{"id":552,"date":"2017-09-01T08:07:27","date_gmt":"2017-09-01T08:07:27","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=552"},"modified":"2020-09-13T15:33:06","modified_gmt":"2020-09-13T15:33:06","slug":"groenland","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=552","title":{"rendered":"Gr\u00f8nland."},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Et land.<\/p>\n

Den aftalte tur i pinsen til Dombrava begynder med 10 hunde, der ellevilde af k\u00f8regl\u00e6de styrer ned ad sygehusbakken hjulpet p\u00e5 vej af Nordo, som sl\u00e6devant dirigerer b\u00e6sterne skarpt til h\u00f8jre, s\u00e5 vi undg\u00e5r en kollision med to joller, som ligger fastfrosset i isen lige hvor sporet mod Kap Hope begynder.-Ili, Ili, Ili, r\u00e5ber han, og minsanten om ikke de nok s\u00e5 nydeligt drejer bort fra de farlige b\u00e5de. S\u00e5 springer han af og overlader kontrollen af hundespandet til mig.<\/p>\n

Marie og jeg har pakket sl\u00e6den med proviantkasse, telt, moskusskind, primus, petroleum, patroner og de to gev\u00e6rer. Den glatl\u00f8bede og Nordos gamle bl\u00e5malede Sakko. Hundefoder har vi med i en sort plasticpose. Jeg har ogs\u00e5 rejsek\u00e6den med. Det er en lang hajk\u00e6de med karabinhager, s\u00e5 hundene kan g\u00f8res fast, n\u00e5r vi ligger i lejr. Vejret er let overskyet, men solen n\u00e5r igennem hele tiden, og vi glider behageligt forbi de vante steder. Hvalrosbugten \u00e5bner sig p\u00e5 vores h\u00f8jre side med j\u00e6ttedalens dybe slugt og de h\u00f8je tinder i baggrunden. Ude p\u00e5 fjorden hviler det massive bl\u00e5 isfjeld majest\u00e6tisk som en k\u00e6mpem\u00e6ssig vejviser. Dets konture kender vi som en god vens profil.<\/p>\n

\"\"Marie<\/p>\n

Vi n\u00e5r Kap Hope en time senere. Marie vil ind og sige goddag til Apollo. Hun vil have varmen og en kop the. Jeg pr\u00f8ver at f\u00e5 hundene til at makke ret uden for huset, men der ligger en skraldebunke, som tiltaler dem over al m\u00e5de, s\u00e5 sk\u00f8nt jeg r\u00e5ber ad dem, h\u00f8rer de ikke efter. De styrter ophidsede ind mellem gammel s\u00e6lsp\u00e6k og k\u00f8kkenaffald og bringer skaglerne totalt i uorden. Jeg f\u00e5r med megen m\u00f8je flokken hevet v\u00e6k fra godterne, og efter nogen tid med udredning af de mange liner, f\u00e5r jeg dem anbragt i ro og orden, og kan g\u00e5 ind i huset. Apollo ser utilfreds ud over min ankomst. Han er lun p\u00e5 Marie, og synes ikke, at hun skal v\u00e6re k\u00e6reste med mig. \u00a0\u201cS\u00e5dan en kraslunak,\u201c \u00a0kan jeg se i hans \u00f8jne, han t\u00e6nker. Jalousien lyser langt v\u00e6k, og jeg skynder mig ud igen, hvor hundene atter er kommet i urede infiltret omkring en gammel rusten oliet\u00f8nde, hvor der ogs\u00e5 ligger knuste flasker. Jeg frygter, de sk\u00e6rer deres poter, og m\u00e5 hastigt lave en ny udredning af skaglerne for at f\u00e5 dem v\u00e6k.<\/p>\n

Marie kommer langt om l\u00e6nge ud. Hun s\u00e6tter sig p\u00e5 sl\u00e6den, som jeg g\u00f8r fri, og vi styrer ud mod isen igen. Vi skal ned over en skr\u00e6nt, som skjuler isbr\u00e6kket, hvor vi havner i en bred spalte med et bump. Jeg puffer sl\u00e6den op igen og jager hundene med min pisk for at k\u00f8re ud mod sporet p\u00e5 den brede flade af is. Efter en god halv times k\u00f8rsel n\u00e5r vi mundingen af Hurry-fjord, hvor vi skal ind.<\/p>\n

Netop ud for pynten, f\u00f8r vi drejer, begynder det at bl\u00e6se nederdr\u00e6gtigt. Det er fjordvinden der fejer de 50 kilometer indefra bunden ved Kalkdal og lige ud i ansigtet p\u00e5 os. Solen forsvinder, og skyerne tr\u00e6kker sig sammen t\u00e6t hen over himlen, som er gr\u00e5 og tung, m\u00e6ttet med sne. Det er godt vi har ekstra t\u00e6pper med, for Marie begynder at fryse. Jeg pakker omkring hende, og l\u00f8ber selv en gang imellem ved siden af sl\u00e6den for at f\u00e5 varmen, og for at f\u00e5 hundene til at holde retningen. De tr\u00e6kker hele tiden ud mod midten af fjorden, og jeg \u00f8nsker de skal holde sig t\u00e6t p\u00e5 land. Hvis det begynder at sne, er det rart at kunne orientere sig ved hj\u00e6lp af skr\u00e6nterne.<\/p>\n

Det bl\u00e6ser efterh\u00e5nden st\u00e6rkt. V\u00e6mmelig, bidende kold vind med sm\u00e5 iskrystaller, som sk\u00e6rer sig ind i huden. Marie bliver ut\u00e5lmodig, og g\u00f8r det v\u00e6rste hun kan g\u00f8re. Hun blander sig i k\u00f8rslen! \u00a0Jeg er novice p\u00e5 omr\u00e5det og f\u00f8lsom overfor kritik. Specielt fra en kvinde, hvem det heroppe ikke er forundt at have noget med styringen af et hundekobbel at g\u00f8re. Det er mandens opgave. Det er min opgave! Men hun kommenterer min k\u00f8rsel og siger, at jeg g\u00f8r det helt forkert. Jeg siger ” hu” og “ili” p\u00e5 “danskerm\u00e5de” som dyrene ikke forst\u00e5r. Jeg bliver eddersp\u00e6ndt, kold og afvisende. Siger hold k\u00e6ft, og l\u00f8ber rasende ud for at passe MINE hunde. S\u00e5 er der osse is mellem os to, og s\u00e5 bliver turen for alvor kold.<\/p>\n

Det holder gudskelov ikke l\u00e6nge. Ingen nyder situationen, og da jeg lidt senere s\u00e6tter mig hos hende og putter mig for at f\u00e5 varmen, er hun den samme gode pige som altid. Lige s\u00e5 let ophidset. Lige s\u00e5 let nede igen. Et herligt temperament!<\/p>\n

Vi k\u00f8rer vel et par timer p\u00e5 denne m\u00e5de. S\u00e5 r\u00e5ber hun:
\n-Der! Se Der!
\nOg ganske rigtigt, derinde ligger Dombrava hytten. Lille som en prik, men alligevel genkendelig som det menneskelige bygningsv\u00e6rk den er, her i \u00f8det. Vi drejer af op mod stedet, og ser, idet vi kommer n\u00e6rmere, de mange hunde spredt i deres t\u00f8jr udenfor. \u00a0Det er Gert, Maries storebror med sin kone og et par b\u00f8rn, der er n\u00e5et herud f\u00f8r os. De siger, vi bare skal k\u00f8re videre. De vil komme efter os i morgen tidlig.<\/p>\n

Vi jager hundene, der nu er ganske tr\u00e6tte, op over een fjeldkam og dern\u00e6st endnu een, f\u00f8r vi endelig skimter dalen og i bunden af den gletcheren med de enorme ismasser, der langsomt baner sig vej ned gennem kl\u00f8ften oppe fra indlandsisen. Der er forrygende smukt her i nattelyset. N\u00e6sten uhyggelig overjordisk \u00a0i al sin stivnede dynamik. Vi drejer ned mod s\u00f8en og venter at finde lejrpladsen opfyldt af telte, men der er ikke et eneste!<\/p>\n

Lidt skuffede bringer vi sl\u00e6den til standsning og snakker om, hvorvidt vi skal k\u00f8re tilbage til Gert eller ej. Vi beslutter at blive. De andre sagde jo, de ville komme i morgen. Jeg sp\u00e6nder hundene af og anbringer dem hver for sig i rejsek\u00e6den. De kaster sig gr\u00e5digt over det medbragte s\u00e6lk\u00f8d med sp\u00e6kklumper. Bagefter l\u00e6gger de sig til at sove, d\u00f8dtr\u00e6tte som de er efter den lange tur.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Teltet er det f\u00f8rste jeg rigger af sl\u00e6den. Vi hj\u00e6lpes ad med at f\u00e5 det sl\u00e5et op. Marie er hurtig til at g\u00f8re det hyggeligt indeni med moskusskind og t\u00e6pper som d\u00e6kker bunden over den frosne jord. Jeg g\u00e5r ud og finder en stor flad sten, som primussen kan st\u00e5 p\u00e5 inde i teltet. Den bliver pumpet op og hv\u00e6ser og sprutter f\u00f8r den efter et par omgange med rensen\u00e5len endelig br\u00e6nder klart og roligt. Ude p\u00e5 s\u00f8isen har der v\u00e6ret boret huller til fiskeri, og her er det nemt at br\u00e6kke de tynde flager op og tage frisk vand ind i en kasserolle. Vi laver the og spiser en portion havregryn med opr\u00f8rt t\u00f8rm\u00e6lk og et par rundtenommer leverpostej, f\u00f8r vi behageligt m\u00e6tte ruller os ind i t\u00e6pper og skind og t\u00e6t sammenslyngede falder i en dr\u00f8mmel\u00f8s dyb s\u00f8vn.<\/p>\n

N\u00e6ste morgen v\u00e5gner vi ved lyden af hunde. Det er Gert med familie som ankommer. Vi stikker hovederne ud af telt\u00e5bningen og finder dagen str\u00e5lende klar og sol lys. De k\u00f8rer ned ved kanten af skr\u00e6nten til s\u00f8en og stopper. Hundene snuser ivrigt i gr\u00e6sset efter noget at spise. Gert kommer over til os. Han st\u00e5r lidt og misser med \u00f8jnene i den skarpe sol.
\nS\u00e5 siger han.
\n-Dejligt vejr.
\n-Mm, siger vi.
\n-Gir I kaffe?
\n-Mm. \u00a0ja selvf\u00f8lgelig.
\n-Jeg skal lige sl\u00e5 teltet op, s\u00e5 kommer vi over.<\/p>\n

Vi kryber ind og f\u00e5r t\u00f8j p\u00e5. Jeg stiger ud p\u00e5 det bl\u00f8de mos i str\u00f8mpesokker. Solen er fandme st\u00e6rk med al det hvide sne, som reflekterer lige op i ens \u00f8jne. Jeg tisser.<\/p>\n

Marie kommer ud. Hun er r\u00f8dkindet med m\u00f8nstre fra sweateren, hun har brugt som hovedpude. Jeg giver hende et kys. Hun smiler og nysser mig med n\u00e6sen.
\n-Henter du frisk vand? Sp\u00f8rger hun.
\n-Det kan jeg da godt.
\nOg s\u00e5 skrider jeg sidel\u00e6ns ned ad den stenede skr\u00e6nt, hvor der osse vokser sm\u00e5 violettet blomster, til s\u00f8en og vader i sneen ud til hullet, hvor jeg fylder vores spand.<\/p>\n

De andre er ved at f\u00e5 deres telt sl\u00e5et op, og lidt efter er vi alle samlede hos os. \u00a0Skibskiksene g\u00e5r rundt. H\u00f8flig opm\u00e6rksomhed pr\u00e6ger situationen. Man lever n\u00e6nsomt sammen omkring spisningen, der stadig har alle en rituel handlings bev\u00e6gelser i sig. Det er dejligt.
\nI begyndelsen ikke mange ord. Blot den praktiske afvikling af m\u00e5ltidet. Man r\u00e6kker og man tar imod. Hele tiden er f\u00f8lsomheden fokuseret p\u00e5 f\u00e6llesskabet. Jeg m\u00e6rker, at i samme \u00f8jeblik jeg s\u00f8ger en s\u00e6rstilling, som f.eks. hvis jeg “snupper” sm\u00f8rret for n\u00e6sen af en anden, som var p\u00e5 vej til at bruge det, bliver jeg observeret af den kollektive \u00e5nd og f\u00e5r t\u00f8rt p\u00e5 psykisk. Det er sp\u00e6ndende at f\u00f8le, hvorledes en justits som aldrig nogen sinde er nedf\u00e6ldet nogen steder, virker i virkeligheden blandt naturlige mennesker. Det er det, der g\u00f8r tilv\u00e6relsen blandt inuitter, n\u00e5r de vel at m\u00e6rke er v\u00e6k fra det alkoholiserede bymilj\u00f8 og ude i deres egen natur, det er det, der g\u00f8r det til en oplevelse af de helt store.
\nFordi jeg \u201cl\u00e6rer\u201d i ordets bedste betydning at v\u00e6re sammen med andre mennesker. Ikke nogen snak. Ingen diskussioner, men klare ukomplicerede forhold. Jeg finder min plads, og m\u00e5 selvf\u00f8lgelig st\u00e5 for skud igen og igen. De l\u00e6gger ikke fingrene imellem. Det str\u00e5ler lige s\u00e5 stille ud af dem, hvad de “mener”. Det er ikke noget, de f\u00f8rst “t\u00e6nker” om een og s\u00e5 bagefter siger. Det er spontan reaktion, som ogs\u00e5 er naturens egen, og som de lever i. Ikke i deres kamp mod naturen, som vi s\u00e5 ofte fejlbeskriver det, men i deres samspil med den. Ikke for “over”levelse, men for”med”levelse, hvor d\u00f8den er den altovervejende faktor, som betragtes med k\u00f8lig sindsro og respekt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Op ad dagen kommer flere sl\u00e6der k\u00f8rende fra Scoresbysund. Dombrava-s\u00f8en er der, hvor der fiskes laks fra isen om for\u00e5ret. Til sidst er her vel en 12-16 telte, og det er nu en veritabel lejrplads. B\u00f8rn springer rundt og spiller bold mellem teltene. Til og fra hullerne nede p\u00e5 isen g\u00e5r folk med deres fiskeliner, og ved naboteltet st\u00e5r en flok m\u00e6nd og beundrer og kommenterer hinandens gev\u00e6rer. Marie og jeg g\u00e5r sammen ned for at fiske. Hun ligger 20 meter fra mig p\u00e5 et renskind og pilker. Jeg sidder p\u00e5 en omvendt plastik-spand foran hullet og lader det lille blink med et stykke sp\u00e6k p\u00e5 trekrogen glide ned i det m\u00f8rke vand, til jeg f\u00e5r bundkontakt. Lyset generer, og jeg l\u00e6gger mig osse ned for at kunne kigge gennem hullet ned p\u00e5 bunden, hvor blinket danser og straks hidlokker sm\u00e5 nysgerrige \u00f8rreder. De nipper til sp\u00e6kket, men deres mund er alt for lille til den store krog.
\nJeg ligger l\u00e6nge og venter, at nu dukker den store \u00f8rred op, men der sker ingenting. Det er koldt p\u00e5 maven, og jeg rejser mig og g\u00e5r over til Marie, som heller ingenting fanger. Maries far st\u00e5r i den anden ende af s\u00f8en, og vi g\u00e5r over til ham. Han har allerede fanget to store laks og inviterer p\u00e5 kogt fisk lidt senere. Oppe ved vores telt kommer to drenge og sp\u00f8rger, om vi kunne t\u00e6nke os at komme over til dem og spise kogt s\u00e6l med ris. Det kan vi s\u00f8rme godt, for det er vores livret.
\nVi kommer derover, og her sidder allerede en hel flok og gnaver ben og smiler forn\u00f8jet over hele fj\u00e6set\u00a0der glinser af sp\u00e6k. Vi f\u00e5r hver en tallerken med suppe og en kniv stukket i h\u00e5nden. I gryden foran os ligger k\u00f8det i store stykker, sort med hvide benpiber stikkende ud. Vi snupper selv et hver og g\u00e5r i gang med at file og gumle.<\/p>\n

Jeg tager alene p\u00e5 jagt efter g\u00e6s om eftermiddagen.Der ligger et bakket terr\u00e6n med sm\u00e5 s\u00f8er bag vores plads, og der sniger jeg mig hen. Knapt har jeg anbragt mig bag en stor sten, f\u00f8r jeg h\u00f8rer deres skr\u00e6ppen i luften. De kommer hen mod mig, men drejer selvf\u00f8lgelig v\u00e6k lige f\u00f8r skudhold. Alts\u00e5 ingen g\u00e5s. Jeg kryber ned mod en sump, hvor jeg tror de skal komme for at drikke, og venter. Solen varmer mig, sk\u00f8nt den h\u00e6nger lavt over bakkekammen. Jeg d\u00f8ser, og s\u00e5 er de der igen. To g\u00e6s lander mindre end 50 meter fra mig og giver sig straks til at snadre i vandet totalt uber\u00f8rt af min tilstedev\u00e6relse. Jeg sniger mig forsigtigt n\u00e6rmere, men det skulle jeg aldrig have gjort, for lynhurtigt ser de mig og er ikke sene til at lette bagen og flyve bort. Jeg bander ind\u00e6dt, for det er altid dejligt at komme hjem til de andre med noget. Det giver prestige, det ved jeg. Nu kommer jeg tomh\u00e6ndet.
\nSurt.<\/p>\n

Tilbage i lejren g\u00f8r jeg holdt ved Jacob Sanimuinaks telt. Her er mange forsamlet. To andre danskere, Arne \u00d8hland og Jens Thygesen er kommet med hver deres spand, og nu udveksles der erfaringer. De er gamle i g\u00e5rde i \u00d8stgr\u00f8nland. Arne er skolel\u00e6rer heroppe for anden gang og en habil hundekusk. Jens er h\u00e5ndv\u00e6rker og fanger om nogen er det. Han er meget dygtig, og jeg har set ham engang komme hjem med 10 s\u00e6ler p\u00e5 p\u00e5 sl\u00e6den!
\nDet er hyggelige folk, og jeg sl\u00e5r en snak af med dem.<\/p>\n

Det er blevet rigtig varmt. De sorte sten f\u00e5r luften over dem til at flimre og der dufter st\u00e6rkt af mos og jord og for\u00e5r. Vi l\u00e6gger os p\u00e5 skindene bag ved vores telt og driver. I aften n\u00e5r sneen er blevet fast af kulden, og vi kan k\u00f8re p\u00e5 den uden at synke i, skal vi hjemad. Vi regner med at tage afsted ved \u00e9t tiden. De fleste skal k\u00f8re i nat, og der bliver stille i lejren om aftenen. Ved tolv tiden bryder det l\u00f8s igen. Hundene kan m\u00e6rke, at noget er i g\u00e6re, og snart genlyder dalen af glam.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Teltet tages ned. Kassen pakkes og t\u00e6pper, sovepose og k\u00f8kkengrej surres omhyggeligt p\u00e5 sl\u00e6den. Hundene har f\u00e5et foder om eftermiddagen og er veloplagte. Jeg ordner skaglerne i vifte, befrier dem fra rejsek\u00e6den og f\u00e5r spandet sat op.<\/p>\n

Jeg v\u00e6lger at k\u00f8re som en af de sidste for at skabe mindst postyr, hvis hundene skulle blive uregerlige. Da vejen er klar, s\u00e6tter vi af med et sm\u00e6ld, og de dr\u00f8ner afsted.<\/p>\n

Desv\u00e6rre bliver jeg nerv\u00f8s, fordi de ikke adlyder min f\u00f8rste ordre. Jeg taber besindelsen, som man selvf\u00f8lgelig aldrig skal. Is\u00e6r ikke over for sine hunde. Da jeg n\u00e6ste gang r\u00e5ber retningen ud mod dem, sl\u00e5r det klik og jeg tager fejl af h\u00f8jre og venstre r\u00e5bet.
\n-Ili, Ili, Ili, r\u00e5ber jeg , og mener til h\u00f8jre, men de g\u00e5r selvf\u00f8lgelig til venstre, som de har l\u00e6rt, og s\u00e5 er fanden l\u00f8s. Jo mere jeg r\u00e5ber, des mere g\u00e5r de p\u00e5 gal kurs ned mod elvlejet, der ligger 100 meter nede under den h\u00f8je klint, vi k\u00f8rer p\u00e5. Vi jager ganske simpelt lige ned mod afgrunden!
\n-Ili, Ili, Ili,\u00a0r\u00e5ber jeg desperat og kan slet ikke forst\u00e5, at de bare g\u00e5r yderligere mod venstre, n\u00e5r jeg nu beder dem om at g\u00e5 mod h\u00f8jre (tror jeg). \u00a0Gudsketakoglov er de ikke selvmordspiloter, men skider fanden i mine ordre, da de n\u00e5r kanten af skr\u00e6nten. De f\u00f8lger den t\u00e6t, t\u00e6t, men de drejer ikke derned og jeg r\u00e5ber bare -Ili, Ili, Ili \u00a0hele tiden som om det skulle \u00a0hj\u00e6lpe noget.
\nTil allersidst slipper vi ind p\u00e5 fladt land igen og jeg f\u00e5r dem standset.<\/p>\n

Nu er Marie oprigtigt skr\u00e6mt, og vi bliver alvorligt uvenner over min k\u00f8rsel. Hun er selvf\u00f8lgelig i sin gode ret til at kritisere mig efter den tur, men jeg er g\u00e5et i panik og h\u00f8rer ikke et ord af, hvad hun siger. N\u00f8lende f\u00e5r jeg sat dem igang igen og vi forts\u00e6tter tavse ned mod hytten.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Der venter resten af sl\u00e6derne. Jeg f\u00e5r et chok fordi jeg troede vi var alene og kunne slippe for sammenst\u00f8d. Det er det v\u00e6rste, jeg ved, at st\u00f8de ind i et andet spand. Det er som en veritabel krig, hvor alle g\u00e5r mod alle. Derfor ville jeg v\u00e6re den sidste, og nu st\u00e5r de alle dernede og venter. Marie siger:
\n– K\u00d8R! for hun vil ikke v\u00e6re til grin, og jeg t\u00f8ver, for jeg er bange. S\u00e5 rejser hun sig, og jeg ser, hun har t\u00e5rer i \u00f8jnene. Ydmygelsen overfor resten af gruppen vil v\u00e6re for stor, hvis ikke vi bare k\u00f8re som om intet var h\u00e6ndt. Ned over landbr\u00e6kket og ud p\u00e5 isen.<\/p>\n

Jeg bider t\u00e6nderne sammen og siger:
\n-Hu! Og s\u00e5 kan det nok v\u00e6re de stikker af. I vild fart ned over bakken og n\u00e5r lige med n\u00f8d og n\u00e6ppe at undg\u00e5 et sammenst\u00f8d med den yderste af de ventende sl\u00e6der, hvis hunde rasende farer ud mod os. Vi hvisler forbi og ned i hullet og op igen og s\u00e5 sker det v\u00e6rste, der kan ske. Sl\u00e6den flyver lige pludselig og jeg dingler bagude og har ikke andet at g\u00f8re end at h\u00e6nge ned over tv\u00e6rpinden p\u00e5 opstanderen med mave og brystkasse. Da den lander kommer resultatet:- Kn\u00e6k, siger det og jeg m\u00e6rker den br\u00e6ndende smerte lige over mellemgulvet, der fort\u00e6ller om et br\u00e6kket ribben.
\n-Satans osse, mumler jeg for mig selv, men den v\u00e6rste fare er overst\u00e5et og vi falder begge efterh\u00e5nden til ro.<\/p>\n

De andre sl\u00e6der g\u00f8r holdt ved “Store Sten”, men jeg afst\u00e5r fra yderligere konfrontationer og k\u00f8rer blot videre. Vi m\u00e5 vente med kaffen til Kap Hope.
\nDet begynder at sne. T\u00e6ttere og t\u00e6ttere. Snart kan vi ikke se mere end 20 meter frem. Jeg drejer os n\u00e6r p\u00e5 land og f\u00f8lger de gamle spor, s\u00e5 godt jeg kan. Vi n\u00e5r Kap Hope efter en tung tur ind over landtangen, som vi m\u00e5 v\u00e6lge, fordi sporet l\u00f8ber der.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jan Lorentzen kommer lige efter os ind til udstedet. Vi fastg\u00f8r og f\u00e5r varm kaffe hos Josva. Resten af turen sidder vi t\u00e6t sammen i det bl\u00e5 morgenlys og sm\u00e5fryser. Klokken er halv seks, da vi k\u00f8rer op foran sygehuset i Scoresbysund, og den bliver syv f\u00f8r vi fuldkommen udasede kan l\u00e6gge hovedet p\u00e5 vore puder og falde i s\u00f8vn.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et land. Den aftalte tur i pinsen til Dombrava begynder med 10 hunde, der ellevilde af k\u00f8regl\u00e6de styrer ned ad sygehusbakken hjulpet p\u00e5 vej af Nordo, som sl\u00e6devant dirigerer b\u00e6sterne skarpt til h\u00f8jre, s\u00e5 vi undg\u00e5r en kollision med to joller, som ligger fastfrosset i isen lige hvor sporet mod Kap Hope begynder.-Ili, Ili, Ili, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":558,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-552","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/552","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=552"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/552\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1948,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/552\/revisions\/1948"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/558"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=552"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=552"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=552"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}