![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/image-1-300x224.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
8 timer fl\u00f8j vi mod solen, som derfor aldrig gik ned, f\u00f8r vi landede i et flammehav af r\u00f8dt og orange i Kennedy International Airport. Skylinen med Empire State Building som blinkende vartegn blev foreviget p\u00e5 \u00a0min s\u00f8ns iphone7 i timelab mode mens den store Boing 747 tungt n\u00e6rmede sig jorden i rasende fart. De store villaer og golfbanerne i Brooklyn l\u00e5 og vidnede om rigdom og magt udenfor flyets vinduer.
\nVi var tr\u00e6tte og radbr\u00e6kkede efter tiden med sammenkr\u00f8llede ben i de sn\u00e6vre flys\u00e6der, da vi med flere hundrede andre rejsende stimlede sammen foran Border Kontrol.
\nLangsomt sneglede k\u00f8en sig frem mod de h\u00f8je diske, hvor m\u00f8rke alvorlige m\u00e6nd skulle afg\u00f8re vores sk\u00e6bne. Om vi kom ind i det forj\u00e6ttede land USA eller ej. Det gik nemt for alle, vi s\u00e5, at komme igennem med pas og Esta i h\u00e5nden, s\u00e5 vi blev mere rolige og troede, det nok skulle g\u00e5. Det blev vores tur,og s\u00f8nnen gik glat igennem med sit fine Esta papir. Han fik taget fingeraftryk og irisanalyse, og s\u00e5 blev det min tur. Med bankende hjerte fremlagde jeg mit nye visum i mit pas og erkl\u00e6ringen om, at vi ikke havde gr\u00f8ntsager med ind i landet, og at jeg ikke havde haft kontakt med husdyr (heste p\u00e5 Bornholm, hm.) \u00a0den sidste m\u00e5ned. S\u00e5 skulle der tages fingeraftryk, og her begyndte vanskelighederne. Det virkede \u00f8jensynlig ikke, eller osse var der noget andet i vejen, for den m\u00f8rke mand rynkede brynene og gav sig til at taste noget ind i sin computer, mens jeg (den tidligere narkofange) begyndte at f\u00e5 en lettere f\u00e6ngselspsykose med sved p\u00e5 panden og rystende h\u00e6nder. S\u00e5 rev han mit pas til sig og slog en stor gul streg hen over tolderkl\u00e6ringen, hvorefter han rejste sig. (Det var f\u00f8rste gang, det var sket, s\u00e5vidt jeg havde set, at en borderkontroll\u00f8r havde forladt sin pult). \u00a0Han gik ud foran mig og sagde, at det var n\u00f8dvendigt med en mere omfattende unders\u00f8gelse, og f\u00f8rte mig over i et stort lokale, hvor der sad fire betjente, som han rakte mit pas og den note, han havde skrevet. Vi blev b\u00e6nket foran disse dommerlignende m\u00e6nd med skilte p\u00e5 skuldrene, s\u00f8nnen og mig. Jeg var som gel\u00e9, og drengen helt bleg i ansigtet.
\n– S\u00e5 skulle det alts\u00e5 ske alligevel, sagde jeg til ham.
\n– Hold din k\u00e6ft, svarede han.
\nDet var s\u00e5 den USA tur, t\u00e6nkte jeg, og spekulerede p\u00e5, hvordan vi skulle f\u00e5 et fly tilbage. Vi var begge helt overbevist om, at turen var slut, og vi ville blive sendt tilbage. Der gik en halv time som var et helvede. S\u00e5 kom en kvinde ind med mit pas og papirer og kaldte mig op. Hun spurgte mig, hvad jeg skulle i USA, og med svag stemme svarede jeg, at vi var turister og ville opleve landet. Hun rakte mig mit pas med et venligt smil og sagde:
\n-Velkommen til USA!
\nBagefter, da vi kom udenfor, faldt vi hinanden om halsen, drengen og jeg. Vi var ellevilde af gl\u00e6de, ovenp\u00e5 den halve time med tvivl om vi var k\u00f8bt eller solgt. \u00a0Pyha!<\/p>\n
Vi fandt vores internet, og google fandt det bl\u00e5 Airline tog, og en h\u00f8j herre af afroamerikansk afstamning med bl\u00f8d hat og store t\u00e6nder fandt os i vores vildfarne \u00f8jne og f\u00f8rte os mod Jamaica station, hvor en anden afroamerikansk herre i politiuniform fandt os, og f\u00f8rte os hen til toget mod Penn Station, hvor en st\u00e6rkt sminket dame med affarvet h\u00e5r og hvide l\u00e5r under den korte nederdel satte os ind i de forbipasserende stationers navne, f\u00f8r vi endelig ankom til Penn, hvor vi skiftede til tog nr 3 mod 148 street dybt inde i Harlems hjerte.<\/p>\n
Toget eller subway som det jo var, slingrede gennem de lange r\u00f8r med hektiske opbremsninger og vild acceleration, mens f\u00f8reren p\u00e5 et uforst\u00e5eligt amerikansk skreg navnene p\u00e5 de mange stop undervejs. Ved endestationen steg vi ud, og begav os ad sodsv\u00e6rtede trapper op p\u00e5 en skummel gade, hvor min s\u00f8ns iphone viste os vej til et hus, vi troede var vores bestemmelsessted. Der duftede lifligt i kvarteret af hamp og affald, som var stablet op p\u00e5 fortovet i store sorte plastiks\u00e6kke. M\u00f8rke m\u00e6nd med rastah\u00e5r og musik i maven tilb\u00f8d dope, som vi afslog. Vi satte os udenfor huset og pr\u00f8vede at komme i kontakt med David, vores v\u00e6rt, pr telefon, for d\u00f8ren var l\u00e5st og mikrofonen ved siden af g\u00e5et i stykker.<\/p>\n
Telefonnummeret han havde givet os virkede ikke. Klokken var over et amerikansk tid og syv om morgenen dansk. Vi havde nu ikke sovet et d\u00f8gn, og var flade. Intet virkede.
\nDa tr\u00e5dte en v\u00e6ldig kvinde af afroamerikansk herkomst ud under tr\u00e6erne. Hun fremdrog en mobiltelefon af enorm st\u00f8rrelse, fik adressen og p\u00e5pegede straks at vi var det forkerte sted. Det var slet ikke Davids hus, vi sad ved. Med v\u00e6rdige skridt f\u00f8rte hun os rundt om et stakit og ind i en lille g\u00e5rdhave med frodige dybtgr\u00f8nne buske. Hun pegede p\u00e5 en d\u00f8r, hvor der hang en \u00a0gul seddel \u00a0med en velkomsthilsen fra David.<\/p>\n
Mirakel! Vi var der. P\u00e5 6 sal stod en lille ferm b\u00f8sse og tog imod os.
\n-Hey, and welcome, that took some time, sagde han, og f\u00f8rte os p\u00e5 plads i sin veudstyrede lejlighed. Vi faldt om p\u00e5 den store seng og sov p\u00e5 sekundet. Godnat New York. Og god dag.<\/p>\n
Min s\u00f8n sover som en sten. Jeg kan ikke sove l\u00e6ngere. Klokken er ni. Jeg st\u00e5r op. M\u00e5 ud og se, hvor vi er. Tager korte bukser og den bl\u00e5 t shirt p\u00e5 og putter to tyvedollarsedler i lommen. M\u00e5 ned og finde et sted og k\u00f8be noget morgenmad. Eller en kop kaffe. P\u00e5 vej ned ad trappen bliver jeg k\u00e6rligt omfavnet af en fuld rastafarianer. Ingen vold. Bare k\u00e6rlighed. Ude p\u00e5 gaden sidder flere sorte folk og h\u00f8rer musik og ryger. De griner til mig og byder p\u00e5 et blow. Jeg griner tilbage, og ryster p\u00e5 hovedet. I det lille marked sm\u00f8res der sanwich med tyk mayonaise, skinke og tomat. R\u00e6kkes over disken til den gamle mand, som med rystende h\u00e6nder betaler en dollar for maden. Hylderne er fyldt med chips og sm\u00e5 kager i cellofan. Jeg k\u00f8ber et br\u00f8d og en d\u00e5se kokosm\u00e6lk. Betaler med en tyvedollarseddel og f\u00e5r 18 dollar tilbage. G\u00e5r op og finder ud af, at den anden tyvedollar er v\u00e6k. Fandens osse, t\u00e6nker jeg. Den er nok r\u00f8get ud af bukserne, da jeg betalte.
\nBestj\u00e5let er jeg i hvert fald ikke. Min s\u00f8n er v\u00e5gnet. Vi g\u00f8r boet op. Jo, det er rigtigt, vi mangler tyve dollar. \u00a0\u00c6v.<\/p>\n
Drengen g\u00e5r ud alene. Det vil han. Jeg er lidt bekymret. Bliver han v\u00e6k, ligesom den gang i Firenze, hvor vi pludselig ikke kunne finde ham. N\u00e5, han er 17 og en klog ung mand. S\u00e5 jeg vinker farvel, og l\u00e6gger mig til at sove. Kl 1 v\u00e5gner jeg, og han er stadig ikke kommet tilbage. Nu bliver jeg nerv\u00f8s. Det er et farligt kvarter, vi bor i. Er han blevet overfaldet? Tankerne flyver gennem mit hoved. Jeg l\u00e6gger mig lidt igen, men kan ikke finde ro. Sender en sms, men han svarer ikke. Han har nok heller ikke noget net, t\u00e6nker jeg. S\u00e5 kigger jeg i min iPad. Hov, der er mail fra ham:
\n\u201cHj\u00e6lp! Jeg sidder ude p\u00e5 trappen og kan ikke komme ind! \u00a0Kan ikke l\u00e5se op!\u201d skriver han.
\nJeg skynder mig til hovedd\u00f8ren. Der sidder han ude.
\n-Endelig\u00a0fik du min mail, siger han.- Jeg har siddet her i over en time, \u00a0n\u00f8glen virkede ikke.
\nJeg \u00e5nder lettet op, og f\u00e5r ham ind. Han smiler til mig og siger:
\n-Ved du hvad jeg fandt?
\nJeg tror n\u00e6sten ikke mine egne ord, da jeg sp\u00f8rger:
\n-De tyve dollars?
\n-Ja, svarer han. -De l\u00e5 p\u00e5 gaden, jeg samlede dem op.
\nFantastisk. I Harlem blandt sk\u00e6ve eksistenser fik min nye tyvedollarseddel lov at blive liggende! Han r\u00e6kker sedlen til mig. Jeg r\u00e6kker den tilbage til ham.
\n-Det er din findel\u00f8n, siger jeg.<\/p>\n
Solen skinner fra en skyfri himmel. Det er 30 grader i skyggen. Aircondition anl\u00e6gget k\u00f8rer hele natten p\u00e5 fuld kraft. Ellers kan vi ikke sove.
\nIkke bange. Ikke bange, lyder det hele tiden inde i mine tanker. Nej.
\nFor\u00a0Greenwich Village ligger p\u00e5 ruten fra Lexington Av. til 148. street, hvor vi bor. Toget blev ramt af en afsporing samme dag vi ankom. I myldretiden. 37 passagerer \u00a0kom alvorligt til skade. Nogle arbejdere havde glemt v\u00e6rkt\u00f8j \u00a0p\u00e5 skinnelegemet. S\u00e5 r\u00f8g toget af. Det er vores tog hver dag ind til byen. Noget gammelt lort. Slidt og forfaldent.<\/p>\n
Vi skal afsted. K\u00f8rer med de blanke aluminiumsvogne i fuld fart, mens en s\u00f8d ung pige, jeg sp\u00f8rger, give besked om , hvor vi skal af for at komme til East Village. Vi hopper af toget og skifter til et andet, og er lidt efter oppe p\u00e5 gaden i et kvarter med lave huse og menneskemylder. Vi har togkort som vi fylder op p\u00e5 stationen. F\u00f8rst svirper drengen, s\u00e5 svirper jeg, og han \u00a0klager altid over, at jeg svirper for langsomt. S\u00e5 m\u00e5 jeg svirpe om igen, og s\u00e5 g\u00e5r vinkelr\u00f8rene endelig fri, og jeg kan komme ud.<\/p>\n
Her er en gade, vi g\u00e5r p\u00e5:
\nJeg t\u00e6nker kaffe. Drengen t\u00e6nker p\u00e5 sko. Han har f\u00e5et besked fra sin s\u00f8ster om at k\u00f8be ind i New York. Nok osse sko til hende. Jeg f\u00e5r gennemtvunget, at vi g\u00e5r p\u00e5 7\/11 for en kop kaffe og en brownie. Han vil ingenting have. Han vil have sko. S\u00e5 bliver vi enige om, at han g\u00e5r i skobutik, mens jeg sidder p\u00e5 et r\u00e6kv\u00e6rk p\u00e5 den modsatte side med min kaffe i h\u00e5nden og ser. Ser p\u00e5 alle disse mennesker af alle afskygninger, som str\u00f8mmer forbi hele tiden. \u00a0Husker filmen “Skygger” af John Cassavetes. S\u00e5dan er det her. Skygger og lys som bliver til farver og lyd. Ansigter og sj\u00e6le. Nogle fanger mine \u00f8jne. Alle slags bev\u00e6gelser. Den gamle kridhvide mand, som n\u00e6sten ikke kan g\u00e5. Med sine s\u00e5r i ansigtet. Den unge japanske kvinde, som selvsikkert g\u00e5r forbi med sine h\u00f8je h\u00e6le og sin vrikkende numse. Den sorte fyr som danser afsted til musikken i sine hovedtelefoner. Den hvidh\u00e5rede, ansigtsl\u00f8ftede stramme dame med d\u00f8de \u00f8jne. Jeg ser det hele og drikker kaffe til, mens \u00a0han ser p\u00e5 sko. S\u00e5dan har vi vores arbejdsdeling p\u00e5 turen. S\u00e5 kommer han over. Alle skoene var for sm\u00e5. Det er vist osse noget med, at han skal k\u00f8be til en kammerat, s\u00e5 han kan s\u00e6lge og tjene lidt penge, for sko er billigere her. De fine m\u00e6rker.
\n-Du skal v\u00e6re forretningsmand, siger jeg. -Det er det du skal v\u00e6re.
\nHan griner lidt. Usikkert. S\u00e5 g\u00e5r vi videre.<\/p>\n
Broen over Hudson River er pakket med biler. Vi bev\u00e6ger os v\u00e6k fra str\u00f8mmen og sydp\u00e5 ind i Lover East side og East Village. Butikkerne bliver mere snuskede nu. Weed dufter der af overalt. Her taler alle spansk. Duft af branket k\u00f8d b\u00f8lger i den varme luft. Vi er p\u00e5 vej til Chinatown.<\/p>\n
Alt er kinesisk. I en k\u00e6lderhals h\u00e6nger et skilt med ordet “Ramen”, men de \u00e5bner f\u00f8rst kl. 18, s\u00e5 vi bliver enige om at komme tilbage senere og spise der. Det skulle v\u00e6re New Yorks bedste ramensted, st\u00e5r der p\u00e5 et udklip fra New York Times. Det er en aftale, og vi driver dybere ind i kvarteret til en bar, hvor vi s\u00e6tter os og drikker iskold mangojuice. Min s\u00f8n g\u00e5r en lille tur alene. Jeg slapper af. Senere havner vi midt i en kinesisk park med et tempel, hvor en gruppe mennesker laver tai chi oppe p\u00e5 taget.
\nI en rundkreds sidder de og spiller mahjong, \u00a0de sm\u00e5 gamle m\u00e6nd med deres smalle \u00f8jne og koncentrerede blik. Lidt v\u00e6k derfra underholder 3 alvorlige musikanter med sk\u00e6rende lyde i fremmede tonearter fra tostrengede violinlignende instrumenter, mens en \u00e6ldre herre synger til med h\u00f8j skinger r\u00f8st.
\nMin s\u00f8n st\u00e5r op ad et hegn og ser dem spille fodbold ovre p\u00e5 den anden side.<\/p>\n
klokken er 6 og vi spiser en aldeles udm\u00e6rket ramen i store sk\u00e5le, mens kokkene bag den lange disk arbejder for \u00f8jnene af os. Vi g\u00e5r styrket ud i den bl\u00e5 time i et New York, der viser sig fra sin magiske side. Skatere p\u00e5 sprigvandskanten bliver filmet af et tv-hold, og House of Justices facade gl\u00f8der i lyset fra den nedg\u00e5ende sol. De majest\u00e6tiske bygninger har overflade som levende hud. Vi er p\u00e5 vej til Ground Zero. Vi er p\u00e5 vej mod undergangen, mens vore hjerter jubler af lykke i denne by skabt af hele det menneskelige spektrums kreativitet.<\/p>\n
I et firkantet sort hul str\u00f8mmer vandet ned fra det enorme kvadrats fire sider. P\u00e5 kanten af dybet er indgraveret navnene p\u00e5 ofrene. Vi st\u00e5r og ser ned i m\u00f8rket. Over os st\u00e5r det f\u00f8rste af de planlagte fire t\u00e5rne til det nye World Trade Center. Som et trodsigt udsagn folder taget over memorialbygningen sig beskyttende ud. Som en englevinge.
\nJeg siger ikke noget. Det g\u00f8r min s\u00f8n heller ikke.<\/p>\n
Grand Central Station. Mein Gott. Selvf\u00f8lgelig !
\nVi har set den p\u00e5 utallige film. Skal derhen, men f\u00f8rst m\u00e5 jeg ned og k\u00f8be noget morgenmad. Drengen sover s\u00f8dt, og jeg lister ud og ned gennem den gr\u00f8nne korridor af planter og h\u00f8je tr\u00e6er af en art, vi ikke kender. Amerikansk. Vi er i \u201cAmerika\u201d, for s\u00f8ren!
\nSupermarkedet er stort med hylder, der bugner af farvestr\u00e5lende indpakket gods. K\u00f8ber m\u00e6lk, yougurt, Frosty Flakes med chocolate og selvf\u00f8lgelig br\u00f8d, peanutbutter og jam. R\u00f8d boisenb\u00e6rjam. Og stavrer med min plasticpose op ad de slidte trapper til Davids lejlighed, hvor s\u00f8nnen er v\u00e5gnet og ligger i sengen og ser 25. afsnit af House of Cards!
\nVi spiser i den blankpolerede mahogni spisestue.<\/p>\n
David kommer frem fra sit skjul. Jeg sp\u00f8rger, om han er gay. S\u00e5 f\u00e5r vi det p\u00e5 plads. Han nikker og fort\u00e6ller om gaypride, som var i sidste uge. Hans ven \u00a0er gr\u00e6ker, derfor gr\u00e6ske flag overalt. Han siger, vi skal st\u00e5 af p\u00e5 Time Square og skifte til S-train, som g\u00e5r med et stop over til Gand Central, s\u00e5 det g\u00f8r vi.
\nTime Square fordelingscentret i Metroen er en labyrint. Her g\u00e5r vi ofte fejl. Drengen vil den ene vej og jeg den anden. S\u00e5 skiftevis hovere vi lidt. Hvem der har ret.
\nMylder, mylder, menneskemylder. Sort af dem. Op og ned og s\u00e5 op ad lang trappe, hvor denne katedrallignende hal af en hovedbaneg\u00e5rd \u00e5benbarer sig. Marmor og guld. M\u00f8nstrede v\u00e6gstukkaturer i lysegul sandsten. Loftet en stjernehimmel, hvor der minsanten midt i det hele h\u00e6nger en lysebl\u00e5 ballon, et barn engang gav slip p\u00e5.
\nUregelm\u00e6ssigheden som g\u00f8r helheden perfekt, t\u00e6nker jeg, og lader mig opsluge af det v\u00e6ldige rum med trapper op og ned og ud og det tykmavede guldur i midten p\u00e5 toppen af informationen som viser tiden, som jo er nyttigt p\u00e5 en station, hvor togene kommer og g\u00e5r til tiden!<\/p>\n
Min s\u00f8n vil g\u00e5 for sig selv, og jeg lader ham. Vi skal m\u00f8des ved den gr\u00f8nne plakatstander om en time. S\u00e5 kan vi hver for sig udforske hele herligheden.
\nFor enden af den brede midtertrappe har Apple sl\u00e5et sig ned. Det store \u00e6ble. The big apple. Jeg finder mig selv p\u00e5 en Apple Pro og ser, at jeg \u00a0er tilg\u00e6ngelig selv her i New York. Det er betryggende. Eller hvad? Man kan finde mig, hvis man vil. Jeg er ligeglad om man g\u00f8r, men jeg vil ikke gemme mig. Ikke l\u00e6ngere. Hverken bag en tandl\u00e6getitel eller noget som helst andet. Synlighed er godt. Er man synlig, kan man ses, og jeg vil v\u00e6re synlig. Ganske enkelt. (S\u00e5 m\u00e5 det briste eller b\u00e6re.)<\/p>\n
Jeg s\u00e6tter mig med min store kop kaffe fra Starbucks i k\u00e6lderen under stationen, hvor alle udsalgsstederne med mad er, ved et bord og giver mig til at tegne folk. S\u00e5 bliver jeg v\u00e6k og meget n\u00e6rv\u00e6rende. Det er derfor jeg tegner. Ren terapi. Det foreg\u00e5r med fingeren p\u00e5 iPad. En mand kigger mig over skulderen, og jeg smiler til ham:
\n-Just for fun, siger jeg.
\nHan roser mig, men det skal han jo. Han kan n\u00e6ppe sige, det er noget lort, jeg laver. Men m\u00e5ske t\u00e6nker han det. Hvad ved jeg, jeg er ligeglad. Tegner bare disse s\u00e6rpr\u00e6gede skabninger ved bordene. Driver lidt omkring bagefter og nyder dufte og synsindtryk fra de mange maddiske. Kosher food, sushi, store amerikanske burgers, kager, is. Det bugner. Og folk \u00e6der. De \u00e6der hele tiden herovre i Amerika. Hold da k\u00e6ft, hvor de \u00e6der! S\u00e5 kommer drengen, og s\u00e5 skal vi til Trump Tower, for selvf\u00f8lgelig skal vi hen og se, hvor Amerikas ny pr\u00e6sident bor, n\u00e5r han ikke er i Washington og regere.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/image-2-e1498917056876-300x225.jpeg\")
<\/p>\n
Der ligger det s\u00e5, omgivet af maskinpistolbev\u00e6bnede politifolk, men man kan g\u00e5 lige ind, og det g\u00f8r vi. Ivanka har en smykkebutik i hallen lige indenfor bestyret af en Ivankalignende kvinde med langt lyst h\u00e5r. Alt er i guld, ligesom pr\u00e6sidentens h\u00e5r. Drengen tager rulletrappen op, jeg stikker hovedet ind i Trump baren, netop som pr\u00e6sidenten toner frem p\u00e5 den store TV sk\u00e6rm over disken. Han er ved at freml\u00e6gge en ny lov, som tillader at alle de kulminer, Obama lukkede, skal lukkes op igen, og at naturgasproduktionen skal s\u00e6ttes op, og at offshore olieudvindingen skal for\u00f8ges, og at en pipeline i Alaska skal \u00e5bnes. (Jeg bliver helt stak\u00e5ndet!)
\n-Amerika bliver et helt fantastisk sted at v\u00e6re, siger han, og smiler sit k\u00e6rlige smil. Jeg er opslugt, og m\u00e5 derfor hurtigt til at punge ud, da tjeneren sp\u00f8rger mig, hvad jeg vil drikke. En lille \u00f8l, svarer jeg spagt, og f\u00e5r en Heineken, som jeg drikker, og bliver noget s\u00e5 d\u00e5rlig over hele upsettet her og m\u00e5 ud. M\u00e5 ud i luften fra dette guldhus, hvor min s\u00f8n i det samme dukker op, og vi skrider.<\/p>\n
Ovre i Central Park, falder vi begge omkuld p\u00e5 en klippetop omgivet af sm\u00e5 egern og spraglede amerikanske fugle, som pipper mig ind i \u00f8ret og fort\u00e6ller, at det hele nok skal g\u00e5. De er \u00a0nogle optimister de fugle, men det hj\u00e6lper p\u00e5 hovedpinen og Trump Tower, og s\u00e5 forlangte han minsanten 10 dollars for den \u00f8l! Men det var jo ogs\u00e5 i pr\u00e6sidentens bar. For s\u00f8ren!<\/p>\n
I dag skal vi ud og sejle. Jeg elsker at sejle p\u00e5 havet i en b\u00e5d. Der gynger. Osv, men alts\u00e5, vi SKAL ud og sejle med en f\u00e6rge godt nok, men alligevel. Det lugter altid lidt af fisk.
\nDet er tidlig morgen, og min s\u00f8n ligger og flader ud, mens herren sidder i dagligstuen,\u00a0pligtopfyldende til det yderste og skriver om dengang han og s\u00f8nnen var ovre p\u00e5 Staten Island.<\/p>\n
Det er stadig solskinsvejr. Det er stadig meget varmt, men en svag brise bl\u00e6ser dog, og g\u00f8r opholdet p\u00e5 d\u00e6kket t\u00e5leligt, ja endog behageligt.
\nI den store afgangshal, som vi ventede i, \u00a0sammen med flere hundrede andre mennesker med samme ide, spillede en Terry Riley lignende musiker p\u00e5 sin bordharpe, som han beslog med fine metalfjedre, s\u00e5ledes at lyden i rummet v\u00e6vede os mennesker sammen til een organisk enhed.
\nDe store fl\u00f8jd\u00f8re gik op, og vi str\u00f8mmede ud i skibet og fandt en plads \u00f8verst oppe i den side, hvor man bedst kan se The Statue of Liberty.![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/image-3-300x224.jpeg\")
<\/p>\n
\u00c5h, det er forfriskende at f\u00e5 afstand til al dette sammenklumpede og opstillede liv, som denne by repr\u00e6senterer. P\u00e5 afstand ser den helt nydelig ud. Sm\u00e5 s\u00f8lvskinnende t\u00e6ndstiks\u00e6sker derinde t\u00e5rner sig ligegyldigt op. Billeder bliver taget. Alle skal se statuen.\u201d Statuen\u201d. Hvad er det for noget? Jeg sp\u00f8rger min s\u00f8n, hvorfor de ikke fl\u00f8j ind i statuen i stedet for, men han mener, at det kun ville have symbolv\u00e6rdi og ikke rigtig batte noget. Men det ville da have v\u00e6ret bedre, set ud fra alle de d\u00f8de menneskers synspunkt, siger jeg, men han h\u00f8rer ikke noget. Han har hovedtelefoner p\u00e5.<\/p>\n
Vinden bl\u00e6ser. Brisen er mild mod kinden, og alle de sm\u00e5 sl\u00e6beb\u00e5de fiser frem og tilbage i havnen, mens 3 vandscootere laver slalom ind imellem. S\u00e5 er vi der, og m\u00e5 af og p\u00e5 igen via ankomsthallen p\u00e5 Staten Island, hvor der er hotdog bar og slikudsalg. Da vi atter g\u00e5r i land p\u00e5 Manhattan\u00a0er det over 30 grader varmt, og vi styrter ind i skyggen fra skyskraberne p\u00e5 vej mod Wall Street.<\/p>\n
PJ Morgan, the Kapitalist of Kapitalists har bygget banken, hvis trappetrin vi sidder p\u00e5. Overfor er George Washington stillet op, og det hele er afskyeligt. Goldman Sachs ligger lige om hj\u00f8rnet. Japanerne fotograferer det altsammen og Kineserne ejer det hele, vist nok. Penge. Magt. Prestige o.s.v. Vi kender hele rumlen og er sultne. Hvad er da mere n\u00e6rliggende end at skr\u00e5 over til Little Italy for at f\u00e5 noget at spise. I en restaurant som Frank Sinatra spiste i. Wau!<\/p>\n
S\u00e5 bliver vi uvenner. Drengen pumper igennem den ophedede by i sin evige jagt p\u00e5 nogle s\u00e6rlige sko i en s\u00e6rlig forretning med k\u00f8 udenfor af unge drenge ligesom ham. Jeg kan ikke holde tempoet, og bliver sur. S\u00e5 s\u00e6tter jeg mig p\u00e5 en trappesten og venter, og siger, at han bare kan l\u00f8be rundt. Jeg g\u00e5r ingen steder. S\u00e5 l\u00f8ber han rundt, mens jeg nyder at sidde stille i skyggen og betragte alle de sk\u00f8re mennesker, som l\u00f8ber rundt og rundt og rundt.<\/p>\n
Galehuset Time Square. Ja den er virkelig gal. Men flot ogs\u00e5. Milliarder af Led p\u00e6rer blinker hele tiden i alle regnbuens farver, s\u00e5 man bliver bims. En kvinde har malet sine bryster i Stars and Stribes farver. Som to fuldmodne meloner h\u00e6nger de og skammer sig over fornedrelsen. Her er sygt. Det kan ikke blive v\u00e6rre. Jeg bliver sat af p\u00e5 McDonalds, hvor jeg sidder og h\u00f8rer Nora Jones mens jeg drikker kaffe og min s\u00f8n er ude og l\u00f8be efter sko.![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/image-4-300x224.jpeg\")
<\/p>\n
Vi skal til Time Square igen den n\u00e6ste dag i sollys. Men s\u00e5 begynder det at regne. Det styrter ned og tordner. Byen bliver overv\u00e6ldet af naturens egne kr\u00e6fter og bliver lille og skr\u00e6mt. Meget opl\u00f8ftende endelig at f\u00e5 balance i tingene.<\/p>\n
Ovre i Rockefeller Center bliver jeg sat af, mens den unge mand er ude og l\u00f8be efter bukser. Jeg sp\u00f8rger en kasketkl\u00e6dt kontroll\u00f8r ved elevatoren, om jeg kan komme op og kigge ud over byen. Han siger, det kan jeg. Det koster 50 dollars, som yderligere skal sp\u00e6des op med en Bombay Sapphire til 20 dollars i Skybaren. Det dropper jeg. Man skulle ellers tro, de havde penge nok i den familie. Komplekset er grunlagt af Nelson Rockefeller, der d\u00f8de i 1960 som en af de rigeste mennesker i verden. Alt er \u00a0guld. Eller i hvertfald gyldent metal. Og marmor. Stiligt og med prangende relig\u00f8se motiver op og ned ad stolper og v\u00e6gge. I k\u00e6lderen har de et cafeteria eller Rockbar, som det hedder. Her st\u00e5r tunge metalstole og borde i 1940 design og skramler f\u00e6lt med ekko og skrigende lyde, hver gang folk rykker rundt. Jeg l\u00f8ber ud og holder mig for \u00f8rene.<\/p>\n
I tasken ligger rosinkager, k\u00f8bt i supermarkedet hjemme i Harlem. Dem f\u00e5r duerne i sm\u00e5 stykker ved b\u00e6nken, mens 75 amerikanske flag sm\u00e6lder i vinden rundt om en oppustet gul k\u00e6mpefigur af en disneysk ballerina. Jo tak, her er fest og glade dage! Der g\u00e5r 3 timer, s\u00e5 er drengen tilbage med et par bukser, han fik p\u00e5 tilbud. Han er helt svedig af at l\u00f8be for at n\u00e5 tilbage til mig p\u00e5 den aftalt tid. Jeg smiler til ham og siger, at det ikke g\u00f8r noget, han er lidt forsinket. Jeg har jo duerne s\u00e5 l\u00e6nge.<\/p>\n
Se, vi skulle jo gerne ud og h\u00f8re noget musik. I en club eller s\u00e5dan noget. I g\u00e5r p\u00e5 vej hjem gennem Broadway s\u00e5 jeg B.B.King bluesclub, og fik lange \u00f8jne, men da jeg senere googlede musikscenen i New York, gik det op for mig, at al den slags underholdning er forbeholdt folk over 21 \u00e5r, og min s\u00f8n er 17, s\u00e5 det s\u00e6tter nogle begr\u00e6nsninger for vores clubliv. Ude i East Village var en rap-koncert med DJ Haley, som han kender, men her var ogs\u00e5 begr\u00e6nsning p\u00e5 21 \u00e5r. Endelig fandt jeg en jazz koncert somewhere uptown, hvor man bare skulle v\u00e6re 16 for at komme ind, og bestilte billetter.<\/p>\n
Der var en h\u00f8jtidelig stemning mens vi blev f\u00f8rt ned ad trappen til salen, og det undrede mig, at man ikke kunne h\u00f8re musikken, men kun mikrofonmumlen afbrudt af h\u00f8j latter. Da d\u00f8ren gik op, og vi blev f\u00f8rt ind blandt flere hundrede mennesker samlet om sm\u00e5 runde borde og sat sammen med et \u00e6gtepar, som h\u00f8fligt pr\u00e6senterede sig, gik det op for mig, at vi var havnet i et standup show! Jeg s\u00e5 fortvivlet efter, om der ikke skulle st\u00e5 nogle musikinstrumenter et eller andet sted, men der var kun scenen og s\u00e5 denne mandsperson, som i det skarpe projekt\u00f8rlys ustandselig udsendte s\u00e6tninger p\u00e5 lynhurtig amerikansk, hele tiden afbrudt af vilde latterhyl fra tilskuerne.<\/p>\n
Der var buttfuckers og Sodomi og Jesus i sandaler og Trump p\u00e5 tissepotte, og det blev efterh\u00e5nden som aftenen skred frem en smule morsomt, men absolut ikke B.B.King! \u00a0Vi stod bagefter ude p\u00e5 den v\u00e5de gade med en lang n\u00e6se, og undrede os over at det var tilladt for 16 \u00e5rige, mens blues var forbudt.
\nDen eneste m\u00e5de vi kunne l\u00f8fte vores hum\u00f8r, var ved at fylde maven i en pizzarestaurant rundt om hj\u00f8rnet.<\/p>\n
Og s\u00e5 kom musikken alligevel!
\nNede under jorden midt i virvaret fra de forskellige metro perroner stod et 8 mands orkester og spillede gamle Beatles melodier, mens folk, lige fra gamle halte m\u00e6nd til sk\u00f8re kvinder med uldh\u00e5r, stod og dansede til. Det var vildt og dejligt, s\u00e5 vi blev h\u00e6ngende over en time, og var f\u00f8rst hjemme hos David kl 1.<\/p>\n
I\u00f8vrigt er temperaturen oppe p\u00e5 35 grader og airkonditionen larmer d\u00f8gnet rundt i lejligheden.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/09\/B9BB747B-8C03-455B-8559-B61F89D3F2DC-300x225.png\")
<\/p>\n
Dette er hans helle. Dette sted, hvor han kan sige, lige hvad han vil. Han sidder i en magelig l\u00e6destol p\u00e5 f\u00f8rste sal hos Starbucks med udsigt til byens travle liv. Det er mandag. I morgen tidlig kl 4 skal han afsted sammen med sin s\u00f8n til Los Angeles.
\nI g\u00e5r talte han med David og fortalte om standup showet, som han troede var jazzmusik, og David svarede:
\n-Du er t\u00e6t p\u00e5 nu. Tampen br\u00e6nder. Lige herovre. 10 minutters gang, bor \u00a0Marjorie Elliot, og hun inviterer hver s\u00f8ndag eftermiddag til soir\u00e9 med forskellige dygtige musikere, som hun akkompagnerer p\u00e5 sit klaver i hendes private lejlighed. Hun er en \u00e6ldre dame og spiller pragtfuldt. Der skulle I g\u00e5 over.
\nHan takkede for tippet, og satte sig selv og sin s\u00f8n p\u00e5 vej langs Douglas Av. hen over en bro og op ad en megt lang trappe til 555 Edgecombe Av. 3fl. i et stort gammelt mansion house, hvor Marjorie smilende tog i mod dem sammen med de ca 20 andre fortrinsvis unge mennesker, som ogs\u00e5 var kommet.<\/p>\n
De blev b\u00e6nket i dagligstuen med billeder af musikere, kendte som ukendte, og roen faldt p\u00e5 dem.En ung slank mand med skarpe tr\u00e6k og tykt sort h\u00e5r kom ind med sin trompet fulgt af en h\u00f8j midaldrende herre, kortklippet og med et klarinetblad som han fugtede, strittende ud af munden. De stillede sig op, og Marjorie slog de f\u00f8rste toner an p\u00e5 klaveret. Helt stille i rummet begyndte “Amacing Grace” som en lillebitte kilde, der gradvist voksede sig st\u00f8rre og st\u00f8rre, da de to bl\u00e6sere tr\u00e5dte til. De var tydelig nerv\u00f8se i begyndelsen. Det kunne man m\u00e6rke, men klaveret bar dem frem i processen og forl\u00f8bet blev langsomt mere helst\u00f8bt og betydningsfuldt, efterh\u00e5nden som de fandt hinanden. Det var musik, som han havde ledt efter hele tiden i New York, som udkrystalliserede sig i de \u00f8jeblikke, og hans sj\u00e6l og krop begyndte at vibrere fuldst\u00e6ndigt i overensstemmelse med disse mennesker, og hvad de gjorde gennem deres lyd i deres instrumenter.<\/p>\n
Der var i rummet mellem tilh\u00f8rere og ud\u00f8vere en t\u00e6t forbindelse, som varmede og bragte tillid til al ting. Majorie i sin hvide kjole med sit store afrikanske h\u00e5r og sit udtryksfulde ansigt, som bar pr\u00e6g \u00a0af et langt liv i musikkens verden, var det naturlige centrum.<\/p>\n
Der blev l\u00e6st digte op, og 3 \u00e6ldre herrer kom ind og fremf\u00f8rte et stykke musikalsk poesi, som alle deltog i opildnet af de optr\u00e6dende.<\/p>\n
Han var s\u00e5 glad, da de 2 timer senere sagde farvel til Marjorie, at han m\u00e5tte betro sig til hende og fort\u00e6lle, at hun bragte t\u00e5rer frem i hans \u00f8jne.
\n-That was good! Sagde hun, og smilte ham op i hans \u00e5bne ansigt.![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/06\/image-5-300x224.jpeg\")
<\/p>\n
Det var s\u00e5 New York. Skrevet midt p\u00e5 Time Square i et mylder af alle verdens slags mennesker, som er hvad New York er for mig.<\/p>\n
Det hele p\u00e5 een gang.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
8 timer fl\u00f8j vi mod solen, som derfor aldrig gik ned, f\u00f8r vi landede i et flammehav af r\u00f8dt og orange i Kennedy International Airport. Skylinen med Empire State Building som blinkende vartegn blev foreviget p\u00e5 \u00a0min s\u00f8ns iphone7 i timelab mode mens den store Boing 747 tungt n\u00e6rmede sig jorden i rasende fart. De […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-420","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/420","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=420"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/420\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1988,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/420\/revisions\/1988"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=420"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=420"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=420"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}