![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/IMG_3137-300x225.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
Her er vi s\u00e5. Alle vi forliste sk\u00e6bner, der hverken ved ud eller ind og absolut ikke vil indse det, men hele tiden tror, at vi nok skal fikse det. For vi har jo altid kunnet fikse alting, ikke? N\u00e5r cyklen g\u00e5r i stykker, s\u00e5 fikser – eller hedder det fixer? vi det. Det er vores adelsm\u00e6rke, at vi nok skal komme ovenp\u00e5, bare vi t\u00e6nker os om. – T\u00e6nk dig om, sagde mine l\u00e6rere altid og det snurrede og roterede oppe i mit hoved til jeg blev helt sk\u00f8r og kom ud med et eller andet svar jeg havde l\u00e6st i et eller andet tidsskrift eller \u201cPopul\u00e6r Mekanik\u201d eller s\u00e5dan noget. I bund og grund viste jeg ingenting og gik rundt som i en t\u00e5ge og gjorde og sagde noget som jeg ikke vidste, hvor kom fra. N\u00e5, men skidt v\u00e6re med det. Nu har jeg levet i 83 \u00e5r her p\u00e5 kloden og er ikke blevet en skid klogere. Snarere tv\u00e6rtimod. Men m\u00e5ske det kunne hj\u00e6lpe at skrive lidt igen, t\u00e6nkte jeg her til morgen, da jeg fandt en af mine gamle kinab\u00f8ger, som var fyldt med h\u00e5ndskrevne notater fra mit tidligere liv. Det var interessant at se, hvor omhyggeligt jeg beskrev min sindsstemning for hver dag, der gik.
\nJeg er netop kommet hjem fra mit daglige bad nede p\u00e5 Bandholm badeanstalt. Det regnede hele tiden og var derfor lidt af en overvindelse at stride sig ad gangbroen langs vandet, mens regnen piskede mig i ansigtet og mine bukser begyndte at blive gennembl\u00f8dte. Selve badet i det nu begyndende iskolde vand var som vanligt en oplevelse. Kroppen v\u00e5gner op i et sm\u00e6k og skriger begejstret til alle som gider h\u00f8re p\u00e5 det, at den bare er i hopla og at alt er s\u00e5re godt. Det br\u00e6nder lidt i huden, n\u00e5r man kravler tilbage ad metaltrappen, men med nogle kn\u00e6b\u00f8jninger og armsving varer det ikke l\u00e6nge f\u00f8r den indre varme og endorfin stemningen indfinder sig og hum\u00f8ret stiger til uanede h\u00f8jder. Her sker det ofte, at jeg griber til min lille<\/p>\n
mundharmonika, hvor ind og udbl\u00e6sningsrytmen overtager fuldst\u00e6ndig og en s\u00e6rpr\u00e6get dans bliver resultatet.
\nJeg har bestilt en masse fra \u201cHelsebixen\u201d som DAO havde anbragt udenfor min d\u00f8r tidligt i morges med en plasticpose over for at beskytte mod regnen som silede ned. Det er nu altsammen lagt p\u00e5 plads og jeg sidder og nyder varm gurkemejeeddike mens jeg skriver. H\u00f8rer Knausg\u00e5rd om hvorfor han skriver. Det er meget sjovt, for han n\u00e6vner ogs\u00e5 det der med at blive set. Behovet for at nogen ser een. Og det med at h\u00e5be p\u00e5 anderkendelse o.s.v. Han er meget \u00e6rlig omkring sit forfatterskab. Beroligende for s\u00e5dan een som mig, der i tide og utide bev\u00e6ges af tanker om, hvorvidt Sebastian skrive den anmeldelse i Folketidende eller ej. Jeg pr\u00f8ver at v\u00e6re s\u00e5 afslappet som muligt og ikke l\u00e6gge pres p\u00e5 ham, men kun med sm\u00e5 venlige henvendelser at tilkendegive, at jeg er sp\u00e6ndt p\u00e5, hvad han kommer til at skrive om de to b\u00f8ger, jeg gav ham.
\nDet var en god dag i l\u00f8rdags, da b\u00e5den kom p\u00e5 land. Alle hjalp hinanden og bekr\u00e6ftede at s\u00f8folk er fine. Jeg fik spulet bunden, som var fuld af ruer, som er sm\u00e5 dyr i et hvidt pyramideformet kalkhus, som havde sat sig fast overalt. Nu skraber jeg dem v\u00e6k med et lugejern og en spatel, jeg har lavet, sat fast p\u00e5 et gammelt b\u00e5dshageskaft. Jeg sidder p\u00e5 en lille liggestol for at kunne n\u00e5 ind under, og det hj\u00e6lper ogs\u00e5, at den i \u00e5r st\u00e5r p\u00e5 nogle h\u00f8je klodser, s\u00e5 jeg kan komme til. Det har regnet forel\u00f8big indtil nu, og det ser ikke ud til at holde op lige med det samme. Det passer mig i grunden meget godt at v\u00e6re inde og sysle med ting under tag. I morgen h\u00e5ber jeg dog p\u00e5, at det bliver opholdsvejr, s\u00e5 jeg kan komme i gang med vinterpr\u00e6servering af den gamle Bukh dv 20 motor. Gudrun fra Patmos har ikke skrevet, og jeg forventer heller ikke, at hun g\u00f8r det. – Hvorfor skulle hun det? Hun synte nok bare, jeg var en gammel original… Eller ogs\u00e5 skriver hun…<\/p>\n
Vi g\u00e5r allesammen her p\u00e5 Lysm\u00f8llegade og venter p\u00e5 en huslejeforh\u00f8jelse. Men vi har gjort indsigelse til huslejen\u00e6vnet og h\u00e5ber selvf\u00f8lgelig p\u00e5, at den bliver sl\u00f8jfet. Suely var her i g\u00e5r. Det er hyggeligt, n\u00e5r hun kommer forbi og vi drikke en kop the eller spiser aftensmad sammen. Ellers har b\u00f8rnene det, s\u00e5 vidt jeg ved, godt, og det er jo godt.
\nJeg stod tidligt op i morges. Allerede kl 7, hvilket er umanerlig tidligt for mig, der ofte sover til 9.30. Men det var vigtigt at komme afsted, fordi de havde lovet regn om eftermiddagen, og jeg skulle gerne v\u00e6re f\u00e6rdig med motorens klarg\u00f8ring for vinteren inden da.
\nF\u00f8rst m\u00e5tte jeg have noget vand at spule den igennem med. Der ligger en lang gul slange fra pontonbroen og over til b\u00e5dpladsen. Den skulle tr\u00e6kkes frem og en hane, som stikker op af jorden lige ved nedgangen til havnen, skulle drejes for at vandet kunne komme ud. Det gjorde jeg og vandet begyndte straks at fosse. Gudskelov havde jeg forberedt mig med en ventil og et han-stik, s\u00e5 jeg kunne styre flowet. En stor balje blev stillet op ved siden af motoren og fyldt med vand. Derefter tilsluttede jeg slangen, som skulle suge vandet ind i motoren, til studsen lige ved impelleren og satte str\u00f8m til starteren. Den ville f\u00f8rst slet ikke i gang. Jeg blev ved med at k\u00f8re med den og til sidst begyndte den at t\u00e6nde. Det har v\u00e6ret n\u00e6sten frostvejr i nat, s\u00e5 det er nok derfor den havde sv\u00e6rt ved at f\u00e5 br\u00e6ndstoffet ant\u00e6ndt. Efter et stykke tid k\u00f8rte den j\u00e6vnt til stor beroligelse for mig. Snart fik jeg h\u00e6ldt k\u00f8lerv\u00e6dske op i en spand og fortyndet det til det dobbelte. Imens k\u00f8rte motoren og sugede vandet fra baljen ind gennem k\u00f8lesystemet som blev skyllet ren for saltvand.Efter tyve minutter var termostaten \u00e5ben og jeg skiftede ferskvandet i baljen ud med den fortyndede k\u00f8lerv\u00e6dske, som derefter blev suget ind i motoren. Jeg kontrollerede at udst\u00f8dningsvandet blev bl\u00e5t lige som k\u00f8lerv\u00e6dsken og slukkede derefter motoren netop som det sidste bl\u00e5 var suget op fra spanden.<\/p>\n
Det var Bukh\u2019en, som nu er klar til vinterens frost, og det er en lettelse endelig at v\u00e6re n\u00e5et s\u00e5 vidt. De kommende dage vil jeg skifte kalechen ud med en vinterpressenning og s\u00e6tte b\u00e5den i hi de n\u00e6ste 5 m\u00e5neder.
\nMin nabo p\u00e5 pladsen, Kim, var ogs\u00e5 i gang med sin b\u00e5d, som han har k\u00f8bt i Jylland for 2000 kr og som han pusler om, s\u00e5 den efterh\u00e5nden er ved at blive rigtig flot.
\nJeg har bestilt en blender, fordi den gamle br\u00e6ndte sammen og udsendte ildelugtende r\u00f8gskyer.
\nI aften kommer Suely.
\nS\u00e5 det hele kan vel n\u00e6ppe v\u00e6re meget bedre.
\nUdover at der er krig alle vegne, hvorhen man end vender sig. I Gaza og Ukraine nu og snart har det bredt sig til hele jorden og vi alle g\u00e5r op i r\u00f8g. Det er fremtiden mens jeg sidder her i mit lille hus og l\u00e6ser Knausg\u00e5rd, som om det skulle nytte noget.
\nDet g\u00f8r det heller ikke for der er ikke noget der nytter noget. Det er et falsum, at noget kan blive til noget andet. Det er det samme uanset, hvordan man end vender og drejer det. Der er kun det noget, der er, og det er det hele tiden og det er det vi mennesker g\u00f8r. Vi laver lort i den. Vi laver kun lort i verden, og nu kommer et lavtryk med t\u00e6tte isobarer stormende ind gennem den engelske kanal og forsyner os atter en gang med tonsvis af sur, kold og kedelig st\u00f8vregn, som f\u00e5r een til at f\u00f8le, hvor ubeboeligt dette land er om vinteren. S\u00e5 kan man sidde her og kigge ind i denne flaksende TV sk\u00e6rm, hvor alle r\u00e6dslerne udspiller sig, og man selv blot kan se til som en anden voyeur. Pis er det og jeg aner ikke, hvad jeg skal g\u00f8re, eller kan g\u00f8re og hvad er det at g\u00f8re i det hele taget. At g\u00f8re vil sige, at der er en, der g\u00f8r noget. Alts\u00e5 er det en bev\u00e6gelse fra et til noget andet, men dette andet er opst\u00e5et som virkning af en \u00e5rsag, og i bund og grund er denne \u00e5rsag virkningen i sig selv. Der er ingen forskel. Det er ikke f\u00f8rst det ene og s\u00e5 det andet. Det er een akausal bev\u00e6gelse og derfor umulig at \u201cg\u00f8re\u201d. Derfor er der ikke noget at g\u00f8re. Tv\u00e6rtimod vil enhver \u201chandling\u201d kun g\u00f8re det hele meget v\u00e6rre. Det er det vi mennesker ikke har indset, og det er derfor det g\u00e5r som det g\u00f8r. For hver gang vi fors\u00f8ger at \u201cg\u00f8re\u201d noget bliver det meget v\u00e6rre. Vi l\u00e6gger ved p\u00e5 b\u00e5let i stedet for at lade det br\u00e6nde ud af sig selv ved netop ikke at \u201cg\u00f8re\u201d noget.<\/p>\n
Og her kommer vi til sagens kerne nemlig det, at vi \u201cg\u00f8r\u201d os vore tanker. Vi tror vi \u201cv\u00e6lger\u201d vores tanker. At vi \u201ct\u00e6nker\u201d som en handling, vi \u201cg\u00f8r\u201d. Som om vi selv t\u00e6nker, idet tanken spiller os det puds at f\u00e5 os til at tro, at vi er tankens herre, n\u00e5r det omvendte er tilf\u00e6ldet. At vi er slave af vores tanker, fordi vi tror, vi \u201cer\u201d dem, n\u00e5r vi i virkeligheden slet ikke eksisterer uden netop i vores tanker. Dobbeltspillet er evident, men \u00f8nskes ikke erkendt, da det medf\u00f8rer eksistentiel angst for \u201chvad s\u00e5\u201d? For hvad er jeg s\u00e5, hvis ikke jeg er mine tanker om mig selv?
\nSvaret er kort og godt: En l\u00f8gn.
\nAt erkende sandheden om l\u00f8gnen kan ingen l\u00e6re een. Det opst\u00e5r, n\u00e5r man ser det, og man ser det, n\u00e5r det opst\u00e5r.
\nKvantemekanisk superposition er det, at et fysisk system (f.eks. en elektron) kan eksistere i mere end \u00e9n af dets teoretisk mulige tilstande (egenskabskonfigurationer) samtidig; men, som n\u00e5r m\u00e5lt\/observeret, kun giver \u00e9n tilstand.<\/p>\n
Superposition er den tilstand vi befinder os i f\u00f8r tanken\/ observat\u00f8ren griber ind og m\u00e5ler\/fasts\u00e6tter positionen.
\nMed andre ord: superposition er virkeligheden, der, n\u00e5r tanken griber ind, bliver en position. Mig kontra dig som to positioner over for hinanden. Som to tanker overfor hinanden i en levende superpositionel virkelighed.
\nDet var, hvad der faktisk slog ned i mig i morges som en slags indsigt, mens jeg stod og vaskede op efter aftensmaden i en helt fredelig superposition af alle mine elektroner i hele min krop og alt det andet omkring mig.
\nDette skrev jeg til Hr Tot p\u00e5 Facebook, og s\u00e5 m\u00e5 vi se, hvad han siger til det.
\nJeg k\u00f8rte begejstret mod Nyk\u00f8bing i h\u00e5b om endelig at f\u00e5 has p\u00e5 den skide telefon, som hele tiden br\u00e6ger som et sygt f\u00e5r s\u00e5 snart den kommer ud i kulden, s\u00e5 jeg ikke kan forst\u00e5, hvad folk siger og m\u00e5 bede dem om at ringe mig op senere, n\u00e5r jeg kommer hjem og f\u00e5r varmet dyret op p\u00e5 radiatoren.
\nDet hjalp bare slet ikke, fordi det viste sig at den skulle nulstilles, hvis den skulle til reparation, og s\u00e5 forsvinder alle mine foto og videoer, og det vil jeg ikke have, f\u00f8r jeg har lavet en back up. Derfor m\u00e5tte jeg atter en gang k\u00f8re tilbage med uforrettet sag omkring den skide mobiltelefon. Men jeg fik da k\u00f8bt noget k\u00f8kkenrulle og 3 campinggas hos Harald Nyborg.
\nVar i K\u00f8benhavn hos Suien forleden. Det er sjovt som sproget ofte har skrevet sig selv, n\u00e5r man ikke bryder ind med een eller anden \u201chensigt\u201d med det hele. Lad det flyde frit, som David Byrne siger, og det g\u00f8r jeg. I K\u00f8benhavn boede jeg p\u00e5 Next House inde ved Hovedbaneg\u00e5rden og parkerede ude hos Suien, som jeg ogs\u00e5 boede hos den f\u00f8rste nat i byen. Det var dejligt at v\u00e6re alene sammen med hende min datter sammen med Oscar, den lille laban, som smider al ting p\u00e5 gulvet og bryder ud i et begejstringsgrin, n\u00e5r han ser de \u201cvoksnes\u201d reaktion, for de sl\u00e5r ham selvf\u00f8lgelig ikke eller sk\u00e6lder ham ud for det. Allerh\u00f8jest skriger de lidt om at det m\u00e5 han ikke og s\u00e5dan noget og det er blot et ekstra krydderi til hele forestillingen. Jeg siger, at det er ungdomsopr\u00f8r mod de gamle for\u00e6ldre, der ikke forst\u00e5r en skid af, hvad der foreg\u00e5r her i verden. Det bliver min datter ganske vred over, og opfatter det som en kritik, jeg rejser mod hende, og det er det jo slet ikke. Jeg fik langt om l\u00e6nge k\u00f8bt et par nye st\u00f8vler. F\u00f8rst var vi i Frederiksbergcentret hos Ecco og se p\u00e5 nogle i ruskind, som jeg passede rigtig godt, men som var alt for f\u00f8lsomme for snavs. Derfor blev det ikke til noget der, og istedet gik vi p\u00e5 kaffe og juicebar, hvor Jonathan – undskyld, jeg mener selvf\u00f8lgelig Oscar. Jeg glemmer ofte, at tiden er g\u00e5et og det slet ikke er min s\u00f8n Jonathan, men mit barnebarn p\u00e5 2 \u00e5r, jeg taler om\u2026Men der p\u00e5 kaffebaren smed han en stor tallerken p\u00e5 gulvet og skreg af gl\u00e6de, da han h\u00f8rte larmen, den lavede, da den ramte ned p\u00e5 den h\u00e5rde overflade.
\nJeg gik i Dagmar bio for at se en film og stumplede ind i \u201cStop Making Sense\u201d med \u201cTalking Heads\u201d og det m\u00e5 jeg nok sige var et scoop. Hold da helt k\u00e6ft, hvor var det fed musik. Jeg skrev til min anden datter (den \u00e6ldste) om det, og det viste sig , at hun havde v\u00e6ret til koncert med dem i 84 i New York! Hendes fyr Hr Tot kendte den ogs\u00e5 og skrev tilbage, at det var den bedste koncertfilm EVER!<\/p>\n
Og det var ikke nogen overdrivelse. Jeg sidder netop nu og lytter til koncerten p\u00e5 Spotify, mens jeg nyder en gr\u00f8ntsagsdrik lavet p\u00e5 min nye blender, som jeg m\u00e5tte k\u00f8be, fordi den gamle gik op i brand og ilde lugt af ophedet isolationsmateriale fra motoren.<\/p>\n
B\u00e5den er langt om l\u00e6nge lagt i vinterhi med pressenningen l\u00e5st fast med uendelige m\u00e6ngder af tynde liner omkring sig, s\u00e5 ingen storm eller snevejr kan tr\u00e6nge ind.
\nMin nabo Lasse siger, at jeg ikke kan huske noget, men det han husker, beh\u00f8vet jo n\u00f8dvendigvis ikke v\u00e6re det, jeg husker. Det forst\u00e5r han ikke. Han tror, at det han ser ogs\u00e5 er det, jeg ser, men det er det jo slet ikke. Deri ligger vanskeligheden ved at kommunikerer med mennesker. Fordi det foreg\u00e5r via koder. Via sprog, som er billeder eller symboler og netop ikke det omtalte, men en beskrivelse. Og det m\u00e5 man skrive sig bag \u00f8ret; at en beskrivelse er en n\u00f8dl\u00f8sning i stedet for at SE. Og som sagt er det, jeg ser ikke n\u00f8dvendigvis det, den anden ser. S\u00e5 f\u00f8rst m\u00e5 vi v\u00e6re enige om det sprog, vi bruget, og dern\u00e6st m\u00e5 vi v\u00e6re klar over vores grundliggende uvidenhed. Vores grundliggende superposition\/ukendthed. F\u00f8r kan vi ikke positionere os overhovedet. Og hver gang, vi positionere os, m\u00e5 vi give tid til, at vi kan falde tilbage i superposition. Dvs at det hele kan kommer p\u00e5 et plan, hvor de to superpositioner \u201centangler\u201d, dvs er i symbiose. S\u00e5 kan der kommunikeres. Ikke f\u00f8r!
\nOg det kr\u00e6ver stilhed. F\u00f8rst og fremmest. Tid om man s\u00e5 m\u00e5 sige. Dvs oph\u00f8r af jag og pres for at n\u00e5 et m\u00e5l. For at n\u00e5 f\u00f8rst op p\u00e5 sejrsskamlen og alt det der lort, som verden er drevet af. Og indsigt i begrebet \u201ctid\u201d som noget vi mennesker har skabt og ikke noget, der har egeneksistens. Det m\u00e5 vi allerf\u00f8rst v\u00e6re klar over. Ellers kan vi ikke komme nogen vegne ind I en f\u00e6lles indsigt i altings natur. S\u00e5dan er det bare, om du vil det eller ej. Men det er som tidligere sagt op til enhver selv at finde ud af det. Det er ikke noget andre kan finde ud af for een. Det kr\u00e6ver alt, og det er der ikke mange, der er villige til, og det er synd, for det ville v\u00e6re dejligt, hvis lidt flere sagde: Stop making sense!![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/11\/IMG_1761-300x225.png\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Her er vi s\u00e5. Alle vi forliste sk\u00e6bner, der hverken ved ud eller ind og absolut ikke vil indse det, men hele tiden tror, at vi nok skal fikse det. For vi har jo altid kunnet fikse alting, ikke? N\u00e5r cyklen g\u00e5r i stykker, s\u00e5 fikser – eller hedder det fixer? vi det. Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2391","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2391","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2391"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2391\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2407,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2391\/revisions\/2407"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2391"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2391"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2391"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}