![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2017\/05\/IMG_0923-300x225.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Haven var tilgroet som en hvedemark, og m\u00e5tte under intens behandling med den selvk\u00f8rende gr\u00e6ssl\u00e5maskine sat i h\u00f8jeste position. For hver gang pl\u00e6nen var blevet sl\u00e5et, satte jeg den en tak ned, men allerede ved 2. tak gik det galt og motoren satte ud med tunge sn\u00f8ft. Nu er det 4. gang, den bliver sl\u00e5et, og min nabo Lasse modtager med gl\u00e6de det sammenrevne gr\u00e6s til sin kompostbunke. Havet her ud for Bandholm er jo ikke Middelhavet! Det t\u00f8r antydes. Men alligevel rummer det fryd og gl\u00e6de at neds\u00e6nke sig i det nu ret lunkne vand med de mange sp\u00e6ndende tangplanter og sm\u00e5 vimsende fisk ind og ud mellem mine ben. Ib, det brave menneske har sammen med en kammerat, som er t\u00f8mrer, konstrueret to solbadningsplatauer p\u00e5 Bandholm badeanstalt og lovet mig og de andre vinterbadere en fast bro hele \u00e5ret, s\u00e5 vi kan dyrke vores forn\u00f8jelse i det iskolde vand. Han siger, at den skal hedde “Jenses Bro” Bilen har f\u00e5et strammet sin kilerem, og f\u00e5r i n\u00e6ste uge sat sommerd\u00e6k p\u00e5 hjulene. S\u00e5 er den klar til at bringe mig til Kim Larsen Koncert i Ringsted fredag f\u00f8r pinse. Det fik jeg som gave af klinikassistenterne, da jeg tr\u00e5dte af som tandl\u00e6ge efter 49 \u00e5rs tro tjeneste ved boremaskinen.<\/p>\n
Nu er jeg pensionist og stolt derover. S\u00e5 er man n\u00e5et s\u00e5 langt i livet. S\u00e5 kan man slippe t\u00f8jlerne og lade hesten g\u00e5, hvorhen den vil. Det s\u00e6re er, at hesten har en masse vaner, som hele tiden sp\u00e6ndes for, og som nu tr\u00e6kker den rundt i manegen. Men efterh\u00e5nden som det indses, at det blot er gentagelser af et gammelt m\u00f8nster, s\u00e5 stilner det af, og det evindelige tidspres forsvinder. S\u00e5 bliver en flues summen i lokalet og en solsorts aftensang atter v\u00e6rdifuld i sig selv og ikke et middel til at opn\u00e5 noget andet, en “oplevelse”. Jagten p\u00e5 oplevelser h\u00f8rer op.Det er sgu da meget fint.<\/p>\n
Og Jonathans Esta visum til USA er g\u00e5et i orden, s\u00e5 nu er vi rejseklar til det store spring over Atlanten den 27 juni. Jeg gl\u00e6der mig som et lille barn, og det g\u00f8r Jonathan ogs\u00e5. Vi skal nok f\u00e5 en god tur. Ubetinget.<\/p>\n
Men folk er nogle skvadderhoveder, synes jeg. S\u00e5dan i almindelighed m\u00f8der man mange, som man \u00e6rligt talt ikke synes s\u00e6rligt godt om. -Hvor skal du hen? R\u00e5bte han vredt til mig fra sin lille r\u00f8de bil, da jeg var ved at bakke forsigtigt ud fra parkeringsb\u00e5sen for ikke at komme til at st\u00f8de ind i ham, hvor han holdt lige bag mig og ventede p\u00e5 at komme ind. Det kunne \u00e5benbart ikke g\u00e5 hurtigt nok, s\u00e5 selvom jeg ikke var kommet helt ud, str\u00f8g han t\u00e6t forbi mig og ind og r\u00e5bte vredt til mig:-Hvor skal du hen? Jeg var lige ved at standse min bil og stige ud og svare p\u00e5 hans sp\u00f8rgsm\u00e5l, for hvad mente han egentlig? Han mente jo nok, at JEG var et gammelt skvadderhoved, som ikke kunne rubbe neglende og komme v\u00e6k, s\u00e5 han kunne komme ind og parkere, og det er det, jeg mener. For hvad er meningen med al denne vrede? Der er nok slet ikke nogen mening, tror jeg. Jeg tror bare generelt, at folk er vrede. Sure over deres liv, som udelukkende best\u00e5r af TV og spise og sove. Og s\u00e5 m\u00e5ske et ensformigt job. M\u00e5ske s\u00e5gar opslidende for at holde dette konkurrencedrevne samv\u00e6r og samfund i gang. S\u00e5 alle dem som sidder p\u00e5 fl\u00e6sket kan f\u00e5 lov at blive siddende p\u00e5 deres fl\u00e6sk. Sygt.<\/p>\n
Derfor er det, at man ikke skal nogen steder hen hele tiden. Ikke hele tiden skal have en gulerod h\u00e6ngende foran n\u00e6sen for at komme frem. Ikke skal hverken frem eller hen, men bare h\u00f8re sin egen stemme hviske indsmigrende ord i sine \u00f8re om hvilke fantastiske oplevelser, man finder om det n\u00e6ste hj\u00f8rne. Fristelser om et bedre liv end det nuv\u00e6rende. T\u00e5belige syner man stavrer bevidstl\u00f8st hen i mod. Som i en dr\u00f8m uden anden gl\u00e6de end den nuv\u00e6rende, som er en l\u00f8gn. Men dette tages ganske roligt. Tages ind og slippes ud igen. Et sted hvorigennem alt bev\u00e6ger sig. Gnidningsl\u00f8st og stille og som derfor udvider sig hele tiden og altid. S\u00e5re simpelt. S\u00e5 er det v\u00e6k. S\u00e5 er det v\u00e6k det hele og fluens summen er det eneste, der h\u00f8res i rummet, hvor havens lyde af sommer og vindens bev\u00e6gelse af det store tr\u00e6s blade tr\u00e6nger ind og blander sig som den enkleste sag af verden.<\/p>\n
I begejstringen over Karl Ove Knausgaards “Kamp” begyndte jeg at l\u00e6se “Sj\u00e6lens Amerika” og “Alting har en tid” og jeg m\u00e5 desv\u00e6rre indr\u00f8mme, at de keder mig. Det er som om han i begejstring over succes med “Kampen” nu skal til at finde p\u00e5 noget nyt. Han begynder alenlange filosoferende tekster, som ender som ren kv\u00e6rn. Set fra min synsvinkel. Men han skriver ogs\u00e5 i “Kampen”, at han leder efter noget at skrive om, og derfor kaster sig over emnet “`Engle”, men n\u00e5r man leder efter noget at skrive om, fordi man identificerer sig med en “Forfatterrolle” kan det ende med at blive tom snak.Trist.<\/p>\n
Til geng\u00e6ld er det ikke trist, at vejret nu og sansynligvis hele den kommende uge skal blive fint med sol og skyfri himmel og 20 grader i snit. P\u00e5 tirsdag f\u00e5r bilen sommerd\u00e6k, og s\u00e5 er det rigtig sommer!<\/p>\n
What is the difference between fiction and reality ? The difference is, that fiction is created by thought and that reality is not. Reality is not something created. Reality is creation in it self. So whatever endlessly amount of fiction you absorb, you will never be real. Real is not something you can be. Real is something you are. Yes or no ?<\/p>\n
How can you be sure, that you are real? That you can not. \u00a0Thats interesting. Because reality can never be fictiv. That is the funny thing about that. So you can think from now on and til doomsday about reality, and you will never grasp it. So you start doing fiction about it, and then you are back again. Running after your own tail. Funny, is it not?<\/p>\n
But it is very entertaining. It is very absorbing and thrilling, as it is to work with artificial intelligens and computerised 3D imagination. And even to read a book \u00a0or look television. A parallel univers into which we are jumping easily on our way riding on thoughts.<\/p>\n
This is just a personal statement. Any comments?<\/p>\n
I dag er der \u00e6bleblomstfestival hos Klavs Meyer p\u00e5 Lille\u00f8. Mens jeg sv\u00f8mmede ud fra Bandholm Badeanstalts cementmole i det 15 grader varme vand under en skyfri lysebl\u00e5 for\u00e5rshimmel, str\u00f8mmede tonerne fra Monotone trommelyde ud over vandet blandet med munter snakken fra hundrevis af g\u00e6ster, som ventede p\u00e5 f\u00e6rgen over til Ask\u00f8. De havde telte og rygs\u00e6kke med og blev forsynet med kaffe og is fra en mobil kaffebod betjent af s\u00f8de Klavs Meyer piger med bl\u00e5 forkl\u00e6der. I to dage skal de lytte til musik og drikke \u00e6blemost og spise \u00f8kologisk ude i hans \u00e6bleplantage. Jeg spurgte om der var flere billetter, men der var udsolgt. Men 2000 kr for to dages \u00e6blemost er ogs\u00e5 lidt i overkanten, t\u00e6nkte jeg, s\u00e5 jeg vendte n\u00e6sen hjemad og fik p\u00e5 vejen en snak med to cyklister, som camperede i Saksk\u00f8bing for at komme lidt hjemmefra,der hvor de boede i en lille by p\u00e5 Vestsj\u00e6lland.-Nu, hvor b\u00f8rnene er blevet s\u00e5 store, at de kan klare sig selv, er det rart at tage et par dage fri. Sagde Konen, og tilf\u00f8jede:- Og s\u00e5 kan jeg v\u00e6re lidt sammen med min mand, som ellers ville h\u00e6nge i haven hele dagen. Manden lo genert, da hun sagde det. Og jeg gik videre hjem og tog en duche og spiste morgenmad. S\u00e5re simpelt det hele. S\u00e5 pr\u00f8vede jeg igen at l\u00e6se lidt Knausgaard nu om Kain og Abel, og genkendte hans tidligere beskrivelser af forholdet mellem ham og hans bror, og begyndte igen at kede mig. Men m\u00e5ske er det mig der er noget i vejen med. M\u00e5ske er det fordi jeg er begyndt at se House of Cards, som er sp\u00e6ndende og godt lavet fjernsyn, at jeg mister koncentrationen med l\u00e6sningen. Men det tror jeg nu ikke. Det er bare fordi, der var nogle “experter” i g\u00e5r i deadline, som mente, at man kan miste koncentrationsevnen, hvis man er for meget p\u00e5 facebook, men det er jeg jo slet ikke, s\u00e5 m\u00e5ske er det bare fordi det ER kedeligt, det han skriver i lange passager i “Alting har sin tid”. N\u00e5, men nu skal jeg jo heller ikke tr\u00e6tte eventuelle l\u00e6sere med lange meningsl\u00f8se passager, s\u00e5 derfor: -Hav det godt derude hele verden!<\/p>\n
N\u00e5, nu skal jeg vist ikke komme for godt i gang med at klage over Knausgaard, for “Sj\u00e6lens Amerika” er fremragende. Helt p\u00e5 h\u00f8jde med “Kampen” Han skriver direkte om sine oplevelser i verden, og det kan jeg lide! T\u00e6nker klogt og observerende. Kan anbefales.<\/p>\n
Fik mail fra Olli i Schweitz, som bekr\u00e6ftede at han og hans familie har det godt og er flyttet til deres sommersted et chalet i Alperne n\u00e6r Lucern. De inviterede mig til at komme forbi p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 vejen hjem fra Spanien, men \u00a0da jeg jo allerede er hjemme, kan det ikke lade sig g\u00f8re. Men m\u00e5ske n\u00e5r jeg atter bev\u00e6ger mig sydp\u00e5 til efter\u00e5ret, vil jeg sl\u00e5 et smut indenfor hos dem. Jeg m\u00f8dte dem i Blanes, og har allerede skrevet om dem tidligere. Det er en af de ting, som er s\u00e5 v\u00e6rdifuldt ved at rejse, at man m\u00f8der mennesker igen og igen, som man aldrig har set f\u00f8r, og som man har alt til f\u00e6lles med. Det er dette m\u00f8de ofte helt ud af det bl\u00e5, som viser hvor forbundne vi i virkeligheden er. Som jeg s\u00e5 ofte f\u00f8r har sagt, s\u00e5 er verden i orden. Det er os, der bringer den i uorden. Gad vide, om vi nogensinde finder vores plads. Gad vide.<\/p>\n
Men det er sp\u00e6ndende, at v\u00e6re med hver dag i dette uendelige experiment som livet er og se, hvorledes alting spiller smukt sammen, n\u00e5r man holder nallerne v\u00e6k. Men det er ogs\u00e5 det, der er det sv\u00e6re: At holde nallerne v\u00e6k. \u00a0Man skal lige ind og pille lidt. Rette lidt og m\u00e6rker hvorledes initiativet tages med alle de undskyldninger en fortabt sj\u00e6l kan fremmane. Det er satenme sv\u00e6rt en gang imellem ikke at komme til at f\u00f8re sit eget forsvar, i stedet for at lade verden g\u00f8re det. Det er s\u00e5 nemt at snyde sig selv. Det er i det hele taget s\u00e5 nemt at snyde. Til tider s\u00e5 nemt, at man slet ikke er klar over, at man g\u00f8r det. S\u00e5 ser man sig selv, og bliver i tvivl om det var snyd, det man gjorde, eller om det var det rigtige, selvom det s\u00e5 ud som snyd.<\/p>\n
Men for hrelvede, det er da sk\u00f8nt at komme i tvivl, ikke? Det tyder i det mindste p\u00e5, at man ikke er en st\u00e5lsat idiot. Om s\u00e5 nogle vil kalde det svaghed. Det er jo i virkeligheden det, der er humlen. At svaghed kan v\u00e6re styrke og styrke svaghed, og der er kun een til at afg\u00f8re, hvad der er hvad, og det er dig selv.<\/p>\n
I haven bl\u00e6ser en halv orkan. Vores kunstige strand nedenfor Bandholm badehotel er p\u00e5 sandflugt ind over hotellets store pl\u00e6ne, s\u00e5 man m\u00e5 s\u00e6tte hegn op, s\u00e5 ikke hotellet bliver den tilsandede kirke. Ruth Evers residerer stadig over sin menighed i “Faderhuset” S\u00e5 sammenligningen med kirken i Skagen er ikke irrelevant. Havet er imidlertid ligeglad. Det ligger og lader sig stryge af den henfarende vind, og skutter sig velbehageligt med sm\u00e5 krappe b\u00f8lgebev\u00e6gelser, som fugl og fisk og den store hvide svane tager del i med lige stor begejstring. Jeg l\u00f8ber ud langs molen, mens jeg holder p\u00e5 kasketten, som stormen pr\u00f8ver at fl\u00e5 af. En smuk pige standser op og griner til mig. Jeg svarer:-Der fik du mig! Og l\u00f8ber videre.<\/p>\n
Det er i \u00f8jeblikket, det hele sker.<\/p>\n
En sammenrullet gr\u00f8n haveslange med gevind er en luksus, n\u00e5r man kommer op fra badet i det iskolde \u00f8sters\u00f8vand. S\u00e5 kan man g\u00e5 over til studsen p\u00e5 hanen ved siden af toiletskuret og fastskrue den, for derefter at blokere trykl\u00e5sen med et stykke st\u00e5ltr\u00e5d, s\u00e5ledes at vandet l\u00f8ber hele tiden. Det giver anledning til en afvaskning af saltet fra havet, og man kan derefter frottere sig i den str\u00e5lende morgensol. S\u00e5 kan man ikke have det bedre. Man vil s\u00e5 kunne finde en passende reaggae station p\u00e5 sin Ipad, som transmitteres via Bluetooth til den lille sph\u00e6riske h\u00f8jttaler, som placeret p\u00e5 tr\u00e6bordet vil udsende \u00e6ggende toner, mens man spiser sin yougurt. S\u00e5 kan man slet ikke have det bedre. Imens kredser to \u00f8rne h\u00f8jt oppe i den lysebl\u00e5 himmel og sender besked ned til den spisende om deres altafg\u00f8rende tilstedv\u00e6relse. Den spisende tygger sin mad grundigt. Det tager lang tid for hver mundfuld, for yougurten er d\u00e6kket af et tykt lag muesli, som er indk\u00f8bt i et spansk supermarked, som ekselerer i meget grov og vanskeligt tygbare k\u00e6rner. (Det er den samme muesli, som herren ved tr\u00e6bordet ofte deler ud til fugle, som kommer og beder om noget at spise, hvor han nu befinder sig i verden) Det tager alts\u00e5 tid at tygge. Og der ligger ogs\u00e5 \u00e6blestykker, som han har snittet, nedenunder myslien, s\u00e5 hver mundfuld kr\u00e6ver grundig forarbejdning med t\u00e6nderne, f\u00f8r den synkes nu n\u00e6rmest som en gr\u00f8d. Den tyggende herre t\u00e6nker p\u00e5, hvor sv\u00e6rt det er, n\u00e5r andre mennesker i hans n\u00e6rhed forlanger af ham, at han skal skynde sig med at tygge f\u00e6rdig. S\u00e5 f\u00e5r han maden galt i halsen, og er n\u00e6r ved at kv\u00e6les. Han m\u00e5 l\u00f8be hostende ned til bredden af havet og kaste det utyggede mad op og ud, for det er helt uford\u00f8jeligt. Det t\u00e6nker han p\u00e5, mens han sidder der og h\u00f8rer reaggae musik og tygger fredeligt. For der er ikke andre mennesker til at forstyrre ham og skynde p\u00e5 ham. Han er helt alene i naturen ved havet med sin reaggaemusik og sin muesli, og han nyder det. Han nyder at f\u00f8le, hvorledes hans krop og sanser spiller sammen med \u00f8rnene p\u00e5 himlen, b\u00f8lgernes brus mod strandkanten og hans eget hjertes dumpe slag i sit bryst, mens han som sagt tygger p\u00e5 de h\u00e5rde k\u00e6rner i mueslien. Str\u00f8mmen til den lille Bluetooth h\u00f8jttaler kommer fra hans nye solceller, som han har anbragt p\u00e5 taget af sin mobile lejlighed med b\u00e5de k\u00f8kken og bad og toilet i en spand med aviser. Nu kommer al den energi, som han bruger til sine elektroniske apparater, sit k\u00f8leskab og sit vebasto varmeapparat fra solen. Cellen er i stand til at producere op til 50 ah-timer i d\u00f8gnet. Lige nu arbejder den p\u00e5 fuld tryk, og han gl\u00e6der sig over solens hj\u00e6lp til hans reaggae musik. Han gl\u00e6der sig ogs\u00e5 over markernes gr\u00f8nne midsommerlys overdrysset som de er med ildr\u00f8de valmuer og dybtbl\u00e5 kornblomster. Bilen han k\u00f8rer duver behageligt efterh\u00e5nden som den snor sig ad de smalle veje forbi krager i tusindtal som letter fra marken hvor de lever h\u00f8jt p\u00e5 en stor flok brogede og fritg\u00e5ende k\u00f8ers efterladenskaber. Hans hjerte bryder ud i sang, og han ser det hele som det er. For hrelvede hvor er det sk\u00f8nt. For hrelvede!<\/p>\n
S\u00e5 k\u00f8rer han ind forbi de to heste og de tre h\u00f8ns. Ind p\u00e5 Klippebo, hvor det ikke varer l\u00e6nge f\u00f8r hans bil er omgivet af r\u00f8de italienere, som g\u00f8r sig til gode med resterne af den grovk\u00e6rnede muesli. Mens de spiser, spiller han et lille stykke klassisk mundharmonikamusik, der idet det blandes med den vellystige klukken fra h\u00f8nsene, bliver til en symfoni om idel lykke.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Haven var tilgroet som en hvedemark, og m\u00e5tte under intens behandling med den selvk\u00f8rende gr\u00e6ssl\u00e5maskine sat i h\u00f8jeste position. For hver gang pl\u00e6nen var blevet sl\u00e5et, satte jeg den en tak ned, men allerede ved 2. tak gik det galt og motoren satte ud med tunge sn\u00f8ft. Nu er det 4. gang, den bliver sl\u00e5et, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-403","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/403","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=403"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/403\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":406,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/403\/revisions\/406"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=403"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=403"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=403"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}