![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/354F618E-2B35-4A09-9BAC-F916F2755068-300x225.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
Hvad skal jeg sige?<\/p>\n
Det bl\u00e6ser og b\u00f8lgerne er h\u00f8je.
\nI morges regnede det.
\nNu skinner solen.
\nBadet\u00f8jet h\u00e6nger til t\u00f8rre p\u00e5 snoren med de r\u00f8de klemmer.
\nDen gamle sorte hankat tigger om mad.
\nJeg har sovet godt i lyden fra br\u00e6ndingen.
\nNu vil jeg spise min papaya.
\nI dag skal vi ikke ud og k\u00f8re p\u00e5 de snoede bjergveje.
\nI dag slapper vi af. M\u00e5ske i morgen k\u00f8rer vi op til Agaete Piscina naturel og bader.
\nVejene er meget snoede. Man skal holde tungen lige i munden, n\u00e5r man k\u00f8rer. Vi hj\u00e6lpes ad. Jonathan er navigat\u00f8r og s\u00f8rger for, at holder mig fri af rabatten og de h\u00f8je klippesider, n\u00e5r jeg sniger mig rundt i svingene for at undg\u00e5 de hastigt k\u00f8rende modg\u00e5ende biler.
\nI g\u00e5r lavede Jonathan kylling med auberginer fra Leons farm. Vi kan tage alle de gr\u00f8ntsager og frugt, vi vil. Han er meget venlig og hj\u00e6lpsom. I g\u00e5r aftes, da str\u00f8mmen forsvandt, tilb\u00f8d han os et stearinlys!
\nVi bader i hans pool eller g\u00e5r ned til stranden, men der er mange sten, og det er sv\u00e6rt at komme ud gennem b\u00f8lgerne, men n\u00e5r man f\u00f8rst er ude, er det sk\u00f8nt. Dog er det tit endnu sv\u00e6rere at komme op, n\u00e5r de store b\u00f8lge sl\u00e5r een omkuld. Det var bedre i Aldea i g\u00e5r, hvor vi badede i den beskyttede havn med en stige til at komme ned af. Pludselig kom bl\u00e6sten og rev os n\u00e6sten v\u00e6k fra den solbadeplatform, hvor vi sad. Der kom en orange kat, som Jonathan blev ven med. Han bliver ven med alle katte i n\u00e6rheden. Han har en sjette sans for katte.<\/p>\n
Sk\u00f8nne dage med Jonathan og undertegnede. I bil ad snoede veje op og ned, ind og ud, s\u00e5 man nemt kan blive lidt ansp\u00e6ndt som chauff\u00f8r med flere hundrede meter ned til den ene side og flere hundrede meter op til den anden, hvorfra store brokker af st\u00f8rknet brun lava nu og da dumper ned og ligger som vidne om, hvad der kan ske. Vi m\u00f8der skilte langs vejen med advarsler, men som Jonathan t\u00f8rt bem\u00e6rker, er det jo sv\u00e6rt at undg\u00e5, n\u00e5r man f\u00f8rst har f\u00e5et stenen i hovedet\u2026
\nAgaete var virkelig et bes\u00f8g v\u00e6rd. Br\u00e6kkende b\u00f8lger (dog ikke s\u00e5 store som dem i Nazar\u00e9) buldrer ind mod de naturlige, kulsorte vulkanske bassiner, hvor vi sv\u00f8mmede rundt i str\u00f8mmen som fisk i et hyttefad. Langs den kridhvide promenade op til byens bedste fiskerestaurant, hvor frokosten blev indtaget under en lysebl\u00e5 markise. -Jo tak, det er en herlig rejse, vi er ude p\u00e5 vi to.
\nVi besluttede at tage hele cirklen rundt om \u00f8en og stak nordp\u00e5 gennem Las Palmas kedelige storbybebyggelse ned mod Maspalomas og Puerto Rico, hvor vi havde t\u00e6nkt os at eksplorere i det meget omtalte vilde turistliv. Gudskelov slap vi, da en Burger Kings oranger\u00f8de opstander demonstrativt stjal udsigten og ledte os til en udend\u00f8rs terrasse med udsigt over havet, hvor vi i f\u00e6llesskab indtog et st\u00f8rre m\u00e5ltid af veganske og ikke veganske sammenklappede \u00e6ventyr ispr\u00e6ngt mustard dressing og ketchup og chilikrydrede pomme frittes!
\nTuren tilbage op over Mog\u00e1n foregik nu i m\u00f8rke, som stiller store krav til chauff\u00f8r og navigat\u00f8r. Jonathan er p\u00e5 pletten hele tiden og fort\u00e6lle, hvor t\u00e6t vi er klippesider og andet vi passerer, mens den gamle driver g\u00f8r sit bedste for at k\u00f8re ordentligt, selvom der ofte kan samle sig en hel k\u00f8 af biler bag ham, fordi han k\u00f8rer langsomt og forsigtigt. Men det tager vi roligt. F\u00f8rst og fremmest skal vi hjem i hel og ordentlig stand!
\nSnart viser grusvejen sig, og det sidste stykke, f\u00f8r bilen er sikkert i havn, er den smalle indk\u00f8rsel forbi den gr\u00f8nne l\u00e5ge, som foreg\u00e5r i sm\u00e5 etaper, mens Jonathan kyndigt vejleder hvorledes k\u00f8ret\u00f8jet gennem flere drejninger f\u00f8res ind p\u00e5 sin trygge plads og vi begge \u00e5nder lettet op efter endnu en vellykket tur.<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/76CED9A0-C89F-4351-82DA-7D4AF126DEBC-225x300.jpeg\")
<\/p>\n
Kaktus i alle afskygninger var, hvad vi tilf\u00e6ldigt rendte ind i p\u00e5 vores vej mod Puorto Aldea de Sankt Nikolas for at bade. Storsl\u00e5et samling af alle \u00f8ens m\u00e6rkelige Palme og kaktustyper og en k\u00e6len kat, en agressiv p\u00e5fugl, samt adskillige h\u00f8ne-hanepar, som ivrigt indtog de af os indk\u00f8bte majskorn til 1 euro posen. F\u00f8rst syntes jeg , det var for dyrt at betale 8 euro for at se nogle kaktus (bl. a. verdens \u201cst\u00f8rste\u201d), men ombestemte mig i sidste \u00f8jeblik og lod m\u00f8nterne rulle (jeg kom ind som pensionist til nedsat pris!), og det var der ingen af os, der fortr\u00f8d!
\nDet m\u00e5 have v\u00e6ret et enormt arbejde at samle alle disse forskellige arter p\u00e5 eet sted. Sikkert mange \u00e5r siden, det blev oprettet. S\u00e5 vidt vi kunne se af en velhavende tysker engang i trediverne. Der var germansk slagermusik oppe i restauranten og indskrifter p\u00e5 tysk rundt omkring. – Men never mind, det var godt, vi gik ind og fik nogle meget specielle timer i selskab med enorme kaktus, katte, h\u00f8ns og s\u00e5gar et k\u00e6mpefirben magen til dem, jeg m\u00f8dte p\u00e5 El Hierro.
\nDet er jo helligdage det her. Folk flokkes mod stranden og ligger i lag selv hernede i vores lille refugium Tasarte, som til daglig er fredeligt og stille med kun en enkelt fisker eller to og et par b\u00f8rn, som leger i strandkanten. Nu er nedk\u00f8rslen fyldt med biler og campingbusser, og oppe ad skr\u00e6nten ligger man i telt og fejrer p\u00e5ske med h\u00f8jlydt spansk flamenco musik under stjernerne natten igennem. Der er osse nogen, der bliver v\u00e6k. S\u00e5 hidkalder man en stor milit\u00e6rhelikopter til at lede efter de forsvundne. – I nat blev vi v\u00e6kket af m\u00e6gtig larm lige udenfor vores vinduer med lyskegle, der fejede hen over bjergsiderne. M\u00e5ske fandt man de forulykkede. M\u00e5ske var det for sent. En time senere fl\u00f8j den i hvert fald igen.
\nHele dagen tilbragte vi p\u00e5 en solbadeplatform sammen med to tykke spanske mennesker, som al den tid, vi var der, ikke r\u00f8rte sig ud af stedet. De l\u00e5 bare der og snorkede og lod sig gennemstege af den h\u00f8jviolette UV str\u00e5ling. Jonathan og jeg havde en samtale om incidensen af malignt melanom i Spanien sammenlignet med Danmark, og han mente, at spaniolerne bedre t\u00e5ler solen p.g.a. deres i forvejen m\u00f8rke hud. I hvert fald er Danmark nummer eet p\u00e5 listen, n\u00e5r det g\u00e6lder kr\u00e6ft i det hele taget, og det er foruroligende. Vi sm\u00f8rer olie og solcreme med faktor 50 p\u00e5 hinandens rygge og skuldre hele tiden. S\u00e5 g\u00e5r vi i vandet og skyller det hele af, for derefter atter at sm\u00f8re os ind, n\u00e5r vi kommer op!
\nSelv der i Aldea er der store sten og br\u00e6nding som er en udfordring for mine gamle lemmer. Jeg m\u00e5 kravle ned p\u00e5 alle fire og bliver alligevel ofte kastet omkuld af de store b\u00f8lger. S\u00e5 kommer Jonathan og r\u00e6kker h\u00e5nden ud, s\u00e5 jeg kan gribe og komme sikkert i land. Bagefter er der dusch, og det letter p\u00e5 nerverne! Det er massive sten, og det g\u00f8r av at blive slynget ind mod dem!
\nVi holder en plan, der siger: Hver anden dag udk\u00f8rsel med bil og hver anden dag slappe-af-dag hjemme i vores domicil. S\u00e5 spiser vi nede p\u00e5 den lille fiskerestaurant, som serverer de nydeligste grillede sm\u00e5 babybl\u00e6ksprutter og de l\u00e6kreste havbassfileter helt uden ben. Hertil et iskoldt glas \u00f8l. – Hvad mere kan man forlange?<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/60A6446F-C2C4-40C1-B838-635D3603EEED-300x198.jpeg\")
<\/p>\n
Artenara var, hvad vi var headed mod og aldrig n\u00e5ede. F\u00f8rst blev vi ledt gennem en labyrint af sn\u00e6vre gader i Aldea for til sidst at n\u00e5 en hullet grusvej med en modk\u00f8rende lastbil, som det ville v\u00e6re umuligt at passere uden at m\u00e5tte vige ud mod en skr\u00e6nt med flere hundrede meters fald ned i en kl\u00f8ft med store nedstyrtede lavaklodser. Det gjorde udslaget. At skulle bev\u00e6ge sig i stadige snoninger op ad denne h\u00e5bl\u00f8se vej, for endelig at n\u00e5 nogle grotter og et etnografisk \u201dmuseum\u201d efter flere timers k\u00f8rsel med risiko for at m\u00e5tte k\u00f8re samme d\u00f8dsensfarlige vej tilbage i bulderm\u00f8rke var nok for de to expeditionsdeltagere Jens og Jonathan til, at de straks ombestemte sig og valgte at tage til stranden i stedet for!
\nNu faldt stressniveauet til et mere glidende tempo inde i Aldeas lille smukke kirke, hvor Jens endelig forstod, hvorfor Jesus var blevet s\u00e5 popul\u00e6r. Ganske enkelt fordi han tog lidelsen p\u00e5 sig og viste, at det kunne lade sig g\u00f8re uden at tabe ansigt! Jens f\u00f8lte, mens han sad midskibs foran de smukke farvede glasmosaikker bag alteret, at han osse kunne anderkende sin egen svaghed. Sin skr\u00f8belighed og sin livslidelse i erkendelse af sin d\u00f8delighed.
\nDet var det, denne rejse over vulkaner og under hav havde l\u00e6rt ham i selskab med sin s\u00f8n. At han turde v\u00e6re sig selv og turde at indr\u00f8mme over for Jonathan, at han var svag.
\nResten af dagen blev dykket og solbadet v\u00e6k i selskab med nogle unge spaniere, som spillede fodbold og h\u00f8rte rapmusik nede i havnen, hvor der var stiger, man kunne benytte for at komme frelst i det gr\u00f8nbl\u00e5 hav til fiskene og k\u00f8ligheden. Der var osse en dusch og bagefter flutes, tomater, skinke og postej og solcreme over det hele for ikke at blive forbr\u00e6ndt i den 30 grader varme solm\u00e6ttede luft.
\nPlanen var et restaurant-bes\u00f8g p\u00e5 hjemvejen, men alle restauranter var lukket, nu da det var blevet hverdag igen efter p\u00e5sken. Alt h\u00e5b var ude og skuffelsen var stor, indtil Jonathan udpegede et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt sted med geder, store kaktus, katte og en g\u00f8ende hund, samt en underlig taverna, hvor de serverede opulente opsatser af papaya og k\u00f8dstumper pyntet med gule blomster og en hel banan omkranset af bl\u00f8de afslappede pommes frites, som Jonathan absolut ikke satte pris p\u00e5. Jeg fik en masse overfl\u00f8dig pynt p\u00e5 sm\u00e5 pinde, som smagte bittert og havde n\u00e6r kn\u00e6kket en tand p\u00e5 nogle sm\u00e5sten, som osse var iblandet salaten!
\nDet bedste var aiolien, som blev indtaget p\u00e5 en knust tvebak! Meget mystisk det hele, is\u00e6r da katten sprang op p\u00e5 mit sk\u00f8d og begyndte at \u00e6de af tallerknen. Geden kastede sig stangende mod indhegningen og br\u00e6gede h\u00f8jt, mens hunden f\u00f3r p\u00e5 katten af jalousi. Det var helt vildt, men vi fik en oplevelse mere og en slags aftensmad\u2026
\nHjemturen op ad de hundrede h\u00e5rn\u00e5lesving var noget af en udfordring for den gamle driver Jens, der nu var begyndt at blive tr\u00e6t af ustandselig at skulle tvinge rattet f\u00f8rst helt til venstre og dern\u00e6st i samme \u00f8jeblik skarpt til den modsatte side, mens Jonathan r\u00e5bte \u201cdrej,drej,drej!\u201d h\u00f8jt ind i hans h\u00f8jre \u00f8re for at forhindre, at de skred ud i rabatten og 1000 meter ned i helvede! Der var reflekser i hvert drej, men bilens lange lys skabte andre reflekser, som tr\u00e6ttede \u00f8jet, og det var f\u00f8rst, da de k\u00f8rte ind p\u00e5 grusvejen ned mod havet, at der faldt ro over selskabet.
\nTil sidst ledte Jonathan bilen professionelt ind gennem den gr\u00f8nne l\u00e5ge op ad flisegangen med de r\u00f8de blomster. L\u00e5gen blev l\u00e5st med den store h\u00e6ngel\u00e5s og -pyha for en tur! Vi var endelig hjemme!
\nI morgen afleverer vi bilen i forh\u00e5bentlig uskadt stand og flyver ud af Las Palmas 20.50 med mellemlanding i Barcelona for at lande i Kastrup dagen efter 09.10<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/2945155F-BED3-4955-9E04-FB1DE225258F-300x225.jpeg\")
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hvad skal jeg sige? Det bl\u00e6ser og b\u00f8lgerne er h\u00f8je. I morges regnede det. Nu skinner solen. Badet\u00f8jet h\u00e6nger til t\u00f8rre p\u00e5 snoren med de r\u00f8de klemmer. Den gamle sorte hankat tigger om mad. Jeg har sovet godt i lyden fra br\u00e6ndingen. Nu vil jeg spise min papaya. I dag skal vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2360","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2360","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2360"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2360\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2443,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2360\/revisions\/2443"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2360"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2360"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2360"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}