. Sammen nyder vi hinandens selskab. Uden at sige et ord.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/427EAB88-6448-4322-8199-F566E6C88ED7-300x169.jpeg\")
<\/p>\n
\nDen rute besluttede jeg mig for at f\u00f8lge igen i dag p\u00e5 min vej hen mod mit tredie m\u00e5l her i Rom. Den spanske trappe ved piazza Espa\u00f1a.
\nDet var klogt, for jeg satte mig ind i den samme lille morgencafe som i g\u00e5r, og blev straks genkendt som en gammel ven. Den store mand bag disken vidste faktisk, hvad jeg skulle have og serverede uden at sp\u00f8rge en caffe latte og en croissant ligesom i g\u00e5r. Jeg var, fordi jeg kom igen, blevet en slags stamg\u00e6st og faldt automatisk ind i selskabet omkring mig. Det var sp\u00e6ndende. Havde jeg nu, i et h\u00e6sbl\u00e6sende jag for at opleve s\u00e5 meget som muligt p\u00e5 kortest mulige tid, straks fundet nye steder at bes\u00f8ge, havde jeg slet ikke f\u00e5et det n\u00e6rv\u00e6r med, som jeg nu oplevede. Fantastisk!
\nL\u00e6ngere nede p\u00e5 ruten gik jeg ind p\u00e5 det lille marked, hvor jeg k\u00f8bte en tomat i g\u00e5r, for at finde mit br\u00f8d, og ogs\u00e5 her hilste gr\u00f8nthandleren med et genkendelsens smil p\u00e5 mig, og manden der solgte friske hvidl\u00f8g kom hen og spurgte mig, om jeg kunne lide de l\u00f8g, jeg k\u00f8bte af ham i g\u00e5r. Og ja, jeg roste dem og fik et taknemmeligt blik til geng\u00e6ld. Bageren var ny og ikke damen fra i g\u00e5r, s\u00e5 her skete der ikke noget.<\/p>\n
\nLigesom i Indien hvor folk uden ben eller med store spedalskhedss\u00e5r ogs\u00e5 f\u00e5r deres indkomst ved at vise uhyrlighederne frem. I Danmark bliver de gemt v\u00e6k p\u00e5 hospitalerne, som vi betaler til over skatten. S\u00e5 slipper vi for at se deres lidelser og give dem almisser. Det s\u00f8rger systemet for. Men i bund og grund er det det samme. Blot er elendigheden ikke s\u00e5 synlig som her. Men den er der.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/C5DA026A-0852-4CE5-B22A-F6BB86669411-169x300.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/016FD780-2471-4F7D-80A6-D0081A23E08D-300x169.jpeg\")
<\/p>\n
\nTil sagen: En let overskyet himmel med solstrejf hist og her. Et m\u00e5l i sigte, nemlig Goethe mus\u00e6et lige nede hvor Corsoen slutter og g\u00e5r over i Piazza del Popolo. Men f\u00f8rst\u00a0m\u00e5tte jeg skaffe mig en tomat!
\nDa jeg havde afsluttet mit morgenm\u00e5ltid, best\u00e5ende af 5 hvidl\u00f8g som br\u00e6ndte p\u00e5 tungen og m\u00e5tte neutraliseres med et \u00e6ble skr\u00e6llet og sk\u00e5ret i b\u00e5de, og havde taget et iskoldt bad i badekabinen med glemte s\u00e6bestykker og h\u00e5r flydende rundt i bunden, begav jeg mig p\u00e5 vej. I markedet blev jeg atter genkendt og fik en fortrinlig betjening med en rimelig pris for min tomat p\u00e5 60 cent. Vand fyldte jeg p\u00e5 min flaske fra en post, hvor en stor golden retriever netop havde afsluttet sit v\u00e6ske indtag. Min ven med bylderne var frav\u00e6rende. Holdt velsagtens fridag, hvilket var ham vel undt. At ligge der p\u00e5 stenbroen dag efter dag er n\u00e6ppe nogen forn\u00f8jelse. Igen denne tvivl om ens forhold til tiggere af alle slags, som jeg m\u00f8der uafbrudt med fremstrakte h\u00e6nder og bedende blikke, og som jeg er n\u00f8dt til at g\u00e5 forbi uden at give noget hver gang.<\/p>\n
\nP\u00e5 vejen mod Goethe mus\u00e6et passerede jeg Via Monte Brinzo og minderne v\u00e6ldede frem. Lidt efter var det min tur, og jeg m\u00e5tte skynsomt s\u00f8ge ind p\u00e5 den n\u00e6rmeste bar for at l\u00e5ne toilettet. Det m\u00e5tte jeg b\u00f8de en caffe latte for, men det var det v\u00e6rd. Jeg hader at skide i \u00a0bukserne!<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/57B832F1-C61E-43CE-A8D7-7535A5596C24-169x300.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/48AD9519-2D21-4164-86E2-DA7E4E05F47D-169x300.jpeg\")
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/052F0493-4946-4205-928F-D8AA6D6F49D8-169x300.jpeg\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/435AB07A-938B-438D-B9AC-DB6E9A9D18E4-300x225.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/B9BB747B-8C03-455B-8559-B61F89D3F2DC-300x225.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/99C4E1E8-38D3-43D7-8F59-A682F93058B4-300x225.png\")
Udsigten fra herberget.<\/p>\n