JAMAICA REVISITED.<\/p>\n
Det er l\u00f8rdag den 13 april 2025. Ikke l\u00e6ngere fremtid, men en slags nutid, om man nu skal give denne slags tid et navn, for tiden er flydende og lader sig ikke fastholde. Den skifter og flagrer som en fugl i storm.
\n En s\u00e5dan storm drev hen over mit hoved i g\u00e5r, og det var kun fordi, jeg holdt hovedet koldt, at jeg ikke tabte fatningen og blev desperat.<\/p>\n
Vi har nu v\u00e6ret p\u00e5 \u00f8en siden torsdag den 10. Vi startede hele suppedasen inde p\u00e5 Nexthouse, hvor ogs\u00e5 s\u00f8de Suien deltog med brask og bram og pizzaspisning. Jonathan sov pissed\u00e5rligt oppe i sin kahyt ovenp\u00e5 mig, som l\u00e5 nedenunder og snorkede h\u00f8jlydt til den unge mands store utilfredshed. N\u00e5, men vi kom afsted ud i lufthavnen og alt det der med boardingpas og Security check og kom igennem ud til vores fly til Frankfurt, som ikke ville have alt for meget h\u00e5ndbagage med, men vi slap dog igennem og var snart efter en god times hop ned over Nordeuropa i Frankfurt Am Main, hvor vi sad ude p\u00e5 en terrasse og n\u00f8d solens for\u00e5rsstr\u00e5ler, mens vi spiste sandwich . Det var det. Op igen i det store fly mod Toronto, som var en stor Airbus med masser af mennesker i lige r\u00e6kker ovenp\u00e5 hinanden, hvor vi fik lov at sidde helt inde i midten og slet ikke kunne kigge ud p\u00e5 det forbipasserende landskab af kumulusskyer. Men vi fik dog sovet lidt, og idet maskinen med vel nok en 800 km fart dr\u00f8nede afsted mod tiden, der l\u00f8b den modsatte vej, lykkedes det at ankomme i Canada n\u00f8jagtig samme tidspunkt, som da vi forlod Frankfurt. Voila! S\u00e5dan skal det v\u00e6re!<\/p>\n
Toronto var stor og m\u00e6gtig og Jonathan ville ud og se et t\u00e5rn, han havde h\u00f8rt om, og da vi f\u00f8rst skulle flyve videre den n\u00e6ste morgen, begav vi os ud i Canada med tog efter grundig avisering af en canadisk dame i informationsdisken om for Guds skyld at n\u00e5 det sidste tog, for ellers ville vi ikke n\u00e5 vores fly og m\u00e5tte strande i Toronto, hvad der jo ikke var meningen, vel?
\n Det viste sig at v\u00e6re en endog aldeles fornem id\u00e9, den Jonathan havde f\u00e5et, med at tage ind til Downtown Toronto, for det var dog rent futuristisk med enorme blokke af lysende vinduer og k\u00e6mpesk\u00e6rme, hvor man kunne betragte store havskilpadder og \u00f8gler p\u00e5 vej ind i et lillafarvet akvarium. Mama mia, hvor ser verden dog ud!
\n Og t\u00e5rnet! Det rakte lige ind i himlen med sin violette elevator, der fes afsted som en laserstr\u00e5le op langs det uendelige skaft mod glans, der lyste besn\u00e6rende som ja, som en br\u00e6ndende fallos! Det blev filmet og vi fik hold i nakken af at kigge derop, hvor vistnok en restaurant befandt sig, som for var lukket, og det var meget godt, for den var sikker tussedyr.
\n Men spise skulle vi jo, og Jonathan, som har en glimrende stedsans for mad,fandt straks et etablissement, som hed \u201cPlay and Eat\u201d, og der gik vi hen til over en bred boulevard helt tom for trafik. Der var faktisk ogs\u00e5 n\u00e6sten mennesketomt. M\u00e6rkeligt. En slags metropolis deroppe i det nordlige halvarktiske Canada.
\n Lige, da vi tr\u00e5dte ind fik jeg alvorlig pip af hele sceneriet. Spilleautomater i alle afskygninger med glimtende stroboskoplys og ringende klokker og summende horn m\u00f8dte \u00f8jet og \u00f8ret i en kakofonisk lyslarm, som mit sarte sind p\u00e5 sted m\u00e6gte at deltage i. Men vi skulle jo have noget at spise, og der stod jo b\u00e5de spil og \u201cplay\u201d i neon over indgangen, s\u00e5 vi gik i restauranten, og det var godt, vi gjorde det, for her blev vi bev\u00e6rtet med vegetarisk pasta og pesto og t\u00f8rrede sm\u00e5 tomater, mens Jonathan fik noget m\u00e6rkeligt, jeg ikke kan huske, hvad hedder, men det var noget med en speciel sovs h\u00e6ldt hen over, jeg tror nok, kartofler. Og en fortr\u00e6ffelig r\u00f8dvin serveret af en rigtig kelner med tyk mave og professionelle bev\u00e6gelser, som smilede og gjorde stemningen i det hele taget til at b\u00e6re. Over for os sad et \u00e6gtepar, en inder og en lokal med deres lille datter p\u00e5 fem \u00e5r, som legede med servietten og s\u00e5 ud til at hygge sig selvom fet var sent for s\u00e5dan en lille st\u00f8rrelse. Der var ogs\u00e5 et helt hold Canadier med moderne frisurer og h\u00f8jr\u00f8stet selskabelighed omkring et stort h\u00f8jt firkantet massivt tr\u00e6bord, som jeg havde stor forn\u00f8jelse af, at sidde og betragte. Jo, jo, det var skam rigtig hyggeligt, og jeg roste Jonathan for hans fortr\u00e6ffelige valg, mens vi ad en adgangsvej, det s\u00e5 ud til at han kendte (god stedsans, den unge mand!) snart n\u00e5ede stationen og det n\u00e6stsidste tog mod lufthavnen og nogle halv-liggestole i en stor katedral-lignende hal med beroligende sleep-zen-musik, hvor vi bege faldt i s\u00f8vn i nogle timer.
\n Nu var det snart efter lige pludselig morgen og vores tidsfornemmelse fuldst\u00e6ndig forkludret. Vi fandt vores gate og ved siden af den en udm\u00e6rket restaurant, hvor der var ladestik ved bordet, s\u00e5 vi kunne pumpe noget energi ind i vore efterh\u00e5nden ret t\u00f8mte elektroniske instrumenter. Og i vore maver med croissant og the. Flyet mod Montego Bay r\u00e5bet hele tiden op om, at der ikke var plads i kabinen til vores h\u00e5ndbagage, og at vi skulle melde os og f\u00e5 den checket ind, men vi meldte os ikke og fik al vores grej med op i maskinen, og det var godt, men med lidt d\u00e5rlig samvittighed\u2026
\n Jeg glemte at sige, at jeg ved en fejltagelse havde bestilt vegetarisk ogs\u00e5 til Jonathan, men stewardessen m\u00e5 have anet, at hans muskul\u00f8se skikkelse ikke kunne klare sig udelukkende p\u00e5 gr\u00f8ntsager, s\u00e5 han fik bytte til k\u00f8d!
\n Men det var i flyet til Toronto. Det til MoBay var uden mad. Kun en lille kiks og vand eller the. Ligemeget, for snart fl\u00f8j vi ind over denne gr\u00f8nne skinnede juvel af frodig jungle omgivet af azurbl\u00e5t caribisk hav og alle transportgenvordigjeder blev p\u00e5 et \u00f8jeblik visket af tavlen, mens begejstringen pisked i kroppe. – For nu var vi der! Ligestraks! Og s\u00e5 s\u00e5 man startbanen passerer forbi udenfor kabine vinduet og f\u00f8rst et stort bump og hurtigt efter flere sm\u00e5, og s\u00e5 rullede vi afsted p\u00e5 jorden p\u00e5 \u00f8en Jamaica! Wow!<\/p>\n
Det allerbedste var varmen, da vi steg ud. Denne altomfavnened tunge fugtige varme p\u00e5 en ca 30 grader, der bare med et sm\u00e6ld siger \u201ctag den med ro man!\u201d \u201cYear man!\u201d
\n Gennem C5 immigrationsprocedure som var gjort let i automater med selvbetjening og portr\u00e6tbillede, man fik taget, mens man stod smilende foran en kyklops \u00f8je!
\n Ude i ankomsthallen tog Jonathan teten og ringede til mister Stuff, som vores v\u00e6rt Jana Marlene havde fortalt, vi skulle, og snart fandt vi vores chauff\u00f8r med et skilt, hvorp\u00e5 der stod \u201cClive\u201d, og l\u00e6nge varede det ikke f\u00f8r vi sad i hans store Toyota og satte kursen mod vest mod den lille perle, som hedder Negril.
\n For helvede for en chauff\u00f8r! For helvede for en k\u00f8rsel, han fremturede med. De k\u00f8rer som gale her p\u00e5 Jamaica. Det var ogs\u00e5 derfor Natasja blev dr\u00e6bt! Jeg sad p\u00e5 n\u00e5le, men n\u00f8d ogs\u00e5 vanviddet med vilde overhalinger og sindssyge accelerationer ned ad bakke i skarpe sving. Jonathan var med, og sagde, at han n\u00f8d turen, og s\u00e5 var alt jo godt!
\n Vi kom igennem sm\u00e5 byer med et marked, som jeg straks troede var Negril, fordi der stod et skilt med ordet \u201cNegril\u201d p\u00e5malet, men vores chauff\u00f8r sagde, at det bare bet\u00f8d, at det var den vej.
\n S\u00e5 vi k\u00f8rte videre i h\u00f8j hastighed, og n\u00e5ede endelig noget, jeg kendte fra sidst, jeg var her, med r\u00e6kker af store resorts, indtil vi k\u00f8rte ind mod byens centrum, som er den store rundk\u00f8rsel, hvor vejen enten g\u00e5r ud over broen, hvor fiskerb\u00e5dene ligger fort\u00f8jet og forbi markedet med kunsth\u00e5ndv\u00e6rk og ud til den ber\u00f8mte \u201cSeven Mile Beach\u201d, eller forts\u00e6tter mod vest, hvor vores destination p\u00e5 Alaska Road befandt sig.
\n Det er et meget idyllisk sted. Et toetages okkerfarvet hovedhus omgivet af bananpalmer med sm\u00e5 tilbygninger i Rosa kul\u00f8rer, hvoraf den st\u00f8rste var tilt\u00e6nkt os. Vi tog den straks i besiddelse og indrettede os det bedste, vi havde l\u00e6rt. Mr Stuff kom ud fra en lille lejlighed skr\u00e5t overfor og fortalte, ar han nok skulle hj\u00e6lpe os, hvis der var noget, vi manglede. Og vi manglede straks toiletpapir, som han straks bragte os to ruller af. S\u00e5 var alt i orden. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Det caribiske hav l\u00e5 bl\u00e5gltrende ude bag de sm\u00e5 strandcafeer, som serverer stegt ged, som Jonathan
\n\u00d8nsker at smage. Der er en have slange med rindende iskoldt vand oppe fra bjergene, og det skyller vi over os, n\u00e5r sveden bliver for upassende. Der er ogs\u00e5 en dejlig t\u00f8rresnor med tilh\u00f8rende klemmer, som vi h\u00e6nger vores h\u00e5ndkl\u00e6der og v\u00e5de badebukser til t\u00f8rre p\u00e5. Jeg har f\u00e5et et lokalt simkort installeret p\u00e5 den gamle iPhone, og det fungerer glimrende. Det var oppe hos de to s\u00f8de piger, som hjalp den gamle mand med sin telefon, mens de grinede til ham med spr\u00e6lske smil, s\u00e5 hjertet hoppede i livet p\u00e5 ham. Det ville Jonathan bare ikke opleve, selvom jeg lokkede med et bes\u00f8g i \u201cGanja-shop\u201d med indk\u00f8b af psilosybin-schokolade til 3000 jmd for en dags forbrug. Jeg undg\u00e5r at blive sk\u00e6v, da jeg er H\u00d8Y nok i forvejen, if you understand.. Bare det at v\u00e6re her g\u00f8r mig konstant sk\u00e6v. Der er s\u00e5 mange planter over alt, som sender deres vibrationer direkte ind i corpus koglen, s\u00e5 jeg ikke beh\u00f8ver andet end blot at v\u00e6re her i junglen p\u00e5 \u00f8en i havet.
\n Jonathan og jeg g\u00e5r konstant sk\u00e6vt af hinanden, men det er bare godt, for s\u00e5 f\u00e5r vi til opgave at finde sporet igen. I aften skulle vi ud at spise, og der var langt til noget anvendeligt restaurant, s\u00e5 ud i m\u00f8rket m\u00e5tte vi, jeg med pandelampe og ham med b\u00e6vende hjerte, fordi det er fredag og alle er sk\u00e6ve og man ved for fanden ikke, hvad der sker her p\u00e5 Jamaica, hvor den amerikanske turistorganisation har markeret \u201cr\u00f8d-alert\u201d, som frar\u00e5der alle rejser pga fare for overfald, r\u00f8veri og knivstikkeri. Det har vi med i bagagen og det kan nok v\u00e6re, at det kan skabe paranoia. Men vi kom da afsted og s\u00e5 fandt jeg et herligt sted, hvor man kunne f\u00e5 grillkylling og ris med chili, som jeg s\u00e5 en mand sad og spiste udenfor. Jeg r\u00e5bte Jonathan an, men han var allerede langt fremme p\u00e5 vej hjem, for som han sagde, at det var fredag og alle var pissesk\u00e6ve og man viste aldrig, hvad der kunne ske. Jeg tog det hele mere roligt og r\u00e5bte, at jer var. Ad, vi kunne spise, men da var han allerede langt v\u00e6k. N\u00e5, men s\u00e5 m\u00e5tte vi g\u00e5 videre og jeg kiggede stadig efter et rart sted at spise denne grill-kylling, som sv\u00e6vede som et fatamorgana foran mit ansigt. S\u00e5 pludselig bar den der. Det lille hyggelige sted med veranda ud mod havet og en fortryllende sort kvinde med gnistrende \u00f8jne, som lovede at koge noget mad til os. Men, men, men, da var min s\u00f8n forsvundet ud i det fjerne og selvom jeg r\u00e5bte efter ham, var han v\u00e6k og keg var alene. N\u00e5, men det var der ikke noget at g\u00f8re ved, s\u00e5 jeg gil bare videre og h\u00e5bede p\u00e5 at snart komme \u201chjem\u201d, men det gjorde jeg slet ikke. Jeg gik simpelthen forbi sidevejen ned til vores hus og mange kilometer l\u00e6ngere ud langs kysten, mens jeg stadig troede, at jeg bar p\u00e5 rette vej. Der var fest og ballade flere steder undervejs, men ingen onde h\u00e6ndelser eller folk som antastede mig med min pandelampe, som jeg g\u00e5r med for hele tiden at kunne se, hvor mine skridt skal ramme p\u00e5 jorden foran mig, som ofte er ret uj\u00e6vn og med dybe kl\u00f8fter langs vejen, som man nemt kan falde i mens bilerne (som tidligere n\u00e6vnt i denne historie) dr\u00f8ner som bare helvede i VENSTRE side, som man jo slet ikke er vant til at kigge i\u2026
\n Jeg vadede og vadede og holdt hele tiden \u00f8je med, at havet med alle og det sorte m\u00f8rke dyb var p\u00e5 min h\u00f8jre side. Men netop det, at jeg holdt \u00f8je med havet f\u00f8rte til at jeg glemte fastlandet og gik forbi min lille indk\u00f8rsel til Alaska Drive, og videre ud i m\u00f8rket p\u00e5 vej mod \u00f8ens vestside, hvor jeg ellers aldrig havde v\u00e6ret f\u00f8r. Selvom jeg gjorde mit bedstetaxi for at bilde mig ind, at jeg kendte steder, som jeg passerede, var jeg aldrig helt en sikker og br\u00f8d mig i hvet fald ikke om at sp\u00f8rge skumle forbipasserende om vej med risiko for at skulle h\u00e6nge p\u00e5 dem Til sidst tog jeg min mobil frem, og der var gudskelov b\u00e5de str\u00f8m og net. s\u00e5 jeg kunne se, at jeg var g\u00e5et 5 km forbi vore \u201chjem\u201dud til vestsiden af \u00f8en. Alt for langt. Med \u00e9t k\u00f8rte en stor skinnende taxi frem, og ud steg to sk\u00f8nne unge damer fra ‘Canada og b\u00f8d mig indenfor i deres bil. De var p\u00e5 vej til \u201cJunglen\u201d\u2026 og inviterede mig med. Jeg sagde, at m\u00e5ske ville jeg komme sammen med min fantastiske s\u00f8n, og Kamomille, som den ene unge dame hed, sagde at hun var single og grinte. S\u00e5 k\u00f8rte de v\u00e6k, og jeg var hjemme hos Jonathan, som havde hygget sig med at spise, mens jeg var v\u00e6k. Han gik i seng og bad mig om at spille d\u00e6mpet musik. Jeg gik i k\u00f8kkenet og lavede mig en dejlig oste-tomat-l\u00f8g sandwich, som jeg indtog sammen med et stort krus Kingston Rhum iblandet skoldhed the. Nu vi jeg sove ind til sk\u00f8nne toner fra Cole Porter!<\/p>\n
Det er den 13 april. Klokken er 6.35. Hanen galer udenfor. Det er lige som p\u00e5 Bornholm hos Bynke. P\u00e5 landet. Havets lyd i baggrunden blander sig med den store vifte i loftet, som idelig sender k\u00f8lig luft ned over mit ansigt. Hele natten, s\u00e5 ikke een eneste flue eller myg n\u00e5r at h\u00e6fte sig fast.
\n Vi var ude p\u00e5 seven mile beach til et sted, der hedder \u201cRoots\u201d. Er nok ligesom reggae-roots. Rod-reggae skulle det v\u00e6re, men var mere en blanding af popmusik og coverversioner af Bob Marley sange. N\u00e5, men ligegyldigt. Stemningen var fin, eller h\u00f8j, skulle man nok n\u00e6rmere kalde den.
\n Det var en lang vej, vi m\u00e5tte g\u00e5. F\u00f8rst gennem byen og senere langs landevejen med de hektiske biler og de store turisthoteller klodset op p\u00e5 den ene side. Gennem en stor port ind ad en smal sti mellem sm\u00e5 turisthytter kom vi til en p\u00e6n stor plads fyldt med stole, borde og mennesker. Der var skarpt lys op mod en scene med farverige billeder af Bob Marley og det gr\u00f8nne-gule og sorte jamaicanske flag, som hang alle steder. Lyden var forf\u00e6rdelig h\u00f8j. Der var en mand ved en stor mixerpult, som sad og styrede larmen, som skulle skabe stemning f\u00f8r den \u201crigtige\u201d musik begyndte. \u00d8jensynlig var det meningen med det hele. At gejle en \u201cstemning\u201d op, som yderligere blev formidlet af dreadlocks-bekl\u00e6dte herrer, som gavmildt forsynede det ventende publikum med poser fyldt med tykke ganjatopskud, der blev omdannet til store flammende joints af de tilstedev\u00e6rende lyshudede turister. Som Jonathan sagde, idet vi tr\u00e5dte ind: – Nu g\u00e5r vi ind til de hvide! Og det var det sandelig. En flok forventningsfulde kvinder og m\u00e6nd p\u00e5 trip til Jamaica og nu ogs\u00e5 snart p\u00e5 Jamaica p\u00e5 trip. De n\u00f8d det, kunne man se. At sl\u00e5 sig l\u00f8s og fri af konformismen og de daglige rutiner og danse til de synkoperede rytmer, som faktisk slet ikke danses p\u00e5 skiftevis det ene og det andet ben h\u00e5rdt ned, men i steder med et lille hop opad hver gang, man skifter ben, og det kr\u00e6ver en hel anden rytme i kroppen, end man er vant til i vores vestlige militaristiske march-kultur.
\n Never mind. Man kastede h\u00e6mningerne af sig i rusen fra den st\u00e6rke THC og hoppede og sprang det bedste, man havde l\u00e6rt. Vred sig som i trance og havde det dejligt, imens etablisssementet n\u00f8d godt deraf.
\n Lyden var sk\u00e6rende h\u00f8j, og gudskelov havde Jonathan sine \u00f8repropper med. Dem, han bruger, n\u00e5r han spiller i sit band. Med eet blev det hele udholdeligt, da han venligt klemte dem fast i mine \u00f8regange. Jeg faldt ned og blev mere omg\u00e6ngelig. I begyndelsen m\u00e5tte jeg bare v\u00e6k fra den sindssyge larm og s\u00f8gte ned p\u00e5 stranden, hvor der var opstillet nogle store, bl\u00f8de h\u00e6ngestole, som man kunne sidde i fred i og kigge ud over havet og op mod stjernerne med den fulde m\u00e5nes lys kildrende een i nakken. Jeg skulle ikke nyde noget \u201cganja\u201d. Det blev h\u00f8jst til en enkelt \u00f8l, imens Jonathan hurtigt kom i kontakt med nogle amerikanere og s\u00e5gar nogle danske folk fra en yacht ude ved kysten, som inviterede ham med ud at sejle!
\n Den \u201clevende\u201d musik kom i gang, og den var s\u00e5m\u00e6nd meget god med en \u00e6ldre trompetist og en sanger, der lignede Bob Marley p\u00e5 en prik. Bob Marley er deres Gud. Ingen tvivl om det, og det er jo fint nok. Rastafari osv. Haile Selassie er deres anden Gud. Dem om det. Jeg gik udenfor p\u00e5 gaden, for jeg var sulten, men havde ikke nok penge til en hel portion kylling og ris ved gadek\u00f8kkenet, men fik dog overtalt en venlig sort kok ved grillen til at servere mig en lille klat brune ris overh\u00e6ldt med chilisovs. Det var det aftensm\u00e5ltid! Jonathan var st\u00e6rkt optaget af b\u00e5dfolket og nogle andre turister, mens jeg drev rundt skiftevis oppe i galehuset og nede ved den svale strand med de beroligende b\u00f8lgeslag.
\n S\u00e5 skulle vi til sidst hjem, og havde en lang tur foran os. Jeg m\u00e5tte tr\u00e6kke lidt i min s\u00f8n for at f\u00e5 l\u00f8srevet ham fra festen, men til sidst lykkedes det, og vi stavrede i sandet langs havet hele vejen tilbage til Alaska drive, hvor vi faldt i s\u00f8vn p\u00e5 stedet.
\n Nu er det atter en dag, hvor vi m\u00e5ske skal ud til sevenmile, hvor vi m\u00f8dte nogle fine sorte folk, som driver en lille strandbar, og som laver nogle fine halsk\u00e6der, som Jonathan fik en af, og som jeg ogs\u00e5 gerne vil have.
\n I \u00f8vrigt var vi p\u00e5 vejen ud mod \u201cRoots\u201d inde et lille sted, hvor en enlig musiker p\u00e5 sin guitar skabte \u201crigtig\u201d musik i vore \u00f8rer. Vi blev h\u00e6ngende, fik venner og blev inviteret igen p\u00e5 fredag, hvor Jonathan m\u00e5ske ogs\u00e5 skal spille tromme. Vi f\u00e5r se. Men det var aftenens perle. Helt tilf\u00e6ldigt og derfor \u00e6gte og ikke som al det opgejle ganja-turist-hall\u00f8j oppe i \u201cRoots\u201d.
\n Vi har fundet ud af, at der ligger en lille strand lige nedenfor, hvor vi bor. Vi badede der i g\u00e5r og der var fint sand og kun f\u00e5 sten p\u00e5 bunden. S\u00e5 kan vi g\u00e5 lige hjem bagefter og dusche i vores have.
\n Og i aften skal vi alts\u00e5 ned i god tid p\u00e5 restauranten ved stranden og have det gedek\u00f8d eller hvad det nu er, som Jonathan gerne vil smage.
\n Han er bare en fin rejsekammerat, min s\u00f8n, som jeg nu og da st\u00f8der lidt ind i, men som langsomt, ganske langsomt sliber mig af, s\u00e5 jeg forh\u00e5bentlig efterh\u00e5nden bliver en rigtig omg\u00e6ngelig st\u00f8rrelse. Det er aldrig for sent, n\u00e5r blot man er \u201cYoung at heart\u201d\u2026<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
JAMAICA REVISITED. Det er l\u00f8rdag den 13 april 2025. Ikke l\u00e6ngere fremtid, men en slags nutid, om man nu skal give denne slags tid et navn, for tiden er flydende og lader sig ikke fastholde. Den skifter og flagrer som en fugl i storm. En s\u00e5dan storm drev hen over mit hoved i g\u00e5r, og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2480","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2480","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2480"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2480\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2481,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2480\/revisions\/2481"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2480"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2480"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2480"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}