{"id":442,"date":"2017-07-05T13:54:00","date_gmt":"2017-07-05T13:54:00","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=442"},"modified":"2020-09-19T18:42:36","modified_gmt":"2020-09-19T18:42:36","slug":"los-angeles","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=442","title":{"rendered":"Los Angeles"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Independence day 1776 USA 4 july<\/p>\n

Det hele er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tempo. Kan vi holde tempoet, og er der overhovedet noget tempo at holde? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at min s\u00f8n har travlt, og jeg har ikke travlt. Det burde vel egentlig v\u00e6re omvendt. Han er ung og har masser af tid foran sig. Jeg er gammel, og har ikke s\u00e5 megen tid foran mig, s\u00e5 derfor er det vel mig, der skal skynde mig, og ham der skal slappe af. Det g\u00f8r han godt nok, n\u00e5r han f\u00f8rst er faldet i s\u00f8vn. S\u00e5 er han slet ikke til at v\u00e6kke, og sover gerne til langt op ad dagen, mens jeg st\u00e5r tidligt op og er frisk og oplevelsesklar, n\u00e5r solen st\u00e5r op. Derfor kolliderer vi i \u00f8jeblikket. Det er der ikke noget at g\u00f8re ved. S\u00e5 m\u00e5 han tage tingene i sit tempo og jeg i mit.<\/p>\n

I g\u00e5r var her et k\u00e6mpe fyrv\u00e6rkeri lige uden for d\u00f8ren p\u00e5 grund af USAs uafh\u00e6ngighedsdag i 1776. Det larmede og bragede og folk sad p\u00e5 gaden p\u00e5 t\u00e6pper og kiggede op i luften n\u00e5r stjerneregnen faldt i kaskader. Jeg var sur, fordi min unge s\u00f8n ville have sovev\u00e6relset for sig selv, og bad mig om at flytte mine ting, som jeg havde anbragt i bunden af skabet derinde, ud.
\nNu sover jeg p\u00e5 sofaen i stuen, og han i den store dobbeltseng inde i sovev\u00e6relset, og jeg flytter mine ting ud fra skabet lige om lidt. S\u00e5 kan han ligge og sove lige s\u00e5 l\u00e6nge han vil derinde uden at blive forstyrret af mig, som altid larmer s\u00e5 meget om morgenen, som han siger!
\nHi, hi, en gang fis, men ham om det. Jeg tilpasser mig. Det skal i hvert fald ikke g\u00e5 ud over den gode stemning, som indtil nu i h\u00f8j grad har hvilet over turen.<\/p>\n

Stillehavet l\u00e5 og larmede, da jeg endelig fandt det p\u00e5 min bl\u00e5 cykel, som jeg parkerede op ad et hegn med h\u00e6ngel\u00e5s og det hele. Drengen var k\u00f8rt i forvejen, og ham kunne jeg ikke find. Alene i vandet var sandelig osse godt. Selvf\u00f8lgelig blandt en masse andre badende, men alene som s\u00e5. Det var godt efter den lange vandretur med rullekuffert hen til et busstoppested, hvor bussen vi hoppede op i var den forkerte, s\u00e5 buschauff\u00f8ren, s\u00e5 hj\u00e6lpsomt, k\u00f8rte i fuld fart hen og overhalede den rigtige bus som lige var k\u00f8rt forbi, s\u00e5 den standsede, og vi kunne komme op og afsted mod El Segundo.<\/p>\n

Huset er hvidt med m\u00f8lle i loftet og hvide v\u00e6gge og puder, hvor der st\u00e5r \u201cEat – Sleep – Surf\u201d p\u00e5, s\u00e5 det er lige noget for min s\u00f8n. Han hopper i det hele som en pave, mens jeg ydmygt ser til. I dag skal vi ud og k\u00f8be ind til k\u00f8leskabet. Vaske vores sure New Yorker t\u00f8j, og s\u00e5 ellers se hvad der sker.
\nVenice ligger i cykelafstand herfra, s\u00e5 det er et must. Der er et astronomisk observatorium, Hollywood selvf\u00f8lgelig og Steve Jobs Applekontor som skulle v\u00e6re fantastisk. Nu f\u00e5r vi se. Venice skal jeg i hvert fald hen til. Ja.<\/p>\n

Cykle, cykle, cykle. Op og ned ad stejle bakker her i El Segundo ved Stillehavets kyst. F\u00f8rst m\u00e5 vi jo have noget mad at putte i k\u00f8leskabet. Supermarkedet ligger langt herfra. Vi aser os op ad bakken og styrter i expresfart nedad igen, f\u00f8r en stejl bakke atter viser sig, som vi s\u00e5 m\u00e5 op ad. S\u00f8nnen holder h\u00f8fligt og venter p\u00e5 den \u00e6ldre herre, som har sit mas med at tr\u00e6de det sidste stykke, og m\u00e5 st\u00e5 af og g\u00e5. S\u00e5 g\u00e5r det atter i fuld fart nedad, og s\u00e5 ligger alle de store butikker for n\u00e6sen af os med et k\u00e6mpe indk\u00f8bscenter i midten. Her er en exorbitant m\u00e6ngde af varer, og vi farer vild og kan ikke finde, hvad vi vil have. Et helvede, og da jeg skal betale, tager de ikke mod mit kreditkort, s\u00e5 jeg m\u00e5 ud og h\u00e6ve i ATM automaten. Pinligt som kassedamen ser p\u00e5 os.<\/p>\n

Nogle middelhavsruller i gr\u00f8n pandekage og cola til drengen og en af s\u00e6be smagende kokosdrik bliver vores morgenmad ved et lille bord ved siden af en sandfyldt beholder med tusindvis cigaretskod. Flot start p\u00e5 vores ophold i Los Angles!<\/p>\n

Det sure af sved stinkende storbyt\u00f8j bliver kastet rundt, f\u00f8rst i laundromaten og siden i t\u00f8rretumbleren, og er nu duftende frisk og parat til at blive if\u00f8rt f\u00f8r cykelturen mod Venice Beach. Som vi har h\u00f8rt s\u00e5 meget om, og igen og igen har set brugt som kulisse i HBO serien “Californication.\u201d
\nMin s\u00f8n venter p\u00e6nt p\u00e5 mig, som kommer bagefter ad den lange snoede cykelsti som l\u00f8ber ved siden af det b\u00f8lgende Stillehav med cykelfolk frem og tilbage, som hilser os hver i deres verden bag h\u00f8retelefonerne. Han dr\u00f8ner afsted igen, og da vi n\u00e5r Fishermans Village, kan han ikke vente l\u00e6ngere p\u00e5 mig, som har sl\u00e5et min fod p\u00e5 pedalen, og skal have hj\u00e6lp fra en dame i en kiosk, som sm\u00f8rer detergent p\u00e5 s\u00e5ret og forsyner det med et h\u00e6fteplaster formedelst to dollar. Han k\u00f8rer videre mod Venice alene, og jeg s\u00e6tter mig p\u00e5 en b\u00e6nk og nyder udsigten over havnen Marina del Rey med nogle hjuldamperlignende turistb\u00e5de, som ligger til kaj her.\"\"<\/p>\n

Nu bliver turen mere fredelig, da jeg ikke har drengen som et h\u00e6sbl\u00e6sende tr\u00e6kketov h\u00e6ngende foran mig. I helt mit eget tempo sejler jeg afsted p\u00e5 den lille bl\u00e5 cykel og m\u00e6rker duften af lyng og Kaprifolier som slynger sig op ad stakittet ind mod det fredede sanctuarie med Wetland og udrydningstruede sj\u00e6ldne sommerfugle. Cykelstien snor sig ind og ud ad l\u00e5ger ved vejkryds langs den store marina, og drejer s\u00e5 ind p\u00e5 mere og mere bef\u00e6rdede omr\u00e5der og f\u00f8lger tilsidst den brede Pacific Boulevard.
\nMinsanten om ikke en bygning med et stort skilt forkynder ” Venice Ramen”. Her vil jeg spise p\u00e5 tilbagevejen, t\u00e6nker jeg, og gl\u00e6der mig over muligheden for et godt m\u00e5ltid mad. Boulevarden ender vinkelret p\u00e5 den brede strand. Her forts\u00e6tter cykelruten ud mod det egentlige Ocean Walk i selv Venice. Det ber\u00f8mte sted, men her stopper jeg. Vi gemmer det bedste til senere. M\u00e5ske n\u00e5r vi det aldrig, men s\u00e5 har vi dr\u00f8mmen tilbage, og det er m\u00e5ske alligevel det bedste…<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

For ikke at cyklen bliver stj\u00e5let, sl\u00e6ber jeg den ud over sandet og helt ned til strandkanten, hvor jeg stiller den med st\u00f8ttebenet hvilende p\u00e5 min ene sandal, at den ikke v\u00e6lter omkuld. Tager t\u00f8jet af og springer i b\u00f8lgerne, som er surfh\u00f8je og legelystne. Vandet har den helt rigtige temperatur og er Stillehavsrent. Nydelse.<\/p>\n

Sl\u00e6ber cyklen tungt gennem sandet op til stien og p\u00e5begynder hjemturen. Antastes af flere unge damer, som vil have mig til at spise p\u00e5 deres restaurant, men jeg har mine planer, s\u00e5 jeg takker venligt nej. Skal jo have min Ramen!<\/p>\n

Det lille Ramensted er en perle. Simpelthen. Betjent af h\u00f8flige japanere, som serverer mig den bedste vegetariske ramen, jeg nogensinde har f\u00e5et. Langt bedre end i New York og bedre end selv i Sibuya i Tokyo, som der h\u00e6nger et stort billede af p\u00e5 endev\u00e6ggen i restauranten.<\/p>\n

Fredeligt cykler jeg tilbage langs den m\u00e6gtige stillehavsstrand med b\u00e5l i runde krukker, som mexicanske familier laver barbercue ved. Solen g\u00e5r ned, og jorden g\u00e5r op. Himlen er bl\u00e5, og jeg er en prop.
\nNu skal jeg nok holde op!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Klokken er ni om morgenen. Det er fredag. Vi har fire hele og en halv dag tilbage i Los Angeles. Drengen sover. Uret viser at klokken er seks om aftenen hjemme i Danmark. Tid er noget m\u00e6rkeligt noget. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 i g\u00e5r, hvor m\u00e6rkeligt al ting er. Bare det at t\u00e6nke. Hvad er det for noget?
\nI boghandlen i Little Tokyo, hvor vi spiste, s\u00e5 jeg en bog om Zen. Her var begrebet “unsupportet thought” beskrevet som tanke uden en t\u00e6nker. Tanke som optr\u00e6der, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt, og som er frav\u00e6rende, n\u00e5r det ikke er n\u00f8dvendigt. Og hvorn\u00e5r er det s\u00e5 enten n\u00f8dvendigt eller un\u00f8dvendigt, at tanken optr\u00e6der? Det afg\u00f8r \u00f8jeblikket, siger zen. Gennem h\u00e5rd praxis opn\u00e5s indsigten, at ingen g\u00f8ren er n\u00f8dvendig for at indse. \"\"Tv\u00e6rtimod er enhver hensigt, ethvert m\u00e5l en hindring for indsigt. Sk\u00e6gt ikke? Fandme skide sk\u00e6gt. Ligesom at cykle h\u00e5rdt og tr\u00e6de i pedalerne og m\u00e6rke total kraftudfoldelse til det yderste. Og s\u00e5 til sidst bare nyde udsigten helt stille p\u00e5 en stenb\u00e6nk, de har stillet op i sandet. \u00a0Husker bogen : “Zen og kunsten at k\u00f8re p\u00e5 motorcykel” Den blev skrevet i Californien.<\/p>\n

Sent p\u00e5 eftermiddagen kom vi afsted. F\u00f8rst med den r\u00f8de beachbus med 17 stop. For mit vedkommende til pensionistpris p\u00e5 kun en halv dollar. Siden med fire forskellige metrolinier, hvor toget k\u00f8rte i h\u00f8j fart langs en femsporet highway, sammen med hundredevis af store amerikanske biler, der k\u00f8rte i lige s\u00e5 h\u00f8j fart ved siden af. Her sidder fortrinsvis sorte mennesker og der lugter hele tiden af hamp. Det ser ud til at man ryger frit her, s\u00e5 alle er i godt hum\u00f8r og skriger af grin mens vagonnen larmer henover sporene.<\/p>\n

Los Angeles er flad af udstr\u00e6kning kun med skyskrabere i midten. Men den er enorm, den by. Sm\u00e5 eenfamiliehuse spredt ud over et areal s\u00e5 stort som Fyn med bl\u00e5 bjerge der rejser sig i horisonten ind mod land og det bl\u00e5nende stillehav og skyer til den anden side. Jeg m\u00e5ber over udsigten, der farer forbi kupevinduerne. Min s\u00f8n ser “House of Cards”. Jeg vinker til ham og peger ud p\u00e5 det forbipasserende landskab. Han ser op og v\u00e5gner.<\/p>\n

N\u00e5r vi skal k\u00f8be billetter i automaterne, varer det ikke ret l\u00e6nge, f\u00f8r vi kommer op at sk\u00e6ndes over hvem der har ret om hvilke knapper, der skal trykkes p\u00e5. Jeg pr\u00f8ver at stoppe ham, fordi jeg synes det g\u00e5r for hurtigt med at trykke. Hvis vi trykker forkert, f\u00e5r vi jo forkerte billetter. Han er selvsikker og trykker til. Jeg er forsigtig og langsom og hidser mig nemt op, n\u00e5r det g\u00e5r for hurtigt. Det er det med tempoforskel igen. Men vi griner sammen til sidst og f\u00e5r de rigtige billetter og kommer videre. Bagefter ansporer divergenserne til fredelig samtale p\u00e5 en bassinkant i Little Tokyo om generationskl\u00f8ft og den slags. Meget givende og meget smukt her blandt Japanske huse, hvor de s\u00e6lger samurai sv\u00e6rd, som drengen selvf\u00f8lgelig skal hen og pr\u00f8ve. Han drager et sv\u00e6rd, og pr\u00f8ve at stikke mig ned. Jeg farer sammen, mens han griner af mig.\"\"<\/p>\n

Vi spiser Ramen og ris med indbagte rejer og sushi og misosuppe, og skulle egentlig til koncert i Blue Whale Club, men bremses af et skilt med +21. \u00a0\u00c6v, t\u00e6nker jeg, men han er tilfreds. Han gider ikke h\u00f8re jazz. Han er til funk og rap. Generationskl\u00f8ft igen.<\/p>\n

Vi kommer for sent til sidste bus og m\u00e5 g\u00e5 resten af vejen hjem. Det er godt at g\u00e5 efter de lange metroture, og vi hyggesnakker hele vejen de 3 miles.<\/p>\n

I fjernsynet k\u00f8rer de uafbrudt med reportager fra Hamburg, hvor G 20 m\u00f8det for\u00e5rsager store demonstrationer med vandkanoner og stort politiopbud. Trump holder tale i Polen, og lover st\u00f8tte mod Russisk agression ved gr\u00e6nsen. Nordkorea fyrer missiler af, som falder ned i det japanske hav til stor fare for skibsfarten. I USA taler de om atomangreb i Alaska. Trump m\u00f8der Putin i dag. Gud bedre det hele.<\/p>\n

Der er et akvarie ude ved Long Beach. Man kan k\u00f8be “oplevelser” her. Der er 35 “oplevelser” man kan k\u00f8be sig til her i englenes by. Det koster en formue. Bare at komme ud og f\u00e5 en rundtur i Universal Studios i Hollywood koster 175 dollars pr person! Det svarer til ca 1.177 danske kr. Alts\u00e5 2.345 kr for os to. Det kan budgettet slet ikke b\u00e6re. Og hvad er det ogs\u00e5 vi skal se derude? Jeg aner det ikke, og har heller ikke lyst til at springe p\u00e5 den der “oplevelses” vogn. Men det der akvarie koster “kun” 37 dollars per person, og det vil min s\u00f8n godt, og s\u00e5 t\u00e6nker jeg, at det kan vi s\u00e5 godt g\u00f8re. Vi tager den s\u00e6dvanlige r\u00f8de beach-bus nede fra Gran Avenue til 1 dollar for hele turen. Jeg f\u00e5r den for 1\/2 dollar, for jeg er jo pensionist. Skifter til metro p\u00e5 Air\/Lax stationen og fiser med et par skift ad helvede til mellem to highways med en million biler i hver sin retning ud til Long beach, hvor vi st\u00e5r af.<\/p>\n

Der er h\u00f8je marmorglatte monstre, og skilte mod akvariet som vi f\u00f8lger. P\u00e5 vejen passerer vi en k\u00e6mpe t\u00f8nde eller silo med nogle falmede billeder af hvaler p\u00e5malet udenp\u00e5. Det er her de holder sp\u00e6khuggere i fangenskab og tager penge for at fremvise dem ved fodringstid, n\u00e5r de springer op og snupper en levende s\u00e6lunge i luften, som hvalfangevogteren kaster ud. S\u00e5 klapper folk over de “dygtige” dyr, som er n\u00e6sten lige s\u00e5 intelligente som os mennesker. Jeg gyser. Gudskelov bliver drengen s\u00e5 afskr\u00e6kket ved indgangen til akvariet af hundredevis af skoleb\u00f8rn,som skal st\u00e5 og trykke n\u00e6serne flade mod glasset ind til fiskene, at han opgiver, og vi sparer 2×37 dollar, som i stedet bliver br\u00e6ndt af i en pizzarestaurant med k\u00e6mpe stenovn og en servil tjener, der forklarer os, at pot nu er legaliseret i Californien, da vi n\u00e6vner, at der lugter af marijuana overalt, hvor vi g\u00e5r.<\/p>\n

Ude p\u00e5 spidsen af Pieren st\u00e5r et fyrt\u00e5rn med billeder af \u00a0Hovard Huges mastodont af en vandflyver med 8 motorer, som i trediverne landede her i havnen, og ovre ved den modsatte kaj ligger minsanten oceandamperen Queen Mary, som fungerede som troppetransportskib under anden verdenskrig, og var en efterf\u00f8lger til Titanic. Hvad siger I s\u00e5?
\nVi er i verdens\u00a0centrum, ser det ud til.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"\u00a0<\/span><\/p>\n


\n<\/span>Stranden er flad og kedelig, og jeg falder om og snakker med et par store havm\u00e5ger, som forg\u00e6ves fors\u00f8ger at finde noget spiseligt i de plasticposer folk har forladt. Jeg r\u00e5ber til dem, at de skal lade v\u00e6re. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 alle de d\u00f8de havfugle, man finder med plasticstumper i maven. M\u00e5gerne er ligeglade, og jeg gr\u00e6mmes.<\/p>\n

Bussen er atter en gang g\u00e5et, og vi m\u00e5 g\u00e5 de 3 km hjem, hvilket er godt, for s\u00e5 passerer vi en \u00e5ben Ralps k\u00e6mpebutik, hvor vi tanker op med juice og cornflakes. I fjernsynet udveksler Putin og Trump h\u00e5ndtryk. Fornyet h\u00e5b for verden?<\/p>\n

Venice igen. Nu med afgang om formiddagen, s\u00e5 vi kan bade og slappe af undervejs. Der er bare den lille hage, at k\u00e6den er l\u00f8s p\u00e5 min s\u00f8ns cykel og sprunget af en gang p\u00e5 vej ned ad en bakke, s\u00e5 han ikke kunne bremse, og det blev farligt. Han reddede sig dog ved at k\u00f8re ind i en sandbanke, som standsede ham. Bakkerne her er stejle, og vi f\u00e5r ofte \u00a0god fart p\u00e5. Nok 60 km i timen, og det er ikke rart, n\u00e5r man s\u00e5 ikke kan bremse foran et vejkryds med biler. Han siger, at det g\u00e5r nok. Han satte selv k\u00e6den p\u00e5 igen, men den er l\u00f8s, s\u00e5 jeg siger, at det g\u00f8r det ikke. P\u00e5 vej mod stranden og Venice finder vi en v\u00e6rkt\u00f8jshandler, hvor vi k\u00f8ber en crome vanadium “Do it best” fastn\u00f8gle nr. 15, der lige netop passer til boltene p\u00e5 baghjulet, som l\u00f8snes og k\u00e6den sp\u00e6ndes, og vi k\u00f8rer lettede videre.<\/p>\n

Det er bagende varmt. Solen styrter ned over os med br\u00e6ndende str\u00e5ler, som forhindres adgang med s\u00f8nnens faktor 30 solcreme, som han har f\u00e5et af en kammerat i Danmark. Jeg s\u00e6tter min bl\u00e5 tr\u00f8je op over min kasket, s\u00e5 den l\u00e6gger sig ned over nakken, mod solen, som br\u00e6nder og svier ulideligt. Vi g\u00f8r holdt i Fishermans Cove og s\u00e6tter os p\u00e5 en b\u00e6nk med udsigt over den lille fiskerhavn, mens vi med hver sin halve hovedtelefon i \u00f8ret h\u00f8rer Otis Redding synge: “Sitting on the dock of the bay”<\/p>\n

Efterh\u00e5nden som vi kommer l\u00e6ngere ned ad Pacific Boulevard bliver trafikken t\u00e6ttere. Bilerne ligger i k\u00f8, og vi er lykkelige, da vi drejer af ved den f\u00f8rste palme, og k\u00f8rer ud p\u00e5 cykelstien, hvor de store stinkende amerikanske firehjulstr\u00e6kkere ikke m\u00e5 komme. Det er l\u00f8rdag, og her er mange mennesker. Farverige hippier og slaskede unge afroamerikanere med h\u00e5ret sat p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der. Vi k\u00f8rer lidt ad cementvejen, og stopper ved en lille arena med breakdance og rap, som han bliver tiltrukket af. Jeg sidder ved siden af en \u00e6ldre herre, som indhyller mig i en sky af afbr\u00e6ndt weed. Det er overalt, og alle ryger. Blot ikke jeg. Har ikke lyst. Kender alt til den plante. Har jo selv dyrket den, og set den vokse op. Den er levende og v\u00e6rdifuld, som alt andet i denne verden, som behandles med omtanke.
\nVi tuller videre p\u00e5 vore bl\u00e5 cykler sammen med alle de andre p\u00e5 hver deres m\u00e6rkelige k\u00f8ret\u00f8j. Der er dem, der st\u00e5r op p\u00e5 to hjul, som bringer dem frem. S\u00e5 er der dem, som k\u00f8rer p\u00e5 sm\u00e5 elscootere, der fiser afsted i stor fart. S\u00e5 er der dem, der st\u00e5r p\u00e5 et stort trehjulet stativ, som de f\u00f8rer frem med rokkende bev\u00e6gelser, og s\u00e5 er der alle dem p\u00e5 elcykler og mountainbikes med elmotor, som ikke tr\u00e6der i pedalerne, som man jo skal i Danmark, men bare sidder afslappet og lader sig befordre. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig alle os p\u00e5 almindelige cykler.<\/p>\n

Skaterbanen er opfyldt af novicer, som hele tiden falder, s\u00e5 det gider vi ikke se p\u00e5, og k\u00f8rer videre langs den brede strand hen til en lille sm\u00f8ge, hvor der sidder en ferm guitarist og spiller aldeles virtuost og lokkende, hvorfor vi sl\u00e5r os ned. Der er ogs\u00e5 et udsalg af vraps med veganerindhold til mig og k\u00f8dmad til s\u00f8nnen, samt smoothies ad libitum. “Californication” blev optaget her, og jeg fort\u00e6ller om den endel\u00f8st gr\u00e6nseoverskridende serie, som han passende kan g\u00e5 i gang med, n\u00e5r han er f\u00e6rdig med “House of Cards”<\/p>\n

-Skygge! r\u00e5ber jeg, og finder en tr\u00e6parasol, vi kan sidde under sammen med en sk\u00e6v indf\u00f8dt, som fort\u00e6ller om hajer og jellyfish og de sindsygt farlige portugisiske s\u00f8m\u00e6nd med lange tentakler, som snor sig om arme og ben p\u00e5 de sv\u00f8mmende folk, og dr\u00e6ber dem med gift.
\n-Hvis der er r\u00f8dt flag, siger han, s\u00e5 skal I ikke g\u00e5 ud og bade!
\nLidt efter l\u00e6gger han sit hoved p\u00e5 tr\u00e6bordet og falder i s\u00f8vn. S\u00e5 g\u00e5r vi ud og bader, for der er ikke noget r\u00f8dt flag at se.<\/p>\n

Da vi skal afsted igen, er drengens cykel med et puf punkteret i varmen. Ford\u00e6kket er fladt. Gode r\u00e5de er dyre. Skal vi g\u00e5 hjem. Der er langt. Ovre p\u00e5 den anden side af vejen ligger en cykeludlejer. Vi sp\u00f8rger ham, om han vil hj\u00e6lpe os, men han er sk\u00e6v, og siger han ikke har tid. Vi kan k\u00f8be en ny slange for 7 dollar, og gudskelov er det forhjulet, og jeg har jo den nye fastn\u00f8gle, s\u00e5 vi skifter slangen. Den gamle havde et stort hul. Det g\u00e5r rimeligt nemt ved f\u00e6lles hj\u00e6lp, og snart ruller vi videre.<\/p>\n

Han vil til Santa Monica, for der er en park, vi skal se, og jeg k\u00f8rer n\u00f8dtvungent med i den stegende hede. Her er tr\u00e6ningsudstyr med klatretov og trapez ringe. Lige noget for den muskelst\u00e6rke unge mand! Han klarer 7 armh\u00e6vninger i et stativ. Lige s\u00e5 mange, som en bringebred svensker med sved p\u00e5 panden opn\u00e5r. S\u00e5dan er det med de unge mennesker. De vil konkurrere om alting.
\n-Lad dem, siger jeg, og betragter det hele med oph\u00f8jet ro. -Bare jeg kan sidde i skygge. Det er nok for mig.<\/p>\n

P\u00e5 hjemvejen k\u00f8ber jeg en panamahat. S\u00e5dan een har jeg altid \u00f8nsket mig, og den bliver godkendt af min unge s\u00f8n, som den ogs\u00e5 kl\u00e6r p\u00e5 den sefie han tager med den p\u00e5. Musik er der alle steder. Is\u00e6r trommeslagerne blive vurderet af ham, da han selv spiller tromme. Vi h\u00e6nger ud i timevis, mens solen g\u00e5r ned over de californiske bjerge, som flammer op i rosa og lysebl\u00e5, mens folk falder til ro i gr\u00e6sset med joints i h\u00e6nderne og k\u00e6rlighed \u00a0 i\u00a0\u00f8jnene.\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Ramen i “Venice Ramen” skal han pr\u00f8ve p\u00e5 min anbefaling, og bliver heller ikke skuffet. Is\u00e6r ikke, da han f\u00e5r lov at drikke endnu en diet coke af sin far. Da han vil have flere, siger jeg stop, og det raser han lidt over,men bliver god igen. P\u00e5 vej hjem gennem nattem\u00f8rket cykler vi forbi hundredevis af store b\u00e5l p\u00e5 stranden omgivet af fester med h\u00f8j musik og grill og fyrv\u00e6rkeri.<\/p>\n

Hollywood, Hollywood, det skal man da til, n\u00e5r man er i Los Angeles. Ellers har man slet ikke v\u00e6ret der. Slet ikke. S\u00e5 afsted igen med metro r\u00f8d, bl\u00e5 og gul linie langs de mange, mange biler der altid k\u00f8rer d\u00f8gnet rundt som en vifte af adf\u00e6rd omkring byen. Syg adf\u00e6rd.
\nDer skulle if\u00f8lge bogen: “111 places i Los Angeles that you truly must not miss” \u00a0v\u00e6re et crossroads of the World p\u00e5 Sunset Boulevard, som man \u00f8jensynlig burde se, og derfor er det vores f\u00f8rste m\u00e5l p\u00e5 denne dag, hvor “Hollywood Highland” skal udforskes. Men s\u00e5 siger manden i h\u00f8jtaleren, at man skal af i Hollywood Vine og ikke highland, hvis man vil se “Walk \u00a0of fame”, og hvem vil ikke gerne se \u201cWalk of fame\u201d? S\u00e5 der st\u00e5r vi af. M\u00e5ske ligger Sunset Boulevard ikke langt derfra med min “Crossroad of the World\u201d,t\u00e6nker jeg. S\u00e5 vi g\u00e5r bare derhen efter denne \u201cwalk\u201d.\"\"<\/p>\n

Der ligger 2500 stjerner neds\u00e6nket i asfalten, st\u00e5r der udfor fru Lopez stjerne. Hun er nr 2501. Og derefter kommer Marilyn Monroe og derefter kommer Charlie Chaplin og derefter komme Bud Holliday og derefter kommer John Lennon osv ad libitum og vi b\u00f8jer nakken i \u00e6rb\u00f8dighed over alle disse celebrities, d\u00f8de som levende, hvis stjerner vi f\u00e5r lov at betr\u00e6de.<\/p>\n

Nok er nok, og vi begiver os mod Sunset Boulevard og vores monument. Her passerer vi imidlertid en s\u00e6rlig restaurant, som skilter med Amerikas bedste burger samlet i en club p\u00e5 tyve ialt.
\n-Det m\u00e5 sandelig v\u00e6re godt, siger vi i kor, og det er det osse. Drengen indtager en k\u00f8dsaftdryppende herlighed p\u00e5 et pund, mens jeg f\u00e5r en salat. med marinerede sm\u00e5fisk. Uhm.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

M\u00e6tte og tilfredse g\u00e5r vi ad Sunset og st\u00f8der p\u00e5 et supermarked i musik. Plader og cd’er t\u00e5rner sig op i en m\u00e6gtig hal med billeder og plakater af alle store navne gennem tiderne i Amerikansk musik. Blues, country, rock, Bernstein, musical og jazz, funk og rap. Selv Warhols bananplade med Nico f\u00e5s i str\u00e5lende nyoptryk. Vi tilbringer flere timer her, og min s\u00f8n k\u00f8ber en bog om mytologi. Men s\u00e5 er der vist heller ikke mere. Jo, og nogle store plakater med “Game of Thrones” som starter om en uge p\u00e5 HBO.<\/p>\n

-Jeg vil op og se ud over byen, for at finde min Crossroad of the World! r\u00e5ber jeg, men turen er for stejl, og vi vender om. Tager i stedet ind til centrum, hvor s\u00f8nnen har set en Mall, han vil bes\u00f8ge for at se p\u00e5 sko.
\nD\u00e9r er der gudskelov en Starbucks caf\u00e9, som er hvad jeg tr\u00e6nger til, mens han g\u00e5r p\u00e5 opdagelse i stormagasinet. Bag mig sidder et dansk \u00e6gtepar. De opdager, at vi er danskere, og indleder en samtale, som s\u00f8nnen forsvinder fra, da den hurtigt handler om t\u00e6nder og tandpleje.
\nDamen har f\u00e5et lavet for 100.000 kr implantater \u00a0i Polen, som hun fort\u00e6ller i detaljer om, da hun f\u00e5r at vide, at jeg er tandl\u00e6ge. De er dog meget s\u00f8de. Hun blev enlig mor til to store b\u00f8rn og \u201cfandt gudskelov en mand med tegnebogen i orden,\u201dsom hun siger, s\u00e5 hun kunne f\u00e5 lavet sine t\u00e6nder i Polen, og smile til ham igen. Manden siger ikke noget. Han er genert og nikker venligt til hendes beretning. De kommer fra San Francisco og Rocky Mountains og Nevada og Las Vegas med afslutning i Los Angeles p\u00e5 en 10 dages rejse, som mandens mor har givet dem. Hun sidder oppe p\u00e5 hotellet og venter, siger de. Jeg st\u00f8nner indvendig. Alt dette p\u00e5 10 dage. Hvordan kan de?<\/p>\n

Vi kan ikke mere. Det er helt tydeliget. Vi er godt tr\u00e6tte og g\u00e5r i Ralps p\u00e5 hjemvejen og k\u00f8ber \u00e6bler, banan og slik. Fjernsynet er elendigt her. Det er et Apple Tv. Det skal man alts\u00e5 ikke k\u00f8be. Det g\u00e5r i st\u00e5 hele tiden, og jeg vil se Trump og Putin, og m\u00e5 n\u00f8jes med at kigge p\u00e5 min egen lille iPad. \u00a0Det ser ud til, at Trump er blevet sn\u00f8ret af Putin. Han opgiver at kritisere ham for indblanding i valget. Kommentatoren siger, det var en stor sejr for Putin, som efterf\u00f8lgende sm\u00f8rer tykt p\u00e5 i sin beskrivelse af Trump, som han kalder et “analytisk geni”. Det er noget den selvglade Trump kan lide at h\u00f8re. Nu hvor han er blevet kritiseret s\u00e5 meget p\u00e5 hjemmefronten, kommer Putin ham til unds\u00e6tning. S\u00f8nnen har i \u00f8vrigt haft kontakt til Rusland f\u00f8r valget. \u00a0Er det en tak for hj\u00e6lpen fra Trumps side? Svaret bl\u00e6ser i vinden, og Bob Dylan spiller i Texas. Stadigv\u00e6k. Amerika, Amerika!<\/p>\n

S\u00e5 skal vi hjem, hvad “hjem” s\u00e5 end er for noget. Min pl\u00e6ne tr\u00e6nger til at blive sl\u00e5et. Det g\u00f8r min h\u00e6k ogs\u00e5. Klippet. S\u00f8nnen skal til Jylland og m\u00f8des med gamle efterskolekammerater, og da jeg skal over og have en ekstra solcelle til \u201cCalifornia\u201d camperen i Tilst ved \u00c5rhus, har jeg lovet at k\u00f8re ham.<\/p>\n

Vi skal v\u00e6re ude af huset i morgen kl. 11 sharp, og m\u00e5 derfor tage til lufthavnen meget tidligere end n\u00f8dvendigt. Da vores fly til Z\u00fcrich og Kbh f\u00f8rst g\u00e5r 19.20 bliver vi n\u00f8dt til at opmagasinere vores bagage derude og s\u00e5 drive rundt p\u00e5 m\u00e5 og f\u00e5.
\nJeg cyklede ned til stranden i en b\u00f8lge af varm luft her til formiddag og sv\u00f8mmede ud i Stillehavets klare vand, da pludselig, som ud af intet, en st\u00f8rre flok delfiner dukkede op t\u00e6t ved mig. De legesyge dyr sv\u00f8mmede i formation forbi og hilste med snude og rygfinne over vandet. Jeg r\u00e5bte hall\u00f8j til dem af gl\u00e6de over synet, og de svarede ved at sm\u00e6kke halerne i vandoverfladen med et spr\u00f8jt.
\nTre unge mennesker, som sad p\u00e5 en klippe og hang med deres mobiltelefoner, sagde at de ingenting havde set, da jeg begejstret spurgte dem:
\n-S\u00e5 I alle delfinerne?
\nDe gloede ud p\u00e5 vandet, men da var delfinerne selvf\u00f8lgelig v\u00e6k.<\/p>\n

Det var kun mig, der s\u00e5 dem. Det var \u201cmine\u201d delfiner i det \u00f8jeblik. Noget m\u00e6rkeligt noget, men jeg blev bare s\u00e5 glad over at se dem.
\nEn due, som kom forbi, gik n\u00e6rmere, helt t\u00e6t hen ved mig, som jeg stod der med mit bl\u00e5 badeh\u00e5ndkl\u00e6de om livet. Den s\u00e5 op og nikkede.
\n-Jeg s\u00e5 dem ogs\u00e5, sagde den, og pikkede lidt i sandet efter et stykke bananskr\u00e6l som nogen havde efterladt. S\u00e5 var vi to om de delfiner.<\/p>\n

Mens han s\u00e5 delfiner, og lidt efter spillede s\u00e5 p\u00e6nt p\u00e5 sin mundharpe, hvis toner gled ud over havet til alle som gad h\u00f8re, cyklede hans unge s\u00f8n afsted mod Manhattan Beach, for at k\u00f8be sig et par flade, sorte sko som han skulle bruge, n\u00e5r han spiller fodbold.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Independence day 1776 USA 4 july Det hele er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tempo. Kan vi holde tempoet, og er der overhovedet noget tempo at holde? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at min s\u00f8n har travlt, og jeg har ikke travlt. Det burde vel egentlig v\u00e6re omvendt. Han er ung og har masser af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-442","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/442","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=442"}],"version-history":[{"count":29,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/442\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1993,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/442\/revisions\/1993"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=442"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=442"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=442"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}