{"id":2414,"date":"2024-01-21T21:05:31","date_gmt":"2024-01-21T21:05:31","guid":{"rendered":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2414"},"modified":"2024-01-24T23:20:20","modified_gmt":"2024-01-24T23:20:20","slug":"patmos","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2414","title":{"rendered":"Patmos."},"content":{"rendered":"

Tabula rasa
\nFORELSKET
\nI. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \"\" \"\"
\nPATMOS
\n. ELLER
\nStop making sense!
\n1.
\nDen person, som forekommer her i beskrivelsen, er en \u00e6ldre
\nmand p\u00e5 82 \u00e5r. Han er h\u00f8j, spinkel, hvidh\u00e5ret og duknakket efter
\nmange \u00e5rs arbejde ved en tandl\u00e6gestol.
\nHan er pensioneret tandl\u00e6ge og er i fuld fart i gang med at
\nundslippe d\u00f8den, som han f\u00f8ler mere og mere er lige i h\u00e6lene
\np\u00e5 ham. Febrilsk kaster han sig over det f\u00f8rste det bedste fly,
\nhan kan finde for at komme v\u00e6k fra det altsammen..
\nEt tilbud om en enkeltbillet til 305 kr til den gr\u00e6ske \u00f8 Kos
\ndukker op p\u00e5 hans sk\u00e6rm en onsdag morgen, og han er ikke
\nsen til at booke sig ind p\u00e5 turen. Det er denne lille tilf\u00e6ldige
\nh\u00e6ndelse, der s\u00e6tter det hele i gang. Da han f\u00f8rst har ordnet
\nsin afrejse, m\u00e5 han selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 arrangerer resten af turen.
\n–
\nFor at f\u00e5 cirklen sluttet, som han siger; s\u00e5ledes at han ogs\u00e5 kan
\nkomme hjem igen\u2026
\nDet tager ham flere dage at bestille hoteller og f\u00e6rgeruter, der
\npasser ind i hans tidsplan, og en gang imellem er han s\u00e5 tr\u00e6t af
\ndet hele, at han mest har lyst til bare at aflyse og l\u00e6gge sig ind i
\nsin seng og blive v\u00e6k i dr\u00f8mmen om evig ungdom.
\nMen han opgiver ikke, og en k\u00f8lig efter\u00e5rsmorgen st\u00e5r han
\nved busstoppestedet i sin hjemby og venter p\u00e5 at komme afsted.
\nHan har en stor sort taske p\u00e5 ryggen og en mindre gr\u00f8n rygs\u00e6k
\nunder armen.. Han har lige v\u00e6ret i bad og er til fingerspidserne
\nklar til at tage afsted..<\/p>\n

Det er i dag den 22 sept, og han sidder og indtager en
\npr\u00e6fabrikeret tunsalat i afgangshallen i Kastrup lufthavn p\u00e5 vej
\nmod den gr\u00e6ske \u00f8 Kos p\u00e5 en billet til 305 kr.
\nSom altid, n\u00e5r noget foreg\u00e5r spontant, tr\u00e6kker det \u00f8jeblikkelig
\nen f\u00f8lge af uoverskuelige h\u00e6ndelser med sig, der som en
\nrivende str\u00f8m afg\u00f8r alt, hvad der siden sker. Det er, hvad der nu
\nskal berettes om..
\nHan kommer gennem gaten op i flyet uden at blive standset. Det
\ner en lettelse! Han har den store rygs\u00e6k uden p\u00e5 t\u00f8jet og den
\nlille gemt under jakken for at have alle sine ting og sager med
\nuden at skulle betale overv\u00e6gt, og det lykkes!
\nNu sidder han p\u00e5 sin plads ud mod midtergangen og kan
\nstr\u00e6kke sine lange ben. Han t\u00e6nker p\u00e5 den \u00e6ldre dame med
\ndet smilende ansigt, han m\u00f8dte i toget. Hun fortalte, at hun
\ndyrkede scuba-diving p\u00e5 Filippinerne. Hun fortalte ogs\u00e5 om sit
\n\u00e6gteskab med en h\u00e5ndv\u00e6rker, som aldrig var hjemme. Hun
\nhavde forladt ham og aldrig siden fortrudt sin beslutning om at
\ng\u00e5 solo.
\nHun var som sagt dykker. S\u00e5dan rigtigt, med certifikat. Havde
\ndykket ned til 30 meter. Han fortalte hende om sin klaustrofobi,
\nn\u00e5r han kiggede op og s\u00e5 havoverfladen h\u00f8jt h\u00e6vet over sit
\nhoved. Hun svarede, at det var det, hun elskede allermest ved
\nat dykke. Den totale ro og afsondrethed og fornemmelsen af
\nkontrol.
\n– M\u00e6rkeligt, for det er netop det, jeg er bange for. At miste
\nkontrollen og blive fanget dernede i dybet uden at kunne komme
\nop.
\n– Du skal bare dykke noget mere, svarede hun. S\u00e5 g\u00e5r det
\nover.
\n– Jeg har ogs\u00e5 t\u00e6nkt mig at tage til Thailand og dykke med
\nmine b\u00f8rn, tilf\u00f8jede han..
\n– God id\u00e9. Hold fast i den, svarede hun.
\nDerefter kom en anden \u00e6ldre dame med tyndt hvidt h\u00e5r og
\nst\u00e6rke briller ind i kupeen og satte sig. Hun var fra Maribo, men
\nboede i K\u00f8ge.
\n– Nu var de tre i samtalen, og den gik livligt om
\nderes privilegier som pensionister. Det var en afslappet og rar
\natmosf\u00e6re mellem ligesindede, som varede hele resten af turen
\nmod K\u00f8benhavn.
\nDamen fra K\u00f8ge steg af p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden, og han selv og
\ndykkerveninden, som skulle til Luxembourg for at bes\u00f8ge sin
\ndatter og svigers\u00f8n, fulgtes ad op til lufthavnen, hvor de skiltes i
\nterminal 2. Her ville han veksle nogle af sine euro til mindre
\nsedler for ikke at blive snydt af taxachauff\u00f8ren, n\u00e5r han landede
\np\u00e5 Kos…<\/p>\n

Lige nu flyver han i 7000 meters h\u00f8jde over Rum\u00e6nien, og om
\nen time skal han lande i Gr\u00e6kenland.
\nHan er glad, hvor han nu er kommet over sine s\u00e6dvanlige
\nbekymringer om, hvorledes det hele skal g\u00e5. Det g\u00e5r \u00f8jensynlig
\nfortrinligt.
\n– Det er bare med at komme ud af r\u00f8ret, t\u00e6nker han.
\nHan slumrer ind, indtil det siger \u201cBang\u201d, og en af de \u201cs\u00f8de\u201d
\nstewardesser k\u00f8rer en serveringsvogn lige ind i hans h\u00f8jre kn\u00e6!
\nMen han tager det ikke s\u00e5 tungt, for hun kommer hen og
\nundskylder og giver ham en ekstra kop the. S\u00e5 sover han lidt
\nigen, indtil maskinen begynder at vippe fra side til side over
\nTyrkiet. Han farer forskr\u00e6mt op og opdager, at de er ved at
\nlande p\u00e5 \u00f8en Kos i det \u00e6g\u00e6iske hav.
\n\u201dBump\u201d siger det, da hjulene rammer jorden. Et ordentligt
\nbrag! – Som g\u00f8r ham bange. Men s\u00e5 ruller maskinen og holder
\nsnart efter stille, og han kan tr\u00e6de ud i den 26 grader varme nat.
\nHan skal allerf\u00f8rst p\u00e5 toilettet og styrter afsted med al sin
\nbagage under armen. Da det er overst\u00e5et, kan han endelig tage
\nsine rygs\u00e6kke rigtigt p\u00e5. Han er glad over, at han kom glat
\ngennem Security check med alle sine tuber og cremer mod gigt
\nog myggestik, fordi den rare dame blot spurgte, om det var
\nmedicin, som han havde i plasticposen. Han svarede \u201cja\u201d, og s\u00e5
\nvar den sag i orden.V\u00e6gten p\u00e5 de fem kilo var slet ikke noget
\nproblem. Han havde ellers gemt mange tunge ting i sine
\njakkelommer for at fordele dem, og havde sin bog \u201cDe rejsende\u201d
\naf Ole Sarvig i h\u00e5nden sammen med sin Ipad, som han brugte
\nsom boardingpas. S\u00e5 vejede de heller ikke med, t\u00e6nkte han,
\nmen der var slet ingen, der tog notits af den \u00e6ldre herre med
\ndet p\u00e6ne smil og overv\u00e6gt. Han gled lige s\u00e5 stille forbi oppe
\nved skranken.
\nNu sidder han i sit v\u00e6relse p\u00e5 \u201cLadikos Beach Hotel\u201d, som er
\nen kasseformet lysebl\u00e5 bygning med en praktisk placering lige i
\nvandkanten, og skriver. Han var en tur rundt i omr\u00e5det til
\nmorgen efter en vidunderlig nats s\u00f8vn under det tynde lagen,
\n– \u00a0Noget, der er tykkere end det, kan man umuligt sove med i den
\nvarme, t\u00e6nker han.
\nDet er et intimt lille sted, hvor folk hygger sig p\u00e5 sm\u00e5 strande,
\nder h\u00f8rer til de beskedne pensioner langs kysten, hvor de bor. Absolut ikke noget masseturistomr\u00e5de og derfor meget
\nanbefalelsesv\u00e6rdigt, t\u00e6nker han. De serverer omelet (passer til
\nhans nye \u201cKETO\u201d kur) og gr\u00e6sk youghurt med n\u00f8dder som
\nmorgenmad. Bagefter vandrer han stille omkring med sin gamle,
\nbrune skindtaske over skulderen for at finder et lille
\nsupermarked, hvor han kan k\u00f8be en pakke med kamillethe. Han
\nm\u00f8der en h\u00f8ne med sine to kyllinger og vil fors\u00f8ge at
\nfotografere dem, men de l\u00f8ber v\u00e6k, f\u00f8r han kan g\u00f8re kameraet
\nklart.
\nHan aftaler med husv\u00e6rten om at bestille en taxi til ham den
\nn\u00e6ste morgen kl. 7. Han skal v\u00e6re p\u00e5 havnene i Kos by, som
\nligger 40 km v\u00e6k, senest kl 8 for at checke ind p\u00e5 f\u00e6rgen, som
\nsejler pr\u00e6cis kl 9. (Med adskillige anl\u00f8b til sm\u00e5 \u00f8er undervejs.)
\nTiden er knap, og det g\u00e6lder om at nyde den. Alts\u00e5 springer han
\nde 20 meter fra sit v\u00e6relse hen til badebroen og p\u00e5 hovedet ud i
\ndet azurbl\u00e5 og krystalklare middelhav med sin dykkermaske.
\nNed til de venlige zebrafisk, som sv\u00f8mmer hen mod hans ansigt
\nog \u00f8nsker ham velkommen i deres element.
\nEfter et passende hvil i det airconditionerede v\u00e6relse tr\u00e6der
\nhan ud i middagsheden. ( Det skal her tilf\u00f8jes, at jeg ikke har
\nnogen skrupler med at skrive \u201chan\u201d l\u00e6ngere, da jeg udm\u00e6rket
\ner klar over illusionen, der ligger i at sige det. Det er blot en
\n\u201ctalem\u00e5de\u201d.)
\nDet er br\u00e6ndende varmt, og han s\u00f8ger ind i de sm\u00e5
\nskyggefyldte gyder bag ved stranden. Der er mange turister,
\nflest engl\u00e6ndere, og han m\u00e6rker en vis irritation over det
\ns\u00e6dvanlige hall\u00f8j med restauranter i massevis, som alle
\nfaldbyder ting til maven. Han studerer et par spisekort og
\nbeslutter sig for at vente med afg\u00f8relsen til grundsulten indfinder
\nsig.
\n– S\u00e5 dukker det rigtige nok op, t\u00e6nker han. I steder
\nfrekventerer han et stort supermarked lige ved busstoppestedet,
\nsom i \u00f8vrigt ikke har busafgang f\u00f8r kl 8 om morgenen til Kos by,
\nog det er for sent, n\u00e5r han skal med f\u00e6rgen kl 9. Derfor bliver
\nhan n\u00f8dt til at tage en taxi til 40 euro.
\n– \u00c6v! t\u00e6nker han. Han
\nk\u00f8rer en vis stramhed i sit rejsebudget. Er pensionist, og har
\naldrig sparet meget op i sin lange karriere som tandl\u00e6ge, men
\nsom regel brugt rub og stub p\u00e5 rejser eller kvinder eller begge
\ndele!
\nDet store supermarked har en kasse med avocado, der alle er
\nd\u00e5rlige, s\u00e5 han n\u00f8jes med en ny omgang yoghurt og en flaske
\nvand samt en pose saltede peanuts. (Han skal huske det med
\nsalt og rigeligt vand!).
\nSiddende p\u00e5 en b\u00e6nk i havnen over for et stort schweizisk
\nsejlskib, mens han observerer en krumb\u00f8jet million\u00e6r, der nede
\ni cockpittet foran sin computer er i f\u00e6rd med at handler
\nv\u00e6rdipapirer.( S\u00e5dan f\u00e5r han r\u00e5d til sit luksusliv), indtager vor
\npensionist sine peanuts og sin gr\u00e6ske yoghurt og er en lille
\nsmule misundelig over, at det ikke er ham, der sidder dernede
\nog t\u00e6ller penge. Da han er f\u00e6rdig med at spiser, drister han sig
\ntil at sp\u00f8rge million\u00e6ren, om det er p\u00e5 den m\u00e5de, han f\u00e5r r\u00e5d til
\nsin dyre b\u00e5d.. Denne svarer grinende, at han er
\nsoftwareingeni\u00f8r og sidder og programmerer algoritmer til store
\nfirmaer. De ler lidt sammen, og han siger \u201chej\u201d og slentrer, lidt
\nflov over sin fordom, videre langs kajen..
\nOm aftenen tager han et dyk og g\u00e5r derefter ud for at finde et
\nsted at spise. Han finder et nede ved havnen, hvor de serverer
\nham en gr\u00e6sk salat med tun samt et pitabr\u00f8d og en halv flaske
\nretzina. Der er mange mennesker, og han nyder at betragte
\ndem. Nogle fodrer fisk ud over r\u00e6kv\u00e6rket mod vandet, der er
\noplyst nedefra. Han ser, hvordan overfladen sitre, n\u00e5r fiskene
\nflokkes om br\u00f8dstykkerne. Andre har travlt med at fotografere
\nsig selv og hinanden. Narkissos har ikke levet forg\u00e6ves! –
\nt\u00e6nker han.
\nDet er s\u00f8ndag morgen. Hans nat har v\u00e6ret rolig med milde
\ndr\u00f8mme uden konflikt. Han vil ud og finde noget superglue, fordi
\nhans briller er g\u00e5et i stykker.
\nHan finder det i supermarkedet nede ved busstationen. Det er
\nikke nemt for ham at lime brillerne. Hans fingre kl\u00e6ber s\u00e5 st\u00e6rkt
\nsammen, at huden g\u00e5r af. Men til sidst f\u00e5r han brillerne i orden.
\nHan spiser en banan til morgenmad og drikker vand med lidt
\nsalt i. F\u00e5r ogs\u00e5 k\u00f8bt en advocado ,
\n– men den er nok d\u00e5rlig,
\nt\u00e6nker han.
\n– Vi f\u00e5r se, n\u00e5r jeg \u00e5bner den\u2026
\nHan siger:
\n– Nu sidder jeg og venter p\u00e5 min fisk hos den rare dame, jeg
\nvalgte at spise hos. Ole Sarvig bogen bliver mere sp\u00e6ndende
\nefterh\u00e5nden som jeg kommer igennem den. Han skriver meget
\nsn\u00f8rklet, og jeg m\u00e5 tit l\u00e6ser s\u00e6tningerne gentagne gange for at
\nforst\u00e5 dem. Men det er hyggeligt, n\u00e5r man ingenting skal og
\nbare sidder i liggestolen ved havet og tager det ord for ord. N\u00e5r
\nl\u00e6sningen f\u00f8les f\u00e6rdig for denne gang, rejser jeg min krop op,
\ntager mine dykkerbriller p\u00e5 og kravler ned ad stigen udenfor mit
\n\u201cBeach Hotel\u201d. Her tr\u00e6der jeg forsigtigt p\u00e5 den store sten, hvor
\nman netop lige kan bunde og holder balancen ved at skovle
\nmed h\u00e6nderne, f\u00f8r jeg kastes forover af min egen \u201cfrie\u201d vilje og
\ner ude. Straks dukker stimer af s\u00f8lvglinsende fisk op under mig,
\nog jeg glider flydende ud over revet, hvor en stor octopus viser
\nsig og hilser mig med alle sine 8 fangarme!
\nI morgen tidlig kl. 7 bliver jeg hentet af taxichauff\u00f8ren, som min
\nv\u00e6rt har bestilt.
\nMed nerverne udenp\u00e5 senget\u00f8jet sov jeg uroligt og m\u00e5tte op
\nflere gange for at checke, om jeg var ved at sove over mig. Jeg
\nfik nogle ordentlige skvulpeture ned i dr\u00f8mmen om l\u00e6ngst
\nforgangne h\u00e6ndelser, der mest handlede om noget, jeg havde
\nglemt, og som derfor fik fatale f\u00f8lger for min videre f\u00e6rd. Kl 6
\nsprang jeg imidlertid veludhvilet ud af sengen og gjorde de
\nsidste forberedelser i den pakkeprocedure, der altid kr\u00e6ver stor
\nopm\u00e6rksomhed for ikke at ende med overv\u00e6gt i udvidet
\nforstand. Nogle damer, der ogs\u00e5 var tidligt oppe og som stod og
\nn\u00f8d den spr\u00f8de rosa himmel og det lysebl\u00e5 blikstille hav, hjalp
\nmig med at genvinde roen, idet de gjorde alt for at overbevise
\nmig om, at taxichauff\u00f8ren nok skulle komme til tiden. Jeg havde
\nsom s\u00e6dvanlig forestillinger om forsinkelse og manglende
\nfremm\u00f8de i f\u00e6rgeterminalen. For hvad s\u00e5? Hvad skulle jeg s\u00e5
\ng\u00f8re, hvis jeg ikke n\u00e5ede f\u00e6rgen?.
\n– Men n\u00e5ede den, det gjorde
\njeg. Hr chauff\u00f8r ankom punktligt kl 6.45 og k\u00f8rte mig i voldsom
\nfart ad snoede veje de 40 km til \u00f8ens anden ende, hvor
\nhovedbyen Kos ligger. Her stod en hel flok rejsende og ventede
\np\u00e5 f\u00e6rgen som skulle ankomme fra Simi.
\nEndelig dukkede det store skib op, og jeg blev af
\nmenneskem\u00e6ngden f\u00f8rt ind i dets enorme gab. Her fremviste
\njeg stolt min adgangsbillet til den berammede tur mod Patmos,
\nhvorefter kontroll\u00f8ren skreg (der var h\u00f8j motorlarm fra
\nindk\u00f8rende biler og lastvogne) ind i mit \u00f8re, at denne f\u00e6rge slet
\nikke sejlede til Patmos, og at jeg m\u00e5tte se at komme af, for ellers
\nville jeg komme til Bodrum!. Det l\u00f8d jo meget besn\u00e6rende for en
\neventyrlysten herre som mig at komme et smut til Tyrkiet, men
\njeg valgte alligevel at vende om og g\u00e5 i land igen. Der sad jeg
\nyderligere en time, f\u00f8r en mindre f\u00e6rge endelig dukkede op og
\ntog mig og de \u00f8vrige 15 passagerer med ombord.
\n– Og s\u00e5 sejlede vi s\u00f8rme ud p\u00e5 det gr\u00e6ske \u00f8hav, som hurtigt
\nviste sig fra sin mest charmerende side, idet en stor flok delfiner
\nbesluttede sig for at opf\u00f8re dristige pirouetter i havoverfladen
\nt\u00e6t ved b\u00e5den i bagbords side. Jeg r\u00e5bte h\u00f8jt af gl\u00e6de og
\nskubbede til en kvinde, som stod ved r\u00e6lingen dybt forankret i
\nsin mobiltelefon: – Se der! Se for helvede p\u00e5 delfinerne i stedet
\nfor p\u00e5 din \u00e5ndsvage telefon! Det forstod hun og gav mig et knus,
\nfordi jeg havde v\u00e6kket hende i hendes d\u00f8dlignende s\u00f8vn!
\nSenere blev vi rigtig gode venner, indtil hendes ven dukkede
\nop og omgav hende med en sk\u00e6rmende duft af aftershave,
\nmens han sendte mig truende blikke.
\nVi lagde til i en yndig lille havn p\u00e5 den ene lille yndige gr\u00e6ske
\n\u00f8 efter den anden, hvor jeg sprang op og ned ad lejdere og
\nstiger for at fange de bedste billeder og videoer, som jeg senere
\nspammede min familie og mine venner og facebook og
\nInstagram, og hvad ved jeg, – med\u2026
\nSent p\u00e5 eftermiddagen, sejlede vi endelig ind i bugten ved
\nSkala p\u00e5 Patmos, som jeg forlod i 1978 efter en vanvittig rejse
\nombord p\u00e5 sejlskibet Nordkaperen under en storm udenfor
\nsydkysten af Rhodos. Det var m\u00e6rkeligt, skal jeg bare sige jer.
\nFor alt var jo forandret, men alligevel ikke. \u00d8en er nemlig noget
\nhelt andet end Kos, der har en lufthavn og derfor tiltr\u00e6kker langt
\nflere turister, som, hvis de vil til Patmos, m\u00e5 sejle i adskillige
\ntimer fra \u00f8 til \u00f8 f\u00f8r de endelig kan tr\u00e6de i land der, hvor
\nJohannes Teologen for 2000 \u00e5r siden oplevede apokalypsen.
\nMit hotel l\u00e5 gudskelov kun 3 min. gang fra kajen, hvor vi lagde til,
\nog her stod v\u00e6rten Jacob i receptionen p\u00e5 sit hotel Villa Zacharo
\nog tog venligt imod mig og lovede endog at inkludere
\nmorgenmaden i min pension, endsk\u00f8nt jeg ikke havde betalt for
\nden luksus.
\nMichael H\u00f8y skriver i sin notesbog:
\n– V\u00e6relset er fint med to behagelige senge, k\u00f8leskab, bad,
\nfjernsyn og et sk\u00f8nt st\u00e6rkt wifi, s\u00e5 jeg kan h\u00f8re jazz p\u00e5 8eren
\nog alt, hvad de ellers bringer i dr.dk. Plus at jeg kan spamme
\nalle, jeg vil, uden at det koster noget. S\u00e5 der sl\u00e5r jeg mig ned!<\/p>\n

Jeg skulle ud og se, hvordan jeg kunne kommer videre over til
\nGrikos hotel, som ligger et stykke vej v\u00e6k p\u00e5 den anden side af
\n\u00f8en. Jeg t\u00e6nkte p\u00e5 at leje en scooter, men fandt ud af, at det
\nkr\u00e6ver motorcykelbevis, og det har jeg ikke. S\u00e5 kunne jeg leje
\nen bil, men det gider jeg faktisk slet ikke. Jeg vil helst g\u00e5 eller
\nk\u00f8re med offentlig transport. Til n\u00f8d taxi, hvis det er den eneste
\nudvej. Jeg var inde forskellige steder for at h\u00f8re, hvad det
\nkoster, og da det var dyrt og egentlig fjollet at begynde at leje
\nk\u00f8ret\u00f8j nu, fandt jeg ud af, at jeg kan komme til Grikos hotel
\nherfra, hvor jeg nu er, for under 10 euro med taxi, og det blev
\nl\u00f8sningen p\u00e5 det problem. Stranden ligger lidt l\u00e6ngere ude
\nlangs havnefronten, og her var der en lille restaurant med borde
\nog stole, hvor jeg fik lov at l\u00e6gge mit t\u00f8j, mens jeg var ude og
\ndykke og se p\u00e5 fisk. Jeg lovede servitricen, at jeg nok skulle
\nbestille noget mad, n\u00e5r jeg var f\u00e6rdig med at sv\u00f8mme, og hun
\nserverede bagefter en ordentlig havbass og et glas k\u00f8lig
\nhvidvin, som jeg indtog, mens jeg betragtede en lille dreng, som
\nstod og fiskede ih\u00e6rdigt uden at fange noget. Til sidst
\nsv\u00f8mmede han ud med krogen for at f\u00e5 den derhen, hvor
\nfiskene var. Derefter kom hans mor og jog ham hjem.
\nBag mig sad en lysh\u00e5ret kvinde og drak Pernod. Hun mindede
\nmig om Dina, som jeg m\u00f8dte i London, og som jeg tilbragte tid
\nmed her p\u00e5 Patmos. Men det var selvf\u00f8lgelig ikke Dina. Kun en
\ndr\u00f8m\u2026
\nDa jeg havde spist, gik jeg hjem.P\u00e5 vejen k\u00f8bte jeg en
\nadvocado hos den s\u00f8de pige og fortalte hende hemmeligheden
\nom stilkens farve som tegn p\u00e5 frugtens modenhed. Jeg k\u00f8bte
\nogs\u00e5 en appelsin. Nu m\u00e5 vi se om avocadoen holder, hvad den
\nlover (stilken er gr\u00f8n) eller den er lige som alle de andre, jeg har
\nk\u00f8bt i den sidste tid; pilr\u00e5dden!
\nDet var den – n\u00e6sten! Men der var trods alt mere k\u00f8d i den
\nend i de tidligere k\u00f8bte.<\/p>\n

Den n\u00e6ste morgen tr\u00e5dte jeg ud p\u00e5 verandaen under
\nvinrankerne, hvor hotellets store morgenbuffet med mange
\nslags gr\u00e6sk yoghurt, n\u00f8dder, \u00e6g, kaffe og br\u00f8d, marmelade og
\nhonning var placeret, og t\u00e6nk s\u00e5:
\nMidt i det hele, som i en dr\u00f8m, kom en smuk brunh\u00e5ret kvinde
\nkl\u00e6dt i en lang l\u00f8sth\u00e6ngende orientalsk kjole hen mod mig. Hun
\nsatte sig med dansende lethed ved mit bord og fortalte, at hun
\nvar g\u00e6st p\u00e5 hotellet.
\nHan sp\u00f8rger:
\n– Var du i grotten?
\nHun svarer:
\n– Jeg var der for nogle \u00e5r siden, men i \u00e5r var jeg der ikke.
\nHan siger:
\n– Sidst jeg var der, satte jeg mig p\u00e5 en stor sten ved hulen, hvor
\nJohannes havde f\u00e5et sin \u00e5benbaring og lod blikket glide ud
\nover \u00f8en og havet for at falde til ro efter en frygtelig sejlads,
\njeg havde v\u00e6ret p\u00e5 med nogle kammerater i et gammelt skib.
\nDet var om vinteren, og vi blev fanget af en storm ved
\nsydkysten af Rhodos, hvor vi mistede roret og m\u00e5tte s\u00f8ge
\nn\u00f8dhavn i Bodrum.
\n– Hvorn\u00e5r var det mere pr\u00e6cist?
\n– Det var nok i 81, svarer jeg.
\n– Det er lang tid siden.
\n– Ja, men det f\u00f8les stadig som var det i g\u00e5r. Det er m\u00e6rkeligt;
\ndet er som om tiden slet ikke eksisterer her. Bare det at m\u00f8de
\ndig lige nu, forekommer mig en smule magisk. Forst\u00e5r du, den
\ngang rendte jeg ind i et engelsk \u00e6gtepar, som havde sl\u00e5et sig
\nned her p\u00e5 Patmos. Jeg fortalte dem, at mit ophold var helt
\ntilf\u00e6ldigt, da jeg havde v\u00e6ret n\u00f8dt til at hoppe af f\u00e6rgen her
\nfor at kunne n\u00e5 en anden f\u00e6rge til Athen. De rystede p\u00e5
\nhovedet og sagde at tilf\u00e6ldigheder var noget dumme
\nmennesker havde fundet p\u00e5, og at de slet ikke fandtes. Der
\nvar en mening med, at jeg var havnet p\u00e5 Patmos. P\u00e5 det
\ntidspunkt var jeg ikke s\u00e6rlig bevidst om ret meget. Jeg havde
\nv\u00e6ret i et \u00e6gteskab, som var g\u00e5et i stykker, og havde sagt
\nmin stilling op for at komme ud og sejle. Jeg var kort og godt i
\nen fase af mit liv, hvor der stort set ingen holdepunkter var. De
\nfortalte ogs\u00e5, at de havde forbindelse til en clairvoyant mand i
\nLondon, som de mente, jeg burde bes\u00f8ge, og da jeg ikke
\nhavde andet at lave, besluttede jeg at ops\u00f8ge ham.
\nI London blev jeg pr\u00e6senteret for en ung amerikansk kvinde,
\nsom havde boet p\u00e5 Patmos \u00e5ret tidligere. Hun var ven med
\nden clairvoyante, og det hele virkede som en slags profeti
\nmed den ene hensigt at bringe os sammen. Hun hed Dina og
\nvi blev k\u00e6rester og tog tilbage til Patmos, hvor vi boede i
\nnogle m\u00e5neder inden hun rejste til New York og jeg til
\nGr\u00f8nland.
\n– S\u00e5 I s\u00e5s aldrig mere?
\n– Nej
\n– Det var da trist.
\n– Det kan man sige. Men det er lang tid siden, og m\u00e5ske var det
\nbedst s\u00e5dan. Man kan aldrig vide, hvad der var sket, hvis vi
\nvar blevet sammen. Jeg f\u00f3r omkring p\u00e5 den tid og var heller
\nikke forberedt p\u00e5 et l\u00e6ngerevarende fast forhold. Alligevel
\nnager tvivlen i mit hjerte, og derfor er det, at jeg f\u00f8ler at
\nsk\u00e6bnen atter giver mig en chance her .
\n– Hvorledes det?
\n– Ved at m\u00f8de dig.
\nHun ser ned i bordet. S\u00e5 svarer hun:
\n– Jeg bor i Wien og er skuespillerinde. Jeg har en s\u00f8n p\u00e5 21 \u00e5r
\nog jeg skriver b\u00f8rneb\u00f8ger. Jeg er netop ved at forhandle
\nudgivelsen af min sidste bog med min forel\u00e6gger. Der har
\nv\u00e6ret visse vanskeligheder i den forbindelse, fordi han
\n\u00f8nsker at lave \u00e6ndringer, som jeg ikke kan st\u00e5 inde for. Der
\ner ikke meget at lave som skuespiller i Wien lige nu, s\u00e5 jeg
\ntager job som turistguide. Jeg er netop kommet fri af et
\nforhold til en mand, i hvis hus jeg og min s\u00f8n boede. Vi m\u00e5tte
\nflytte og det hele er derfor ret kaotisk. Du virker s\u00f8d, men lige
\nnu m\u00e5 jeg vist nok vente lidt med at involvere mig.
\n– Det forst\u00e5r jeg godt.
\n– Men vi kan m\u00f8des her i morgen igen, hvis du vil?
\n– Det kan du tro.
\nDet var noget af en overraskelse og med \u00e9t gik det op for mig, at
\nm\u00e5ske var dette m\u00f8de, hele min rejses hensigt! Hun er p\u00e5
\nbes\u00f8g hos nogle venner, som er fastboende p\u00e5 \u00f8en. Det var
\ndejligt at v\u00e6re i et rum, hvor kommunikationen gled let og
\nubesv\u00e6ret – og s\u00e5 med en smuk kvinde! Jeg blev selvf\u00f8lgelig
\nt\u00e6ndt, gamle mig, men bevarede roen og holdt hele tiden
\ntungen lige i munden for ikke at virke anmassende. Jeg rejser jo
\nover til det andet sted p\u00e5 \u00f8en, til Grikos, i morgen, s\u00e5 det blev
\nkort, men p\u00e5 alle m\u00e5der overraskende!
\nJeg fandt et supermarked og fik k\u00f8bt n\u00f8dder, appelsin, banan
\nog gr\u00e6sk yoghurt lavet p\u00e5 gedem\u00e6lk og styrede direkte mod
\nstranden, hvor jeg fandt en lille trappe at sidde p\u00e5 i skyggen fra
\net stort tr\u00e6. Efter en sv\u00f8mme-dykkertur ville jeg have min
\ngr\u00e6ske yoghurt og lod b\u00e6geret vende skr\u00e5t nedad for at t\u00f8mme
\nv\u00e6sken fra, men det skulle jeg ikke have gjort, for straks
\nsvuppede hele yoghurten ud af b\u00e6geret og faldt ned i sandet!
\nJeg kunne dog med skeen skrabe noget op igen, og f\u00f8lte mig ret
\nbesynderlig s\u00e5dan at sidde og spise yoghurt hentet op fra en
\nsandbunke!
\nJeg h\u00e5ber jo inderst inde, at min veninde fra i formiddags banker
\np\u00e5 min d\u00f8r og inviterer p\u00e5 middag, men det sker nok ikke.
\nDesv\u00e6rre!<\/p>\n

Kvinden.<\/p>\n

Onsdag den 27\/9 kl 9:31
\nSidder her ved morgen-buffeten og venter – t\u00e5belige mig – p\u00e5
\nhende fra i g\u00e5r, hvis navn jeg endog ikke kender! Troede, jeg
\nskulle genopleve min fortid her p\u00e5 Patmos. Med Dina fra New
\nYork og Nordkaperen og John og Alice. Det var ellers t\u00e6t p\u00e5, da
\njeg m\u00f8dte min skuespillerinde her ved morgenbuffeten, og blev
\nfyr og flamme og leverede en fuldkommen salgstale for mig
\nselv; den vidtberejste verdensmand, der endelig havde fundet
\nsin bane og udelukkende ventede p\u00e5 at m\u00f8de sin
\n\u201clivssledsagerske\u201d ( endnu en gang den samme gamle historie),
\n– og som dog snakken s\u00e5 sandelig gik! Jeg lyttede og n\u00f8d
\nhendes ansigt og hendes \u00f8jne, mens hun talte og talte og talte
\nog fortalte om sig selv og sin karriere og sit b\u00f8rnebogsskriveri
\nog sin s\u00f8n i Wien og manden, som svigtede o.s.v.
\nJeg lagde \u00f8re til, som den snedige forf\u00f8rer, jeg er, i h\u00e5b om,
\nn\u00e5r \u00f8jeblikket indfandt sig, at kunne sl\u00e5 ned som en \u00f8rn og
\nindkassere mit bytte. Det skulle s\u00e5 ske ved et nyt m\u00f8de her til
\nmorgen, lige f\u00f8r min afrejse til Grikos.
\n– Og s\u00e5 kommer hun slet ikke, og jeg begynder langsomt at
\nindse, at hun faktisk aldrig spurgte ind til mig, men udelukkende
\ntalte om sig selv, da hun nu havde fundet en s\u00e5 t\u00e5lmodigt
\nlyttende person.
\n– Jo tak, det kan jeg sagtens se her, hvor
\nfortryllelsen ved dette m\u00f8de, som jeg opfattede som mirakul\u00f8st,
\nfordi det var en tro kopi af mit f\u00f8rste m\u00f8de med Dina p\u00e5 Patmos
\nfor over 40 \u00e5r siden, er forsvundet.
\nDerfor er jeg lidt sluk\u00f8ret, men ogs\u00e5 klogere p\u00e5 mig selv og
\nmin forestillingsevne, som nemt, ja meget nemt spiller mig et
\npuds. Is\u00e6r n\u00e5r det g\u00e6lder kvinder.
\n– \u00c5h, i begyndelsen rider jeg
\np\u00e5 en superb\u00f8lge af forventning og fremtidsdr\u00f8mme om alt det,
\nvi skal SAMMEN o.s.v. og s\u00e5\u2026<\/p>\n

Jeg var i g\u00e5r, da jeg gik omkring nede i byen og ledte efter
\nhende for at se, om hun m\u00e5ske skulle v\u00e6re at findes p\u00e5 en af de
\nmange restauranter, fuldst\u00e6ndig opsat p\u00e5, at vi skulle rejse
\nvidere sammen, og at hun skulle med til Grikos og jeg skulle
\nmed hende til Wien!
\n– Jo goddav du! S\u00e5dan kan lille Jens
\nfantasere i een uendelighed,- og han bliver s\u00e5 trist og sidder
\nover sin gr\u00e6ske salat og sin halve liter Retzina og stirrer ud i
\nm\u00f8rket i h\u00e5b om, at hun skal dukke op; s\u00e5 meget, at tjeneren f\u00e5r
\nondt af ham og s\u00e5gar klapper ham k\u00e6rligt p\u00e5 skulderen og
\nsiger: – Tag det roligt, gamle ven. Det g\u00e5r nok alt sammen! –
\nSelvom han jo ikke aner, hvad den \u00e6ldre herre sidder og
\nspekulerer over, men det str\u00e5ler \u00f8jensynlig ud af ham!
\n– Jens venter videre og drikker resten af sin vin og g\u00e5r hen og
\nk\u00f8ber sig en is for at dulme sin smerte, mens han stadig med
\nblikket s\u00f8ger sig omkring for m\u00e5ske alligevel pludselig at se
\nhende (hvis navn han som sagt ikke kender) dukke op et eller
\nandet sted i m\u00e6ngden blandt restaurationsborde med
\nknevrende turister. Tilsidst g\u00e5r han hjem og sover, for i morgen
\nskal han afsted igen (alene).
\nDet var l\u00e6ren, som verden atter en gang pr\u00e6senterede ham for
\nog tak for den\u2026
\nKl 11:25 afg\u00e5r bussen nede fra Skala, s\u00e5 jeg smutter nu\u2026<\/p>\n

27\/9\/23 Onsdag.
\nSkulle f\u00f8rst checke ind p\u00e5 Hotel Grikos kl.14. Ankom 12:30 og
\nfik lov at anbringe min bagage i receptionen af en venlig \u00e6ldre
\nherre, hvis kommunikation udelukkende foregik gennem en
\n\u201cGoogle translate\u201d app. Det var noget af en oplevelse! Han talte
\np\u00e5 gr\u00e6sk ind i sin telefon, og den svarede tilbage p\u00e5 dansk og
\nviceversa, n\u00e5r jeg skulle sige noget til ham.
\n– S\u00e5 oversatte
\nmaskinen det til fejlfrit gr\u00e6sk. Meget effektivt!
\nTilsidst anbefalede han mig at fors\u00f8ge at l\u00e6re et par gr\u00e6ske
\ngloser, hvilket jeg er i f\u00e6rd med nu. Jeg har dog ogs\u00e5 installeret
\n\u201ctranslate\u201d p\u00e5 min telefon, ifald jeg f\u00e5r brug for at kommunikere
\nmed nogen i dette land. Ventetiden, inden jeg blev lukket ind,
\ntilbragte jeg med at indtage en gr\u00e6sk youghurt, en liter vand og
\nnogle n\u00f8dder\u2026
\nV\u00e6relset vender ud til bl\u00e5 blomster og hvide huse og ligger
\nkun f\u00e5 meter fra den dejligste strand.
\nHBO g\u00e5r glat igennem, hvilket gav mig lejlighed til at begynde
\np\u00e5 en rigtig god serie \u201cI know this much is true\u201d. Om aftenen
\nkunne jeg i restauranten, der ligger ved siden af hotellet, nyde
\nen herlig kyllingefilet med spinat og dertil en flaske lokal r\u00f8dvin.
\nBagefter vandrede jeg omkring i Grikos og fandt en smutvej
\nomme bag ved havnen, hvor jeg m\u00f8dte en fisker, som anl\u00f8b
\nmed sit fart\u00f8j, der var p\u00e5 st\u00f8rrelse med den b\u00e5d jeg har hjemme
\ni Bandholm.
\nM\u00e6t og tr\u00e6t af de mange indtryk t\u00f8rnede jeg derefter ind til en
\nstille nat.
\nI dag skulle jeg til Chora, havde jeg besluttet, og da jeg
\nvandrede ud ad landevejen ned mod busstoppestedet,
\nstandsede en bil ved siden af mig, og en smuk kvinde spurgte
\nom jeg ville k\u00f8re med til Skala. Jeg sprang ind i vognen, som,
\nviste det sig, blev f\u00f8rt af den venlige receptionist og overtjener
\nher p\u00e5 hotellet, som en time tidligere havde anvist mig et bord
\noppe p\u00e5 tagterrassen, hvor morgenbuffeten bliver serveret. En
\nmorgenbuffet, som i \u00f8vrigt er exorbitant med r\u00f8re\u00e6g, gr\u00e6sk
\nsalat, youghurt, \u00e6blepie og flere forskellige slags syltet\u00f8j!
\nHun satte mig af nede i Skala en halv time senere. Jeg kunne
\nikke et \u00f8jeblik lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 min veninde fra i
\nforg\u00e5rs, eftersom jeg nu igen var i byen t\u00e6t p\u00e5 hende.
\nSelv om det hele tiden sagde mig, at jeg skulle lade v\u00e6re,
\nm\u00e5tte jeg hen til mit gamle hotel og se, om jeg m\u00e5ske alligevel
\nkunne komme til at m\u00f8de hende endnu en gang. Jeg havde som
\nsidste chance tidligt om morgenen skrevet til hotellet og bedt
\ndem om at give hende min mailadresse, s\u00e5 hun kunne komme i
\nkontakt med mig, hvis hun ville. Da jeg ankom, fortalte ejeren, at
\nhun netop var g\u00e5et. Alts\u00e5 for sent. Jeg \u00e6rgrede mig, men
\nopfattede det som en slags sk\u00e6bne, som hele tiden spillede mig
\net puds. \u201cStalker\u201d l\u00f8d det pludselig inde i mit hoved. Jeg blev
\nfrygtelig flov, og gik min vej igen.
\nP\u00e5 trods af det, ville jeg alligevel lige sidde et sted, hvor jeg
\nvar synlig, hvis hun nu skulle komme forbi. Det blev en lille
\nthesalon, hvor jeg tilbragte den sidste time inden min bus til
\nChora skulle afg\u00e5.
\n– Hun kom selvf\u00f8lgelig ikke. Hvor dum kan
\nman v\u00e6re her i verden? Jeg ved det ikke. Det eneste, jeg ved,
\ner, at jeg i hvert fald er ekspert i naivitet . N\u00e5, men i stedet m\u00f8dte
\njeg to damer, som ogs\u00e5 skulle op til Johannesklosteret, og vi
\nslog f\u00f8lge, f\u00f8rst p\u00e5 b\u00e6nken ved busstoppestedet og senere i
\nbussen, der ad snoede veje f\u00f8rte os op til det meget ber\u00f8mte
\nkloster, som er bygget t\u00e6t ved den jordhule, hvor Johannes fik
\nsin \u00e5benbaring om verdens undergang. Der var mange turister,
\nsom straks stormede over mod et spisested med flot udsigt, for
\nat f\u00e5 noget at \u00e6de! Damerne gik i forvejen. Jeg gik p\u00e5 toilettet i
\nden fine restaurant i stedet for!
\nEt skilt viste vej til klosteret og jeg begyndte at trave derop.
\nDamerne kom mig lidt efter i m\u00f8de og fortalte, at klosteret var
\nlukket og f\u00f8rst \u00e5bnede kl fire.
\n– OK, t\u00e6nkte jeg,- s\u00e5 m\u00e5 jeg finde
\net sted at opholde mig, indtil munkene vil lukke mig ind.
\nDer sad en mand udenfor en lille butik og falb\u00f8d r\u00f8gelse i nogle
\nsm\u00e5 kugler, som han havde lagt p\u00e5 et stykke br\u00e6ndende tr\u00e6kul,
\nog som duftede tungt og besn\u00e6rende. Han var venlig og lod mig
\npr\u00f8ve de forskellige typer. Jeg sagde, at jeg ville komme tilbage
\nog k\u00f8be noget, efter jeg havde v\u00e6ret inde i klosteret.
\n-Der g\u00e5r, s\u00e5 vidt jeg ved, en fodsti heroppefra og helt ned til
\nGrikos? spurgte jeg.
\n– Det er rigtigt, men jeg m\u00e5 hellere bede min kone om at tegne
\net lille kort, ellers kan du nemt fare vild, sagde han.
\nDet l\u00f8d jo rimeligt, og lidt efter kom en kvinde frem fra
\nbutikken med en seddel, hvor hun havde markeret den vej, jeg
\nskulle g\u00e5 for at komme ind p\u00e5 fodstien. Mens jeg stod i butikken,
\nfik jeg \u00f8je p\u00e5 et lille skrin med et billede af en helgen p\u00e5 l\u00e5get.
\nJeg \u00e5bnede det og s\u00e5 et kors og to sm\u00e5 flasker ligge indeni.
\nKvinden kom hen og fortalte, at det var helligt vand fra klosteret
\nog en s\u00e6rlig olie, som munkene lavede og som var helbredende
\nfor mange sygdomme. Jeg k\u00f8bte skrinet for at tage det med
\nhjem som gave til en ven.
\nKlokken fire lukkede klosteret op, og jeg tr\u00e5dte ind i en \u00e5ben
\ng\u00e5rd med d\u00f8re ind til sm\u00e5 kirkerum fyldt med gr\u00e6sk-ortodokse
\nrelikvier i fantastiske former og kul\u00f8rer.Der var fine ikoner med
\nglasmosaikker forestillende Johannes teologen i utallige
\nudgaver, og sm\u00e5 t\u00e6ndte lys overalt. Tung duft af r\u00f8gelse, men
\ndesv\u00e6rre ingen munke. Kun to tyske turister, som knevrede
\nh\u00f8jlydt ganske uber\u00f8rt af stedets \u201chellige\u201d atmosf\u00e6re.
\nJeg vandrede omkring og kiggede ind i de tilst\u00f8dende rum,
\nsom var lidt uhyggelige, lige som det lille kapel, jeg var kravlet
\nind i dagen i forvejen nede i Skala, og hvor jeg havde f\u00f8lt
\nd\u00f8dens kulde langsomt snige sig ind p\u00e5 mig. Det er altid d\u00f8den,
\njeg t\u00e6nker p\u00e5, n\u00e5r jeg befinder mig i kirker eller klostre, og det
\ner m\u00e5ske ogs\u00e5 meningen, da d\u00f8den jo er livets st\u00f8rste
\nmysterium, – som m\u00e5ske slet ikke findes, men bare er noget, vi
\ner blevet opdraget til at tro gennem al fortidens angst\u2026<\/p>\n

Lettet gik jeg ud i lyset og p\u00e5begyndte min nedstigning ad
\n\u00e6selsporet mod Grikos. Selvom jeg havde den gr\u00e6ske kvindes
\ntegning i h\u00e5nden, lykkedes det mig alligevel at g\u00e5 ned ad en
\nforkert sti, hvorved jeg endte i en indhegning med geder! – Det
\nvar s\u00e5 det, sk\u00e6bnen havde tilt\u00e6nkt mig her i livet!<\/p>\n

Jeg n\u00e6gtede at blive ged og vendte om. Fandt langt om l\u00e6nge
\ndet sten-brolagte \u00e6selspor, som jeg forsigtigt trippede de 3 km
\nned ad uden at tr\u00e6de forkert og forstuve foden, selvom det til
\ntider var nogle meget sk\u00e6ve trin, jeg m\u00e5tte tr\u00e6de p\u00e5.
\nEfter en times tid dukkede den bl\u00e5 bugt med de opankrede
\nhvide skibe ud for den lille by Grikos op. Jeg tog et hvil og
\nsatte mig p\u00e5 en sten, mens jeg lod stilheden iblandet de fjerne
\ngedebj\u00e6lder, duften af timian og lyset fra det dodekanetiske hav
\nomslutte mig i salig fred!.
\nDet sidste stykke var rent svir, og snart lukkede jeg mig ind
\ngennem den store port p\u00e5 \u201cHotel Grikos\u201d hos den rare
\nreceptionist som stod med google translates i h\u00e5nden parat til at
\nyde mig al den service der fandtes i hele verden!<\/p>\n

Jeg gik ud langs bugten den f\u00f8lgende dag hen til en
\nskyggefuld plet under et stort tr\u00e6, hvor der voksede lange siv,
\nsom gav en udm\u00e6rket indramning til et motiv, jeg tidligere
\nhavde besluttet mig for at tegne.
\n– Satte mig p\u00e5 mit r\u00f8de
\nh\u00e5ndkl\u00e6de k\u00f8bt i \u201cLumin genbrug\u201d p\u00e5 Bornholm og gav mig til at
\nlave en skitse. Snart skred arbejdet frem og jeg begyndte at se
\nmit billede tage form. Jeg har medbragt farveblyanter i en r\u00e6kke
\nkul\u00f8rer indenfor hvilke mine muligheder befinder sig. Det er fint
\nmed faste og begr\u00e6nsende rammer. Jeg er tvunget til at
\nbenytte, hvad jeg har. Hverken mere eller mindre. S\u00e5 kommer
\nman til at kende sine virkemidler. Billedet fik farver, og jeg var
\ntilfreds og sluttede af.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu var det tid til en spadserertur videre ud ad vejen langs
\nbugten. Jeg n\u00e5ede et \u00e5bent omr\u00e5de omkranset af de gr\u00f8nbrune
\nbjerge og med en strand ved det mest dybbl\u00e5 hav, jeg l\u00e6nge
\nhavde set. Rigtig Gr\u00e6kenland, t\u00e6nkte jeg og satte mig efter at
\nhave afvist en strandbars tilbud om en liggestol til 10 euro helt
\nude i det fjerneste hj\u00f8rne p\u00e5 en sten og gav mig til at spise min
\nmedbragte banan og appelsin, begge indk\u00f8bt hos en mobil
\ngr\u00f8nthandler p\u00e5 vej gennem Grikos gader med\u00a0en skrattende h\u00f8jttaler.
\nJeg afslog p\u00e5 stedet en sv\u00f8mmetur, da der var meget stenet,
\nog besluttede at gemme badet til jeg kom hjem til min egen
\nstrand.
\nP\u00e5 hjemvejen kiggede jeg kortet igennem udenfor to sm\u00e5
\ntavernaer og besluttede at spise aftensmad p\u00e5 en af dem..
\nSv\u00f8mmeturen var forfriskende og med v\u00e5de badebukser
\ntrissede jeg op ad hotellets vindeltrappe og tog mig en dusch p\u00e5
\ntagterrassen, hvorefter jeg gav mig til at skrive lidt og sende
\nbilleder til mine b\u00f8rn derhjemme.
\nDa jeg senere hen p\u00e5 aftenen kom ud p\u00e5 vej til den f\u00f8rste
\ntaverna, jeg havde valgt, fik jeg et chok. Det var \u201csuperm\u00e5ne\u201d,
\nder hang som en stor lysende r\u00f8dgul Skive mellem to \u00f8er og
\nskabte et glitrende b\u00e5nd af reflekterende orange lys hen over
\nvandet. Jeg kunne slet ikke blive tr\u00e6t af at se p\u00e5 dette
\nnaturf\u00e6nomen og tog selvf\u00f8lgelig adskillige billeder!
\nI restauranten kom jeg til at fork\u00f8be mig, da jeg b\u00e5de bestilte
\nen halv liter lokal r\u00f8dvin plus kylling p\u00e5 spid med salat plus br\u00f8d
\nmed taziki plus en hel sk\u00e5l oliven. Jeg fik selvf\u00f8lgelig b\u00e5de spist
\nog drukket for meget og led resten af aftenen af oppustethed og
\nen let hovedpine. Shit, t\u00e6nkte jeg, mens jeg overvejede om det
\nstadig var \u201ctabet\u201d af min skuespillerinde fra Villa Zacharo der
\nsp\u00f8gte, og som fik mig til at drikke og spise for meget i h\u00e5b om, at
\nalt s\u00e5 blev glemt.
\nJeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at det stadig sidder i mig. Dette \u201ctab\u201d, som
\njeg opfatter det. Men det er jo noget sludder. Det er kun alt det,
\njeg i min fantasi havde forestillet mig, skulle ske, der var tabt. Og
\ns\u00e5 vidt jeg ved, er der ikke meget \u201ctab\u201d i at miste sine
\nforestillinger eller forventninger. Snarere tv\u00e6rtimod!
\nHer til morgen t\u00e6nkte jeg at \u201cjeg\u201d er noget forpulet sludder,
\nvores forf\u00e6dre har p\u00e5duttet os i deres eksistentielle angst for
\ntilv\u00e6relsen. Det er snart p\u00e5 tide, at vi smyger denne kappe af
\nskyld og angst af os og tr\u00e6der ud i virkeligheden lige s\u00e5
\nuber\u00f8rte, som den gang vi blev f\u00f8dt\u2026<\/p>\n

Afsted efter herlig morgenbuffet ned til busstoppestedet, mens
\ntiden der g\u00e5r bliver afm\u00e5lt, s\u00e5ledes at jeg ved, hvorl\u00e6nge jeg
\nskal bruge for at n\u00e5 busssen kl 9:45. For i morgen skal jeg
\nnemlig rejse herfra!
\nDog skulle dagen i dag bruges fornuftigt bl.a. til at hente
\n\u201chelligt vand\u201d oppe i Hora, hvor det venlige \u00e6gtepar, som solgte
\nr\u00f8gelse, havde lovet mig, at hvis jeg ikke kunne f\u00e5 noget oppe i
\nklosteret, ville de give mig en lille flaske.
\nDa jeg ankom til Hora, s\u00e5 jeg et skilt, som viste vej mod hulen,
\nhvor Johannes havde f\u00e5et sin \u00e5benbaring om verdens
\nundergang, og selvom jeg for mange \u00e5r siden havde v\u00e6ret der,
\nsyntes jeg det var rimeligt alligevel ogs\u00e5 at tage derned i dag.
\nJeg slog f\u00f8lge med et hollandsk \u00e6gtepar fra Rotterdam, og
\nefterh\u00e5nden som det gik op for mig, hvordan turen kunne
\nblive, idet det kun gik nedad og nedad, og alts\u00e5 m\u00e5tte
\nende med en tilbagetur opad og opad, hvilket jeg var
\nbange for om mine kn\u00e6 kunne tage, blev jeg meget bet\u00e6nkelig, men ved\u00a0tanken om at st\u00e5 p\u00e5 dette sted igen efter de mange \u00e5r, der var g\u00e5et, blev jeg alligevel\u00a0s\u00e5 energisk, at jeg efter ca en halv times nedtur,
\nbegejstret standsede op ved en lille hvid bygning, som jeg var
\noverbevist om var hulen, Johannes fik sin \u00e5benbaring i. Jeg
\nsatte mig straks til at tegne den og lod det hollandske \u00e6gtepar
\ng\u00e5 videre, hvorhen vidste jeg ikke. Da jeg senere kom tilbage fik
\njeg at vide, at det slet ikke var hulen, men blot et lille tempel.
\nHulen l\u00e5 200 meter l\u00e6ngere fremme!
\nJeg tegnede min tegning af det, jeg mente var hulen og sl\u00e6bte
\nmig de mange trin opad og tilbage til klosteret p\u00e5 toppen af
\nbjerget. Her m\u00f8dte jeg kvinden i butikken, som h\u00e6ldte lidt vand
\nfra en plastikflasker ned i min lille dunk. Hun fortalte, at det
\nkunne fortyndes i det uendelige ligesom hom\u00f8opatisk medicin.
\nN\u00e5, men det var jo fint, t\u00e6nkte jeg. S\u00e5 havde jeg det til flere
\ngange!
\nJeg spiste min medbragte banan p\u00e5 sm\u00e5 rundstykker, jeg
\nhavde taget med fra buffeten og drak mit vand (ikke det hellige!)
\nfra min plastik flaske. S\u00e5 gik jeg ned og gav mig til at vente p\u00e5
\nbussen tilbage mod Grikos, mens jeg igen spekulerede p\u00e5,
\nhvorfor det m\u00f8de med min \u00f8striske veninde havde bragt s\u00e5
\nmegen sorg i mit sind. Det kunne lige s\u00e5 godt have v\u00e6ret
\nhyggeligt og sjovt, som det jo s\u00e5 ud til at blive. Men jeg m\u00e5 have
\ngjort noget forkert, eller osse er det bare hende, der havde travlt
\ni sin egen verden. Det f\u00e5r jeg nok aldrig opklaret. Jeg gav hende
\nmin email, men hun har ikke skrevet og skriver nok heller aldrig.
\nSom det l\u00f8d i mine tanker: \u201c Jeg kastede mig for hendes f\u00f8dder,
\nmen hun vendte mig ryggen!\u201d
\nNu sidder jeg atter heroppe p\u00e5 tagterrassen i den dejlige sol og
\nmilde bl\u00e6st med udsigt til brune bjerge, gr\u00f8nne buske og hvide
\nhuse. Har lige v\u00e6ret en fin lille dykkertur og hilse p\u00e5 mange sm\u00e5
\nfisk, som har travlt med at sv\u00f8mme rundt og spise, hvad de kan
\nfinde dernede blandt tangen.
\nDet var superm\u00e5ne i g\u00e5r tror jeg nok, jeg skrev tidligere. S\u00e5
\nfantastisk. Iaften vil jeg spise i den lille simple restaurant
\nhernede og pr\u00f8ve p\u00e5 ikke at for\u00e6de mig eller drikke for meget
\nvin ligesom i g\u00e5r\u2026<\/p>\n

Det var en god ide! Her serverede de en fin laksefilet med til-
\nh\u00f8rende gr\u00f8ntsager og et enkelt glas vin. Bagefter lidt HBO og
\ntanker som vandrede omkring det for \u00f8jeblikket vigtigste emne
\nnemlig quinden (hvis navn, jeg ikke kender) i mit nuv\u00e6rende liv,
\nog hvordan jeg overhovedet skulle kunne rejse herfra uden at
\nm\u00f8de hende blot en enkelt gang endnu. Men chancerne er
\nsm\u00e5, m\u00e5 jeg erkende, for om morgenen g\u00e5r det raskt. F\u00e6rgen
\nafg\u00e5r kl 13. Hvad kan jeg n\u00e5, n\u00e5r jeg ikke vil \u201cstalke\u201d damen?<\/p>\n

Jeg fik pakket min rygs\u00e6k til bristepunktet og havde resten i
\nden lille gr\u00f8nne fra Indien. Stod tidligt op og var ved buffeten
\npr\u00e6cis kl 8 og fik sagt farvel til udsigt og morgenbrise.
\nSnuppede et par flutes til at have med p\u00e5 sejlturen og lidt juice
\nog et \u00e6g. Snart var jeg p\u00e5 vej til busssen, og ved stoppesteder
\nm\u00f8dte jeg en s\u00f8d dame, som fortalte mig om sit forhold til
\nJesus. Jeg fandt havnekontoret og fik min billet printet ud. Gik s\u00e5
\nlidt omkring og vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle lave udover
\nselvf\u00f8lgelig at t\u00e6nke p\u00e5 \u201chende\u201d. Der var ikke langt til Hotel
\nZacharo, og en n\u00e6rliggende tanke var at g\u00e5 op og give det et
\nsidste \u201ctry\u201d for m\u00e5ske at m\u00f8de hende. -Hvo intet vover intet
\nvinder! t\u00e6nkte jeg og gik derop med bankende hjerte. Ind
\ngennem porten og op i receptionen. Der var ingen mennesker.
\nJeg gik lidt om bag ved skranken og kikkede ind i de private
\ngemakker. Her sad en kvinde, som rejste sig og kom ud, da hun
\nh\u00f8rte, jeg r\u00f8mmede mig. Jeg spurgte om min veninde var g\u00e5et
\nud, og hun checkede n\u00f8glerne og sagde, at hun stadig var oppe
\np\u00e5 sit v\u00e6relse. I det samme l\u00f8d der trin fra trappen, og s\u00e5, som
\nen \u00e5benbaring, dukkede Gudrun (som hun senere fortalte mig,
\nat hun hed) op, p\u00e5 vej ned.
\n-Thank you, Thank you, Thank you! Var det eneste, jeg
\nform\u00e5ede at udbryde. Jeg blev bare s\u00e5 glad over at se hende
\nigen. Det var, som hele rejsens form\u00e5l udkrystalliserede sig i eet
\neneste nu.
\nHun kom mig smilende i m\u00f8de, og jeg fortalte, hvor glad jeg
\nvar, for at se hende. Hun foreslog, at vi skulle s\u00e6tte os inde i
\nstuen ved siden af, og det gjorde vi.
\nHun gav mig h\u00e5nden og pr\u00e6senterede sig:
\n– Jeg hedder Gudrun.
\n– Og jeg hedder Jens, svarede jeg og fortalte, hvor usikker,
\njeg havde v\u00e6ret p\u00e5, om jeg med min direkte facon havde
\nskr\u00e6mt hende, sidst vi talte sammen p\u00e5 terrassen ved
\nmorgenmaden. Til min store gl\u00e6de svarede hun, at det slet ikke
\nvar tilf\u00e6ldet, og at hun ogs\u00e5 havde haft forn\u00f8jelse af at m\u00f8de
\nmig. Hun fortalte om sit tidligere forhold til en mand, som havde
\nforladt hende, og at det ogs\u00e5 for hende havde v\u00e6ret en slags
\ntilbageblik, det at v\u00e6re p\u00e5 Patmos. Jeg fortalte lidt om \u201cdet
\nhellige vand\u201d og hulen, som jeg troede var hulen, men som slet
\nikke var det, og i et kort \u00f8jeblik v\u00e6ldede f\u00f8lelserne ind over mig,
\nhvilket jeg ikke skammede mig over, men tv\u00e6rtimod lod ske.
\nVi udvekslede navne og gav h\u00e5nd og grinte sammen og alt var
\npludselig enkelt og meget godt.<\/p>\n

\"\"\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Gudrun.<\/p>\n

Vi skiltes og besluttede at skrive sammen. Hun havde jo min
\nemail. Jeg gik til havnen, og p\u00e5 vej ud fra hotellet dr\u00f8nede hun
\nforbi mig p\u00e5 scooter!
\nMens jeg sad og ventede p\u00e5 f\u00e6rgen i den
\nlille restaurant kom hun forbi p\u00e5 vej til \u201cBlue ferry\u201d kontoret og
\nvinkede og smilte til mig. Det var det sidste, jeg s\u00e5 til hende. Jeg
\ngik over til f\u00e6rgen sammen med et \u00e6ldre engelsk \u00e6gtepar, og
\nsnart efter sejlede den store katamaran ind i havnen. Jeg gik
\nombord og p\u00e5begyndte den lange rejse mod Rhodos.
\nSom tog en hulens bunke tid, men ikke d\u00e5rlig tid, fordi man
\nkunne st\u00e5 oppe agter og lade vinden gennembl\u00e6se een, mens
\nb\u00f8lgerne for forbi i en rasende fart. Vi anl\u00f8b Simi og andre sm\u00e5
\n\u00f8er, som jeg ikke husker navnene p\u00e5, og ved 6 tiden ankom vi
\ns\u00e5 til Rhodos. Vi var sejlet fra Patmos kl 1, s\u00e5 det var noget af en
\ntur. Det havde bl\u00e6st kraftigt, og flere af de forbipasserende
\nsejlb\u00e5de s\u00e5 ud til at have sv\u00e6rt ved at stride sig op mod vinden,
\nmens andre rullede f\u00e6lt p\u00e5 l\u00e6ns kun med en genua oppe. Jeg
\nstod og gled tilbage til gamle dage, da jeg selv l\u00e5 derude med
\nmin Sagitta og havde alle antenner ude for at gennemf\u00f8re en
\nordentlig sejlads.
\nEndelig langt om l\u00e6nge gled vi ind i havnen p\u00e5 Rhodos. Store
\nluksusb\u00e5de overalt og et leben med mangeartede mennesker,
\ndog fortrinsvis standardturister af engelsk eller tysk oprindelse.
\nJeg tog min telefon frem og fandt hurtigt ud af, at \u201cMedieval
\nRose Guesthouse\u201d ikke l\u00e5 s\u00e5 forf\u00e6rdelig langt v\u00e6k, og beslutte
\nmig til at g\u00e5 derhen. Og sikke en tur! Det var som
\nDyrehavsbakken i myldretiden. Tonsvis af udstillet krap. Hatte,
\nt\u00f8fler, honning, leget\u00f8j og alt muligt andet turistragelse.
\n– Og s\u00e5
\nselvf\u00f8lgelig MAD. I alle afskygninger. Som s\u00e6dvanlig, t\u00e6nkte
\njeg. Menneskets mave er som en \u00e5ben skakt der aldrig kan
\nfyldes. Der blev \u00e6dt og spist og drukket og slubret og snust til
\nlammekoteletterne, p\u00f8lserne, fiskene og alle de gr\u00e6ske
\nspecialiteter. Mussaka og fetaost o.s.v. Skyllet ned med rigelig
\nRetzina.
\nS\u00e5ledes forberedt p\u00e5 mine to dages ophold p\u00e5 Rhodos, fandt
\njeg endelig en sm\u00f8ge med en trappe op til en r\u00f8d d\u00f8r, hvorover
\nskiltet \u201cMedieval Rose Guesthouse\u201d hang til venlig information
\nfor den nysankomne Jens fra Danmark. Inde i en lille g\u00e5rd var
\nder anbragt en tavle, hvorp\u00e5 navnet \u201cJens\u201d var skrevet med kridt
\nefterfulgt af v\u00e6relsesnummer 6. Flot, t\u00e6nkte jeg, s\u00e5 g\u00e5r jeg bare
\nop og ind i mit v\u00e6relse. Det var stort og rent med to senge og
\naircondition, s\u00e5 jeg kunne ikke klage. Jeg var sulten og gik
\nstraks ud for at finde noget mad. Umiddelbart udenfor mit logi l\u00e5
\nen beskeden restaurant som serverede en ret med stuvede
\nb\u00f8nner, et glas vin og noget gr\u00e6sk br\u00f8d.
\nS\u00e5 var jeg ogs\u00e5 f\u00e6rdig. Faldt omkuld p\u00e5 min seng og v\u00e5gnede
\nf\u00f8rst n\u00e6ste morgen, hvor jeg havde besluttet at find vej til
\nlufthavnsbussen, s\u00e5 jeg, n\u00e5r jeg skulle afsted, ikke ville fare vild
\nog komme for sent til mit fly.
\nAd snoede gader og gyder i et mylder af turister fandt jeg
\nendelig ved hj\u00e6lp af google ned forbi havnen med den t\u00e6tte
\ntrafik langs kajen og hen til det store tr\u00e6, som min v\u00e6rt p\u00e5
\nMedeival havde fortalt om. Under det stod ganske rigtigt en
\nb\u00e6nk, hvor man kunne sidde og vente p\u00e5 lufthavnsbussen. Der
\nvar ogs\u00e5 et skilt med tider og en automat, hvor man kunne k\u00f8be
\nbilletter.
\nS\u00e5 vidste jeg det.
\nJeg var ikke spor sulten og ogs\u00e5 en smule sl\u00f8j, da jeg stred
\nmig hjemad igen og havde absolut ikke lyst til at spise
\nnogetsomhelst. Jeg gik faktisk op p\u00e5 mit v\u00e6relse og begyndte at
\npakke mine ting for kort tid efter at l\u00e6gge mig under lagenet.
\nJeg skulle jo med bussen allerede kl 7, og m\u00e5tte for at v\u00e6re p\u00e5
\nden sikre side afsted kl 6, s\u00e5 jeg kunne lige s\u00e5 godt l\u00e6gge mig
\nog vente p\u00e5 morgendagen.
\nKl 5:30 ringede v\u00e6kkeren og jeg begav mig efter at have spist
\nden sidste bolle fra morgenmadsbuffeten p\u00e5 Grikos og drukket
\nen kop kamillethe, afsted ud i den mennesketomme nat. Det var
\nm\u00e6rkeligt at g\u00e5 i de gader, der dagen i forvejen havde v\u00e6ret
\nfyldt med mennesker. Jeg fandt mit tr\u00e6 og en ung pige, som sad
\nog ventede p\u00e5 b\u00e6nken. Hun hjalp mig med at k\u00f8be en billet, og
\ns\u00e5 var der ikke andet at g\u00f8re end at vente. Det foregik ved, at
\njeg lagde mig p\u00e5 en anden b\u00e6nk ved siden af og l\u00e5 og kiggede
\nop i det store tr\u00e6s krone, hvor utallige grene og blade havde
\nskabt et helt univers med fugle og slyngplanter og sm\u00e5 blomster,
\naltsammen belyst nedefra af en kraftig projekt\u00f8r.
\nBussen kom planm\u00e6ssigt kl 7 og s\u00e5 begyndte en skramlende
\nbumletur ad hullede veje ud mod lufthavnen. Det var lige til at f\u00e5
\nhovedpine af, s\u00e5 meget hoppede den, men til sidst n\u00e5ede vi
\nderud og jeg steg af. Det var nemt at finde \u201cdeparture\u201d og her gik
\njeg med rystende hjerte hen mod \u201cSecurity\u201d for at lade min
\nbagage gennemlyse. Der var mange flasker med sololie, som
\njeg gerne ville have med hjem, og jeg frygtede, at de ville tage
\ndem fra mig, fordi de ikke var pakket ordentligt ind i plasticpose,
\nmen jeg blev skannet og gik glat igennem uden problemer.
\nJeg fandt en b\u00e6nk med udsigt til landingsbanen, havet og
\nn\u00e6rliggende \u00f8er. Her satte jeg mig og ventede. Ved siden af
\nmig sad en mand, som jeg troede var fra \u00d8strig pga hans
\naccent, men han svarede en lille smule forn\u00e6rmet, at han var
\nfra Frankfurt i Tyskland.
\nVed flyselskabet \u201cCondor\u201ds disk fik jeg \u00f8je p\u00e5 denne kasse
\nmed m\u00e5l for st\u00f8rrelse p\u00e5 med bragt h\u00e5ndbagage, som ens
\nrygs\u00e6k skal kunne passe ind i, hvis man m\u00e5 have den med op i
\nflyet. Den g\u00f8r mig altid en lille smule bange, for hvis ikke den
\npasser, skal man have bagagen checket ind, og det koster en
\nhulens masse penge. En gang s\u00e5 jeg en mand, hvis bagage
\nikke passede i kassen, pr\u00f8ve med vold og magt at f\u00e5 den
\npresset ned, som om det skulle nytte noget for ham for at f\u00e5 den.
\nmed op i flyet. Han endte med at m\u00e5tte betale. Men kassen blev
\nikke brugt i mit tilf\u00e6lde, og jeg gled forbi uden besv\u00e6r, selvom
\nmin rygs\u00e6k n\u00e6ppe ville have kunnet v\u00e6re i m\u00e5lekassen!
\nJeg fik som s\u00e6dvanlig, n\u00e5r jeg ikke p\u00e5 forh\u00e5nd betaler for
\ns\u00e6devalg, en midterplads mellem to herrer, som jeg dog ikke
\nhavde den store konversation med under turen. Den tog godt og
\nvel halvanden time, hvorefter vi landede i Wien. Her for jeg
\nnoget forvirret rundt lige i begyndelsen, da jeg troede, at jeg
\nskulle ud af lufthavnen og ind igen gennem Security een gang
\ntil. Det viste sig, at det skulle jeg ikke. F\u00f8rst en venlig kontroll\u00f8r i
\nen parfumeforretning og dern\u00e6st et \u00e6gtepar, som ogs\u00e5 skulle
\nmed Air \u00f8sterich, viste mig nemlig vej ned ad en trappe til en
\nventende bus, som f\u00f8rte mig over til gate F, hvor flyet til
\nK\u00f8benhavn skulle afg\u00e5, og der var ingen Security check, fordi vi
\nvar i chengen, som de sagde. Det passede mig fint, for s\u00e5 fik jeg
\natter en gang lov til at beholde min sololie.
\nOppe ved gate F var der liv og glade dage med mange
\nmennesker og restauranter, hvor jeg fik k\u00f8bt mig en sandwich
\nmed noget ubestemmeligt salat og en musse vist nok med
\nkylling samt en apfelcidermost med brus. Det satte jeg mig og
\nindtog under skiltet med afgangstider, s\u00e5 jeg kunne v\u00e6re
\nunderrettet om mit flys departure.
\nUde ved gaten stod Air \u00d8sterreich med en ny kasse og
\nfortalte, at flyet var fuldt booket, og at de derfor blev n\u00f8dt til at
\nv\u00e6re strikse med bagagen, s\u00e5 hvis man troede, man havde for
\ntung h\u00e5ndbagage, var det bedre at man fik den checket ind og
\nlagt i bagagerummet. Jeg gik op og spurgte, om min var for
\ntung, men det syntes damen ikke. Jeg \u00a0kom gennem
\nkontrollen og undgik kassen og kom frelst ud i flyet til
\nK\u00f8benhavn.
\nFik atter et midters\u00e6de med en tavs dame p\u00e5 min venstre side
\nog en m\u00e6rkelig lidt forstyrret herre, som bar covidmaske, p\u00e5
\nmin h\u00f8jre. Der var noget turbulens is\u00e6r under indflyvningen til
\nKastrup, men ellers gik turen glat. Vi fik sm\u00e5 chokoladestykker
\naf \u00f8strigsk oprindelse til at tage trykket i \u00f8rene lige f\u00f8r vi
\nlandede, og s\u00e5 kan det nok v\u00e6re, jeg fik fart p\u00e5, da det gik op for
\nmig, at der kun var en time til mit tog til Maribo skulle afg\u00e5. Jeg
\nhavde jo flexbillet og den skulle n\u00f8digt mistes.
\nDa jeg n\u00e5ede K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd s\u00e5 jeg, at tiden var
\nen hel anden her end i \u00d8atrig, og at jeg nu faktisk havde 2 timer
\ntil toget skulle afg\u00e5. Jeg havde slet ikke v\u00e6ret n\u00f8dt til at skynde
\nmig s\u00e5 meget, s\u00e5 jeg tissede for de fem kroner det koster at
\ntisse p\u00e5 K\u00f8benhavns Hovedbaneg\u00e5rd. (Pengen bliver
\nefterh\u00e5nden mindre og mindre v\u00e6rd, s\u00e5 det g\u00e6lder \u00e5benbart om
\nat bruge dem hurtigst muligt. S\u00e5dan ser jeg nu p\u00e5 det, og i
\nmorgen kommer heller aldrig.) Da jeg havde tisset fik jeg en kop
\nthe med m\u00e6lk i midtercafeen, hvor jeg fors\u00f8gte at komme p\u00e5
\nnettet, som dog f\u00f8rst lykkedes, efter jeg havde genstartet Ipad.
\nJeg k\u00f8bte en crispy chicken i Mc Donald og en Cola hos en
\ns\u00f8d ung dame med smil. Det tog jeg med ned i toget og spiste
\nimens jeg lyttede til en ung pige, som sad og talte i telefon p\u00e5 et
\nsprog, jeg f\u00f8rst troede var gr\u00e6sk, men senere nok mente var
\nfinsk.
\nFlexTrafik var p\u00e5 pletten. Det var en mand fra et
\nflygtningeland med s\u00e6rlig plast afd\u00e6kning af bags\u00e6det, ifald
\njeg skulle br\u00e6kke mig under turen, hvilket var h\u00f8jst sansynligt,
\nidet han k\u00f8rte som en br\u00e6kket arm ned gennem
\nKnuthenborgskovene, hvor der ofte springer d\u00e5dyr ud p\u00e5 vejen
\nom natten. Vi kom dog frelste hjem og han smed mig af med et
\ngnavent nik, og s\u00e5 var jeg hjemme og m\u00e5tte straks lufte ud, for
\nher lugtede surt efter de mange dage i indelukkethed. Min
\nmimose var lidt t\u00f8r, men i live, og nu kommer Lasse ind og
\nfort\u00e6ller at min h\u00e6k er klippet.<\/p>\n

oooooooooOoooooooo<\/p>\n

 <\/p>\n

Efter et par dage hjemme i sit lille hus i Bandholm skriver han:
\nHer er vi s\u00e5. Alle vi forliste sk\u00e6bner, der hverken ved ud eller ind
\nog absolut ikke vil indse det, men hele tiden tror, at vi nok skal
\nfikse det. For vi har jo altid kunnet fikse alting, ikke? N\u00e5r cyklen
\ng\u00e5r i stykker, s\u00e5 fikser – eller hedder det fixer? vi det. Det er
\nvores adelsm\u00e6rke, at vi nok skal komme ovenp\u00e5, bare vi
\nt\u00e6nker os om.
\n– T\u00e6nk dig om, sagde mine l\u00e6rere altid og det
\nsnurrede og roterede oppe i mit hoved til jeg blev helt sk\u00f8r og
\nkom ud med et eller andet svar jeg havde l\u00e6st i et eller andet
\ntidsskrift eller \u201cPopul\u00e6r Mekanik\u201d eller s\u00e5dan noget. I bund og
\ngrund viste jeg ingenting og gik rundt som i en t\u00e5ge og gjorde og
\nsagde noget som jeg ikke vidste, hvor kom fra. N\u00e5, men skidt
\nv\u00e6re med det. Nu har jeg levet i 83 \u00e5r her p\u00e5 kloden og er ikke
\nblevet en skid klogere. Snarere tv\u00e6rtimod. Men m\u00e5ske det
\nkunne hj\u00e6lpe at skrive lidt igen, t\u00e6nkte jeg her til morgen, da
\njeg fandt en af mine gamle kinab\u00f8ger, som var fyldt med
\nh\u00e5ndskrevne notater fra mit tidligere liv. Det var interessant at
\nse, hvor omhyggeligt jeg beskrev min sindsstemning for hver
\ndag, der gik.
\nJeg er netop kommet hjem fra mit daglige bad nede p\u00e5
\nBandholm badeanstalt. Det regnede hele tiden og var derfor lidt
\naf en overvindelse at stride sig ad gangbroen langs vandet,
\nmens regnen piskede mig i ansigtet og mine bukser begyndte at
\nblive gennembl\u00f8dte. Selve badet i det nu begyndende iskolde
\nvand var som vanligt en oplevelse. Kroppen v\u00e5gner op i et
\nsm\u00e6k og skriger begejstret til alle som gider h\u00f8re p\u00e5 det, at den
\nbare er i hopla og at alt er s\u00e5re godt. Det br\u00e6nder lidt i huden,
\nn\u00e5r man kravler tilbage ad metaltrappen, men med nogle
\nkn\u00e6b\u00f8jninger og armsving varer det ikke l\u00e6nge f\u00f8r den indre
\nvarme og endorfin stemningen indfinder sig og hum\u00f8ret stiger til
\nuanede h\u00f8jder. Her sker det ofte, at jeg griber til min lille
\nmundharmonika, hvor ind og udbl\u00e6sningsrytmen overtager
\nfuldst\u00e6ndig og en s\u00e6rpr\u00e6get dans bliver resultatet.
\nJeg har bestilt en masse fra \u201cHelsebixen\u201d som DAO havde
\nanbragt udenfor min d\u00f8r tidligt i morges med en plasticpose
\nover for at beskytte mod regnen som silede ned. Det er nu
\naltsammen lagt p\u00e5 plads og jeg sidder og nyder varm
\ngurkemejeeddike mens jeg skriver. H\u00f8rer Knausg\u00e5rd om hvorfor
\nhan skriver. Det er meget sjovt, for han n\u00e6vner ogs\u00e5 det der
\nmed at blive set. Behovet for at nogen ser een. Og det med at
\nh\u00e5be p\u00e5 anderkendelse o.s.v. Han er meget \u00e6rlig omkring sit
\nforfatterskab. Beroligende for s\u00e5dan een som mig, der i tide og
\nutide bev\u00e6ges af tanker om, hvorvidt Sebastian skrive den
\nanmeldelse i Folketidende eller ej. Jeg pr\u00f8ver at v\u00e6re s\u00e5
\nafslappet som muligt og ikke l\u00e6gge pres p\u00e5 ham, men kun med
\nsm\u00e5 venlige henvendelser at tilkendegive, at jeg er sp\u00e6ndt p\u00e5,
\nhvad han kommer til at skrive om de to b\u00f8ger, jeg gav ham.
\nDet var en god dag i l\u00f8rdags, da b\u00e5den kom p\u00e5 land. Alle hjalp
\nhinanden og bekr\u00e6ftede at s\u00f8folk er fine. Jeg fik spulet bunden,
\nsom var fuld af ruer, som er sm\u00e5 dyr i et hvidt pyramideformet
\nkalkhus, som havde sat sig fat overalt. Nu skraber jeg dem v\u00e6k
\nmed et lugejern og en spatel, jeg har lavet, sat fat p\u00e5 et gammelt
\nb\u00e5dshageskaft. Jeg sidder p\u00e5 en lille liggestol for at kunne n\u00e5
\nind under, og det hj\u00e6lper ogs\u00e5 at den i \u00e5r st\u00e5r p\u00e5 nogle h\u00f8je
\nklodser, s\u00e5 jeg kan komme til. Det har regnet forel\u00f8big indtil nu,
\nog det ser ikke ud til at holde op lige med det samme. Det
\npasser mig i grunden meget godt at v\u00e6re inde og sysle med ting
\nunder tag. I morgen h\u00e5ber jeg dog p\u00e5, at det bliver opholdsvejr,
\ns\u00e5 jeg kan komme i gang med vinterpr\u00e6servering af den gamle
\nBukh dv 20 motor. Gudrun fra Patmos har ikke skrevet, og jeg
\nforventer heller ikke, at hun g\u00f8r det.
\n– Hvorfor skulle hun det?
\nHun synte nok bare, jeg var en gammel original\u2026 Eller ogs\u00e5
\nskriver hun\u2026
\nVi g\u00e5r allesammen her p\u00e5 Lysm\u00f8llegade og venter p\u00e5 en
\nhuslejeforh\u00f8jelse. Men vi har gjort indsigelse til huslejen\u00e6vnet
\nog h\u00e5ber selvf\u00f8lgelig p\u00e5, at den bliver sl\u00f8jfet. Suely var her i g\u00e5r.
\nDet er hyggeligt, n\u00e5r hun kommer forbi og vi drikke en kop the
\neller spiser aftensmad sammen. Ellers har b\u00f8rnene det, s\u00e5 vidt
\njeg ved, godt, og det er jo godt.
\nJeg stod tidligt op i morges. Allerede kl 7, hvilket er umanerlig
\ntidligt for mig, der ofte sover til 9.30. Men det var vigtigt at
\nkomme afsted, fordi de havde lovet regn om eftermiddagen, og
\njeg skulle gerne v\u00e6re f\u00e6rdig med motorens klarg\u00f8ring for
\nvinteren inden da.
\nF\u00f8rst m\u00e5tte jeg have noget vand at spule den igennem med.
\nDer ligger en lang gul slange fra pontonbroen og over til
\nb\u00e5dpladsen. Den skulle tr\u00e6kkes frem og en hane, som stikker
\nop af jorden lige ved nedgangen til havnen, skulle drejes for at
\nvandet kunne komme ud. Det gjorde jeg og vandet begyndte
\nstraks at fosse. Gudskelov havde jeg forberedt mig med en
\nventil og et han-stik, s\u00e5 jeg kunne styre flowet. En stor balje blev
\nstillet op ved siden af motoren og fyldt med vand. Derefter
\ntilsluttede jeg slangen, som skulle suge vandet ind i motoren, til
\nstudsen lige ved impelleren og satte str\u00f8m til starteren. Den ville
\nf\u00f8rst slet ikke i gang. Jeg blev ved med at k\u00f8re med den og til
\nsidst begyndte den at t\u00e6nde. Det har v\u00e6ret n\u00e6sten frostvejr i
\nnat, s\u00e5 det er nok derfor den havde sv\u00e6rt ved at f\u00e5 br\u00e6ndstoffet
\nant\u00e6ndt. Efter et stykke tid k\u00f8rte den j\u00e6vnt til stor beroligelse
\nfor mig. Snart fik jeg h\u00e6ldt k\u00f8lerv\u00e6dske op i en spand og
\nfortyndet det til det dobbelte. Imens k\u00f8rte motoren og sugede
\nvandet fra baljen ind gennem k\u00f8lesystemet som blev skyllet ren
\nfor saltvand.Efter tyve minutter var termostaten \u00e5ben og jeg
\nskiftede ferskvandet i baljen ud med den fortyndede
\nk\u00f8lerv\u00e6dske, som derefter blev suget ind i motoren. Jeg
\nkontrollerede at udst\u00f8dningsvandet blev bl\u00e5t lige som
\nk\u00f8lerv\u00e6dsken og slukkede derefter motoren netop som det
\nsidste bl\u00e5 var suget op fra spanden.
\nDet var Bukh\u2019en, som nu er klar til vinterens frost, og det er en
\nlettelse endelig at v\u00e6re n\u00e5et s\u00e5 vidt. De kommende dage vil jeg
\nskifte kalechen ud med en vinterpressenning og s\u00e6tte b\u00e5den i
\nhi de n\u00e6ste 5 m\u00e5neder.
\nMin nabo p\u00e5 pladsen, Kim, var ogs\u00e5 i gang med sin b\u00e5d, som
\nhan har k\u00f8bt i Jylland for 2000 kr og som han pusler om, s\u00e5 den
\nefterh\u00e5nden er ved at blive rigtig flot.
\nJeg har bestilt en blender, fordi den gamle br\u00e6ndte sammen
\nog udsendte ildelugtende r\u00f8gskyer.
\nI aften kommer Suely.
\nS\u00e5 det hele kan vel n\u00e6ppe v\u00e6re meget bedre.
\nUdover at der er krig alle vegne, hvorhen man end vender sig. I
\nGaza og Ukraine nu og snart har det bredt sig til hele jorden og
\nvi alle g\u00e5r op i r\u00f8g. Det er fremtiden mens jeg sidder her i mit lille
\nhus og l\u00e6ser Knausg\u00e5rd, som om det skulle nytte noget.
\nDet g\u00f8r det heller ikke for der er ikke noget der nytter noget.
\nDet er et falsum, at noget kan blive til noget andet. Det er det
\nsamme uanset, hvordan man end vender og drejer det. Der er
\nkun det noget, der er, og det er det hele tiden og det er det vi
\nmennesker g\u00f8r. Vi laver lort i den. Vi laver kun lort i verden, og
\nnu kommer et lavtryk med t\u00e6tte isobarer stormende ind gennem
\nden engelske kanal og forsyner os atter en gang med tonsvis af
\nsur, kold og kedelig st\u00f8vregn, som f\u00e5r een til at f\u00f8le, hvor
\nubeboelig dette land er om vinteren. S\u00e5 kan man sidde her og
\nkigge ind i denne flaksende TV sk\u00e6rm, hvor alle r\u00e6dslerne
\nudspiller sig, og man selv blot kan se til som en anden voyeur.
\nPis er det og jeg aner ikke, hvad jeg skal g\u00f8re, eller kan g\u00f8re og
\nhvad er det at g\u00f8re i det hele taget. At g\u00f8re vil sige, at der er en,
\nder g\u00f8r noget. Alts\u00e5 er det en bev\u00e6gelse fra et til noget andet,
\nmen dette andet er opst\u00e5et som virkning af en \u00e5rsag, og i bund
\nog grund er denne \u00e5rsag virkningen i sig selv. Der er ingen
\nforskel. Det er ikke f\u00f8rst det ene og s\u00e5 det andet. Det er een
\nakausal bev\u00e6gelse og derfor umulig at \u201cg\u00f8re\u201d. Derfor er der ikke
\nnoget at g\u00f8re. Tv\u00e6rtimod vil enhver \u201chandling\u201d kun g\u00f8re det
\nhele meget v\u00e6rre. Det er det vi mennesker ikke har indset, og
\ndet er derfor det g\u00e5r som det g\u00f8r. For hver gang vi fors\u00f8ger at
\n\u201cg\u00f8re\u201d noget bliver det meget v\u00e6rre. Vi l\u00e6gger ved p\u00e5 b\u00e5let i
\nstedet for at lade det br\u00e6nde ud af sig selv ved netop ikke at
\n\u201cg\u00f8re\u201d noget.
\nOg her kommer vi til sagens kerne nemlig det at vi \u201cg\u00f8r\u201d os
\nvore tanker. Vi tror vi \u201cv\u00e6lger\u201d vores tanker. At vi \u201ct\u00e6nker\u201d som
\nen handling, vi \u201cg\u00f8r\u201d. Som om vi selv t\u00e6nker, idet tanken spiller
\nos det puds at f\u00e5 os til at tro, at vi er tankens herre, n\u00e5r det
\nomvendte er tilf\u00e6ldet. At vi er slave af vores tanker, fordi vi tror,
\nvi \u201cer\u201d dem, n\u00e5r vi i virkeligheden slet ikke eksisterer uden netop
\ni vores tanker. Dobbeltspillet er evident, men \u00f8nskes ikke
\nerkendt, da det medf\u00f8rer eksistentiel angst for \u201chvad s\u00e5\u201d? For
\nhvad er jeg s\u00e5, hvis ikke jeg er mine tanker om mig selv?
\nSvaret er kort og godt: En l\u00f8gn.
\nAt erkende sandheden om l\u00f8gnen kan ingen l\u00e6re een. Det
\nopst\u00e5r, n\u00e5r man ser det, og man ser det, n\u00e5r det opst\u00e5r.
\nKvantemekanisk superposition er det, at et fysisk system
\n(f.eks. en elektron) kan eksistere i mere end \u00e9n af dets teoretisk
\nmulige tilstande (egenskabskonfigurationer) samtidig; men, som
\nn\u00e5r m\u00e5lt\/observeret, kun giver \u00e9n tilstand.
\nSuperposition er den tilstand vi befinder os i f\u00f8r tanken\/
\nobservat\u00f8ren griber ind og m\u00e5ler\/fasts\u00e6tter positionen.
\nMed andre ord: superposition er virkeligheden, der, n\u00e5r tanken
\ngriber ind, bliver en position. Mig kontra dig som to positioner
\nover for hinanden. Som to tanker overfor hinanden i en levende
\nsuperpositionel virkelighed.
\nDet var, hvad der faktisk slog ned i mig i morges som en slags
\nindsigt, mens jeg stod og vaskede op efter aftensmaden i en
\nhelt fredelig superposition af alle mine elektroner i hele min krop
\nog alt det andet omkring mig.
\nDette skrev jeg til Hr Tot p\u00e5 Facebook, og s\u00e5 m\u00e5 vi se, hvad
\nhan siger til det.
\nJeg k\u00f8rte begejstret mod Nyk\u00f8bing i h\u00e5b om endelig at f\u00e5 has
\np\u00e5 den skide telefon, som hele tiden br\u00e6ger som et sygt f\u00e5r s\u00e5
\nsnart den kommer ud i kulden, s\u00e5 jeg ikke kan forst\u00e5, hvad folk
\nsiger og m\u00e5 bede dem om at ringe mig op senere, n\u00e5r jeg
\nkommer hjem og f\u00e5r varmet dyret op p\u00e5 radiatoren.
\nDet hjalp bare slet ikke, fordi det viste sig at den skulle
\nnulstilles, hvis den skulle til reparation, og s\u00e5 forsvinder alle
\nmine foto og videoer, og det vil jeg ikke have, f\u00f8r jeg har lavet en
\nback up. Derfor m\u00e5tte jeg atter en gang k\u00f8re tilbage med
\nuforrettet sag omkring den skide mobiltelefon. Men jeg fik da
\nk\u00f8bt noget k\u00f8kkenrulle og 3 campinggas hos Harald Nyborg.
\nVar i K\u00f8benhavn hos Suien forleden. Det er sjovt som sproget som
\nofte f\u00e5r skrevet sig selv, n\u00e5r man ikke bryder ind med een eller
\nanden \u201chensigt\u201d med det hele. Lad det flyde frit, som David
\nByrne siger, og det g\u00f8r jeg. I K\u00f8benhavn boede jeg p\u00e5 Next
\nHouse inde ved Hovedbaneg\u00e5rden. Parkerede ude hos Suien,
\nsom jeg ogs\u00e5 boede hos den f\u00f8rste nat i byen. Det var dejligt at
\nv\u00e6re alene sammen med hende min datter alene sammen med
\nOscar den lille laban, som smider al ting p\u00e5 gulvet og bryder ud i
\net begejstringsgrin, n\u00e5r han ser de \u201cvoksnes\u201d reaktion, for de
\nsl\u00e5r ham selvf\u00f8lgelig ikke eller sk\u00e6lder ham ud for det.
\nAllerh\u00f8jest skriger de lidt om at det m\u00e5 han ikke og s\u00e5dan noget
\nog det er blot et ekstra krydderi til hele forestillingen. Jeg siger,
\nat det er ungdomsopr\u00f8r mod de gamle for\u00e6ldre, der ikke forst\u00e5r
\nen skid af, hvad der foreg\u00e5r her i verden. Det bliver min datter
\nganske vred over, og opfatter det som en kritik, jeg rejser mod
\nhende, og det er det jo slet ikke.
\nJeg fik langt om l\u00e6nge k\u00f8bt et par nye st\u00f8vler. F\u00f8rst var vi i
\nFrederiksbergcentret hos Ecco og se p\u00e5 nogle i ruskind, som jeg
\npassede rigtig godt, men som var alt for f\u00f8lsomme for snavs.
\nDerfor blev det ikke til noget der, og istedet gik vi p\u00e5 kaffe og
\njuicebar, hvor Jonathan – undskyld, jeg mener selvf\u00f8lgelig
\nOscar. Jeg glemmer ofte, at tiden er g\u00e5et og det slet ikke er min
\ns\u00f8n Jonathan, men mit barnebarn p\u00e5 2 \u00e5r..
\n– Men der p\u00e5
\nkaffebaren smed han en stor tallerken ned p\u00e5 gulvet og skreg af
\ngl\u00e6de, da han h\u00f8rte larmen, den lavede, da den ramte den
\nh\u00e5rde overflade.
\nJeg gik i Dagmar bio for at se en film og stumplede ind i \u201cStop
\nMaking Sense\u201d med \u201cTalking Heads\u201d og det m\u00e5 jeg nok sige var
\net scoop. Hold da helt k\u00e6ft, hvor var det fed musik. Jeg skrev til
\nmin anden datter (den \u00e6ldste) om det, og hun havde v\u00e6ret til
\nkoncert med dem i 84 i New York og hendes fyr Hr Tot kendte
\nden ogs\u00e5 og skrev tilbage, at det var den bedste koncertfilm
\nEVER!
\nOg det var ikke nogen overdrivelse. Jeg sidder netop nu og
\nlytter til koncerten p\u00e5 Spotify.
\nMens jeg nyder en gr\u00f8ntsagsdrik lavet p\u00e5 min nye blender,
\nsom jeg m\u00e5tte k\u00f8be, fordi den gamle gik op i brand og ilde lugt
\naf ophedet isolationsmateriale fra motoren.
\nB\u00e5den er langt om l\u00e6nge lagt i vinterhiet med pressenning l\u00e5st
\nfast med uendelig m\u00e6ngde af tynde liner omkring, s\u00e5 ingen
\nstorm eller snevejr kan tr\u00e6nge ind.
\nMin nabo Lasse siger, at jeg ikke kan huske noget, men det
\nhan husker, beh\u00f8vet jo n\u00f8dvendigvis ikke v\u00e6re det, jeg husker.
\nDet forst\u00e5r han ikke. Han tror, at det han ser ogs\u00e5 er det, jeg ser,
\nmen det er det jo slet ikke. Deri ligger vanskeligheden ved at
\nkommunikerer med mennesker. Fordi det foreg\u00e5r via koder. Via
\nsprog, som er billeder eller symboler og netop ikke det omtalte,
\nmen en beskrivelse. Og det m\u00e5 man skrive sig bag \u00f8ret, at en
\nbeskrivelse er en n\u00f8dl\u00f8sning i stedet for at SE. Og som sagt er
\ndet, jeg ser ikke n\u00f8dvendigvis det, den anden ser. S\u00e5 f\u00f8rst m\u00e5 vi
\nv\u00e6re enige om det sprog, vi bruget, og dern\u00e6st m\u00e5 vi v\u00e6re klar
\nover vores grundliggende uvidenhed. Vores grundliggende
\nsuperposition\/ukendthed. F\u00f8r kan vi ikke positionere os
\noverhovedet. Og hver gang, vi positionere os, m\u00e5 vi give tid til,
\nat vi kan falde tilbage i superposition. Dvs at det hele kan
\nkommer p\u00e5 et plan, hvor de to superpositioner \u201centangler\u201d, dvs
\ner i symbiose. S\u00e5 kan der kommunikeres. Ikke f\u00f8r!
\nOg det kr\u00e6ver stilhed. F\u00f8rst og fremmest. Tid om man s\u00e5 m\u00e5
\nsige. Dvs oph\u00f8r af jag og pres for at n\u00e5 et m\u00e5l. For at n\u00e5 f\u00f8rst op
\np\u00e5 sejrsskamlen og alt det der lort, som verden er drevet af. Og
\nindsigt i begrebet \u201ctid\u201d som noget vi mennesker har skabt og
\nikke noget, der har egeneksistens. Det m\u00e5 vi allerf\u00f8rst v\u00e6re klar
\nover. Ellers kan vi ikke komme nogen vegne ind I en f\u00e6lles
\nindsigt i altings natur. S\u00e5dan er det bare, om du vil det eller ej.
\nMen det er som tidligere sagt op til enhver selv at finde ud af
\ndet. Det er ikke noget andre kan finde ud af for een. Det kr\u00e6ver
\nalt, og det er der ikke mange, der er villige til, og det er synd, for
\ndet ville v\u00e6re dejligt, hvis lidt flere sagde: Stop making sense!
\n10 Jan
\nEr nu igen p\u00e5 farten.I morgen rejser jeg til K\u00f8benhavn. Det bliver
\ndejligt at komme lidt ud til nye indtryk. Selv om badet i det
\niskolde vand hver dag her i Bandholm nok kan holde mig v\u00e5gen,
\nskal det alligevel blive rart med lidt \u201cv\u00e6kkelse\u201d ude i den store
\nverden. Jeg k\u00f8rer derind. Det er bedst for s\u00e5 kan jeg bruge bilen
\nsom en slags base, selv om jeg bor inde p\u00e5 \u201cNext House\u201d. Det
\nvar min datter Bynke, der inviterede mig til at m\u00f8de hende i
\n\u201cCinemateket\u201d hvor vi skal se en film fra fr\u00f8struplejren og h\u00f8re
\nforedrag af hendes ven Lars Movin.
\nLige nu skriver hun at Konrad er d\u00f8d. Det var hendes
\nmoskusand, som elskede mariekiks. Jeg malede den. Den
\nsnuppede kiksen ud af ens h\u00e5nd p\u00e5 en s\u00e6rlig opm\u00e6rksom
\nm\u00e5de, som jeg aldrig vil glemme. RIP k\u00e6re Konrad!
\nJeg er ogs\u00e5 blevet inviteret til at spise middag hos min datter
\nSuien og Svigers\u00f8n Bue p\u00e5 fredag aften. Fedt! Gl\u00e6der mig is\u00e6r
\ntil at v\u00e6re sammen med selveste Oscar, som er mit barnebarn
\nmed krudt i p\u00e5 2 \u00e5r.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Tabula rasa FORELSKET I. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 PATMOS . ELLER Stop making sense! 1. Den person, som forekommer her i beskrivelsen, er en \u00e6ldre mand p\u00e5 82 \u00e5r. Han er h\u00f8j, spinkel, hvidh\u00e5ret og duknakket efter mange \u00e5rs arbejde ved en tandl\u00e6gestol. Han er pensioneret tandl\u00e6ge og er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2414","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2414","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2414"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2414\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2428,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2414\/revisions\/2428"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2414"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2414"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2414"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}