![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/IMG_0004-300x225.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
1<\/p>\n
Et menneskeligt forl\u00f8b. Eftersom retningen er givet, er bev\u00e6gelsen det eneste af betydning.
\nOm nogle minutter er vi d\u00f8de. Vi lever i skyggen af d\u00f8den.
\nS\u00e5ledes talte han den dag i toget.
\nHan skriver: – Jeg m\u00e5 hellere allerf\u00f8rst meddele Dem, min \u00e6rede l\u00e6ser, at alt hvad De fra nu af
\nkommer til at h\u00f8re fra min mund, er den rene skinbarlige sandhed. Jeg helmer ikke eet eneste
\nsekund, f\u00f8r sandheden er sagt. S\u00e5 er det sagt, og beh\u00f8ver ikke at blive uddybet yderligere.
\nDerfor tillader jeg mig nu at kalde mig selv Olaf. Det g\u00f8r det hele meget nemmere. Olaf er en 75
\n\u00e5rig afdanket tandl\u00e6ge med fortid i b\u00e5de Afrika og Gr\u00f8nland. Han er omgivet af utallige skrifter,
\nhan nu i sit efter\u00e5r er i gang med at bringe sammen til en helhed. Et af skrifterne handler om en
\nrejse han foretog sammen med en eskimoisk kvinde fra Scoresbysund. Han skriver: – Nu sidder
\njeg p\u00e5 en restaurant og har netop indtaget et herligt m\u00e5ltid best\u00e5ende af spagetti salat og tages
\nsuppe. Vi dvs Marie og jeg ankom til \u00d8strig i g\u00e5r, og tog straks til Neustift et godt stykke oppe ad
\nStubaital. Deroppe indlogerede vi os i en lille alpepension med brede senge og solid morgenmad.
\nMarie var stadig fuld efter de mange flasker r\u00f8dvin hun indtog p\u00e5 rejsen i sovevognen. Marie kan
\nikke holde sig fra flasken, ligesom jeg ikke kan holde mig fra Hash, s\u00e5 vi er et k\u00f8nt par. Men vi
\nelsker hinanden og hinandens svagheder, og er nu endelig kommet fri af K\u00f8benhavn og venner og
\nveninder derinde. Vi boede til leje hos J\u00f8rgine, som ogs\u00e5 kommer fra Scoresbysund, og som ogs\u00e5
\ner temmelig alkoholafh\u00e6ngig. I hendes lejlighed p\u00e5 N\u00f8rrebro kommer de s\u00e6reste typer. Inden vi
\ntog afsted kom Henning og Georg og Anne Sofie p\u00e5 bes\u00f8g. Henning og Georg er nogle driverter,
\nsom Anne Sofie har samlet op nede p\u00e5 Bl\u00e5g\u00e5rds Plads, hvor de h\u00e6nger ud og ryger fede. Georg
\nl\u00e5nte engang mine oliefarver i den fine tr\u00e6kasse og da han leverede dem tilbage, var alle tuberne
\nfladtr\u00e5dte og han havde kun malet eet billede. Det var til geng\u00e6ld s\u00e5 tykt bemalet, at det vejede
\nover fem kilo. Ham har jeg ikke det bedste forhold til. Han er lille og t\u00e6t, med langt lyst beskidt h\u00e5r,
\nkr\u00f8llede bukser og fingre hvis negle i h\u00f8j grad tr\u00e6nger til at blive klippet. Henning er J\u00f8rgines
\nk\u00e6reste. Han er bogholder og p\u00e6n i t\u00f8jet, men ikke altid p\u00e6n i m\u00e6let. Ham holder jeg mig ogs\u00e5
\np\u00e5 afstand af. Anne Sofie er Maries veninde fra Gr\u00f8nland. Hun er en l\u00e6kker lille sag med et
\ngnistrende glimt i \u00f8jet og altid med p\u00e5 den v\u00e6rste. Jeg havde et forhold nogle dage til hende, men
\nMarie blev voldelig, og s\u00e5 m\u00e5tte det holde op.
\nVi tog afsted allesammen. J\u00f8rgine og Henning og Georg og Anne Sofie. Marie havde v\u00e6ret ude
\nhele natten. Hun var f\u00f8rst kommet hjem, da jeg kom tilbage fra sv\u00f8mmehallen. Hun s\u00e5 noget
\nmiserabel ud, men var i h\u00f8jt hum\u00f8r. Hun kom lige fra Poul, hvor hun havde sovet. Poul er ogs\u00e5 en
\nfyr fra de t\u00e5gede omr\u00e5der bag N\u00f8rrebrogade, hvor Marie ind imellem tilbringer natten. Jeg tog det
\ns\u00e5 roligt, jeg kunne. jeg kunne d\u00e5rligt begynde at beklage mig, n\u00e5r jeg kort forinden havde manet
\nHenning til ro, da han begyndte at hidse sig op over J\u00f8rgines forskellige forhold ude i byen. Lille
\nJ\u00f8rgine gik omkring med fingeren i munden, og vidste ikke hvem af alle fyrene, hun skulle v\u00e6lge,
\nog jeg gjorde det klart for hende, at hun slet ikke skulle v\u00e6lge, men at hun skulle lade valget tr\u00e6ffe
\nsig selv, hvilket hun selvf\u00f8lgelig ikke forstod et kuk af.
\nVi (jeg) fik ryddet op og pakket og kom afsted. Der var stor afsked p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden med
\nvinken og kram og en kasse \u00f8l til rejsen og en flaske snaps i brunt papir, som blev langet ind
\ngennem kupevinduet, og s\u00e5 satte toget sig i gang og de sm\u00e5 mennesker p\u00e5 perronen blev mindre
\nog mindre og til sidst helt v\u00e6k. Vi havde liggevogn helt til Munchen og skulle dele kupeen med to
\nandre. Pigen var keramiker p\u00e5 vej til en veninde i sydtyskland og drengen var tyk og ret besv\u00e6rlig.
\nHan talte ustandselig og var meget frast\u00f8dende is\u00e6r p\u00e5 grund af sine d\u00e5rlige t\u00e6nder og beskidte
\nnegle p\u00e5 fingre, som hele tide skulle pille ved eet eller andet.
\nMarie m\u00f8dte jeg i Scoresbysund. Marie m\u00f8dte Olaf i Scoresbysund, hvor Olaf var ansat som
\ns\u00e6sontandl\u00e6ge. Han var inviteret til fest hos udstedsbestyren, en ung mand i tyverne, som ofte
\nhavde sm\u00e5 sammenkomster i sit gr\u00f8nne hus p\u00e5 bakken. Olaf og et par stykker af de lokale fangere
\nsad og lyttede til Dire Strait, mens de indtog stedets foretrukne drink, en blanding af r\u00f8dvin, \u00f8l og
\ncitronsodavand med et skv\u00e6t r\u00f8d \u00e5lborg oveni. De var alle ret fulde, da Marie v\u00e6ltede ind gennem
\nd\u00f8ren skrigende og hylende mens t\u00e5rerne stod hende ud af \u00f8jnene.- Han har forladt mig, r\u00e5bte
\nhun. Olaf rettede sig op fra sin sammensunkne stilling i den store l\u00e6dersofa, og stirrede p\u00e5 denne
\npige, som kom skr\u00e5lende ind i stuen. Hendes \u00f8jne var udover, at de var v\u00e5de ogs\u00e5 ganske vilde,
\nog det bekom Olaf godt. Han holdt meget af, at der skete noget ud over de almindelige banaliteter i
\nlivet. Hun var en p\u00e6n stor kvinde med faste former, n\u00e6ppe meget over sytten \u00e5r med langt ravsort
\nh\u00e5r og den k\u00e6reste stumpn\u00e6se, man kunne forestille sig. Hun dumpede ned ved siden af Olaf i
\nsofaen, og gav sig straks til at fort\u00e6lle n\u00e6rmere om sine lidelser.- Det er Svend. Vi har kommet
\nsammen i over et \u00e5r. Nu er han rejst. Jeg skulle have v\u00e6ret med ham til Danmark, og s\u00e5 skrider
\nhan midt i det hele. V\u00e6mmelig er han. Og hun lefler efter sympati, m\u00e6rker Olaf, som griber chance
\ni farten og stiller et modsp\u00f8rgsm\u00e5l. -Hvorfor slog han op? Marie ser gennem sine sm\u00e5
\nsygekassebriller dybt ind i Olafs \u00f8jne mens hun mumler:Han har en k\u00e6reste i K\u00f8benhavn. De skal
\ngiftes, siger han. Han har lovet hende det, og s\u00e5 m\u00e5 jeg bare skride. Hun rykker n\u00e6rmere Olaf, og
\nOlaf m\u00e6rker hendes hede sprittede \u00e5nde i sit ansigt, men m\u00e6rkeligt nok f\u00f8ler han det ikke som
\nnoget ubehageligt. Han bliver opstemt ved at se hendes r\u00f8de kinder og hendes ophidselse smitter
\nham.Musikken bliver skruet op p\u00e5 h\u00f8jeste styrke, s\u00e5 det lille tr\u00e6hus ryster, og de tilstedv\u00e6rende
\ngr\u00f8nl\u00e6ndere giver sig til at danse en m\u00e6rkelig svingende dans, mens de udst\u00f8der h\u00e6se br\u00f8l.
\nR\u00f8gen er t\u00e6t af cigaretter som ligger og oser i en stor sk\u00e5l midt p\u00e5 sofabordet. Marie l\u00e6gger sine
\narme om Olafs hals. – Vi skal danse, hvisker hun ind i hans \u00f8re. Vi skal rigtig danse, vi to, ikke?<\/p>\n
2
\nUdsigten er str\u00e5lende heroppe fra deres vindue. Alpernes hvidkl\u00e6dte tinder indrammer himlen,
\nsom er lysebl\u00e5 med f\u00e5 skyer i striber henover sig. Oluf er st\u00e5et ud af den bl\u00f8de pensionatsseng, og
\nhar \u00e5bnet det gamle tr\u00e6vindue og skodderne som sidder foran, og kan ikke f\u00e5 \u00f8jnene fra al
\nsk\u00f8nheden udenfor. Man h\u00f8rer tydeligt lyden fra de gr\u00e6ssende k\u00f8ers bj\u00e6lder og fornemmer en s\u00f8d lugt af
\ng\u00f8dning iblandet duften af nysl\u00e5et h\u00f8 som str\u00f8mmer ind mod ham. Marie sover stadig tungt. Han
\nbev\u00e6ger sig over mod sengen p\u00e5 hendes side og b\u00f8jer sig ned og giver hende et let kys p\u00e5
\npanden, hvorved hun v\u00e5gner og sl\u00e5r \u00f8jnene op.
\n-Godmorgen min snut, siger Olaf. Hun smiler, og tr\u00e6kker ham ned til sig i sengen, som hun
\nberedvilligt har skabt plads p\u00e5 idet hun har skubbet dynen v\u00e6k. Hun ligger nu helt blottet med de
\nstore bryster indbydende vendt op mod ham. Olaf lader sig glide ned ved hendes side idet han
\nl\u00e6ggger l\u00e6berne over hendes og giver hende et velfortjent dybt morgenkys. De boller s\u00e5 sengen
\nryster og Olaf et \u00f8jeblik mister bevidstheden, mens Marie st\u00f8nner h\u00f8jt. S\u00e5 ligger de udmattede p\u00e5
\nsengen og lader morgenens lyde og dufte langsomt tr\u00e6nge ind i deres sj\u00e6le.
\nKonen som passer stedet, har stillet op til fr\u00fchst\u00fcck nede i den lavloftede bondestue som er helt
\nbekl\u00e6dt med brunt tr\u00e6 og lugter indelukket. De spiser i en fart, og er snart p\u00e5 vej ud i den
\ndugv\u00e5de morgen hen mod stolpen som har vejvisere pegende i alle retninger der byder p\u00e5
\nforskellige vandreruter de kan tage. De v\u00e6lger een som peger ind i dalen, og begiver
\nsig afsted.
\nEfter en times vandring opad snoede stier kommer de til et vandningstrug med rindende fjeldvand, som fosser
\nfra en tr\u00e6studs ned i det brede kar. Da de er tr\u00e6tte og svedige varer det ikke l\u00e6nge f\u00f8r
\nOlaf har taget al t\u00f8jet af og er sprunget op i karret og det iskolde vand. Han pjasker p\u00e5 Marie , som
\nbliver en smule sur, men ikke mere end at hun kommer hen, fylder h\u00e6nderne og h\u00e6lder den
\nk\u00f8lende v\u00e6dske op i sit ansigt idet hun st\u00f8nner: – Uh, hvor er det dejligt, det vand. Det er lige som
\nhjemme i Gr\u00f8nland. Lige s\u00e5 rent og klart.- Olaf pjasker endnu nogle sekunder, s\u00e5 stiger han
\nsplittern\u00f8gen op af karret og kaster sig over Marie og v\u00e6lter hende omkuld i det blomsterfyldte
\ngr\u00e6st\u00e6ppe som str\u00e6kker sig ind over engen op mod de m\u00f8rkegr\u00f8nne grantr\u00e6er, \u00a0bagved hvilke
\nfjeldtinderne rejser sig. De ligger der og han tr\u00e6kker t\u00f8jet af pigen, som hviner h\u00f8jlydt af gl\u00e6de over
\ntilbederens brunst. De bliver eet mens nogle f\u00e5r n\u00e6rmer sig oppe fra skr\u00e6nten, hvor de har
\ngr\u00e6sset, og lige plidseligt m\u00e6rker Olaf en varm snude p\u00e5 sin r\u00f8v, og h\u00f8rer en lyd som fra en
\ngammel k\u00e6lling der snorker. Det er et af f\u00e5rene, der nu \u00f8nsker adgang til truget, tydeligt irriteret
\nover de to v\u00e6sners selvoptagede klamperi. Han rejser sig fra lejet og Mari l\u00f8ber skrigende nogle
\nmeter v\u00e6k, mens flere store f\u00e5r kommer til oppe fra h\u00f8jderne.
\n-Vi m\u00e5 hellere se at komme v\u00e6k, siger Olaf.- Ellers bliver vi \u00e6dt af de b\u00e6ster- \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 De if\u00f8rer sig t\u00f8j og sko og rygs\u00e6kke og trasker lettede videre. Nogle minutter senere dukker et lille landsted op i det fjerne. De begiver sig rask hen imod det i h\u00e5b om eventuelt at kunne k\u00f8be noget spiseligt.<\/p>\n
Solen er kommet h\u00f8jt p\u00e5 himlen og de m\u00e5 sk\u00e6rme sig med t\u00f8rkl\u00e6der, de har bundet om hovedet
\nsom hj\u00e6lme. -Se, der st\u00e5r nogen udenfor, siger Olaf. – Vi g\u00e5r hen og sp\u00f8rger om de har noget at
\nspise. Og de g\u00e5r n\u00e6rmere huset, hvor en \u00e6ldre kvinde st\u00e5r og giver et lille lam m\u00e6lk af en
\nsutteflaske. -Nej, hvor er det s\u00f8dt, siger Marie. -Jeg vil hen og r\u00f8re! Bondekonen smiler
\nim\u00f8dekommende, og Marie f\u00e5r lov til at klappe det lille dyr. Konen r\u00e6kker Marie sutteflasken, og nu
\ner det Maries tur til at made. Olaf sp\u00f8rger i mellemtiden om de kan k\u00f8be noget spiseligt. Og snart
\ner de inviteret om p\u00e5 den anden side af huset, hvor der er en bred tr\u00e6terrasse med storsl\u00e5et
\nudsigt ned over dalen. Her stiller det rare kvindemenneske minsanten et bord op, som hun henter
\nfra et skur.Og to stole. Hun byder Olaf at s\u00e6tte sig og kalder p\u00e5 Marie, der nu er f\u00e6rdig og r\u00e6kker
\nsutteflasken tilbage. Hun s\u00e6tter sig ligeledes, og lidt efter bliver bordet fyldt med ost og skinke
\nog et stort landbr\u00f8d og en flaske vin kommer der ogs\u00e5! Konen smiler opfordrende: – Dan essen! Og
\nhun lader de to unge mennesker i fred med deres m\u00e5ltid.<\/p>\n
3.
\nSporvognen til Fulpmes afg\u00e5r udfor hovedbaneg\u00e5rden i Innsbruch. I den store baneg\u00e5rdshal
\ns\u00e6tter de to unge mennesker sig til at vente. Den afg\u00e5r f\u00f8rst en time senere, s\u00e5 der bliver tid til at
\nspise lidt fra restaurantens udsalg for enden af hallen. De k\u00f8ber hver en sanwich med kylling og
\nsalat og drikker the og \u00e6blesaft til. Marie gumler p\u00e5 sin mad mens hun siger:- Det er
\nskidehyggeligt her i \u00d8strig, og alle folk er s\u00e5 venlige og smiler til mig hele tiden. Olaf ser forelsket
\np\u00e5 sin gr\u00f8nlandske veninde og siger:- Det er da klart, s\u00e5 smuk du er! Marie sl\u00e5r ud efter ham. :- Ja,
\nja du snakker, men jeg nyder at v\u00e6re her. Og jeg nyder at v\u00e6re her sammen med dig. S\u00e5 bliver
\nder et \u00f8jebliks tavshed mellem dem. En \u00e6ldre dame og hendes mand kommer over mod deres
\nb\u00e6nk og s\u00e6tter sig ved siden af dem. De er i deres fineste puds. Konen holder en lille bibel
\nmellem sine h\u00e6nder. Manden ser meget alvorlig ud. Da sporvognen kommer stiger de alle p\u00e5 og
\nmed en hvinen fra skinnerne kommer vognene op i fart. \u00a0Efterh\u00e5nden som de passerer flere
\nstoppesteder fyldes vognen op med s\u00f8ndagskl\u00e6dte mennesker, som alle ser ud til at komme fra
\nkirkegudstjeneste, med en lille salmebog i h\u00e6nderne. Da de n\u00e5r Fulpmes hopper de af
\nsporvognen, og st\u00e5r nu midt p\u00e5 torvet i en lille s\u00f8vnig by med kedelige huse og intet, der fanger
\nderes interesse. Solen er begyndt at bage godt ned mod gaderne og da de ser
\nen bus ovre p\u00e5 den anden side af torvet, skynder de sig derhen, f\u00e5r at vide, at den k\u00f8rer om 5
\nminutter og er p\u00e5 vej til Neustift lidt oppe i bjergene. De beslutter sig straks til at k\u00f8re med, og
\nefter en halv times k\u00f8rsel ad snoede bjergveje, holder bussen udfor et ensomt beliggende
\nalpeg\u00e6stgiveri, og her vil de blive. Olaf f\u00e5r arrangeret et dejligt dobbeltv\u00e6relse lige ud til en lille elv,
\nsom larmende baner sig vej ned gennem engen, og de s\u00e6tter sig udenfor i solen og drikker
\napfelsaft og misser med \u00f8jnene mod den skarpe sol.
\nSengene er bl\u00f8de som vat, s\u00e5 man synker dybt ned i midten. Dynerne er beregnet p\u00e5 sm\u00e5
\n\u00f8strigske bjergmennesker, og Olaf og Marie har sv\u00e6rt ved at finde ro, da de endelig t\u00f8rner ind
\nefter et kraftigt m\u00e5ltid med \u00e6rtesuppe og stegt f\u00e5rek\u00f8d. Men de har hinanden at besk\u00e6ftige sig
\nmed. Det er hele hensigten med denne rejse, t\u00e6nker Olaf, mens hans h\u00e5nd bev\u00e6ger sig forsigtigt
\nhen over Maries bryst. Her er ingen forstyrrende elementer med fremmede herrer og v\u00e6rtshuse
\nsom i K\u00f8benhavn. Her er det bare os og hele verden. Det er rejsens egentlige form\u00e5l. Og han
\nmumler ind i Maries bl\u00f8de lille \u00f8re:- Vi er bare os to, ikke? Og alt andet er ligegyldigt. Marie
\npresser sig ind mod ham, og han m\u00e6rker hendes \u00e5ndedr\u00e6t blive hastigere.
\nDagen efter er det mandag. De har sovet dybt og godt og duscher i f\u00e6llesskab f\u00f8r de begiver sig
\nned i spisesalen, hvor v\u00e6rtsparret pusler omkring i f\u00e6rd med at berede dem et storartet
\nmorgenm\u00e5ltid med nybagte gifler, frisk gedeost, blommesyltet\u00f8j og havregr\u00f8d overh\u00e6ldt med
\nhonning. Dertil en velsmagende m\u00e6lkekaffe og bl\u00f8dkogte \u00e6g fra egen h\u00f8nseg\u00e5rd. Vejret er en smule
\nmistr\u00f8stigt. Der h\u00e6nger tunge skyer over dalen, og det drypper ogs\u00e5 lidt, men luften er mild, alt er
\nudsprunget, h\u00f8nsene kagler under altanen, og menneskeb\u00f8rnene er i h\u00f8jt hum\u00f8r parat til nye
\nindtryk og oplevelser.
\nDer g\u00e5r en sti videre opad mellem de h\u00f8je graner langs elven som styrter sig ned forbi enorme
\nklippestykker og stejle jordvolde og udsender en lyd som fra et lokomotiv i fuld fart. \u00a0 De trasker
\nafsted i h\u00e6lene p\u00e5 hinanden og er efterh\u00e5nden ret svedige da solen begynder at f\u00e5 magt og styrke
\nheroppe i h\u00f8jderne. Sm\u00e5 fugle flyver ustandselig op foran dem og g\u00f8r at turen hele tiden byder p\u00e5
\nnye indtryk. Det er bl\u00e5mejser som bor i de store grantr\u00e6er, og som \u00a0irriteret over
\nforstyrrelsen svirper fjerene t\u00e6t forbi deres ansigter. Marie f\u00e5r et shock, da en s\u00e6rlig agressiv lille
\ndj\u00e6vel er t\u00e6t p\u00e5 at sidde fast i hendes lange sorte h\u00e5r. Hun sl\u00e5r ud med h\u00e5nden og r\u00e5ber :
\nDiabolo! P\u00e5 gr\u00f8nlandsk, og Olaf griner til hende og stopper op og holder om hende og giver
\nhende et kys, som hun straks besvarer, og l\u00e6nge st\u00e5r de der h\u00f8jt oppe i de \u00d8strigske alper i det
\nskarpe skinnende lys fra solen og kysser hinanden p\u00e5 munden. S\u00e5 stavrer de videre p\u00e5 stien, som
\nnu n\u00e6sten helt forsvinder, s\u00e5 de et \u00f8jeblik taber sporet, og i fors\u00f8g p\u00e5 at finde tilbage er t\u00e6t p\u00e5 at
\nstyrte ned af skr\u00e6nten mod den brusende elv. -Pyha, der var det n\u00e6r g\u00e5et galt, siger Olaf, og
\nMarie har allerede sat sig ned p\u00e5 en tue, for at f\u00e5 vejret ovenp\u00e5 forskr\u00e6kkelsen. Men de finder
\ntilbage p\u00e5 sporet og nu \u00e5bner landskabet sig, efterh\u00e5nden som de stiger h\u00f8jere og h\u00f8jere op i
\nbjergene. En eng ligger udstrakt foran deres blik. En gr\u00e6sbevokset eng med tusindvis af gule
\nblomster, og bag den st\u00e5r de store alpetoppe frem med sne som skinner s\u00e5 st\u00e6rkt, at de m\u00e5 knibe
\n\u00f8jnene sammen,n\u00e5r de ser p\u00e5 dem. Lige, hvor engen slutter og de bare fjeldsider begynder, ser de en
\ng\u00e5rd med r\u00f8g op af skorstenen, og der g\u00e5r de hen.
\nDa de kommer n\u00e6rmere, ser de et skilt over d\u00f8ren, hvor der st\u00e5r: Gasthof Hertzleben. De bliver
\nhelt euforiske, da det g\u00e5r op for dem, at her kan de f\u00e5 noget at spise. Idet de n\u00e6rmer sig huset
\nkommer en \u00e6ldre mand dem i m\u00f8de og de hilser p\u00e5 hinanden. Han giver dem h\u00e5nden, og sp\u00f8rger
\nhvad han kan betjene dem med, og de beder om vand og noget at spise. Lidt efter er de b\u00e6nket
\nomkring et bord i en lille stue, og da manden har lagt ske, kniv og tallerkner frem til dem, kommer
\nhan og r\u00e6kker en lille hvid t\u00f8rret blomst til Marie. -Das ist ein edelweiss, fur sie meine dame!
\nOg hun tager imod den og takker ham p\u00e5 gr\u00f8nlandsk :- qujanaq, siger hun, og uden at nogen af
\ndem forst\u00e5r hinandens sprog, forst\u00e5r de alligevel hinanden. Der kommer varm erbstensuppe p\u00e5
\nbordet og store skiver grovbr\u00f8d og sm\u00f8r i sm\u00e5 lerkrukker, og \u00a0minsandten ogs\u00e5 en karaffel \u00a0apfelvein
\ntil at styrke sig p\u00e5, lader det til, at v\u00e6rten t\u00e6nker, for han s\u00e6tter sig ved deres bord og sk\u00e6nker op i
\net glas til sig selv, og siger “prosit” og smiler til dem med de to t\u00e6nder, han har tilbage i
\nmunden.<\/p>\n
De smider sig i engen, da de har spist og drukket vin, og lader den milde luft og den
\nvarme sol lulle dem i s\u00f8vn en times tid, mens manden g\u00e5r omkring og ordner ting ved sit hus. S\u00e5
\nv\u00e6kker han dem og peger over mod engens fjerneste krog, hvor de ser dyr springe afsted. :
\n-Berggemsen! Siger han. De rejser sig helt op og ganske rigtigt. Der er de sm\u00e5 k\u00f8nne bjerggeder,
\nman s\u00e5 sj\u00e6ldent ser. De st\u00e5r helt stille og betragter dem, mens de holder hinanden i h\u00e5nden. Olaf
\nhvisker til Marie:- S\u00e5 kan det ikke blive bedre, vel? Og hun ser ind i hans \u00f8jne, og uden at sige
\nnoget, svarer hun ham.
\nOm natten er det fuldm\u00e5ne. Alle skyerne og regnen er v\u00e6k. Marie sover tungt under den tykke
\ndyne. Olaf skal tisse. Han st\u00e5r forsigtigt op, og g\u00e5r ud foran huset, og mens han tisser st\u00e5r han og
\nlader sig opsluge i universets uendelighed. Glimtende stjerner og musestille er her. M\u00e5nen er stor,
\nog lysende. Bjergkammene med sne st\u00e5r som overjordiske monumenter i skarp kontrast til den
\nkulsorte himmel og de lavere liggende tr\u00e6bevoksede skr\u00e5ninger.Tilbage i sengen l\u00e6gger han sig
\nt\u00e6t op ad sin kvinde. Hun putter sig ind til ham, og snart sover han dybt igen.![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/IMG_3947-300x225.png\")
<\/p>\n
Tegningen er lavet af billedkunstner og ven Karen Hilden.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
1 Et menneskeligt forl\u00f8b. Eftersom retningen er givet, er bev\u00e6gelsen det eneste af betydning. Om nogle minutter er vi d\u00f8de. Vi lever i skyggen af d\u00f8den. S\u00e5ledes talte han den dag i toget. Han skriver: – Jeg m\u00e5 hellere allerf\u00f8rst meddele Dem, min \u00e6rede l\u00e6ser, at alt hvad De fra nu af kommer til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2430","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2430","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2430"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2430\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2441,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2430\/revisions\/2441"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2430"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2430"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2430"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}