{"id":479,"date":"2017-07-13T06:14:59","date_gmt":"2017-07-13T06:14:59","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=479"},"modified":"2020-08-14T19:42:36","modified_gmt":"2020-08-14T19:42:36","slug":"det-er-saadan-det-er","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=479","title":{"rendered":"Det er s\u00e5dan, det er."},"content":{"rendered":"

\"\"Det er.<\/p>\n

At skrive fra sit inderste jeg er en meget sv\u00e6r besk\u00e6ftigelse, men ikke desto mindre en meget smuk besk\u00e6ftigelse. Det regner. Pisser ned. Striber af vand l\u00f8ber ned over bilruden. I Hov st\u00e5r den med opsl\u00e5et kalesje og ser over mod Sams\u00f8. Morgenen l\u00e5 f\u00f8rst helt stille med en ildr\u00f8d br\u00e6mme af sollys i horisonten. Det var klokken halv fem. Tissede lidt og kr\u00f8b til k\u00f8js igen. Nu har skyerne trukket et tykt regnv\u00e5dt t\u00e6ppe hen over det hele, og det bl\u00e6ser slemt, s\u00e5 hele bilen ryster. Jeget troede, at det skulle male i dag. Det var i hvertfald, hvad det t\u00e6nkte sig, da det halv fem kr\u00f8b op i overk\u00f8jen. Udsigten n\u00e5r skyded\u00f8ren \u00e5bnes er formidabel. Det \u00e5bne Kattegat med Sams\u00f8linien ude til h\u00f8jre og siv, marehalm og klitroser bag nogle store kampesten p\u00e6nt afrundet af isen i sin tid. Endemor\u00e6ne. Men som sagt, det pisser ned, og man har mest lyst til bare at krybe op under dynen igen.<\/p>\n

I g\u00e5r blev der fisket efter hav\u00f8rred nede ved Hatting. F\u00f8rst med flue, som jeg fik af en patient i Maribo. S\u00e5 med spinner indk\u00f8bt p\u00e5 Mallorca, men uden resultat. K\u00f8bte nye kartofler og friske l\u00f8g fra en bod, og kogte kartoflerne i havvand her p\u00e5 stranden. Spiste sammen med sild. Spansk cognac som slut, lidt Narcos p\u00e5 netflix og s\u00e5 i seng. S\u00e5dan er det.<\/p>\n

Det skal nok komme. Det kommer helt af sig selv. Det er det bedste. S\u00e5 vidt vides. Og udenfor skinner solen. Indenfor skinner livet i al sin glans og herlighed. Solen varmer de sm\u00e5 krystaller op, og de giver str\u00f8m til batteriet, som s\u00e5 giver str\u00f8m til Ipad, som s\u00e5 lader mig skrive. Lige hvad jeg vil.<\/p>\n

Den vrede mand kom hen til bilen netop som penslen lagde okker hen over stien p\u00e5 billedet, maleren sad og malede.-Du m\u00e5 ikke campere her.Sagde han. -Jeg campere skam ikke. Jeg maler. Svarede den malende. -Det er ikke dig, jeg mener som s\u00e5dan. Men hvis een f\u00e5r lov, s\u00e5 varer det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r vi har hele pladsen fuld af store tyske autocampere. Jeg s\u00e5 dig komme i nat. Fra mit hus som har vinduer lige ud mod pladsen her, og jeg sidder og holder \u00f8je med, at ingen kommer og campere. Det er kommunen, der har bedt mig om det. Det er slet ikke mig, som har noget imod dig. Det m\u00e5 du forst\u00e5, ikke? Sagde han n\u00e6sten bedende. Maleren l\u00f8ftede penslen fra l\u00e6rredet og sagde: -\u00c5h, hvor jeg forst\u00e5r dig. Det er sv\u00e6rt, at skulle anmelde nogen, men lov er lov,og lov skal holdes. Derfor lover jeg dig at forf\u00f8je mig herfra i aften klokken 22, n\u00e5r mit billede er malet f\u00e6rdigt. Manden var nu ikke l\u00e6ngere vred. Han smilede faktisk, og maleren smilte tilbage. Anmelderen og den anmeldte var blevet gode venner, s\u00e5 det ud til.
\n-Sikke en idiot. T\u00e6nkte maleren.
\n-Bare det var mig, som kunne sidder i min camper og male. T\u00e6nkte manden fra huset med vinduer ud mod pladsen. Men det var ikke ham. Det var slet ikke ham. Han havde jo sit at se til. Var ansat som bogholder p\u00e5 kommunekontoret. Hans kone drev med ham. Han var i f\u00e6ngsel hver dag, og han vidste det godt. Derfor var det en befrielse for ham, n\u00e5r han kunne fange andre. S\u00e5 fik han udl\u00f8sning for sine inderste hadefulde f\u00f8lelser. S\u00e5 fik han luft.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Men skr\u00e5t op med ham. Vi m\u00e5 videre. Billedet blev malet f\u00e6rdig, og ude ved Husby klit stod skiltet igen:”Camping forbudt” men det sked jeg hul i, og k\u00f8rte ind i b\u00e6lgravende m\u00f8rke. Klokken var halv to om natten. Det bl\u00e6ste voldsomt. Teltdugen i overk\u00f8jen buldrede og bragede. Bag klitr\u00e6kkerne h\u00f8rtes Vesterhavet som en torden. Fik lige set et kapitel af “Narcos” p\u00e5 Netflix med en lille spansk cognac til at sove p\u00e5 og s\u00e5 op i k\u00f8jen og godnat.<\/p>\n

De flyver herude p\u00e5 stranden i store elipseformede silkedrager med tusindvis af tr\u00e5de sp\u00e6ndt ned mod manden, som h\u00e6nger i en trapetz og styrer det hele. Langs med klitterne kommer de sv\u00e6vende som k\u00e6mpem\u00e6ssige fremmedartede myg. Jeg ligger p\u00e5 det bl\u00f8de sand og ser op i den lysebl\u00e5 himmel mens de flyver forbi. Nedenfor br\u00f8ler det store Vesterhav, som jeg var i imorges med stor angst for at blive suget ned i de ber\u00f8mte “huller” . Hvert \u00e5r drukner flere tyske turister her, fordi de ikke er forsigtige, og sv\u00f8mmer for langt ud. Jeg blev i vandkanten, og det var mere end nok. Det er et lumsk hav det Vesterhav.<\/p>\n

De kalder det et “revhul” ikke at forveksle med et r\u00f8vhul, selvom det er ganske slemt at havne i et s\u00e5dant. Det er en fordybning i revlen, som medf\u00f8rer et udadg\u00e5ende sug, n\u00e5r b\u00f8lgerne sl\u00e5r ind mod kysten. Man bliver simpelthen suget ud til havs, og hvis man ger\u00e5der i panik, og s\u00f8ger at k\u00e6mpe imod suget, s\u00e5 g\u00e5r det galt. S\u00e5 drukner man. Man skal ikke k\u00e6mpe imod, men lade sig f\u00f8re med, og n\u00e5r man s\u00e5 har samme fart som suget, skal man sv\u00f8mme til siden langs med kysten. S\u00e5 kommer man ud af suget, og kan lige s\u00e5 roligt sv\u00f8mme mod land. ( Medmindre man da ikke m\u00f8der et nyt hul. S\u00e5 m\u00e5 man til hele turen en gang til. Men det er sj\u00e6ldent.)<\/p>\n

Jens S\u00f8ndergaard malede sine pr\u00e6gtige billeder af \u00e6 hav heroppe p\u00e5 vestkysten af Danmark. Han har f\u00e5et sit eget mus\u00e6um i Fjaltring. Landskabet er storsl\u00e5et. \u00c5bent med h\u00f8j himmel og havluft overalt. Ude i marehalmen ligger en lav r\u00f8d bygning med str\u00e5tag. Skiltet siger “Tukag” og det betyder skole, hvor man l\u00e6rer dramatik. Det var den f\u00f8rste gr\u00f8nlandske elevskole for unge gr\u00f8nlandske skuespilaspiranter. Her gik en \u00a0pige fra Kumiut ved Angmagssalik og l\u00e6rte sig scenens sv\u00e6re kunst. Det var Naja Qeqe. Hun blev et smerteligt bekendtskab sommeren 85, hvor jeg var distriktstandl\u00e6ge i Angmagssalik. Vi var k\u00e6rester, og det gik hedt til, men hun valgte at flytte tilbage til sin tidligere k\u00e6reste, som var postmester i byen, og jeg m\u00e5tte med knust hjerte flyve hjem til min b\u00e5d. \u00a0K\u00f8bmanden her i Fjaltring kendte godt Naja. Han er gr\u00f8nl\u00e6nder, og vi fik en snak henover disken om Tukag, og alt hvad der foregik der i sin tid. S\u00e5dan snor sk\u00e6bnen een om sin lillefinger. Alle minderne kom frem og blev vendt, og det var slet ikke s\u00e5 galt.\"\"Naja Qeqe.<\/p>\n

Lige nu forsvandt solen under horisonten. Dagen var en af de meget fine her ved Vesterhavet. Mange mennesker og badeliv med surf og fiskeri efter makrel. Denne langsomhed som pr\u00e6ger mennesker, der slet ikke skal n\u00e5 noget. Stor\u00e5en ved Holsrebro er blevet en fin lakse\u00e5. Fiskeren ude p\u00e5 stens\u00e6tningen fortalte, at man nu kan fange laks p\u00e5 op til 15 kg midt inde i byen ud for Quickly! S\u00e5 ren er \u00e5en blevet. Og her i Fjaltring er det en udm\u00e6rket plads for autocampere med duche og toiletter. S\u00e5 Jeg bliver et par dage inden jeg skal hente Jonathan nede i Hatting, hvor han jo er til b\u00f8nnem\u00f8de med lovsang arrangeret af indre mission…\"\"Fjaltring.<\/p>\n

Konen er syg. Manden er tr\u00e6t. Konen har opsvulmede ben og m\u00e5 g\u00e5 med st\u00f8ttestr\u00f8mper. Manden f\u00f8lger efter. M\u00e5 jo tager sig af sin syge kone. Konen udnytter dette i fuldt m\u00e5l. Herser med sin mand, og f\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de lidt afl\u00f8b for sine lidelser. -Det manglede bare, at han ikke kan tage sig af sin stakkels syge kone. T\u00e6nker hun, og har dermed fuld kredit for sine handlinger, der best\u00e5r i uafbrudt at sl\u00e6be rundt med manden, som var han et redskab, hun kan bruge efter forgodtbefindende. Manden er et fjols. Men han lider af d\u00e5rlig samvittighed over konens sygdom. F\u00f8ler, at det p\u00e5 een eller anden m\u00e5de er hans skyld. Det var jo ham, som giftede sig med hende. S\u00e5 m\u00e5 han ogs\u00e5 st\u00e5 til ansvar for sine handlinger, t\u00e6nker han. S\u00e5dan g\u00e5r det hele i ring. S\u00e5dan ser man \u00e6gtepar p\u00e5 \u00e6gtepar t\u00e6t forbundet og indviklet i hinanden i gensidig hensyntagen, der gr\u00e6nser til fangenskab. Det er en ynk, men n\u00e6ppe muligt at komme udenom,medmindre man som den skrivende, lader h\u00e5nt om alle konventioner og springer ud p\u00e5 det dybe vand i vesterhavet. Og drukner i et revhul.<\/p>\n

Jeg sad og tegnede. P\u00e5 en lille klapstol midt ude i lyngen og de forbl\u00e6ste klitter. Da kom et barn med sommergyldent h\u00e5r hen og stillere sig ved siden af mig. -Det er p\u00e6nt, det du tegner.Sagde pigen. -Min mor er skilt, s\u00e5 jeg skal til tyskland p\u00e5 camping med min far og hans nye kone i morgen. Min mor og jeg og min bror ligger i shelter her i Fjaltring. Vi har lige v\u00e6ret ude at bade. Moren, en smuk h\u00f8j kvinde med smilende ansigt kom hen og kiggede med. -Maler du ogs\u00e5. Spurgte jeg hende. -Jeg er ikke s\u00e5 god til det. Svarede hun. -Mest s\u00e5dan noget fri fantasi. -Du skal male efter motiv, sagde jeg. Det tvinger dig i relation, og det er godt for sj\u00e6len. Svarede jeg.<\/p>\n

Det blev ikke tordenvejr i dag. Det er bare meget varmt, og her er fralandsvind, s\u00e5 havet ligger i ro. De to fiskere sidder i flugtstole med deres fiskest\u00e6nger parat, mens jeg stille glider ned i det gr\u00f8nne k\u00f8lige hav. Franskm\u00e6ndene med deres surfbr\u00e6dder pakker sammen. De skal videre. Jeg skal ingenting, og spiller p\u00e5 mundharpe i solen ved bordet p\u00e5 b\u00e6nken kommunen har stillet op.<\/p>\n

S\u00e5dan er det g\u00e5et siden i g\u00e5r, hvor regnen jog mig v\u00e6k fra Fjaltring og op mod Lemvig i det fortvivlede h\u00e5b, at her fandtes en Mc Donald, s\u00e5 jeg ikke beh\u00f8vede at lave mad selv i bilen, og en bio hvor man kunne sidde mageligt og se en god film. I \u00f8sregn med opsl\u00e5et paraply blev det mig meddelt, at filmen var begyndt en halv time tidligere, og i \u00f8vrigt var en tysk k\u00e6rlighedshistorie, s\u00e5 den ide fordampede. N\u00e6rmeste Mc Donald l\u00e5 i Struer 30 km v\u00e6k, s\u00e5 ogs\u00e5 det blev opgivet. Der var nu kun Aldi tilbage, som havde \u00e5bent til 9, og her blev k\u00f8bt tomater, agurk og grovboller. Neskafe’ og en god flaske r\u00f8dvin som plaster p\u00e5 s\u00e5ret. Parkeringspladsen ved boldbanen og den lille s\u00f8 i Lemvig, var s\u00e5ledes den forel\u00f8bige boplads. Stor salat med dressing og hvidl\u00f8g. Grovboller og norsk gedeost fra Gudbrandsdalen samt selvf\u00f8lgelig den gode spanske Rijoca. S\u00e5 skulle det vist v\u00e6re nogenlunde, ikke?<\/p>\n

Jens S\u00f8nderg\u00e5r mus\u00e6et lidt nord for Bovbjerg skulle bes\u00f8ges. Her hang masser af mandens skide dejlige pictures, og suget i maven udeblev dog heller ikke. S\u00e5 jeg for op til fyret p\u00e5 Bovbjerg og inspireret af Jens kom Jens igang med olietuberne ude p\u00e5 pynten ved de dybe skr\u00e6nter, hvor faldsk\u00e6rmsflyverne kredsede om stafeliet, der var n\u00e6r ved at v\u00e6lte.\"\"<\/p>\n

S\u00e5 har man en aftale om at k\u00f8re sin s\u00f8n til K\u00f8benhavn, da en fisketur i Sverige st\u00e5r for d\u00f8ren. Det skal v\u00e6re torsdag ved et-tiden, og om onsdagen ringer drengen klokken tolv og sp\u00f8rger, om ikke snart hans far kommer og henter ham. -Det var da f\u00f8rst om torsdagen, vi aftalte. Ikke? Sp\u00f8rger faren. S\u00f8nnen m\u00e5 indr\u00f8mme, at han har glemt, hvad dag han aftalte med sin far, men nu er det alts\u00e5 onsdag, det skal v\u00e6re, og faren bliver ked af det, fordi han har planlagt alt til fisketurens afgang torsdag. H\u00e6kken, som skulle have v\u00e6ret klippet i ro og mag, bliver i hast k\u00e6mmet med maskine, mens faren bander over s\u00f8nnens sl\u00f8sen med hans tid, og i arrigskab kommer til at klippe ledningen over, s\u00e5 propperne ryger.<\/p>\n

Dog, de kommer afsted denne onsdag, og drengen bliver sat af p\u00e5 Amagerbrogade, hvor hans venner fra efterskolen har et “arrangement”.Nu benytter faderen tiden p\u00e5 Amager til et bes\u00f8g hos datteren, som midlertidigt har taget ophold i en tidligere havemands lejlighed i T\u00e5rnby sammen med sin forlovede, mens de venter p\u00e5 at flytte ind i en anden lejlighed i Sydhavnen, som den forlovedes bror bebor indtil han har f\u00e5et sin nye lejlighed sat i stand, s\u00e5 de kan flytte ind i hans gamle lejlighed og han kan flytte ud og ind i sin ny.<\/p>\n

Der er trangt i T\u00e5rnby. Is\u00e6r oppe i de sm\u00e5 rum, hvor t\u00f8j og tasker ligger hulter til bulter, og de unge mennesker \u00a0sidder fortabt midt i det hele. Men de er ved godt mod, for de skal til Kroatien og derfra til bryllup i Norge, s\u00e5 det skal nok g\u00e5 alt sammen. Faren giver et godt r\u00e5d med p\u00e5 vejen. Tager elevatoren med klapd\u00f8rene, som altid er lige ved at rive hans n\u00e6se af p\u00e5 vej ned, og g\u00e5r ud i den aftenk\u00f8lige g\u00e5rd, hvor bilen er parkeret og s\u00e6tter navigatoren p\u00e5 Kullen og stikker over broen og f\u00e5r et shock ved ankomsten til Sverige, hvor atmosf\u00e6ren af stiv indelukkethed og trist konformitet n\u00e6sten er ved at kv\u00e6le ham. -Hvad g\u00f8r jeg egentlig her? Sp\u00f8rger han sig selv. -N\u00e5h jo, jeg skal jo p\u00e5 fisketur. Men jeg er sat ud af spillet, s\u00e5dan rent tidm\u00e6ssigt. Det var jo f\u00f8rst i morgen vi skulle afsted. Har ikke f\u00e5et taget rigtigt till\u00f8b. Blev kastet ud i det en dag for tidligt. Og s\u00e5 bliver det m\u00f8rkt og truende i vejret ovenik\u00f8bet. P\u00e5 vej op ad Kullens snoede rutsjebanebakker i b\u00e6lgravende m\u00f8rke m\u00f8der jeg selvf\u00f8lgelig et skilt, som siger at camping er forbudt. Alts\u00e5 retur og nu er klokken et og Jens er tr\u00e6t. Den gamle mand alene i sin gamle bil p\u00e5 vej ned gennem M\u00f8lles sm\u00e5 str\u00e6der, hvor endelig et skilt venligt tr\u00e6der frem bag et hushj\u00f8rne og forkynder, at strand er i n\u00e6rheden og med den en plads bag klitr\u00e6kken med udsigt til lysene fra Danskekysten og Gillelejes fyrblink i m\u00f8rket.<\/p>\n

En nat med opl\u00f8ftende dr\u00f8mme om s\u00f8fart og venlige mennesker, gav morgenen det pift, der satte manden i stand til at mobilisere sine kreative evner og finde en plads ude i vandet, hvor s\u00f8anomoner og sm\u00e5fisk befriede ham for de sidste dystre tanker fra aftenen f\u00f8r. Men s\u00e5 ringede hans telefon, og det var hans veninde, som ville have et godt r\u00e5d i pengesager. Hun var kollideret med en vaske\u00e6gte handskemager, hvis fl\u00f8jelshandsker generede hende hele tiden. Hun ville ikke behandles p\u00e5 den m\u00e5de. Der skulle v\u00e6re bid og rene linier. Han hjalp hende, og da alle problemer var l\u00f8st k\u00f8rte han til Markaryd. K\u00f8bte et fiskekort til Laganelven, som er sort som kul og rummer de st\u00f8rste gedder i hele Sverige. I morgen tidlig vil han tage sin 17 fods fluestang og, idet t\u00e5gen driver ind over elven fra de omkringliggende m\u00f8rkegr\u00f8nne skove, f\u00e6stne en r\u00f8d-orange lakseflue p\u00e5 forfanget og i det allerf\u00f8rste kast f\u00e5 hug af en k\u00e6mpestor \u00e5l, som han n\u00e6nsomt s\u00e6tter tilbage i det m\u00f8rke vand, n\u00e5r han har befriet det stakkels dyr for den spidse fluekrog.\"\"<\/p>\n

Markaryd. Sverige. I dag uden fisk. Kun sm\u00e5 skaller, som sl\u00e5r i overfladen. De er glade, og jeg er glad, fordi jeg slap for skarpe kroge og fiskeskrig. Malede i stedet for. Det er osse meget sjovere. Det sm\u00e5regner, men er varmt. 20 grader. Var i systembolaget for at k\u00f8be en flaske r\u00f8dvin. Til 150 kr. Nej tak. Tager en \u00e6blecider i stedet. En gruppe danskere ankom for lidt siden. Meget h\u00f8jr\u00f8stede, og umiskendeligt fra mit land. S\u00e5 ser man forskellen p\u00e5 de to nationers mentalitet. Men som tiden g\u00e5r falder jeg ind her. M\u00e6rkeligt s\u00e5 hurtigt man kan tilpasse sig. Er h\u00f8flig og taler d\u00e6mpet. Ikke lige danske mig, men s\u00e5 m\u00e5 det jo v\u00e6re svenske mig, s\u00e5 hvem er “jeg” ? \u00a0Et hylster hvad som helst kan h\u00e6ldes i. Ligenu h\u00e6ldes Sverige i.<\/p>\n

Niv\u00e5 strandpark.<\/p>\n

Skybrud og sejlende biler i aquaplaning undervejs ad Helsing\u00f8rmotorvejen fra Ikea, hvor en stolpe kom i vejen og rev kofangeren l\u00f8s. \u00c6v, \u00e6v, \u00e6v. Og nu gik det lige s\u00e5 godt. Alle forberedelser til f\u00f8dselsdagen blev gjort f\u00e6rdige, og s\u00e5 kom stolpen i vejen. Hum\u00f8ret dalede tyve tommer, og kun ved hj\u00e6lp af en halv flaske r\u00f8dvin kom det lidt op i gear igen. Den bil har stor betydning i den tidligere tandl\u00e6ges liv. Ser det ud til, siden hans hum\u00f8r kan lide s\u00e5 alvorligt n\u00e5r den f\u00e5r en p\u00e5 sinkadusen. Derudover m\u00e5 man sige, at det forest\u00e5ende bes\u00f8g hos Bornholmerdatter varsler yderligere bekymringer i hans sind, for vil han v\u00e6re i stand til at leve op til forventningerne om de omfattende arbejdskonstruktioner, hans datter har stillet ham i udsigt.Det vil tiden vise. Han har besluttet sig for at prioritere dyrene p\u00e5 farmen h\u00f8jest. Dern\u00e6st skulle der jo ogs\u00e5 gerne blive tid til at male et skilderi eller to, s\u00e5 hvordan han skal n\u00e5 alt det andet ogs\u00e5 forekommer ham g\u00e5defyldt, men m\u00e5ske efter et par dages omstilling, falder alt p\u00e5 plads.<\/p>\n

S\u00f8nnens f\u00f8dselsdag bidrager han til med al sin energi, og som sagt s\u00e5gar med en skade p\u00e5 bilen, fordi han skulle i Ikea og k\u00f8be lysk\u00e6der, til at pynte op med i den store garage, hvor festen skal holdes.<\/p>\n

Sorg og sp\u00e6nding er de to hovedelementer i den skrivendes sind lige for \u00f8jeblikket. Her i Niv\u00e5 sidder han og venter p\u00e5 besked fra s\u00f8nnen om hvor og hvorn\u00e5r han skal hentes vist nok i Skovlunde. S\u00e5 g\u00e5r turen ad sydmotorvejen mod udkantsdanmark, hvor gr\u00e6sset skal sl\u00e5s og h\u00e6kken klippes det sidste stykke. Borde og stole, pressenninger og pavillioner skal arrangeres til f\u00f8dselsdagen. Den afrevne kofanger fors\u00f8ges fastgjort med gennemg\u00e5ende bolte i den ret af rust t\u00e6rede sk\u00e6rm, og til sidst fredag aften i n\u00e6ste uge sejler K\u00f8ge-R\u00f8nne f\u00e6rgen ham til Bornholm. Han bliver helt stak\u00e5ndet ved tanken, og har allermest lyst til at flygte langt v\u00e6k fra det alt sammen, men det er hans liv, og inderst inde passer det ham udm\u00e6rket det hele!\"\"<\/p>\n

Klippebo medio august \u00e5r 0 efter Kristi f\u00f8dsel, og i kosmisk forstand lige nu, hvor den skrivende har f\u00e5et overdraget farmen med alle dyr til pasning i 14 dage.<\/p>\n

Hestene har f\u00e5et h\u00f8 og 3 vitaminpiller hver. De stod inde i boksene, men kom ud, da de h\u00f8rte det knitrende h\u00f8. Vand har de nok af. Huskede at t\u00e6nde for det elektriske hegn bagefter. Har pumpet vand fra br\u00f8nden p\u00e5 g\u00e5rdspladsen op i kanderne til at vande potteplanterne. H\u00f8nsene har lagt eet \u00e6g, som er vasket og anbragt i k\u00f8leskabet. Gamle Ole, katten, fors\u00f8ger ustandselig at snige sig ind i huset, og den anden kat kaldet “Missemor” er meget varm p\u00e5 hunden Lilis mad, som den snupper, hvis den ser sit snit til det.<\/p>\n

Lili er et kapitel for sig. Hun sov i min fodende den sidste del af natten. Hun var inde hos mig flere gange, og jeg gik ned og \u00e5bnede d\u00f8ren, men hun ville ikke ud og tisse. Til geng\u00e6ld ville hun gerne tisse p\u00e5 t\u00e6ppet i entreen. Det har jeg duppet t\u00f8rt og sprayet med “glasrens” s\u00e5 det ikke lugter. Da solen v\u00e6ltede ind ad det store gavlvindue i rummet, hvor jeg sover, lod jeg hende l\u00f8be ud, hvorefter hun g\u00f8ede uafbrudt i en halv time, uanset hvor meget jeg fors\u00f8gte at aflede hendes opm\u00e6rksomhed. Der var intet at g\u00f8 ad. Ikke en lyd udover fluernes summen. Men det var nok. Hun holdt aldrig op, og tilsidst lukkede jeg hende ind med en godbid, som fik hende til at falde til ro. Nu har vi lige v\u00e6ret turen rundt i skoven forbi shelteret og de to sm\u00e5 s\u00f8er, og det har f\u00e5et hende i balance igen. Hun g\u00f8r slet ikke mere.<\/p>\n

Vi var p\u00e5 stranden i g\u00e5r efter afleveringen af G\u00e5rdejerne ved terminalen i R\u00f8nne. De skulle til New York, s\u00e5 de er rejst, og jeg den skrivende er alene p\u00e5 farmen. Det blev s\u00e5gar til et bad i de oprevne b\u00f8lger med tangskove som drev rundt og gjorde sv\u00f8mmeturen til en suppedas. Hunden Lili hev i sin elastiksnor og for hid og did efter imagin\u00e6re fisk og fugle og sm\u00e5 kviste, som bl\u00e6ste hen over sandet. Tyskerne havde overtaget omr\u00e5det med campere og vindsurf udstyr, og s\u00e5 forn\u00e6rmet p\u00e5 os, da vi tr\u00e6ngte os vej op til bilen mellem alle deres stole, borde og br\u00e6dder. “Tyskere” t\u00e6nkte jeg, men det var ikke p\u00e6nt, det ved jeg godt.<\/p>\n

Hele skismaet omkring de to b\u00f8rn som trak i hver sin side af deres far glider langsomt i balance. P\u00e5 Engvej i Maribo, hvor s\u00f8nnen Jonathans 18 \u00e5rs f\u00f8dselsdag blev holdt med brask og bram, medens jeg sad herovre p\u00e5 Bornholm, er harmonien genoprettet. Datter Suien sendte billeder og video fra \u00f8jeblikket, hvor Jonathan tr\u00e6der ind og m\u00f8des af alle sine venner totalt uforberdt. Det er bare s\u00e5 s\u00f8dt og s\u00e5 flot at se hans \u00f8jnes gl\u00e6de og se hvordan de har pyntet med lys og balloner og kommer ham i m\u00f8de og omfavner ham. S\u00e5 gik alt i hak igen for den gamle far, som nok forinden (i hvert fald i sine egne \u00f8jne) havde v\u00e6ret s\u00e5 grulig meget igennem. Toppen p\u00e5 s\u00f8mmet var bilen og den afrevne kofanger, men selv det l\u00f8ste sig ved hj\u00e6lp af to sm\u00e5 vinkeljern, nogle skruer og m\u00f8triker samt lidt tandl\u00e6gelig snilde,som fik sk\u00e6rmen til at sidde urokkelig fast igen.<\/p>\n

Jeg fandt en hel Gudbrandsdals brun ost i k\u00f8leskabet. Jeg ved ikke om det er til mig, men jeg spiser den alligevel! Kaninerne spiser gr\u00e6s og m\u00e6lkeb\u00f8tteblade. Fluerne spiser alt, hvad de kan f\u00e5 fat i, og er rasende irriterende. Jeg tager til brugsen i Pedersker nu og k\u00f8ber flere fluefangere og nogle tomater. S\u00e5 kan jeg lave en dejlig salat med olivenolien og vineddike til middag. Til frokost spiser jeg resten af barnebarn Bettys salat. Dagene g\u00e5r af sig selv. Det er helt fedt.<\/p>\n

Tirsdag.<\/p>\n

Donald Trump er sat p\u00e5 stand by. Jeg gider ikke h\u00f8re mere om ham. Nu kan min datter f\u00e5 forn\u00f8jelsen, n\u00e5r hun lukker op for Fox News i sin lejlighed i New York. S\u00e5 kan hun f\u00f8lge med i, hvor langt vi er n\u00e5et i konflikten mellem disse to pr\u00e6sidenter, som \u00f8jensynlig har hele vores menneskelige verdens sk\u00e6bne i deres h\u00e6nder. S\u00e5 absurd, s\u00e5 man kaster op, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 det. S\u00e5 det vil jeg ikke g\u00f8re som sagt. S\u00e5 vil jeg meget hellere g\u00e5 ud og sl\u00e5 gr\u00e6spl\u00e6nen. Solen skinner fra en n\u00e6sten skyfri himmel og gr\u00e6sset er t\u00f8rt, hvad det ikke n\u00f8dvendigvis er i morgen, hvor de har lovet vejromslag med regn og bl\u00e6st de kommende 4-5 dage. Den store and, som jeg ikke kan huske hvad hedder, er kommet tilbage og m\u00e6sker sig i dr\u00e6bersnegle. Som tak f\u00e5r den en bunke solsikkefr\u00f8, som den s\u00e5 m\u00e6sker sig med. Lilihunden gider overhovedet ikke h\u00f8re, n\u00e5r jeg kalder p\u00e5 hende, men hvis jeg lokker med en godbid, s\u00e5 kommer hun. Noget for noget. Det skal nok komme med tiden, og vi har da ogs\u00e5 fundet en passende rytme med to lange ture hver dag, hvor hun spankulerer frejdigt i forvejen i den lange line. S\u00e5 hygger vi os. Hund og menneske.<\/p>\n

Fluefangerne fra Pederskebrugsen er ret effektive. Det er en cellofanstribe med blomster som dufter lokkende, men som indeholder gift, der dr\u00e6ber det stakkels dyr langsomt. Hyggeligt, ikke? Men fluerne er \u00a0skide irriterende og flyver ind og s\u00e6tter sig i ens n\u00e6sbor og \u00f8re. S\u00e5 kan de l\u00e6re det, kan de.<\/p>\n

Onsdag.<\/p>\n

Ud af posen med kattepiller dryssede den s\u00f8deste lille gr\u00e5 mus i morges, da jeg fyldte sk\u00e5len op. Den tog straks benene p\u00e5 nakken og pilede v\u00e6k hen over gulvet i fyrrummet, hvor jeg stod. Jeg kunne ikke lade v\u00e6re med at le. Den blev forstyrret midt i sin morgenmad som den sad der ovenp\u00e5 1 1\/2 kg katte mad. Dyrene er hele forn\u00f8jelsen v\u00e6rd ved at v\u00e6re her p\u00e5 farmen. Tre \u00e6g var der i dag i reden ude hos h\u00f8nsene. Og missemor spiser op, hvad lili efterlader i sin sk\u00e5l. Det er en hel familie. Hestene kommer og f\u00e5r deres h\u00f8 og vitaminer hver morgen. De pruster forn\u00f8jet, n\u00e5r de ser mig. Og gamle Ole opgiver aldrig h\u00e5bet om en dag at kunne smutte forbi og ind i huset. Lili g\u00f8r ad imagin\u00e6re sp\u00f8gelser, og f\u00e5r tr\u00f8st n\u00e5r noget g\u00e5r den p\u00e5. Men jeg forst\u00e5r ikke altid, hvad det er,der g\u00e5r den p\u00e5. Men nu har den f\u00e5et et knaveben, og falder til ro her i stuen. Vi var ellers lige en dejlig tur i skoven, hvor jeg l\u00f8b, og hun l\u00f8b med i samme tempo som mig. Det var rigtig hyggeligt med lidt l\u00f8betr\u00e6ning sammen. Om morgenen v\u00e6kker hun mig, og vil ind under dynen. Det f\u00e5r hun s\u00e5 lov til, men natten igennem sover hun i pigernes senge, hvor hun kan muffe rundt som hun vil. Jeg vender og drejer mig ret meget om natten, og har sv\u00e6rt ved at falde til ro af angst for at komme til at mase hende. Det er vist en kunst at sove med en hund. Min ven Thomas sover med to sm\u00e5 jagthunde, og siger at han slet ikke kan sove uden dem.<\/p>\n

Pl\u00e6nen blev sl\u00e5et inden regnen kom. Br\u00e6ttet ved svalereden er lukket af med en tilsk\u00e5ret finerplade, og i Nex\u00f8 havde de et nyt h\u00e5ndtag. Staldd\u00f8ren kan nu lukkes uden at man river sig p\u00e5 det s\u00f8m, der gjorde det ud for h\u00e5ndtag f\u00f8r. I morgen kommer skraldemanden kl. 7 og jeg skal have porten \u00e5ben. Ole dyreven og naturelsker var her og aflevere en hel spand nyopgravede kartofler. Vi fik os en snak om verdens fortr\u00e6deligheder og de dumme landm\u00e6nd og blev enige om, at svinehold skulle forbydes. Jeg sagde, at hele kloden burde styres som den eenhed den er i en kvantecomputer, som f\u00e5r alle indput og m\u00e5linger fra overalt i verden og som alle skulle rette sig efter. Men f\u00f8rst m\u00e5tte vi jo blive enige om at g\u00f8re det, og det mente han var umuligt p\u00e5 grund af menneskenes gr\u00e5dighed, og det har han nok ret i. -Det er gr\u00e5dighed, der er skyld i det hele! Var hans udgangsreplik, og s\u00e5 k\u00f8rte han v\u00e6k i sin lille hvide peugeot. Han r\u00e5bte, at han nok skulle komme og klippe h\u00e6kken, idet han drejede om hj\u00f8rnet.<\/p>\n

Torsdag.<\/p>\n

Fik fyldt huller i muren ud med betonspartel og glattet p\u00e6nt. Det var ligesom at lave en fyldning i fru borgmester Adelharts mund dernede i Maribo p\u00e5 tandklinikken. F\u00f8rst r\u00f8re pulveret fra krukken omhyggeligt op med en passende m\u00e6ngde vand h\u00e6ldt fra den store gr\u00f8nne vandkande, som var blevet fyldt fra slangen med br\u00f8ndvand pumpet op med dykpumpen, som fik sin kraft fra stikkontakten i hestestalden. S\u00e5 g\u00f8re stedet som skulle repareres godt v\u00e5dt, s\u00e5 cementen kunne binde, og derefter med den smalle ske smaske gr\u00f8den p\u00e5 plads og derefter massere den ud til den d\u00e6kkede j\u00e6vnt over det hele. Det blev en hel bes\u00e6ttelse, at f\u00e5 kanten lige og fladen blank og skinnende. Da v\u00e6rket var fuldendt og kunstneren tilfreds, blev det hele overd\u00e6kket med en opspr\u00e6ttet plastiks\u00e6k, som havde indeholdt tr\u00e6piller til fyret. Dette skete, for at undg\u00e5 at laget skulle t\u00f8rre ud. Hvis det blev t\u00f8rt f\u00f8r det afbandt, ville det ikke h\u00e6rdne ordentligt. Der st\u00e5r det s\u00e5 og venter til i morgen, hvor det skal afsl\u00f8res om resultatet er efter forventning.<\/p>\n

Nu var det tid for en tur til stranden med hunden i fangehul. Det kalder jeg buret Lili transporteres i. S\u00e5 ved hun, hvad hun g\u00e5r ind til, n\u00e5r jeg siger til hende: – Skal du i fangehullet? \u00a0S\u00e5 hopper hun glad op p\u00e5 bils\u00e6det og lader sig omend lidt modvilligt skubbe ind i det lille bur med det r\u00f8de t\u00e6ppe. Hvis der ikke ligger en godbid i sk\u00e5len som h\u00e6nger i gitterl\u00e5gen, ser hun vredt p\u00e5 mig, s\u00e5 derfor s\u00f8rger jeg altid for, at der ligger en fl\u00e6skesv\u00e6rd eller lignende, som hun kan gnaske p\u00e5 mens vi k\u00f8rer. I dag k\u00f8rte vi helt ud til skydetomr\u00e5det, hvor den r\u00f8de kugle gudskelov var nede, s\u00e5 vi uhindret kunne lade os glide nedad gennem det gyldne sand til stranden uden at blive ramt af gev\u00e6rkugler. Her m\u00f8dte Lili en 14 \u00e5r gammel golden retreiver, som var d\u00f8v. Det var et held for den, for Lili g\u00f8ede ustandselig lige op i dens venstre \u00f8re med h\u00f8jt lydende skingre bj\u00e6f, som den d\u00f8ve hunds ejer ikke fandt passende. – Sikke dog en larm den hund laver. Sagde hun med et fnys, og trak den gamle herre modstridende v\u00e6k fra den unge dames indsmigrende vov. Hun er i l\u00f8betid nu, og g\u00f8r sit bedste for at lokke mandligt bekendtskab til, men i dette tilf\u00e6lde gav hendes ih\u00e6rdighed ingen bonus. Som tr\u00f8st gav hun sig til at gnave i en selvd\u00f8d r\u00f8dsp\u00e6tte, hun fandt p\u00e5 stranden, men da hun ikke m\u00e5 f\u00e5 fisk, var der ikke andet at g\u00f8re, end at fravriste hende den, hvorefter hun spiste noget opskyllet tang i stedet for.<\/p>\n

Flere motiver kom til syne p\u00e5 hjemvejen, som maleristen i den skrivende skrev sig bag \u00f8ret til senere brug. Farver og skov og gule stier og lilla lyng kunne nok inspirerer, men ligenu \u00f8ser det ned udenfor, s\u00e5 gad vide hvorn\u00e5r man kan s\u00e6tte sig ned ved malerkassen og paletten og lave et billede. Gadvide?<\/p>\n

Fredag.<\/p>\n

Da h\u00e5ndkl\u00e6derne hang ude hele natten i regvejret, var de drivv\u00e5de her til morgen, og m\u00e5tte vrides f\u00f8r de atter blev h\u00e6ngt til t\u00f8rre i det sparsomme sollys p\u00e5 denne dag. Morgengr\u00f8den og \u00e6ggene blev sat over og resterne af skummetm\u00e6lken og noget skyr stillet ud til kattene. Hestene fik h\u00f8, kaninerne gr\u00e6s, h\u00f8nsene friske piller og adskillige dr\u00e6bersnegle et hak midt over med spaden, og s\u00e5 var alt igen en gang p\u00e5 plads og i orden. Det lykkedes den lille hundehvalp at tisse to gange p\u00e5 t\u00e6ppet i gangen selvom d\u00f8ren stod \u00e5ben, og den bare kunne g\u00e5 ud. Men det regnede med kolde dr\u00e5ber, og s\u00e5 var det meget rarere at sl\u00e5 halen i det bl\u00f8de stof og slippe en lille s\u00f8 ud. Lidt \u00e6rgelse blev udm\u00f8ntet i en venlig sang om det d\u00e5rlige vejr, som det jo heller ikke er rart at g\u00e5 ud og tisse i. Jeg t\u00f8rrede p\u00e6nt op og sprayede med Rodalon, og s\u00e5 var den historie glemt.<\/p>\n

Der st\u00e5r flere liter udl\u00f8ben m\u00e6lk, som gamle Ole s\u00e6tter stor pris p\u00e5, og missemor spiser op, n\u00e5r Lili ikke gider \u00e6de mere fra sin sk\u00e5l. Den er ligeglad med, at det er rester, og Lili er ligeglad, for hun er jo m\u00e6t.<\/p>\n

Der blev endelig tid til et par skitser ude ved Gedebakkestranden, og n\u00e6ste skridt er olie, hvis vejret tillader det. En \u00e6ldre dame p\u00e5 bagerpladsen i R\u00f8nne har accepteret et bes\u00f8g i morgen af den skrivende, som vil medbringe boller, kager og hund. Han gl\u00e6der sig til at komme lidt ud i det sociale liv, og har h\u00f8rt, at damen skulle have en rigtig god \u00a0rabarbermarmelade til bollerne.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

L\u00f8rdag.<\/p>\n

Og ganske rigtigt. Bordet var d\u00e6kket ude i den lille g\u00e5rdhave. Theen bar jeg ud sammen med de indk\u00f8bte vikingboller og to stykker gulerodskage, som damen i konditoriet havde anbefalet. Vi satte os og uden besv\u00e6r faldt vi ind i de gamle roller som mand og kone. Der var meget at tale om, som nu var forbi for l\u00e6nge siden, men som i vores erindring stod som en lykkelig tid i vores liv. Vi var enige om, at grunden til at vi var s\u00e5 lykkelige den gang i vores ungdom, var at vi aldrig s\u00e5 meget som dr\u00f8mte om at blive gamle. Denne f\u00f8lelse af at have hele livet foran sig som noget uudt\u00f8mmeligt h\u00f8rte den tid til og gjorde det til noget enest\u00e5ende. Nu sad vi s\u00e5 overfor hinanden igen som gamle mennesker og kunne med al \u00f8nskelig tydelighed se, at vi dengang havde levet p\u00e5 en illusion. Og den insigt gjorde os glade p\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de. For derved var fortiden endelig lagt bag os, og vi kunne hellige os nutiden og bollerne med rabarbermarmelade.<\/p>\n

Jeg har s\u00e5 ondt af kattene, is\u00e6r gamle Ole, som hele tiden vil snige sig ind i huset og have lidt n\u00e6rhed og varme, men som ikke m\u00e5, fordi den “strinter” . Det stakkels dyr kan jo ikke g\u00f8re for, at den gerne vil afm\u00e6rke sit territorium. Jeg synes det er synd, og vil gerne g\u00f8re lidt extra, og har indk\u00f8bt noget d\u00e5sekattemad, som jeg supplerer de piller ude i fyrrummet, som de s\u00e5 godt som aldrig r\u00f8r, op med. Nu f\u00e5r b\u00e5de missemor og gamle ole m\u00e6lkerester, hundemadrester og d\u00e5sekattemad. N\u00e5r ejerne kommer hjem, f\u00e5r jeg nok sk\u00e6ld ud, men det tager jeg p\u00e5 mig for missernes skyld.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00f8ndag.<\/p>\n

Det er koldt, s\u00e5 vi fyrer op i br\u00e6ndeovnen. Om aftenen n\u00e5r det stormer og regner udenfor sidder vi og ser Mad Men og spiser hundekiks. Alts\u00e5 Lili spiser hundekiks. Jeg spiser chokolade. Det er n\u00e5r vi kommer tilbage fra eftermiddagsturen til stranden, at der begynder at falde ro over gemytterne. Jeg g\u00e5r i k\u00f8kkenet og tilbereder vores mad. Lili st\u00e5r og ser forventningsfuldt op p\u00e5 mig. S\u00e5 f\u00e5r hun sin halve pose gelef\u00f8de med k\u00f8dstumper i, som hun forbavsende nok nyder og spiser op. En stor sk\u00e5l salat bliver den skrivendes aftensmad sammen med br\u00f8d med ost og et glas r\u00f8dvin. N\u00e5r klokken n\u00e6rmer sig elleve g\u00e5r vi til ro i hver sin seng. S\u00e5 p\u00e6nt og s\u00e5 regelm\u00e6ssigt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mandag.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Tirsdag.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Onsdag.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Torsdag.<\/p>\n

De sidste dage inden husv\u00e6rterne kommer tilbage fra deres rejse til USA. Nu er gr\u00e6sset sl\u00e5et, t\u00e6pperne banket og sidst men ikke mindst er der sat et forst\u00e6rkningsnet udenp\u00e5 hovedl\u00e5gen ind til ejendommen. Det blev i h\u00f8j grad n\u00f8dvendigt idet den lille italienske mynde, som jo netop ikke er s\u00e6rligt stor, idet en fremmed hund passerede forbi udenfor med sin ejer i snor, gennembr\u00f8d det kvadratiske st\u00e5ltr\u00e5dshegn, som var det den letteste sag af verden, og f\u00f2r ud efter den tykke pudelhund, som trak i sin snor med stor iver, \u00a0s\u00e5 et \u00a0m\u00f8de kunne finde sted. Mynden m\u00e5 under ingen omst\u00e6ndigheder l\u00f8be frit udenfor havens afsk\u00e6rmning, da den slet ikke adlyder et kald, s\u00e5 g\u00e6sten – den skrivende fik et shok og r\u00e5bte p\u00e5 damen, at hun skulle komme ind i haven med sin hund og p\u00e5 den m\u00e5de lokke mynden tilbage indenfor afsp\u00e6rringen. Det gjorde hun, og mynden fulgte med. Den blev grebet og sat ind i huset for lukkede d\u00f8re mens hegnet blev forst\u00e6rket. Da mynden kom ud igen, var den straks henne og se om den atter kunne forcere hegnet, der hvor den lige havde gjort det. Og l\u00e6nge gik den frem og tilbage langs det forst\u00e6rkede hegn i stille h\u00e5b om at kunne finde smutvejen igen. Men forst\u00e6rkningen ser ud til at holde – forel\u00f8big. Der er nemlig den hage ved det hele, at resten af haven kun er aflukket med det kvadratiske st\u00e5ltr\u00e5dshegn, som mynden jo nu tydeligevis er i stand til at forcere. S\u00e5 hvorn\u00e5r finder den en smutvej et andet sted? Ja det er sp\u00f8rgsm\u00e5let.<\/p>\n

Den skrivende er taget til Gr\u00f8nland, n\u00e6rmere betegnet Scoresbysund, og kan f\u00f8lges herfra!<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det er. At skrive fra sit inderste jeg er en meget sv\u00e6r besk\u00e6ftigelse, men ikke desto mindre en meget smuk besk\u00e6ftigelse. Det regner. Pisser ned. Striber af vand l\u00f8ber ned over bilruden. I Hov st\u00e5r den med opsl\u00e5et kalesje og ser over mod Sams\u00f8. Morgenen l\u00e5 f\u00f8rst helt stille med en ildr\u00f8d br\u00e6mme af sollys […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-479","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/479","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=479"}],"version-history":[{"count":45,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/479\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1866,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/479\/revisions\/1866"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=479"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=479"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=479"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}