{"id":2444,"date":"2024-10-06T14:48:54","date_gmt":"2024-10-06T14:48:54","guid":{"rendered":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2444"},"modified":"2024-11-23T14:51:13","modified_gmt":"2024-11-23T14:51:13","slug":"istanbul-og-sicilien","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2444","title":{"rendered":"Istanbul og Sicilien."},"content":{"rendered":"

\"\"Der er.meget, jeg ikke ved. Men derfor beh\u00f8ver jeg jo ikke at g\u00e5 i st\u00e5.M\u00e5gerne kredser om mit vindue her i Istanbul, mens jeg sidder og spiser morgenmad. Nu og da kaster jeg lidt br\u00f8d ud til dem, men de n\u00e5r ikke at gribe det, og det falder i stedet ned p\u00e5 gaden, hvor de ikke t\u00f8r flyve for at samle det op. Vi var til fodboldkamp Brazilien\/England ude i en Pub, hvor man kunne f\u00f8lge begivenheden p\u00e5 storsk\u00e6rm. Det var en meget lang vandretur gennem det meste af Istanbul, som til tider fik mit gamle hjerte til at springe et par takter over. Under kampen indtog vi et m\u00e5ltid best\u00e5ende af en aflang pizza, b\u00f8nner og humus. Dertil drak jeg en flaske alkoholfri \u00f8l og Jonathan fik klemt 4 store glas med \u00e9n liter st\u00e6rk \u00f8l ned, og blev derfor en smule snaldret, dog uden p\u00e5 nogen m\u00e5de at miste kontrollen. Da jeg tilsidst ikke kunne sl\u00e6be mig videre, sprang vi p\u00e5 en taxi med nogle engl\u00e6ndere, som stod af lidt l\u00e6ngere fremme, hvorefter vi k\u00f8rte hjem.\u00a0<\/span><\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Her er fantastisk med tusindvis af mennesker. Vi var oppe i den bl\u00e5 mosk\u00e9 og h\u00f8re bedesang s\u00e5 jorden sk\u00e6lvede, da det er ramadan nu, og alle skal faste. Men vi faster ikke. Vi spiser dejlig mad hele tiden, p\u00e5 n\u00e6r lige da vi kom Da f\u00f3r vi ud p\u00e5 den f\u00f8rste den bedste lille bix som serverede nogle gennemkogte opt\u00f8ede bl\u00e6ksprutter, som jeg m\u00e5tte lade g\u00e5 ur\u00f8rte tilbage til k\u00f8kkenet, hvor de kom fra. Jonathan fik noget kylling og ris, som var tilforladelig. Men bare det at komme i hus efter al renderiet i lufthavn og togstationer og du ved, det stressende med at vente i k\u00f8er, f\u00f8r ens bagage skal gennemrodes og senere, n\u00e5r man skal ind og ud af de forskellige lande med deres paskontroller og lange r\u00e6kker af ut\u00e5lmodige rejsende, som alle er tr\u00e6tte efter den lange flyvetur fastklemt i de trange flys\u00e6der. Vi fik noget snitzel, som jeg havde bestilt til fort\u00e6ring ombord, og det var altsammen s\u00e5 udm\u00e6rket.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Der var strenge krav til v\u00e6gt og omfang af vores rygs\u00e6kke, og min lille digitale v\u00e6gt blev Ivrigt anvendt, for at undg\u00e5 strafgebyr og overv\u00e6gt. Pyha. Jeg bliver altid s\u00e5 sp\u00e6ndt over al denne kontrol. Det minder mig om alle mine eksaminer gennem et langt liv i samfundets tjeneste.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Vi bor med udsigt til Bosporus og skibene, som sejler forbi, og Jonathan beretter gerne om dette trafikale knudepunkts historiske betydning. Han l\u00e6ser jo historie, s\u00e5 det er meget interessant at h\u00f8re ham fort\u00e6lle.<\/p>\n

I dag er det mandag, og vi venter p\u00e5 regnen h\u00f8rer op, s\u00e5 vi kan begive os ud i byen p\u00e5 vej til \u201cGrand Bazar\u201d for bl.a. at finde en taske til Suely.. Spiste herlig tyrkisk youghurt og drak the med citron i, mens Jonathan var i bad. Vi finder hver vores plads og ruter her i det lille v\u00e6relse, og badet er stort og fint og rent, s\u00e5 ingen beklagelser udover n\u00e5r han finder, at jeg st\u00f8jer for meget, n\u00e5r jeg udst\u00f8der mine lykkebr\u00f8l lige efter den kolde dusch!<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Vi spiste p\u00e5 en fin restaurant med servile tjenere: lammek\u00f8d og kylling. Min veganerisme er sv\u00e6r at holde med det store udbud af herlig tyrkisk mad, men det er jo ikke en fanatisme hos mig\u2026<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Jeg h\u00e6vede for 5000 kr Lira i forg\u00e5rs, da vi var p\u00e5 fodboldpub for ikke at komme i karambolage med tjeneren, fordi vi ikke havde nok tyrkiske penge at betale med. Det blev en hulens masse 200 Lira sedler, som jeg. nu g\u00e5r med h\u00e6ngende om maven i en pengekat. Jonathan f\u00e5r sin andel undervejs og har derfor et r\u00e5dighedsbel\u00f8b til sig selv. Alt er s\u00e5ledes i perfekt balance.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Han kom lidt for sent til trappen op mod \u201cBurger King\u201d den gang i fredags, da vi skulle afsted fra K\u00f8benhavn, men det skyldtes, at han bare havde siddet og ventet ovenp\u00e5 i restauranten mens jeg stod dernede og ventede p\u00e5 ham.Alt k\u00f8rte fint i Bandholm, hvor jeg brugte nogle dage med nedt\u00e6lling til afgang fra busstoppestedet med at bringe alt i orden og veje rygs\u00e6k og \u201cpersonal item\u201d op til de berammede 3 og 8 kg, som \u201cPegasus airline\u201d forlanger. Vi fik en kyllingesnitzel i flyet og the og cola og flyveturen gled smooth.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Nu er vi p\u00e5 sidste dag. I aften bliver vi hentet af vores tyrkiske ven, som for en gigantisk overpris af 35 euro vil tage os til Istanbul airport, hvor flyet afg\u00e5r 04.30. Det er aftalt, at han skal komme kl 23, og m\u00e5ske er det lidt for tidligt, men s\u00e5 har vi god tid til al bagagehall\u00f8jet og kontrolvanviddet, f\u00f8r vi kan stige ombord og flyve til Beograd, hvor vi skal skifte en gang i morgen tidlig til flyet mod K\u00f8benhavn, som skulle lande 8.30. Sp\u00e6ndende!<\/p>\n

Det har v\u00e6ret helt forrygende lige fra den f\u00f8rste dag, hvor vi fandt den lille gr\u00f8nne park med springvandet, og jeg satte mig p\u00e5 en b\u00e6nk og spiste en appelsin eller ogs\u00e5 var det noget andet, jeg spiste, mens to katte sloges om en krumme, jeg kastede ned.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Lidt l\u00e6ngere fremme l\u00e5 en sm\u00f8ge omgivet af gamle faldef\u00e6rdige huse i krasse kul\u00f8rer. Det ville jeg male en dag, t\u00e6nkte jeg, men det blev ikke til noget, da jeg hurtigt fandt andre motiver, som jeg kastede mig over. Jonatan siger, at jeg er meget optaget af at f\u00e5 min vilje, n\u00e5r vi skal v\u00e6lge, hvor vi\u00a0 <\/span>vil g\u00e5 hen. Det er hele tiden en balance mellem to viljer, n\u00e5r vi rejser sammen, men s\u00e5 giver vi bare hinanden noget tid alene, og s\u00e5 falder det hele som regel p\u00e5 plads. Dog var der en vis form for irritation at spore, da vi var f\u00e6rdig med det tyrkiske bad, og jeg ikke kunne finde n\u00f8glen til omkl\u00e6dningsrummet. Det var en dejlig sauna, hvor jeg lagde mig ned og kiggede op i kuplen med de runde huller, som dampen kunne slippe ud af. Jonathan fik massage p\u00e5 en stor marmorbriks, mens jeg l\u00f8b frem og tilbage mellem kummerne med skyllevand og det varme rum, uden dog at kunne blive helt kold, fordi alle kummerne kun indeholdt varmt vand, og der var heller ikke nogen kold dusch desv\u00e6rre. Bagefter sad vi lidt udenfor og redede de mentale tr\u00e5de ud mellem os, idet der havde hobet sig lidt skidt op p\u00e5 trods af det dejlige varme bad.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>De f\u00f8rste dage spiste vi p\u00e5 forskellige restauranter og den allerf\u00f8rste aften p\u00e5 en tilf\u00e6ldig valgt, som viste sig at lave nogle ualmindelig elendige Calamares, som vi blev n\u00f8dt til at sende uspiselig tilbage. Dog var maden, som Jonathan fik Ok.Men alt det har jeg jo skrevet tidligere, s\u00e5 det er bedre, at jeg holder mig til teksten, som den udfolder sig her i Istanbul nye volumin\u00f8se lufthavn, hvor vi ankom for et par timer siden og nu er klokken snart halv tre om natten og vi skal flyve klokken 04:30 om ca 2 timer. Vi kom frelst gennem Security check ogs\u00e5 med den medbragte yougurt, som jeg lige har spist. Nu er Jonathan ude og tisse og det skal jeg ogs\u00e5, n\u00e5r han kommer tilbage og b\u00f8rste t\u00e6nder efter de kl\u00e6ge sm\u00e5 kager, vi har medbragt fra bageren nede i k\u00e6lderen, hvor vi gik hver aften inden vi gik op og s\u00e5 fjernsyn p\u00e5 cromcasten, jeg havde medbragt hjemmefra. Bageren var en sur \u00e6ldre herre, som slet ikke var interesseret i at s\u00e6lge sine boller, der i\u00f8vrigt smagte fortrinligt. S\u00e5 fortrinligt, at der efterh\u00e5nden hobede sig flere dusin af dem op i vores skab ovenover k\u00f8leskabet, men dem har vi nu taget med og skal spise i flyet p\u00e5 vej til Beograd, hvor vi skal skifte fly over til et, som g\u00e5r til K\u00f8benhavn, hvor vi efter planen skal lande i morgen tidlig kl 8:30.<\/p>\n

\u00a0 <\/span>Vi har to dage i tr\u00e6k v\u00e6ret p\u00e5 sporvognstur op til Taksimpladsen og den store hoved og handelsgade, som str\u00e6kker sig helt ned til vandet og Bosporus, hvor de fine fra Istanbul promenerer og viser deres nye outfit frem. Der er store b\u00f8lger, som stammer fra alle turistskibene, som sejler frem og tilbage med mennesker, der vinker til os inde p\u00e5 bredden. Jeg blev grundigt narret af en iskages\u00e6lger, som slyngede en is op i hovedet p\u00e5 mig, for at f\u00e5 mig til at k\u00f8be den. Men det ville jeg ikke p\u00e5 den m\u00e5de, s\u00e5 han fik den i hovedet igen. T\u00e6nk, han ville have 250 Lire!\u00a0 <\/span>Lidt l\u00e6ngere nede ad gaden k\u00f8bte jeg en fin sorbet-is i vaffel for bare 60 Lire. Man bliver nemt snydt her i Tyrkiet! Jeg sad foran det store mindesm\u00e6rke og. ventede p\u00e5 Jonathan, som var ude og k\u00f8be en skjorte. Mens jeg ventede, spiste jeg en tomat, jeg havde k\u00f8bt hos en lille k\u00f8bmand lidt l\u00e6ngere nede ad gaden.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Vi g\u00e5r meget p\u00e5 denne rejse. Mange tusinde skridt hver dag. S\u00e5 passerer vi en lille vegetarrestaurant, som Jonathan ikke vil ind i, og som jeg gerne vil bes\u00f8ge, men det bliver ikke til noget, og s\u00e5 er jeg lidt sur, men s\u00e5 g\u00e5r det over, n\u00e5r vi er g\u00e5et lidt videre og har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 noget andet. Ellers kan det ske, at vi bliver enige om at g\u00e5 hver for sig, og s\u00e5 falder der ro over gemytterne,\u00a0 <\/span>n\u00e5r vi f\u00e5r lov til at g\u00e5 og standse op som vi vil. Bagefter ringer vi til hinanden og aftaler at m\u00f8des igen og g\u00e5 videre sammen. Det fungerer meget godt med b\u00e5de at g\u00e5 sammen og hver for sig. Vi var nede ved f\u00e6rgelejet for de store skibe, som sejler over p\u00e5 den anden side af Bosporus, men n\u00f8jedes med at bruge terminalens toilet. En anden dag var Jonathan g\u00e5et alene helt ned til en mole yderst ude p\u00e5 halv\u00f8en, hvor de stod og fiskede efter sm\u00e5 sardiner. Den tur tilbragt vi sammen dagen efter, og der var en dejlig park med gr\u00f8nne pl\u00e6ner og h\u00f8je tr\u00e6er, som man kom igennem, f\u00f8r man n\u00e5ede vandet med fiskerne. Da vi skulle tilbage, misforstod jeg planen og troede, at vi skulle samme vej. Da det viste sig at vi skulle gennem en stor bydel i stedet for, blev\u00a0 <\/span>det anledning til et mindre sk\u00e6nderi, som blev l\u00f8st ved, at vi alligevel gik tilbage gennem parken.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Den dag, hvor ramadanen sluttede bev\u00e6gede vi os gennem en menneskem\u00e6ngde, som fyldt hele pladsen foran den store mosk\u00e9 Hagia Sofia. De sad allesammen og spiste mad, som de havde f\u00e5et udleveret gratis fra de omkringliggende restauranter, og der hvilede en s\u00e6rlig fred over dem i deres tro, mens alle minareterne udsendte rungende b\u00f8nner p\u00e5 arabisk. Det kunne ikke undg\u00e5 at virke p\u00e5 mig som et tegn p\u00e5, at menneskeligt f\u00e6llesskab alligevel er muligt, og jeg blev underligt r\u00f8rt over hele sceneriet.<\/p>\n

Gennemsigtigt. Glas. R\u00f8g. R\u00f8gelse. Dyr. Mad. Skole og opdragelse. Tvang. De andre og mig selv. Mig selv skabt af de andre. Alene i verden. Palle alene i verden.<\/p>\n

Er nu kommet hjem og l\u00e6ser digte.<\/p>\n

Skriver digte om Jonathan, som var min rejsekammerat p\u00e5 turen til Istanbul. Han gik og jeg gik i hans fodspor, n\u00e5r jeg ikke sad og tegnede med mine farveblyanter og den sorte tusch. Det var det bedste. At sidde og tegne tr\u00e6et p\u00e5 pladsen med obelisken. Mens solen varmede og folk gik forbi og Jonathan lige pludselig sad ved siden af mig. S\u00e5 fortsatte jeg bare med at tegne. Tr\u00e6et og dets skygge p\u00e5 jorden. Og fliserne, som strakte sig hen mod mig i perspektiv. Det kunne jeg godt lide. Ogs\u00e5 da jeg tegnede den Germanske font\u00e6ne, og glemte min hat, som vi m\u00e5tte gennem alle de restauranter, vi havde bes\u00f8gt bagefter for at sp\u00f8rge om jeg havde glemt den der. Det var lidt h\u00e5rdt, for jeg holdt meget af den hat. Gudskelov kunne jeg k\u00f8be een magen til hos \u201cPont de Neuf\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebrogade, da jeg kom hjem. S\u00e5 nu har jeg stadig min\u00a0 <\/span>ynglings hat!<\/p>\n

Nu bliver jeg tr\u00e6t af at l\u00e6se al det lort, de skriver p\u00e5 fb, s\u00e5 jeg lukker ned og s\u00e6tter mig stille og roligt ind i dine tanker. Hvem er du? – om jeg t\u00f8r sp\u00f8rge. Denne krop, som ved at trykke p\u00e5 en overflade medf\u00f8rer, at skrifttegn opst\u00e5r foran mit blik. Skrifttegn jeg tyder som \u201cmine\u201d. Ved Gud, jeg ved det ikke. Jeg ved i bund og grund ingenting.\u00a0<\/span><\/p>\n

Solen skinner p\u00e5 mine kinder. I dag var jeg i bad nede p\u00e5 badeanstalten. Der var meget lavvandet. Jeg m\u00f8dte to personer p\u00e5 vej derned. De sagde, at det var godt bagefter. S\u00e5 jeg sprang i og fandt ud af, at de havde ret, fordi jeg havde det meget bedre bagefter badet end f\u00f8r.<\/p>\n

En magel\u00f8s ligegyldighed griber mig.<\/p>\n

Tager mig om skuldrene\u00a0<\/span><\/p>\n

Og skubber mig ned i dybet.<\/p>\n

Det afgrundsdybe hul\u00a0<\/span><\/p>\n

I jorden\u00a0<\/span><\/p>\n

Lige under<\/p>\n

Her hvor jeg sidder\u00a0<\/span><\/p>\n

Og skriver mens jeg kigger<\/p>\n

Ud ad vinduet foran mig<\/p>\n

Her i stuen<\/p>\n

Som er k\u00f8kkenet lige nu,<\/p>\n

Hvor jeg sidder og skriver og venter p\u00e5 i morgen skal komme og s\u00e6tte mig fri til at g\u00e5 lige hvorhen jeg vil p\u00e5 f\u00e6rgen fra Ystad til R\u00f8nne, som jeg skal v\u00e6re p\u00e5 kl 16:00 sammen med min datter og mit barnebarn, fordi vi skal til Bornholm og bes\u00f8ge min anden datter som er min f\u00f8rste datter som Johnny siger. Han siger s\u00e5 meget. Han er antropolog og har l\u00e6rt en masse om os mennesker p\u00e5 universitetet. Han l\u00e6rer for \u00f8jeblikket p\u00e5 en institution for misbrugere. Det er ogs\u00e5 mennesker. Misbrugere. Man kunne ogs\u00e5 kalde dem dyr. Eller individder. Eller karakterer. Det kalder man dem i fiktionens verden. S\u00e5 hedder det karakterer. Det er, n\u00e5r de er f\u00e6rdigdannet i en speciel stil eller udtryk, at man kalder dem karakterer. Det er ikke nogen virkelige mennesker af k\u00f8d og blod, men blot en beskrivelse af en bestemt type, s\u00e5 man kan genkende dem i forhold til, hvad man s\u00e5dan m\u00f8der i virkeligheden. M\u00e5ske er det for, at man kan genkende dem som nogen, man har m\u00f8dt og har dannet sig et billede af inde i ens hoved, eller hvor det nu er, at den slags information eller data ligger. S\u00e5 siger man: – Ja, det kender jeg godt. Det har jeg set en gang nogen opf\u00f8re sig som. S\u00e5 siger man: Det ligner virkelig s\u00e5dan en idiot, s\u00e5dan som den der karakter er beskrevet. Jo flere detailler, man kan l\u00e6gge ind i en s\u00e5dan karakter, des mere virkelig forekommer den. Til sidst kan man ikke kende forskel p\u00e5 beskrivelsen og det beskrevne og kommer nu nemt til at leve i en verden af illusion, hvor man d\u00e6kker sine indtryk med de billeder, man har i erindringen i forvejen. Derved f\u00e5r man et forhold til virkeligheden, der hviler p\u00e5 det, man kender til. Som s\u00e5dan vildf\u00f8rer man sig selv ind i litteraturen. Nemlig i beskrivelse af det kendte i stedet for at erfare det ukendte, som i virkeligheden er det eneste, der er.<\/p>\n

N\u00e5, men det vil jeg lade ligge.<\/p>\n

Snart er det nat her i Bandholm, hvor vi skal have en ny k\u00f8bmandsbutik. Hvor vi kan hente vores pakker og ikke skal k\u00f8re helt til Maribo hver gang. Men det betyder, at nogen skal oprette et ApS selskab, og det er der ingen, der vil tage ansvaret for, s\u00e5 det har nok lange udsigter inden vi f\u00e5r den k\u00f8bmandsbutik. Istedet skal jeg g\u00f8re min b\u00e5d i stand og det kom jeg godt i gang med, da jeg spildte diesel ned p\u00e5 mine p\u00e6ne bukser!<\/p>\n

Jeg har besluttet mig for at skrive lidt igen. Hylsteret er ved at blive fyldt, og jeg holder ikke ud at b\u00e6re p\u00e5 al det lort l\u00e6ngere. Derfor m\u00e5 det ud p\u00e5 hvilken som helst m\u00e5de. Sidespor vil forekomme, og det kan jeg ikke g\u00f8re noget ved. Til sagen. P\u00e5 onsdag rejser jeg til Sicilien. Onsdag morgen med bus her fra Bandholm osv. I grunden har jeg slet ikke lyst. Vil meget hellere blive her i min trygge hule og g\u00e5 tur og bade og \u2026<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Men det er lige netop dette \u201cog\u201d, som betinger min afrejse herfra. Som afg\u00f8r, at jeg tager afsted. Det sker momentant. Bynke og Johnny er stadig p\u00e5 Sicilien, og det har inspireret mig til denne tur. De beskriver i deres Messenger beskeder, hvorledes der ligger aske i gaderne fra Etnas sidste udbrud i august, og det t\u00e6nder mig. D\u00e9r m\u00e5 jeg hen, og s\u00e5 er der varmt og smukt og bjergrigt og Italien!<\/p>\n

Det er morgen mandag den 30 sept. Her i k\u00f8kkenet skinner solen ind ad de let snavsede vinduer, som jeg, s\u00e5 snart jeg kommer hjem fra Sicilien, skal se at f\u00e5 pudset. Nede i havnen ligger Gith og gynger op ad den hvide boje, jeg fik af Suely og Kurt. Den var drevet iland i deres have fra s\u00f8en, deres hus ligger ved. Jeg har lige spist et \u00e6ble, imens jeg venter p\u00e5, at Bank Norwegian skal ringe mig op. De siger, der er lang ventetid, og s\u00e5 kan jeg jo lige s\u00e5 g\u00e5et skrive lidt, t\u00e6nkte jeg. Jeg har pakket det meste og h\u00e5ber ikke, at min.rygs\u00e6k overskrider de fastsatte m\u00e5l for h\u00e5ndbagage hos Norwegian. N\u00e5r de engang har ringet, og jeg har f\u00e5et besked p\u00e5 mit sp\u00f8rgsm\u00e5l, vil jeg k\u00f8re til Maribo og k\u00f8be en ramme til mit sidste lille billede, jeg tegnede p\u00e5 veststranden p\u00e5 Fem\u00f8. Jeg skal ogs\u00e5 have noget mere magnesia, da min mave ofte blive lidt forstoppet, uanset jeg spiser en masse salat. S\u00e5dan er det med den gamle krop. Den har sine sm\u00e5 skavanker, men i det store og hele g\u00e5r det udm\u00e6rket. Jeg f\u00e5r badet n\u00e6sten hver dag, og vandet er begyndt at blive crispy-koldt, s\u00e5 man kan sige, at vinterbades\u00e6sonen er g\u00e5et i gang.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>I radio og tv snakker de hele tiden som en opskr\u00e6mt h\u00f8nseg\u00e5rd. – Vi m\u00e5 g\u00f8re noget, siger de hele tiden. – Der m\u00e5 handling til. Men det store sp\u00f8rgsm\u00e5l er, om ikke det netop er al denne \u201cg\u00f8ren\u201d, som er \u00e5rsagen til hele mis\u00e6ren. – Og det derfor er som at kaste benzin p\u00e5 et b\u00e5l for at slukke det, at man ustandselig f\u00f8rst t\u00e6nker og derefter handler, s\u00e5ledes at responsen p\u00e5 problemerne hele tiden hviler p\u00e5 et fiktivt grundlag.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Det tror jeg. Jeg tror vores opfattelse af tid er et falsum. Jeg tror ikke, at der er noget herfra og dertil. Jeg tror i det hele taget ikke p\u00e5 andet end \u00f8jeblikket. Og det er altid levende og ikke noget med ig\u00e5r, i dag og i morgen udover, hvad der er praktisk n\u00f8dvendigt for at n\u00e5 bussen!\u00a0<\/span><\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Som jeg tidligere har sagt, er verden levende, og det m\u00e5 man selv finde ud af, om man tror, den er. Det kan man kun gennem endel\u00f8se eksperimenter med sin egen tankevirksomhed, og man ser da, at den dybeste indsigt er den vanskeligste at finde, fordi den netop ikke kan skabes som tanke. Den opst\u00e5r ganske af sig selv og kan ikke fremprovokeres. Den er som en sommerfugl, der uanmeldt flyver forbi dit ansigt. Eller som bl\u00e6sten fra havet en sommermorgen. Eller som et smil, du m\u00f8der p\u00e5 din vej.- Og s\u00e5 m\u00e5 man v\u00e6re parat hele tiden, for man ved aldrig, hvorn\u00e5r den kommer, og den parathed kunne man kalde opm\u00e6rksomhed. Ikke noget som kan op\u00f8ves, men mere en tilstand, n\u00e5r man har opgivet enhver form for vinding her i livet. Det glider gennem ens h\u00e6nder uden at man holder fast. Frygten oph\u00f8rer og solen skinner. Tak.<\/p>\n

Men de ringer stadig ikke fra banken, og jeg ved snart ikke, hvor l\u00e6nge, jeg gider at vente p\u00e5 de stakkels medarbejdere derinde i K\u00f8benhavn eller i Oslo eller hvor det nu er, at Bank Norwegian holder til.De sidder der p\u00e5 deres kontor og taler i telefon hele dagen. Det m\u00e5 heller ikke v\u00e6re sjovt, s\u00e5 m\u00e5ske skulle jeg bare vente p\u00e5 dem. Jeg har jo ikke travlt. Min bagage er stort set pakket. Jeg har lavet en ekstra taske til at have inde under frakken, s\u00e5 selve rygs\u00e6kken ikke bliver for tung. Resten af tingene s\u00e5 som brilleetui og andre sm\u00e5ting m\u00e5 jeg have i lommerne. S\u00e5 m\u00e5 vi se, om jeg bliver anholdt og m\u00e5 betale overv\u00e6gt. Vi m\u00e5 se. I \u00f8vrigt fik jeg k\u00f8bt mig en smart lille Faber Castell \u00e6ske med akvarelfarver og indbygget pensel og vandtank, samt en handy blok med akvarelpapir. Det bliver sp\u00e6ndende at afpr\u00f8ve, n\u00e5r jeg engang ankommer til Sicilien. Jeg tager afsted onsdag morgen kl 10 med bus her nede fra Bandholm station. S\u00e5 vil jeg have god tid nok i lufthavnen til at lave boardingpas og m\u00e5ske ogs\u00e5 spise lidt morgenmad. Det er gudskelov direkte flyvning. 3 timer til Catania, hvor der efter sigende er 30 grader! Og jeg bliver s\u00e5gar ogs\u00e5 hentet i lufthavnen af min v\u00e6rt. Dog skulle han have 50 euro for det\u2026<\/p>\n

Jeg har ikke travlt. Hvorfor skulle jeg have travlt? Jeg skal ikke n\u00e5 noget. Hvad skulle jeg n\u00e5? Hvad?<\/p>\n

\u00a0 <\/span>Nu bev\u00e6ger jeg mig som det passer mig. Stille og roligt i overensstemmelse med mit gemyt. Det er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt. Faktisk meget simpelt. Det gl\u00e6der mig at v\u00e6re simpel. Simpelthen.<\/p>\n

Torsdag Stazzo Sicilien den 3 okt 2024.<\/p>\n

Jeg er ikke \u201cnogen\u201d. Fri og frels mig fra at v\u00e6re \u201cnogen\u201d det er dog det sygeste, man kan t\u00e6nke sig. Rend mig i r\u00f8ven!<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Nu vil jeg g\u00e5 ud i livet og finde en strand.<\/p>\n

Og det fandt jeg efter megen m\u00f8je. Det er lige her nede til venstre for huset, jeg bor i. Det er forresten et dejligt hus med k\u00f8kken og. bad og det hele og et fint senget\u00e6ppe, som jeg fik v\u00e6rtinden til at finde til mig under en gammel seng, som st\u00e5r inde i dagligstuen, hvor der i \u00f8vrigt ogs\u00e5 er fjernsyn med nogle italienere, som snakker uafbrudt med vilde fagter og gestikuleren. F\u00f8rst virkede det ikke, men s\u00e5 pludselig virkede det, og s\u00e5 lukker jeg for lyden og h\u00f8rte dansk radio i stedet for. Meget underholdende, imens jeg indtog min dejlige mad, som jeg havde k\u00f8bt nede i byen i en butik ved siden af k\u00f8bmanden, som solgte f\u00e6rdigpr\u00e6parerede b\u00f8ffer lige til at tage hjem og stege p\u00e5 panden. Det var ikke b\u00f8f, jeg spiste, men en superfin salat med lidt l\u00f8g og et par sm\u00e5 tomater.\u00a0<\/span><\/p>\n

Nu sidder jeg her, og det er fredag morgen den 4 okt og jeg skal rejse herfra p\u00e5 mandag om morgenen kl 10. Jeg har fundet et busstoppested lige her neden for huset. Der er en seddel som siger at bussen k\u00f8rer til Acireale, hvorfra forh\u00e5bentlig der g\u00e5r en bus til Ragusa. M\u00e5ske over Catania, og s\u00e5 tager vi det med. Oplevelser. Jeg m\u00f8dte en \u00e6ldre tysk mand, som meget venligt viste mig vej til stranden eller n\u00e6rme klippekanten med de farlige sk\u00e6r, hvor jeg kunne bade. Der havde i sin tid v\u00e6ret en metaltrappe, men den var fjernet. M\u00e5ske af stormen. Hvad ved jeg. I hvertfald var der ingen trappe og jeg m\u00e5tte glide ned ad en slippery (det var, hvad den tyske man kaldte klipperne) lavasten mod b\u00f8lgeskvulpet, som slog ind fra Middelhavet derude i det fjerne mellem enorme vulkanske formationer. P\u00e5 noget tidspunkt lykkedes det mig dog aldrig helt at forlade mit sikre greb om stenen, jeg sad p\u00e5, og helt slippe kanten og lade min krop sv\u00f8mme frit ud i havet. Det var simpelthen for usikkert, om jeg nogensinde kunne f\u00e5 ordentlig fat og komme op igen. Derfor n\u00f8jedes jeg med at lade kroppen overskylle af det sk\u00f8nne middelhavsvand uden p\u00e5 nogen m\u00e5de helt at miste grebet om kysten. Det var bedre end ingenting og forfrisket og glad t\u00f8rrede jeg mig i de medbragte hvide h\u00e5ndkl\u00e6der fra huset og gik opad den snoede sti over farlige store sten, som man skulle passe godt p\u00e5 ikke at falde over, hvorved man nemt kunne komme til skade. Den \u00e6ldre mand som viste mig vejen forbi det lille kapel, som nok er rejst for s\u00f8farere, der er forulykket p\u00e5 kysten i tidens l\u00f8b, p\u00e5pegede hvor vigtigt det var at se sig for, og det kunne jeg kun give ham ret i. Jeg fylder jo 84 p\u00e5 onsdag, og det ville v\u00e6re \u00e6rgerligt, om man ikke kom til at opleve dagen!<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>K\u00f8bmanden fandt jeg langt om l\u00e6nge. Noget egentligt supermarked findes ikke i n\u00e6rheden. S\u00e5 skal man g\u00e5 5 kilometer og det gider jeg ikke. Men han har det meste og er hyggelig, og ig\u00e5r m\u00f8dte jeg en mand fra Schweiz, som jeg roste for hans land, som jeg jo elsker.<\/p>\n

\u00a0\u00a0<\/span><\/p>\n

Efter denne lidt uheldige badetur, ville jeg se, om ikke der skulle findes bedre steder, man kunne komme i vandet uden risiko for drukned\u00f8d og lignende, og fandt p\u00e5 min vej ud langs kysten i den modsatte retning af, hvor mit hus ligger, et r\u00e6kv\u00e6rk med en trappe, som f\u00f8rte ned til en lille lagune, hvor der stod en \u00e6ldre hvidh\u00e5ret herre med slaskede lysebl\u00e5 badebukser og balancerede p\u00e5 et stort lavaplateau med direkte adgang til det indbydende lysebl\u00e5 middelhavsvand. Han havde lige v\u00e6ret i og jeg kravlede straks ned til ham og fik fortalt, at jeg ogs\u00e5 gerne ville bade. Han svarede, at det var nemt at komme i og viste mig vejen ned forbi en lille hylde som b\u00f8lgerne skyllede ind over. Det var lige mig, og f\u00e5 minutter efter l\u00e5 jeg og sv\u00f8mmede frit i det velsignede 20 graders varme salte fluidum.<\/p>\n

Sat. 5. Okt 2024<\/p>\n

En lille myre kryber hen over mit skrivebord her i Stazzo denne sk\u00f8nne morgen, hvor solen stod str\u00e5lende op fra en skyfri himmel allerede kl 6.45, mens jeg var oppe og tisse efter en afslappende nat i den store dobbeltseng med det orangespraglede t\u00e6ppe over det tynde lagen, man ellers bruger som eneste d\u00e6kke i de varme n\u00e6tter heromkring, men som jeg bad Sara, min v\u00e6rtinde, om at supplere med t\u00e6ppet, som hun fandt under en anden seng inde i stuen. Lejligheden er perfekt til mig. Jeg koger \u00e6g og laver salat med tun i k\u00f8kkenet, sover herskabeligt i sovev\u00e6relset og har alle mine ting og tegneredskaber velorganiseret linet op p\u00e5 skrivebordet, som jeg for \u00f8jeblikket sidder og taster p\u00e5 min ipad ved.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Endelig fik jeg lavet min f\u00f8rste akvarel ude ved klipperne bag det lille kapel, hvor jeg badede f\u00f8rste gang. Det er en s\u00e6rdeles vanskelig vandretur ud over de skarpe og faretruende l\u00f8se lavaklipper, og jeg tror ikke, jeg vil g\u00e5 den tur igen. Dog er der nogle smukke Magnolia Grandiflora derude, som jeg godt vil tegne, s\u00e5 nu m\u00e5 vi se.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>I overmorgen skal jeg videre. Det bliver lidt m\u00e6rkeligt, nu hvor jeg er begyndt at falde til p\u00e5 dette fortrinlige sted. Jeg har planlagt at tage den lokale bus hernede fra busstoppestedet, som k\u00f8rer til Aceriale, hvorfra turen g\u00e5r videre enten med tog eller bus til Catania. Her skiftes til bus mod Ragusa, og hele forl\u00f8bet er helt afh\u00e6ngig af, at den lokale bus kommer til den berammede tid. Derfor besluttede jeg mig for at teste om der overhovedet var en lokalbus her i byen. P\u00e5 skiltet ved busstoppestedet stod tiderne, og p\u00e5 det bemeldte klokkeslet stillede jeg mig op, for at se om der overhovedet kom nogen bus. Som tiden gik blev jeg mere og mere skeptisk, men s\u00e5; ude i det fjerne dukkede en lille bus med skiltet \u201cAcireale\u201d over forruden op, og glad var jeg, da jeg nu kunne v\u00e6re sikker p\u00e5, at der ogs\u00e5 ville v\u00e6re en bus til mig p\u00e5 mandag morgen, n\u00e5r jeg skal afsted.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Idag vil jeg bade fra mit nye sted, hvor der ogs\u00e5 er en b\u00e6nk, som jeg sad p\u00e5 ig\u00e5r og p\u00e5begyndte en tegning. Det er skide dejligt det hele, og jeg nyder faktisk at v\u00e6re her. Dette fremmede sted, hvor alt er nyt, og hvor jeget, som skriver, ganske tydeligt fornemmer, at det i bund og grund er en fiktion. Tingene l\u00f8ser sig i deres eget tempo. Basis er i orden, og alt udspiller sig selv i matematisk orden. Tiden er slet ikke line\u00e6r undtaget i busplanen. Den er ekspansiv og udvider sig konstant lige som universet, der altid udvider sig, og som kun er beskrevet som endeligt af den menneskelige tanke, hvis fundament er kausalitet. Som jeg altid siger: Universets udvidelse er station\u00e6r. Der er plads nok. Det er os, der forklare udvidelsen med en \u00e5rsag, \u201cBig Bang\u201d og dermed introducere den tankeskabte opfattelse af tid. Tid er et operationelt begreb uden egeneksistens. Basta!<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Og dermed kommer vi til tanken og t\u00e6nkeren, hvor selve identifikationen af tanken som en \u201ct\u00e6nker\u201d, der t\u00e6nker tanker, er den fundamentale \u00e5rsag til, at vi som menneskehed, sapiens – den der t\u00e6nker – er noget s\u00e5 alvorligt p\u00e5 skideren, at det er sv\u00e6rt at forestille sig, at nogen eller noget nogensinde har v\u00e6ret mere p\u00e5 skideren end os.<\/p>\n

\u00a0 <\/span>Krig og vold og lort og pis og klamme mennesker med kunstig intelligens, som pl\u00e6derer for h\u00f8jere pensionsalder og l\u00e6ngere arbejdstid og had og undertrykkelse og sult og Darfour, Gaza, Libanon, Hisbolla,Hamas, Ukraine, Kamala, Putin, Trump osv osv, alle disse ord og betegnelser, som den menneskelige hjerne slynger om sig med for at \u201cforklare\u201dog \u201cbeskrive\u201d det indlysende, at vi er p\u00e5 skideren mere end nogensinde f\u00f8r i den s\u00e5kaldte historie, som man kan l\u00e6se om i den udm\u00e6rkede bog \u201cSapiens\u201d skrevet af den Isralske historiker Yuval Noah.<\/p>\n

Det er blevet s\u00f8ndag. Den 6 okt. 2024. Det \u00e5r jeg fylder 84. Denne m\u00e5ned den 9. Det kan jeg jo ikke g\u00f8re meget andet ved end acceptere det. Hvilket hermed er gjort.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Jeg fik endelig orden p\u00e5 den forbandede rejse til Ragusa. Da jeg s\u00e5 efter, hvad tid toget skulle afg\u00e5 fra Acireale, viste det sig, at der slet ikke gik noget tog f\u00f8r sent om aftenen med ankomst til Ragusa over midnat. Pis, og jeg som stod og ventede p\u00e5 den forbandede bus til Acireale, for at se om den virkelig eksisterede og blev s\u00e5 glad, da den endelig kom, m\u00e5tte nu skuffet indse, at selvom jeg tog bussen i morgen, s\u00e5 ville der slet ikke v\u00e6re noget tog at k\u00f8re videre med.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Som n\u00f8dl\u00f8sning kunne jeg selvf\u00f8lgelig g\u00e5 de 6 km langs kysten, men med fuld oppakning og ad d\u00e5rlig sti var det ikke nogen rar tanke. Nej tak. S\u00e5 var der den anden station med togafgang fra Stazzo, nemlig Guardia Mangano S. Veneria, som ligger 7 km v\u00e6k. Der g\u00e5r ingen bus til, og i g\u00e5r aftes besluttede jeg mig for at pr\u00f8ve at g\u00e5 turen til fods. Det var i skumringen. Solen var g\u00e5et ned, og himlen farvet rosa og violet bag den store vulkan, som ombundet af lette hvide skyer tittede frem med sit karakteristiske krater lige foran min n\u00e6setip. Det var en smuk aften. Helt stille med duft af gr\u00e6s og blomster fra haverne, jeg passerede. Jeg gik godt til, og i begyndelsen, hvor vejen steg, m\u00e6rkede jeg med stor gl\u00e6de, hvor godt jeg havde det af at bev\u00e6ge mig og at mine kn\u00e6 nu s\u00e5 ud til at fungere up\u00e5klageligt. – Men s\u00e5, med eet \u00e6ndrede situationen sig til det rene helvede, for om det nu var fordi jeg blot skulle forbandes, eller det var tidspunktet, der var forkert valgt, ved jeg ikke, men som lyn fra en klar himmel blev vejen fyldt med gennemk\u00f8rende biler med h\u00f8j hastighed. Jeg ved godt fra tidligere rejser, at italienere k\u00f8rer vildt, men det her var det rene vanvid. De dr\u00f8nede forbi og lod ikke megen plads tilbage p\u00e5 den sn\u00e6vre vej til en ensom vandrer som mig. Jeg m\u00e5tte presse mig ind mod r\u00e6kv\u00e6rk og hegn og v\u00e6gge, for ikke at blive ramt, n\u00e5r de kom r\u00e6sede afsted, S\u00e5 blev der en lille pause i trafikken, og jeg \u00e5ndede lettet op, for kort tid efter atter praktisk talt at blive torpederet af en ny fartgal italiensk b\u00f8lle. Hver gang de passerede r\u00e5bte jeg ad dem. \u201cFuck jer\u201d og gav dem fingeren vel vidende, at det skulle jeg nok ikke g\u00f8re, for t\u00e6nk hvis de standsede og gav mig t\u00e6v lige som ham manden i \u00c5rhus, som slog h\u00e5nden h\u00e5rdt ned p\u00e5 bilens tag, fordi han mente, at jeg var p\u00e5 vej ind p\u00e5 cykelstien – hvad jeg faktisk var\u2026 N\u00e5, men bilerne fes forbi mig hele tiden og gjorde turen, der var begyndt s\u00e5 smukt, til en lidelse. Da jeg s\u00e5, at der endnu var 3 km tilbage til stationen, gav jeg op og vendte om og gik tilbage ned ad bakke nu i venstre side, s\u00e5 jeg kunne se og afv\u00e6rge en kollision, n\u00e5r de kom farende imod mig.<\/p>\n

\u00a0 \u00a0<\/span><\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Jeg n\u00e5ede min lille k\u00f8bmand og tog nogle tomater og en d\u00e5se sardiner med hjem til aftensmaden. Citroner havde han ikke nogen af, s\u00e5 dem m\u00e5tte jeg undv\u00e6re.<\/p>\n

\u00a0 \u00a0 <\/span>Spiste resten af min tunsalat og gav mig til at skrive til min v\u00e6rt for at bede ham om at k\u00f8re mig til Guardia Mangano S. Veneria i morgen kl 10, Jeg bruger Google translates, og det virker fint. Han svarede, at han ville k\u00f8re mig uden beregning, og glad var jeg.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>I morgen kan jeg derfor p\u00e5begynde min videre rejse mod Ragusa over Catania, som tager ca 4 timer.<\/p>\n

Ellers tilbragte jeg dagen i g\u00e5r med at bade fra mit nye sted. Det var l\u00f8rdag og mange mennesker havde s\u00f8gt mod havet. S\u00f8de folk med b\u00f8rn, som behj\u00e6lpeligt gelejdede mig ned over de skarpe sten, s\u00e5 jeg kunne dumpe ud i lagunen og sv\u00f8mme som en fisk i vandet. Da jeg kom op, havde jeg det skide sk\u00e6gt med at stille sten i balance ovenp\u00e5 hinanden og dekorerer dem med smukke stykker tr\u00e6, som havet havde slidt glatte. Det var sm\u00e5 transiente monumenter, som jeg fotograferede til eftertiden inden de bl\u00e6ste v\u00e6k. Mindede mig om Giacometti figurer i al deres spinkelhed. Rigtig sjovt at v\u00e6re skulpt\u00f8r det skr\u00f8belige \u00f8jeblik, tiden er.<\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>Om eftermiddagen f\u00e6rdiggjorde jeg min tegning af Strandpromenaden med de k\u00e6mpem\u00e6ssige sorte vulkanske sten. Den blev ikke lige s\u00e5 god som min akvarel, men ligemeget, den blev f\u00e6rdig.\u00a0<\/span><\/p>\n

\u00a0\u00a0 <\/span>\u201cBlue Bar\u201d hedder stedet nede ved havnen, hvor folk m\u00f8des og drikker kaffe. Det m\u00e5tte jeg pr\u00f8ve og bestilte en vaffel af butterdej med ost og spinat. – Sagde damen, der ekspederede, og s\u00e5 var den alligevel ogs\u00e5 fyldt med skinke, som jeg s\u00e5 spiste, og som trods alt smagte meget godt. Fik the i en lille kande dertil og sad og betragtede de andre g\u00e6ster. En \u00e6ldre skaldet mand lignede Picasso p\u00e5 en prik, og ved siden af mig sad en familie med en lille pige, som ustandselig ville ind og ud under bordet. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 Oscar og p\u00e5 hvor ens b\u00f8rn er. De vil bev\u00e6ge sig og lege og eksperimentere lige som jeg, inden de bliver t\u00e6mmet af de voksne, og det hele h\u00f8rer op. Da jeg gik derfra var jeg i d\u00e5rlig stemning over den menneskelige adf\u00e6rd, og f\u00f8rst, efter jeg havde sidder p\u00e5 en b\u00e6nk nede ved havet og tegnet, vendte mit gode gamle hum\u00f8r tilbage.<\/p>\n

Ps. Man ser ingen elbiler hernede. Italienerne udsender giftig CO2 med stor forn\u00f8jelse og forbr\u00e6nder olie i h\u00f8j fart\u2026Gr\u00f8n omstilling er ikke p\u00e5 mode p\u00e5 Sicilien.<\/p>\n

Det er morgen den 7 oktober, og jeg skal afsted nu. Videre til Ragusa, og jeg er m\u00e6rkeligt vemodig over at skulle forlade dette sted Stazzo, hvor jeg har haft s\u00e5 fine oplevelser. Lejligheden, jeg har boet i, har vist sig at v\u00e6re aldeles fortrinlig med dejligt bad, k\u00f8kken, stue og meget fin seng at sove i. Klipperne og badelagunen perfekte, og byen hyggelig p\u00e5 n\u00e6r det med bilerne. Nu koger vandet til min the. Jeg har pakket min rygs\u00e6k. Klokken 9.30 kommer min v\u00e6rt Antonio for at k\u00f8re mig til stationen. Jeg har lige sat et \u00e6g over til at blive bl\u00f8dkogt, og m\u00e5 passe tiden. Derfor alt i alt et superfint ophold her, hvor solen atter en gang kommer frem p\u00e5 himlen i fuldt orangefarvet lys, og jeg er parat til at m\u00f8de verden og nye eventyr som de m\u00e5tte udfolde sig.
\n\u00c6gget er f\u00e6rdigt nu.<\/p>\n

Det er virkelig interessant, det her. Det m\u00e5 jeg sige nu om morgenen, hvor jeg faktisk har sovet ganske godt i den store dobbeltseng op ad v\u00e6ggen mellem de to lamper, hvoraf den ene kan lyse. Den anden kan ikke. Det er som at komme fra asken i ilden. Dette \u201chotel\u201d som faktisk hedder \u201cFortuna\u201d hvilket betyder Lykke eller held, og det havde den del af mit sind, der let bliver irritabel over ting, som ikke passer ind i dets forestillingsverden, ganske sv\u00e6rt ved at acceptere som noget, der var overg\u00e5et det. V\u00e6rten modtog mig med \u00e5bne arme og et krav p\u00e5 42 euro, som han fortalte, var skat til staten. -S\u00e5 skylder du mig ikke mere, sagde han, og s\u00e5 var vi gode venner. Han viste mig rundt. Der er to k\u00f8kkener. Et nede ved indgangen og et oppe p\u00e5 1 sal, hvor mit v\u00e6relse er. Begge er ganske rodede og beskidte. I ved, n\u00e5r alt, hvad man r\u00f8rer ved ligesom er fedtet og kl\u00e6brigt, og der st\u00e5r gamle gryder med madrester p\u00e5 bordet og i vasken. Jeg valgte det p\u00e5 1.sal og ville straks i gang med at lave mig en kop the. Men det skulle jeg ikke have gjort, for mens jeg holdt lighteren hen for at t\u00e6nde gassen, sprang meterh\u00f8je flammer op mod mit ansigt, og det var med n\u00f8d og n\u00e6ppe, at jeg ikke fik min sparsomme h\u00e5rv\u00e6kst br\u00e6ndt af. – Det var lige, hvad der manglede, t\u00e6nkte jeg. Nu er vi igang. Velkommen til Ragusa! Fra dette nulpunkt begyndte det imidlertid at g\u00e5 bedre. Jeg fik snakket lidt med en marokkaner, som arbejder her med at renovere stedet, og udvekslede ideer med v\u00e6rten, som viser sig at v\u00e6re professor i filosofi p\u00e5 det stedlige universitet. Efter at have fundet et overordentlig velassorteret supermarked og f\u00e5et k\u00f8bt ind til de basale n\u00f8dvendigheder besluttede jeg mig for at pr\u00f8ve at komme til dette meget omtalte IBLA, men da var det sen aften, og jeg s\u00e5, at vejen var l\u00e6ngere end jeg havde regnet med, s\u00e5 jeg vendte om og gik \u201chjem\u201d. Det er dette med at etablere et \u201chjem\u201d, n\u00e5r man er ude og rejse p\u00e5 egen h\u00e5nd, der i f\u00f8rste omgang kr\u00e6ver en hel del forberedelser. Overhovedet at finde ud af, hvor man er, er i sig selv noget af en opgave. Man skal ligesom have alle koordinaterne i orden p\u00e5ny. Det brugte jeg flere ture frem og tilbage til supermarkedet p\u00e5. S\u00e5 kunne jeg ogs\u00e5 k\u00f8be en pakke kiks og noget juice ekstra til mit lager af proviant. Jeg skal jo v\u00e6re her en hel uge f\u00f8r jeg tager videre til Syracusa. Nu vil jeg drikke min the og spise min youghurt, f\u00f8r jeg drager ud i den vide verden med tegneblok og akvarelfarver. Ses!<\/p>\n

\ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83d\ude00\ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83d\ude00\ud83c\udde9\ud83c\uddf0\ud83c\udf3b Og tillykke med de 84 \u00e5r k\u00e6re Jens Michael H\u00f8y! Du har alt i alt v\u00e6ret
\nen artig dreng p\u00e5 n\u00e6r nogle f\u00e5 sidespor, vi ikke her skal komme n\u00e6rmere ind p\u00e5. Og nu sidder du i et tarveligt v\u00e6relse p\u00e5 en besynderlig hotelpension med navnet \u201cFortuna\u201d, og skal til at skrive lidt om dig selv og det, du oplever her p\u00e5 Sicilien. Det er jo i grunden ikke s\u00e5 galt, vel gamle ven?
\nV\u00e6rten, som er russer, flygtet fra Putins greb, inviterede p\u00e5 russisk middag oppe p\u00e5 husets terrasse i g\u00e5r aftes. Der var kylling i et stort fad garneret med kartofler, bananer og l\u00f8g. Dertil skiver af os og rigelig vin. Han fortalte, at han underviste p\u00e5 universitetet i Moskva i Demografi og filosofi. Meget m\u00e6rkeligt, men ham om det. Han havde rejst verden tyndt og holdt foredrag mange steder bl.a. i Tunis. Derfor faldt snakken mellem de tilstedev\u00e6rende, der for det meste bestod af folk fra Tunis, da ogs\u00e5 om situationen der, hvor der lige er afholdt valg af ny pr\u00e6sident. Senere dukke en yngre mand fra Paris op, s\u00e5 man m\u00e5 sige, at det var et blandet selskab. Det var utrolig hyggeligt, og samtalen var utvungen og interessant. Jeg bistod med mine s\u00e6dvanlige anskuelser om verdens tilstand, og det s\u00e5 ud til at klinge godt med de andre ved bordet.
\nMen f\u00f8rst var der sket meget andet i mit liv, idet jeg havde p\u00e5begyndt min vandring over mod den gamle del af Ragusa, som hedder IBLA, og det viste sig at blive noget af en ekskursion. F\u00f8rst var det meget nemt. Bare over den store bro og s\u00e5 til h\u00f8jre ned gennem en slugt, hvor der var en formidabel udsigt ud over dalen, som var kl\u00e6dt i gr\u00f8nne buske og sm\u00e5skov s\u00e5 langt \u00f8jet rakte iblandet sm\u00e5 gule huse med r\u00f8dt tag og i det fjerne denne s\u00e6rpr\u00e6gede barok by IBLA med bygninger i alle former og farver stablet ovenp\u00e5 hinanden som en kransekage. Der var en stenb\u00e6nk lige ved indgangen til stien, der skulle f\u00f8re mig derhen, og der satte jeg mig for at tegne, og snart kom mine nye akvarelfarver frem og syltet\u00f8jsglasset med vand, og jeg havde nogle hyggelige timer med at skildre det hele s\u00e5 godt jeg kunne. Da jeg var f\u00e6rdig, gik jeg videre nedad, og nu viste det sig, at det var noget af en vandring, jeg var kommet ud p\u00e5. Uendelige m\u00e6ngder af trin op og ned, men mest ned, og jeg t\u00e6nkte ofte undervejs p\u00e5, hvordan jeg overhovedet nogensinde skulle kunne komme op og tilbage igen! Men videre gik det, og ad smalle gyder og under veje i tunneller lykkedes det mig endelig at n\u00e5 mit m\u00e5l, som var en slags centrum for det hele, nemlig Piazza Duomo, hvor der da ogs\u00e5 var en st\u00f8rre turist komsammen. Her var gudskelov en lille k\u00f8bmand, hvor jeg k\u00f8bte en fersken og nogle tomattvebakker, som jeg indtog p\u00e5 en b\u00e6nk foran kirken. Der holdt en taxa og ventede, og i et svagt \u00f8jeblik overvejede jeg at undg\u00e5 den besv\u00e6rlige tilbagetur og spurgte om prisen. 16 euro. Det gad jeg ikke. S\u00e5 hellere tage strabadserne p\u00e5 hjemturen som de kom. Der var ogs\u00e5 en bus, jeg var lige ved at hoppe p\u00e5, men opgav og besluttede mig for at g\u00e5 tilbage ad samme vej, jeg kom.
\nDet var trin efter trin opad og opad, og flere gange m\u00e5tte jeg stoppe og tage et hvil, men det gik og jeg var oprigtig forundret over min kondition, og at mine kn\u00e6, som nu og da giver mig lidt sm\u00e5problemer, klarede det s\u00e5 flot.
\nI dag slapper jeg af og g\u00e5r til supermarkedet og k\u00f8ber oliven og i aften har jeg bestilt bord til f\u00f8dselsdagsmiddag p\u00e5 det lille trattoria p\u00e5 piazzaen nede om hj\u00f8rnet. S\u00e5 atter en gang tillykke k\u00e6re Jens Michael, og nu ringer min datter Bynke minsandten og \u00f8nsker mig tillykke med de 84! Kan det v\u00e6re bedre?
\nSes.<\/p>\n

S\u00e5 blev det overst\u00e5et. Denne s\u00e5kaldte \u201cf\u00f8dselsdag\u201d, som alle fejrer p\u00e5 een eller anden m\u00e5de. Jeg fejrede den ved at g\u00e5 i kirke og bagefter spise kalvek\u00f8d p\u00e5 et fint trattoria. Det var meget fint, og jeg troede, jeg skulle have kylling, og s\u00e5 fik jeg nogle k\u00f8dklumper og en stor udkogt kartoffel, som sv\u00f8mmede i en slags suppe. Det var ikke lige mig, men ved hj\u00e6lp af nogle varme tomatmarinerede oliven og en karaffel vin gled det ned, dog f\u00f8rst efter omhyggelig gennemtygning! For at f\u00e5 det hele til at fungere uden bitterhed, bildte jeg mig ind, at jeg var i Gr\u00f8nland og spiste s\u00e6lk\u00f8d. Dog skal det siges, at s\u00e6lk\u00f8d smager betydeligt bedre end disse senebef\u00e6ngte stykker kalvek\u00f8d, men som jeg t\u00e6nkte undervejs, s\u00e5 var jeg nu p\u00e5 en mini ketokur, og s\u00e5 gennemf\u00f8rte jeg.
\nI dag har jeg det ikke s\u00e5 godt i maven, men jeg kommer vel over det, godt hjulpet af mine medbragte magnesiatabletter…
\nMin m\u00e6rkv\u00e6rdige russiske professorv\u00e6rt optr\u00e6der nu og da besynderligt. Pludselig st\u00e5r han i min d\u00f8r\u00e5bning og sp\u00f8rger om han kan f\u00e5 20 euro, fordi, som han siger, at han kun har kreditkort og skal betale en h\u00e5ndv\u00e6rker med det samme. N\u00e5, jeg giver ham en 20 euro seddel, og t\u00e6nker bagefter, om jeg nogensinde f\u00e5r den igen. Nu f\u00e5r vi se. Han vil ogs\u00e5 med mig ud og bade ved Ragusa Marina, men det gider jeg ikke. I g\u00e5r sparkede han h\u00e5rdt p\u00e5 en d\u00f8r, for at vise, hvordan tuneserne \u00f8del\u00e6gger hans hotel med hash og kokain og svineri med prostituerede p\u00e5 v\u00e6relserne. Det er vist nok et v\u00e6rre sted, jeg er havnet…
\nJeg tog ud med bussen fra stoppestedet lige hernede mod Marina og k\u00f8rte hele turen rundt langt fanden i vold gennem sm\u00e5byer og flade marker bekl\u00e6dt med plastictelte, der er drivhuse for produktion af tomater til Nordeuropa. Tilsidst s\u00e5 jeg stranden, som er bred og flad og med sand, og der tager jeg nok ud en anden dag for at bade. Jeg blev i bussen hele vejen tilbage til Ragusa og skiftede til anden bus, som k\u00f8rte til Ibla. Nu har jeg s\u00e5ledes to mulige m\u00e5der at komme afsted p\u00e5 med bus. I Ibla fandt jeg en fin plads, hvor der var stole, som jeg kunne sidde p\u00e5 og begynde en skitse. I dag vil jeg k\u00f8re derop igen og male videre.
\nDet var begyndt at blive m\u00f8rkt. En bar med h\u00f8j musik og ellers ingen mennesker. Der var lang tid til bussen tilbage skulle afg\u00e5, og jeg havde bestilt bord i trattoriaet kl 20. N\u00e5, t\u00e6nkte jeg, – s\u00e5 g\u00e5r jeg da bare hjem, og fandt google frem p\u00e5 telefonen. Det viste sig imidlertid at v\u00e6re noget af en ekspedition, som skulle starte med en smal trappe op i et vildnis af en kl\u00f8ft, som endte i et sort hul, som jeg s\u00e5 skulle begive mig ind i. Der sagde jeg stop. Det kunne nemt blive enden p\u00e5 denne rejse.
\nJeg var fanget og gik lidt rundt og ledte efter hj\u00e6lp. En turisguide kom k\u00f8rende i en lille Panda, men han var ikke til megen nytte, da jeg fortalte, hvor jeg skulle hen. – Til Fortuna? svarede han. -Der skal jeg ikke op. Det er berygtet, det sted. Narko og kriminalitet. Og han rystede p\u00e5 hovedet og k\u00f8rte v\u00e6k.
\nS\u00e5 stod jeg der. Hvad nu? Og minsandten om ikke hj\u00e6lpen dukkede op i form af tre kvinder p\u00e5 vej ind i en parkeret bil. Jeg skyndte mig hen og spurgte, om jeg kunne f\u00e5 et lift op i byen, og de var bare skide s\u00f8de og \u00f8nskede mig tillykke, da jeg fortalte dem, at det var min f\u00f8dselsdag, og at jeg havde bestil bord kl 8. Det var en tysk mor og hendes to d\u00f8tre, s\u00e5 jeg fik brugt mit tyske. De k\u00f8rte mig til d\u00f8ren af \u201cFortuna\u201d, hvor de smilende og vinkende satte mig af, og snart efter sad jeg ved mit forudbestilte Tavolo i den fine restaurant.
\nDet var alt i alt en dejlig f\u00f8dselsdag med masser af hilsner fra n\u00e6r og fjern. Jeg bliver til p\u00e5 mandag, hvorefter jeg tager til Syracusa. Det er et velrenommeret Airbnb sted, og jeg gl\u00e6der mig til at komme under lidt mere civiliserede forhold.
\nSes.<\/p>\n

11 okt Ragusa.<\/p>\n

I dag skete der ingenting. Udover, at jeg fik malet det planlagte billede af IBLA i total. S\u00e5 er det gjort. S\u00e5 kan jeg f\u00e5 fred. Solen bagte, og jeg m\u00e5tte flytte rundt p\u00e5 mig selv hele tiden for ikke at br\u00e6nde op. Til sidst blev det f\u00e6rdigt med de mange sm\u00e5 huse og utallige vinduer, som alle kiggede ned p\u00e5 mig. Lige som stjernerne. Dog var det ikke uskyldige barne\u00f8jne, men nysgerrige voksenglugger, som glanede mist\u00e6nksomt ud.
\nLige som i g\u00e5r, da der var en, der ringede og sagde, at jeg ikke var empatisk nok overfor ham. Det forstod jeg ikke, og forst\u00e5r stadig ikke noget af, men m\u00e5ske det skyldes, at jeg accepterer egoisme som en menneskeret, mens han stadig strider med begrebet \u201cuselvisk\u201d. Det er nok det. Moral og alt s\u00e5dan noget, som jeg jo ikke l\u00e6ngere kan forholde mig til som noget relevant. Specielt i denne verden, hvor hykleri og dobbeltmoral florerer mere end nogensinde og vi derfor er t\u00e6t p\u00e5 totalt sammenbrud af de sidste rester af verdensorden, der m\u00e5tte v\u00e6re tilbage.
\nS\u00e5 alts\u00e5, fuck det. Jeg kan ikke v\u00e6re med l\u00e6ngere. Jeg skrider ud min egen vej, hvor s\u00e5 end den m\u00e5tte f\u00f8re mig. Jeg kan ikke l\u00e6nger spille efter andres fl\u00f8jte. Jeg spiller min egen sang, og hvis nogen h\u00f8rer den, og bebrejder mig for dens indhold eller lyd, kan jeg desv\u00e6rre kun beklage det, men s\u00e5dan er det alts\u00e5. Nu vil jeg s\u00e6tte af mod stranden og havet og se, hvad der sker. I g\u00e5r fandt jeg ud af, hvor bussen til Siracusa afg\u00e5r. Den s\u00f8de pige, som sad og ventede p\u00e5 den, fortalte, at man skulle k\u00f8be billet over nettet, og det gjorde jeg, s\u00e5 nu er jeg klar til min videre f\u00e6rd her p\u00e5 Sicilien.
\nMin s\u00f8n Jonathan, som l\u00e6ser historie, har fortalt noget om nogen, som hed \u201cVespaerne\u201d, som huserede en gang p\u00e5 Sicilien. Det m\u00e5 jeg unders\u00f8ge.
\nJeg elsker at rejse alene.
\nSkylder jeg nogen en forklaring? Vel n\u00e6ppe. Men alligevel kommer der een her. For det f\u00f8rste er jeg eneansvarlig for, hvad der sker. Jeg skal ikke f\u00f8rst konferere med en anden. Derfor er jeg i stand til at reagere p\u00e5 selv meget sm\u00e5 \u00e6ndringer i omgivelserne, som kan lede en ganske anden vej en oprindelig antaget. Jeg bliver b\u00f8jelig og fleksibel parat til at acceptere, hvad Jung betegner som synkronicitet, og som i kvantemekanikken hedder entanglement eller sammenh\u00e6ng. Eller som jeg selv udtrykker det, at verden er en levende enhed uden tid og kausalitet. Det hele sker p\u00e5 een gang, og det er NU.
\nDet g\u00f8r min rejse utrolig sp\u00e6ndende. Hvert \u00f8jeblik er m\u00e6ttet med indtryk, som str\u00f8mmer gennem mit sind. Dette kan m\u00e5ske lyde egoistisk, men i bund og grund er vi vel alle egoistiske p\u00e5 den ene eller den anden m\u00e5de. Jeg er det. Det indr\u00f8mmer jeg gerne med det samme.
\nLige nu er jeg taget tilbage til Ragusa Marina for anden dag i tr\u00e6k. Vejret er str\u00e5lende med bl\u00e5 himmel og 27 grader i luften. Er netop opst\u00e5et fra havet, hvor jeg sv\u00f8mmede og dykkede som en delfin. Det er lysebl\u00e5t og bl\u00f8dt som silke. La Ola beach er den lille restaurant p\u00e5 stranden, hvor de lader mig l\u00e5ne deres private douche, s\u00e5 jeg kan skylle saltet af kroppen. Jeget er en illusion. Derfor har jeg ingen vanskeligheder ved at skrive \u201cjeg\u201d. Det glider ganske stille og roligt. Virkeligheden betinger, hvad der sker. S\u00e5 simpelt er det.
\nI morgen kl 14.11 afg\u00e5r min bus mod Syracusa, og rejsen forts\u00e6tter. Desv\u00e6rre glemte jeg at tage mine fine nye Ecco sandaler af, da jeg gik i douche, s\u00e5 de er nu drivv\u00e5de og stillet til t\u00f8rre i solen. Jeg h\u00e5ber ikke, at de har taget skade. De er mit eneste fodt\u00f8j p\u00e5 denne tur.
\nJeg kommer nok alligevel til at savne dette m\u00e6rkelige hotel \u201cFortuna\u201d. Det er som en organisme, hvor der hver dag dukke nye skud op. Fra de mange d\u00f8re p\u00e5 den lange gang titter de frem hele tiden. De m\u00e6rkeligste fremtoninger fra Europa, Mellem\u00f8sten og Afrika. Til og fra k\u00f8kken og bad og k\u00f8leskab, som jeg deler med dem alle. Vi holder hver vores lille afdeling separat, men i g\u00e5r kom jeg alligevel i tvivl, om de 3 \u00e6g p\u00e5 \u00f8verste hylde var mine eller ej. Jeg tror bare, jeg vil lade dem ligge, n\u00e5r jeg rejser.<\/p>\n

Det er alt det ophobede stof, som hjernen samler p\u00e5 for at holde sig selv i gang. Det vi kalder kundskab, viden, erfaring osv, som er byggesten for jeget, og som krampagtigt fastholdes for ikke at komme til at se livets tomhed i \u00f8jnene. TAO
\nHvor naivt at tro, at denne lille plet har st\u00f8rre betydning eller er vigtigere end alle andre pletter i det uendelige univers.
\nMin nabo Lasse kan ikke forst\u00e5, n\u00e5r jeg siger, at vi her p\u00e5 planeten er det endelige bevis p\u00e5 liv overalt i kosmos. At kosmos i sig selv er levende, fordi vores plads er alle steder. Hvorfra kan du vide, hvor du er? Det kan du ikke, s\u00e5 i bund og grund er du alle steder og intet sted. Derfor er det ukendte det egentlige og det kendte en operationel l\u00f8gn, som skal relateres til det ukendte med meget stor varsomhed, thi det ukendte er fragilt og s\u00e5rbart, mens det kendte er h\u00e5rdt, p\u00e5st\u00e5eligt, selvh\u00e6vdende og fascistoidt. TAK.
\nHvad ser min \u00f8jne? Mine \u00f8jne ser opm\u00e6rksomt p\u00e5, hvad der sker omkring mig. \u201cJeg\u201d v\u00e6lger ikke, hvad de ser p\u00e5. Jeg ser blot, hvorledes mine \u00f8jne fungerer. De observere og drejer hen, hvor de har lyst. Det er meget underholdende at observere, hvad de observere og hvilke kommentarer, der opst\u00e5r i min tanke.
\nS\u00e5ledes ses hele tiden mig selv i aktion.
\nJeg var en gang sammen med \u00e9n, der ustandselig holdt n\u00f8je \u00f8je med, hvor mine \u00f8jne s\u00e5 hen og kommenterede det, hvis de s\u00e5 mod \u201cforkerte\u201d steder. Det var meget belastende for vores forhold. Det er gudskelov h\u00f8rt op nu, og jeg ser hen, hvor det passer mig. Ogs\u00e5 selvom det kan forekomme nogen \u201cforkert\u201d, hvad jeg ser. S\u00e5dan er der s\u00e5 meget. Det m\u00e5 man l\u00e6re at leve med.
\nIkke<\/p>\n

15 okt Syracusa.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det var vel nok en forandring! Fra det snuskede \u201cFortuna\u201d til den klinisk rene Airbnb lejlighed s\u00e5 indbydende som nogen som helst 1.klasses Hotel akkommodation. Morgenbuffet er indkluderer og k\u00f8leskabet fyldt med vin og sm\u00e5 yoghurter til fri afbenyttelse. Rundt om hj\u00f8rnet ligger \u201cOsteria Terra mia\u201d der desv\u00e6rre var lukket i g\u00e5r, men s\u00e5 hjalp det p\u00e5 hum\u00f8ret at f\u00e5 serveret en fantastisk advokadosalat i den lille vegetariske restaurant Zenzero p\u00e5 Via Gemmelaro efter et forfriskende bad for enden af via Roma ved den lille strand Cala Rosa.
\nJeg gik hele vejen derud ved hj\u00e6lp af et kort, jeg fik af min v\u00e6rt Marilena, og det var sjovt for en gangs skyld at navigere p\u00e5 gammeldags facon uden google map og mobiltelefon. Man l\u00e6rer hurtigt byen at kende, n\u00e5r man hele tiden skal h\u00e6fte omgivelserne op i erindringen, s\u00e5 man hurtigt kan finde tilbage. Det er opgaven, jeg s\u00e6tter mig selv; at memorerer pejlem\u00e6rker undervejs, og det er sjovt at genkende bygninger og by strukturer, n\u00e5r man vender n\u00e6sen hjemad. Det store supermarked \u201cDeco\u201d blev mit f\u00f8rste \u201csted\u201d – udover hvor jeg bor – hvorfra min Siracusa-verden udg\u00e5r, og det er vel ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt. Det basale: food, clothes and shelter, skal v\u00e6re i orden, f\u00f8r man kan begive sig ind i det ukendte, hvad s\u00e5dan en f\u00f8rstegangs vandring i en totalt fremmed by jo er.
\nHer er ualmindelig dejligt. Is\u00e6r selvf\u00f8lgelig p\u00e5 grund af temperaturen, der ligger og lurer omkring de 27 grader. Det g\u00f8r livet let og ubesv\u00e6ret. Folk er venlige, bev\u00e6ger sig uden hast, og f\u00e5r een til at f\u00f8le sig som del af det altsammen. Men det er jo ogs\u00e5 Italien med<\/p>\n

denne Fellini-agtige overflod af godt hum\u00f8r og god mad og \u00e6ldgammel kultur, der stikker hovedet frem alle vegne i arkitekturen og i udgravningerne af gamle romerske ruiner.
\nJeg nyder at indsnuse det hele og falder ind i en t\u00f8jbutik, hvor der er udsalg af nogle l\u00e6kre bl\u00e5 herrebukser til halv pris. 40 euro, ca 300 kr, og det kan jeg ikke st\u00e5 for. Jeg har kun \u00e9t par lange bukser med, og de er begyndt at revne forskellige steder, s\u00e5 jeg m\u00e5tte have min lille sy\u00e6ske frem flere gange, for at rimpe spr\u00e6kkerne sammen. Det kan ikke blive ved med at g\u00e5! Derfor k\u00f8bte jeg bukserne, der har dejligt mange lommer, som kan knappes i, og stoffet er bl\u00f8dt og behageligt. Jeg tager de gamle bukser ovenp\u00e5 de nye, n\u00e5r jeg skal op i flyet, for ikke at overfylde min rygs\u00e6k!
\nStranden dukkede op for enden af Via Roma, og den bestod af sm\u00e5sten og et violetbl\u00e5t vanddyb, jeg ikke kunne betragte ret l\u00e6nge, f\u00f8r jeg l\u00e5 og fl\u00f8d i det. Sm\u00e5 fisk sv\u00f8mmede nok s\u00e5 venligt rundt omkring mine f\u00f8dder, og bagefter var der bruser med ferskvand til fri afbenyttelse! Ren luksus, som indb\u00f8d mig til at stable sten i balance og spille en lille melodi p\u00e5 min mundharpe! Jeg fik tegneblokken frem, for her var modeller i massevis, som ikke tog notits af, at jeg sad og skriblede lidt. De var alle mest optaget af deres huds kul\u00f8r, som de uoph\u00f8rligt s\u00f8gte at \u00f8ge brunheden af, uagtet at risikoen for malignt melanom steg i takt dermed.
\nJeg sm\u00f8rer mig grundigt ind i faktor 30 og holder mig mest i skyggen, n\u00e5r det er muligt. Her var det imidlertid sv\u00e6rt, og jeg m\u00e5tte til sidst klatre op ad trappen, for at komme v\u00e6k fra den bagende sol. Nu var maven ogs\u00e5 begyndt at melde sig, s\u00e5 hvad var mere naturligt end at finde vej hen til Bynke og Johnnys hof-spisested, den lille vegetar-restaurant Zenzero p\u00e5 Via Gemmelaro. Her sad to damer ved et lille bord, og da jeg havde bestilt min salat og sat mig ved det andet bord, varede det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r samtalen mellem os hurtigt drejede ind p\u00e5 vegetarisme og fordelene ved at undg\u00e5 \u201cMeat\u201d. Jeg fortalte lidt om de danske grisetransporter og den psykologiske betydning af \u201ck\u00f8d\u201d. Det ledte os ind p\u00e5 ideen om vold og aggression som udtryk for adf\u00e6rd i det hele taget. Hvor det at sl\u00e5 ihjel for at f\u00e5 noget at spise indeb\u00e6rer uf\u00f8lsomhed i mods\u00e6tning til det at ern\u00e6re sig vegetarisk. M\u00e5ske det var en lidt h\u00f8jtravende samtale, men det gjorde ikke noget, for vi var r\u00f8rende enige om, hvor godt vi havde det ved de sm\u00e5 borde i den smalle pittoreske gyde hos de to elskelige gamle mennesker, som tilberedte vores dejlige vegetariske mad!
\nDer er kommer to nye beboere til i lejligheden. To \u00e6ldre italienske m\u00e6nd, som ikke g\u00f8r meget stads af sig. Jeg har mit eget lille kammer med tilh\u00f8rende badev\u00e6relse, og k\u00f8kkenet deler vi uden besv\u00e6r. Nu vil jeg g\u00e5 i seng. Madrassen er h\u00e5rd og rar at ligge p\u00e5, og I morgen er der atter en dag med et hav af oplevelser forude!
\nSes\ud83d\ude4f<\/p>\n

17 okt Syracusa.<\/p>\n

Nu skal jeg snart hjem. Har v\u00e6ret nede og \u201cpr\u00f8veg\u00e5\u201d ruten her fra, hvor jeg bor og hen til rutebilstationen. Bussen til Catania lufthavn afg\u00e5r p\u00e5 l\u00f8rdag kl 15. Jeg g\u00e5r hjemmefra kl 14. S\u00e5 er jeg i god tid. M\u00f8dte en kat, som jeg snakkede lidt med. Den var meget opm\u00e6rksom. Der fl\u00f8j en fugl hen over g\u00e5rden, hvor vi stod, og den reagerede \u00f8jeblikkelig.
\nDet er meget sk\u00e6gt med al det kunstige intelligens, alle taler om. Som om vi beh\u00f8ver det. Som om vores egen intelligens ikke er god nok. Jeg t\u00e6nkte, (p\u00e5 engelsk – det g\u00f8r jeg en gang imellem) : \u201cThe highest intelligens is in your own body, when not influenced by anybody ore anything, and especially not by your own little stupid, petty and indifferent self.\u201d
\nDet l\u00f8d jo meget plausibelt, s\u00e5 det skrev jeg ned og t\u00e6nker stadig over. – For hvad er det, vi vil opn\u00e5 med kunstig intelligens? Som altid, n\u00e5r vi opfinder noget, er det med en forventning om at g\u00f8re vores liv bedre, og det kan jo ogs\u00e5 godt v\u00e6re, at man kan bruge AI til f.eks at g\u00f8re organiseringen af busdriften i Nordeuropa mere effektiv. Det skal jeg ikke aff\u00e6rdige, men hvis man tror – og det er det, der er problemet – at man kan g\u00f8re livet lettere for det enkelte menneske, hvis de bare f\u00e5r AI som ledetr\u00e5d i deres liv, s\u00e5 tror jeg, at man er alvorligt p\u00e5 vildspor.
\nDen gode Yuval Noah Harari n\u00e6vner som eksempel, hvorledes muligheden for at skabe en relation melle AI og det enkelte menneske i form af en art \u201cdating\u201d allerede nu er aktuel. Det vil sige at \u201cfremmedg\u00f8relsen\u201d bliver total, idet man ikke l\u00e6ngere selv bliver i stand til at skelne mellem den virkelige verden og den artificielle.
\nDerfor er det jeg siger. Giv agt! Ingen nok s\u00e5 sofistikeret teknologi kan nogen sinde hamle op med din egen \u201cindbyggede\u201d intelligens. Dog er foruds\u00e6tningen selvf\u00f8lgelig at man bruger den hele tiden i sit daglige liv, og ikke blindt lader sig vildlede af nogensomhelst ydre faktor det m\u00e5tte v\u00e6re, og det er kun det enkelte mennneske, som selv kan finde ud af, at sno sig udenom. Ingen anden end du selv alene.
\nS\u00e5dan er det bare. Punktum.<\/p>\n

.\"\"<\/p>\n

Jeg elsker mine blyanter i det camouflerede etui. Dem elsker jeg. Det kan vi ikke komme udenom, og jeg elsker at tegne. Som i g\u00e5r p\u00e5 stranden, hvor jeg fangede den hvide pr\u00e6st i fuld levitation over den afbalancerede stenfallos, som ingen p\u00e5 noget tidspunkt havde t\u00e6nkt sig skulle spille s\u00e5 stor en rolle. Men det gjorde den. Lige som den lille pige i den bl\u00e5 dragt, der i g\u00e5r aftes opstillede verdensordenen p\u00e5 stranden ovre p\u00e5 den anden side af Ortega, hvor solen er l\u00e6ngere fremme, fordi den vender mod vest.
\nKvinden i den lange r\u00f8de kjole med det m\u00e5ll\u00f8se ansigt og manden i den bl\u00e5 jakke, som ganske ugenert st\u00e5r og pissede i havet, er begge udtryk for denne altoverskyggende ignorance som s\u00e5 mange mennesker i disse tider besidder. Damen i den gr\u00f8nne badedragt og den spekulative solbr\u00e6ndte mand er et \u00e6gtepar, for hvem livsvejen totalt er kollapset. Ude til h\u00f8jre i billedet ses Brigitte Bardot som ung, der udstiller sig med numsen i vandskorpen for en flok fr\u00e6kke drenge oppe p\u00e5 klipperne. De to piger, som sidder p\u00e5 stranden ved siden af den r\u00f8de dame, har en samtale k\u00f8rende om, hvorvidt de skal spise fisk eller skaldyr til aften. Babyen i forgrunden er forladt og glemt af sine for\u00e6ldre under et sk\u00e6nderi om mandens utroskab med deres hushj\u00e6lp. Jeg selv sidder i b\u00e5den p\u00e5 vej til nye eventyr!
\nS\u00e5ledes er alle placeret p\u00e5 det billede, jeg elskede at tegne.<\/p>\n

19 okt Syracusa.<\/p>\n

\"\"
\nDet er alt sammen det, den lille dansende dreng i forgrunden forestiller sig. I virkeligheden eksisterer intet af det, vi ser p\u00e5 billedet.
\nDen lille dreng er mig.
\nOg jeg sad der under paraplyen og tegnede, mens regnen silede ned.
\nOg jeg skal rejse herfra i dag og har slet ikke lyst til at komme \u201chjem\u201d til \u201cDanmark\u201d osv, men det skal jeg alts\u00e5, og derfor er jeg st\u00e5et tidligt op for at sm\u00f8re mig en madpakke til turen gennem de utallige Security check og boarding passager og s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 som proviant under et ophold i Budapest, hvor jeg m\u00e5 l\u00e6gge mig, hvor jeg kan med min rygs\u00e6k som hovedpude og afvente flyet mod K\u00f8benhavn, som afg\u00e5r s\u00f8ndag morgen kl 9.
\nNu ringer den store katedral med sine klokker en fredelig morgenmelodi som ekkoer ud over den ganske by Siracusa og melder om en ny dags komme. Det bl\u00e6ser voldsomt, s\u00e5 mine gardiner flagrer i vinden, og det ser ud til, at vi atter f\u00e5r en dag med kraftig regn. Det gode vejr med varme og sol er ovre, og det er passende at rejse herfra. Desv\u00e6rre n\u00e5ede jeg ikke at komme ud og se det store gr\u00e6ske teater, hvor s\u00e5gar Bob Dylan en gang skulle havet spillet koncert. Det m\u00e5 jeg g\u00f8re n\u00e6ste gang, jeg kommer hertil, hvad jeg givetvis g\u00f8r om Gud, eller hvem det nu er, der bestemmer, vil…
\nMin b\u00e5d ligger i Bandholm havn og venter p\u00e5 at blive taget op p\u00e5 land n\u00e6ste s\u00f8ndag. M\u00e5ske kan jeg stadig n\u00e5 en lille sejltur til Fej\u00f8 inden den 27, hvor kranmanden kommer. P\u00e5 en m\u00e5de bliver det meget rart at komme nordover og f\u00f8le vinterens komme. Det er trods alt deroppe jeg bor. I Bandholm. Lysm\u00f8llegade 9A. Ved siden af mine gode venner Lasse, Kurt og Jens Christian og ikke langt fra Suely, som forh\u00e5bentlig har det godt og vil komme og bes\u00f8ge mig en dag. Lige som Suien, Bue, Oscar og Jonathan, samt Bynke og Johnny og Hans, Betty og Ernst jo altid er velkomne, hvis de skulle komme forbi.
\nVi ses!\u2764<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der er.meget, jeg ikke ved. Men derfor beh\u00f8ver jeg jo ikke at g\u00e5 i st\u00e5.M\u00e5gerne kredser om mit vindue her i Istanbul, mens jeg sidder og spiser morgenmad. Nu og da kaster jeg lidt br\u00f8d ud til dem, men de n\u00e5r ikke at gribe det, og det falder i stedet ned p\u00e5 gaden, hvor de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2444","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2444","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2444"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2444\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2464,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2444\/revisions\/2464"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2444"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2444"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2444"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}