{"id":2267,"date":"2022-11-23T12:32:52","date_gmt":"2022-11-23T12:32:52","guid":{"rendered":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2267"},"modified":"2023-01-02T14:09:58","modified_gmt":"2023-01-02T14:09:58","slug":"paa-rejse-med-annette-og-jens","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2267","title":{"rendered":"P\u00e5 rejse med Annette og Jens."},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"
\nTidligt op og i efter\u00e5rsb\u00f8lgen den bl\u00e5. To smukke mennesker af kvindek\u00f8n vinker venligt til den \u00e6ldre herre, som p\u00e5 sin vej ud fra badeanstalten beretter, at han skal p\u00e5 svingtur med en gammel veninde til El Hierro om et \u00f8jeblik. De ser smilende op mod ham fra deres b\u00e6nk i morgensolen, byder ham god rejse og \u00f8nsker h\u00f8jlydt, at det var dem, han havde inviteret. – Men det var det ikke. -N\u00e6ste gang m\u00e5ske- udbryder han leende, idet han med kuskeslag, for at holde varmen efter det iskolde bad, forlader dem i rask gang langs havnefronten i Bandholm.<\/p>\n

Bussen afg\u00e5r nede fra Veteranbanestationen kl. 8.10 og han er der 10 min f\u00f8r med sin rullekuffert, sin rygs\u00e6k og let sommert\u00f8j, da det jo er ned til varmen han skal. Han elsker at v\u00e6re i god tid. Hader at have travlt og l\u00f8be efter tiden, da han udm\u00e6rket ved, at han aldrig vil indhente den.
\nDa han ankommer til stationen, er han tilfreds over at m\u00e5tte vente 10 min, f\u00f8r toget planm\u00e6ssigt ruller ind p\u00e5 perronen. I Nyk\u00f8bing rammer chokket ham imidlertid, fordi et eller andet menneske bevidst eller ubevidst er blevet p\u00e5k\u00f8rt af et gennemg\u00e5ende tog, hvorved al togtrafik ind og ud af Nyk\u00f8bing Falster er blevet aflyst, og\u00a0han skal m\u00f8de Annette kl 3 p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden, hvor de har aftalt at vente p\u00e5 hinanden under det store ur overfor McDonald. Han l\u00f8ber forvirret op og ned ad trapper og gange og sp\u00f8rger folk om, hvad han skal g\u00f8re, men ingen har andet svar, end s\u00e5 m\u00e5 han vente til det n\u00e6ste tog. Det betyder en forsinkelse p\u00e5 over en time og hvad s\u00e5 med Annette, der sidder og venter? Hun er 82 \u00e5r lige som ham selv og har rejst hele vejen fra \u00c5rhus, hvor hun bor p\u00e5 plejehjem for at kunne v\u00e6re under uret og m\u00f8de ham pr\u00e6cis kl 3. \u00a0Han farer rundt og ramler ind i et \u00e6gtepar, som osse skal til K\u00f8benhavn, og som har fundet ud af, at hvis man tager det n\u00e6ste tog mod K\u00f8ge, kan man skifte i N\u00e6stved og v\u00e6re i K\u00f8benhavn kl fem minutter i tre. Pyha og op og checke ind med rejsekort (som man skal huske at checke ud, n\u00e5r man er f\u00e6rdig med sin rejse, ellers koster det ekstra) for at n\u00e5 det n\u00e6ste tog og skifte i N\u00e6stved, hvor lokof\u00f8ren bedyrer, at man bare skal over p\u00e5 den modsatte perron for at f\u00e5 toget til K\u00f8benhavn.
\nEn god plads p\u00e5 f\u00f8rste sal bag ved en pakistansk familie med en ignorant mand, som hele tiden piller sig i n\u00e6sen og en endel\u00f8st talende kone, samt et skrigende barn, hvor de alle udsender denne s\u00f8dlige lugt af koriander og karry, som \u00f8jensynlig er hovedingredienser i deres daglige kost!
\nI denne atmosf\u00e6re tilbringer vor rejsende resten af turen ind mod storbyen kun afbrudt af en endel\u00f8s vandring gennem alle togstammens vagoner for at finde et \u00e5bent toilet, hvor han kan lade sit vand! \u00a0Kl 14.58 k\u00f8rer de ind p\u00e5 perron 3, og kl 15.00 st\u00e5r han under uret, hvor han i samme \u00f8jeblik ser Annette, der sidder p\u00e5 en stol udenfor den Thailandske grilbar og venter p\u00e5 ham.<\/p>\n

Hun er en lille t\u00e6t kvinde med kridhvidt h\u00e5r og \u00f8jne som str\u00e5ler af sp\u00e6nding over den forest\u00e5ende rejse. Han n\u00e6rmer sig, og idet hun ser ham, udst\u00f8der hun et skrig af gl\u00e6de. Han g\u00e5r hen, bukker sig ned over hende, og giver hende et knus, der forener dem i f\u00e6lles begejstring over endelig at v\u00e6re n\u00e5et s\u00e5 langt.
\nM\u00e5neder i forvejen har han forberedt rejsen til den lille \u00f8 ude i Atlanterhavet, hvor Annette har funder en dansk mand ved navn \u201cEl Capitan\u201d, \u00a0som har sl\u00e5et sig ned der for at nyde sit otium. Annette har selv t\u00e6nkt m\u00e5ske at flytte derud for at tilbringe sin sidste tid under varmere himmelstr\u00f8g. Derfor besluttede den \u00e6ldre herre, hvem vi nu for en ordens skyld vil kalde \u201cJens\u201d at arrangerer en rejse til \u00f8en, som s\u00e5ledes tog sin begyndelse med de to meneskers m\u00f8de p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden en eftermiddag i november m\u00e5ned.<\/p>\n

– F\u00f8rst skal vi ud til \u00d8restad station, siger Jens. – Siden m\u00e5 vi vandrer et lille stykke vej over mod Cabinn, hvor jeg har reserveret to v\u00e6relser. Vi flyver i morgen kl 10.15, s\u00e5 vi skal tidligt op for at v\u00e6re i lufthavnen 2 timer f\u00f8r for at checke ind.
\nAnnette f\u00f8lger med ned til toget mod Sverige, og efter et enkelt stop st\u00e5r de af og begiver sig i isnende bl\u00e6st over mod hotellet, hvor de indlogerer sig i hver sin lille \u201ckahyt\u201d. Annette er d\u00f8dtr\u00e6t og g\u00e5r straks til ro, mens Jens ikke kan dy sig og m\u00e5 op i \u201cFields\u201d for at k\u00f8be en stor rejecocktail, som han fort\u00e6rer ved det lille skrivebord mens han ser tv om QAnon bev\u00e6gelsen i USA, som beskylder pr\u00e6sident Biden for p\u00e6dofili. S\u00e5 slumrer han ind under den k\u00f8lige hoteldyne og v\u00e5gner f\u00f8rst kl. 6 ved mobiltelefonens summen.<\/p>\n

De skal have en taxa over til terminal 2, som receptionen s\u00f8rger for, og snart er de igang med at checke ind og f\u00e5 al deres bagage endevendt, inden de endelig havner i den toldfri parfumeafdeling. Lidt efter sidder de ved et bord og spiser medbragte flutes med norsk ost. Annette kan ikke holde larmen fra nogle nordm\u00e6nd ved nabobordet ud, og de beslutter at g\u00e5 ud mod gaten. Det er imidlertid en meget lang vej, og da Jens f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 en Falckmand med en lille transportvogn, beslutter han at henvende sig og bede Falckmanden om hj\u00e6lp til at transportere Annette derud. Der er intet Falckmanden hellere vil, og snart sidder hun h\u00f8jt p\u00e5 str\u00e5 oppe i vognen, som dr\u00f8ner afsted ud mod gaten, mens Jens l\u00f8ber ved siden af. De kommer ombord i det store Norwegianfly, hvor Jens har reserveret s\u00e6der ved n\u00f8dudgangen med ekstra benplads. En b\u00f8sig herre vil skille dem ad og p\u00e5st\u00e5r, at de sidder p\u00e5 hans plads og han har bestilt mad, og s\u00e5 vil han ikke f\u00e5, hvad han har bestilt. En tililende stewardesse l\u00f8ser problemet, s\u00e5 manden f\u00e5r sin k\u00f8dmad, mens Jens og Annette f\u00e5r det veganerm\u00e5ltid, han har bestilt. Manden forts\u00e6tter chikanen med at bem\u00e6rke, at de slet ikke burde flyve, men istedet k\u00f8re i tog, da de jo er veganere og klimatosser!<\/p>\n

Flyet letter som s\u00e5danne g\u00f8r og de falder ikke ned, men kommer opover skyerne og er snart i h\u00f8jde med Mount Everest, som Jens h\u00f8jlydt bem\u00e6rker, er et passende sted at falde til ro i tracendental meditation, hvilket den b\u00f8sige herre irriteret tysser p\u00e5. S\u00e5 kommer veganermaden, og den kan Annette ikke lide. Hun siger puha og p\u00f8j, og Jens f\u00e5r lov at spise hendes, mens hun spiser resten af fluten med den norske ost. Efter 6 timers rolig flyvning lander de i Las Palmas internationale lufthavn og her sker der noget, de absolut ikke havde forudset. Falck manden, som hjalp dem p\u00e5 vej ud til gaten har i mellemtiden arrangeret, at Annette skal hentes i en stor ambulance sammen med en invalid svensker og et \u00e6ldre nerv\u00f8st \u00e6gtepar med rystesyge. Da de kommer hen til udgangen oppe ved cockpittet, st\u00e5r de to piloter og tager imod sammen med tre spanske kvinder i uniform og med skrattende walkie talkies, som de hele tiden r\u00e5ber ind i, mens de samtidig dirigerer en stor lift, som langsomt h\u00e6ver sig op mod flyd\u00f8ren, hvor den stopper og lade to rullestole k\u00f8re ind. En af dem fors\u00f8ger de spanske kvinder at presse Annette ned i, og det bliver for meget for den gamle dame, som slet ikke aner eller forst\u00e5r nogetsomhelst af, hvad der sker. Jens st\u00e5r et stykke bagved og kan ikke n\u00e5 at gribe ind, f\u00f8r Annette, chockeret som hun er over den kaotiske situation, tager sig til ansigtet med begge h\u00e6nder og giver sig til at skrige h\u00f8jt som en stukket gris!<\/p>\n

Jens styret til og fors\u00f8ger at berolige hende, men det er tydeligt, at hun er i panik, og det bliver ikke bedre, da de nu bliver bragt ud p\u00e5 liften, som i det samme s\u00e6tter sig i bev\u00e6gelse nedad i nogle gevaldige ryk. Hun skriger nu som en besat, og det er kun med n\u00f8d og n\u00e6ppe og under opbydelse af alle sine mentale kr\u00e6fter, at han form\u00e5r at berolige hende s\u00e5 meget, at de undg\u00e5r et politilhold og en hospitalindl\u00e6ggelse p\u00e5 den lukkede afdeling. Tilsidst lader det spanske flypersonale dem slippe. Annette sidder i rullestolen, som Jens skyndsomst triller afsted med v\u00e6k fra alle de \u201chj\u00e6lpsomme\u201d mennesker og ud til taxaholdepladsen, hvor de prajer en bil, som k\u00f8rer dem hen til den ventende lejlighed i Las Palmas, hvor de skal overnatte, inden de skal op i det lille indenrigsfly til El Hierro. Her st\u00e5r en rar mand og tager imod dem og s\u00f8rger for, at is\u00e6r Annette f\u00e5r den bedste seng, idet det ligger hende meget p\u00e5 sinde at sove godt! Det er et stort rum med kolde hvide v\u00e6gge og en sofa midt i, som Jens f\u00e5r tildelt. Ude bag en mur st\u00e5r dobbeltsengen, som straks forkastes, da den er for bl\u00f8d. Jens er begyndt at blive tr\u00e6t af alle de vanskeligheder denne rejse har p\u00e5lagt ham og \u00f8nsker kun een ting, og det er at v\u00e6re alene. Desv\u00e6rre kan han ikke g\u00e5 fra Annette, da hun h\u00f8jst sansynlig vil fors\u00f8ge at g\u00e5 en tur med stor risiko for, at hun bliver v\u00e6k i den lille bys sn\u00e6vre gader. Klokken n\u00e6rmer sig syv. Det er begyndt at blive m\u00f8rkt udenfor.
\nJens tager sig sammen og inviterer sin dame p\u00e5 en spadseretur ned til stranden. De g\u00e5r til en udt\u00f8rret flod, som f\u00f8rer dem til en kulsort lavakyst, hvor nogle m\u00e6nd st\u00e5r og fisker. Havet er uroligt og himlen gul-lilla \u00a0med optr\u00e6k til storm. Jens gruer for flyveturen n\u00e6ste dag med det lille propelfly ud til en af verdens farligste landingsbaner, der ligger t\u00e6t op ad stejle klipper p\u00e5 \u00f8en, de vil bes\u00f8ge. Jens ved i bund og grund slet ikke, hvorfor han er taget afsted med Annette. Allerhelst ville han rejse alene, lige som han plejer, men udfordret af Annettes store \u00f8nske om at tage afsted for at komme ud og finde den mand, hun havde l\u00e6st om, som havde fundet fred p\u00e5 El Hierro, sprang han p\u00e5 og tilb\u00f8d at arrangere det hele og fungere som rejseleder for sin j\u00e6vnaldrende kammerat.<\/p>\n

De fors\u00f8ger at finde en restaurant, hvor de kan spise aftensmad, men der er ingen. Istedet k\u00f8ber de noget br\u00f8d, frugt og syltet\u00f8j i et lille supermarked. Det indtager de under en skarp loftslampe i det hvide rum, f\u00f8r de dejser omkuld p\u00e5 hver sit leje i den fremmede by p\u00e5 sydkysten af Gran Canaria.<\/p>\n

Jens sover kun nogle f\u00e5 timer den nat. Inde ved siden af i Annettes rum lyder der ustandselig h\u00f8je st\u00f8n og mishagsytringer. Det er n\u00e5r hun vender og drejer sig og ikke kan finde ro i den alt for bl\u00f8de seng. Selv m\u00e5 han op og tisse flere gange p\u00e5 trods af, at han er begyndt at tage nogle nye amerikanske piller mod forst\u00f8rret prostata\u2026<\/p>\n

S\u00e5ledes ligger de to 82 \u00e5rige i hver sin seng i samme rum og skal for f\u00f8rste gang gennemf\u00f8re en nattes\u00f8vn sammen. Jens ligger f\u00f8rst p\u00e5 den ene side s\u00e5 p\u00e5 den anden og tilsidst p\u00e5 ryggen, mens han lytter til Annettes snorken. Han kan bare ikke falde i s\u00f8vn og har bange anelser om turens videre forl\u00f8b. Det bliver dog endelig morgen.<\/p>\n

Taxaen kommer kl 12 for at hente dem. Flyet afg\u00e5r kl 15.40 og Jens skal finde ud af, hvorledes de kommer fra indenrigslufthavnen og over til deres Norwegianfly p\u00e5 tilbageturen, s\u00e5 de undg\u00e5r en ny episode med panik og en skrigende Annette, n\u00e5r de skal hjem!
\nHan anbringer Annette p\u00e5 en b\u00e6nk og st\u00e6ser frem og tilbage for at l\u00e6re vejen fra indenrigs til udenrigs, s\u00e5 de smertefrit kan komme videre p\u00e5 de sm\u00e5 to timer, der er fra de lander og til de igen skal flyve tilbage\u00a0til Danmark. Det lykkes ham at forst\u00e5 den stor lufthavns indviklede terminaler, og beroliget over sin plans gennemf\u00f8rlighed gelejder han Annette gennem securitycheck, hvor hendes saks bliver taget fra hende uden hun hidser sig op af den grund!
\nJens er ved at v\u00e6ret lettet over, hvor fredeligt det hele g\u00e5r og finder en \u201cStarbucks\u201d kaf\u00e9 med to dybe l\u00e6nestole og et lille bord. Annette vil op og k\u00f8be kage og noget at drikke og s\u00e6tter sig i k\u00f8en p\u00e5 en stol, hun henter ved et bord, og som hun rykker frem efterh\u00e5nden som der bliver plads. Hun har sv\u00e6rt ved at st\u00e5 op i l\u00e6ngere tid, og folk i k\u00f8en synes bare, det er hyggeligt med den gamle dame som rokker sig fremefter p\u00e5 sin stol! \u00a0De spiser kage og drikker the og freden begynder at falde over dem.
\nDe to gamle mennesker p\u00e5 vej ud i verden mod nye \u00e6ventyr!<\/p>\n

Men flyvemaskinen venter. Den venter ude p\u00e5 startbanen med propellerne i skrigende fart.
\nJens og Annette fik flyttet sig ned i afgangshallen hos de s\u00f8de stewardesser, som forlangte at se b\u00e5de pas og boardingkort, som Jens havde lagt op p\u00e5 2 mobiltelefoner, s\u00e5 de hver for sig kunne skanne og komme gennem l\u00e5gen ind til r\u00f8ret, der f\u00f8rte dem til trappen op til det lille bl\u00e5malede Binter Canaria fly, hvor de fik en plads midt i kabinen og blev p\u00e5lagt straks at tage maske p\u00e5, for det gjorde man stadig i Spanien, endsk\u00f8nt coronaepedemien forl\u00e6ngst var ovre. Den smukke men noget stramtandede flypiccoline kastede sig straks bebrejdende over Annette, der f\u00f8rst slet ikke ville b\u00e6re maske og dern\u00e6st kun satte den for munden og lod n\u00e6sen fri. \u00a0I fuld fart taxede de ud til start og f\u00f3r med flere hundrede kilometer i timen frem og op gennem et tykt skyd\u00e6kke, som hurtigt skjulte jorden, s\u00e5 de blev alvorligt i tvivl om piloten kunne finde \u00f8en. En lille time fl\u00f8j de, indtil maskinen tog et brat dyk og de n\u00e6rmest p\u00e5 klods hold passerede lodrette vulkanske lavasider, mens de slingrede nedad genne gr\u00e5 t\u00e5gebanker. Jens sad og filmede det hele, idet han konstaterede, at det m\u00e5ske blev hans sidste film i dette liv!
\nDer var ingen landingsbane at se, f\u00f8r det \u00f8jeblik de satte hjulene p\u00e5 jorden. Det gav et ordentligt bump, hvor flyet skred en anelse ud til siden i bet\u00e6nkelig n\u00e6rhed af klippekanten ned mod havet. S\u00e5 blev farten bremset op, og de var landet p\u00e5 El Hierro!<\/p>\n

De k\u00e6re mennesker Robert og Nieve fangede f\u00f8rst Annette i ankomsthallen og senere Jens, som kom dryssende i langsomt tempo overordentlig lykkelig over at v\u00e6re i live ovenp\u00e5 den flyvetur! Det var deres hus, de skulle bo i, men f\u00f8r de k\u00f8rte derop, m\u00e5tte der provianteres inde i Valverde i et supermarked, hvor der blev k\u00f8bt mad ind til de n\u00e6ste par dage.<\/p>\n

Det lille bj\u00e6lkehus ligger h\u00f8jt over havet p\u00e5 en bjergside omgivet af buske, lavt krat og majest\u00e6tiske palmer. Store kaktus, agaver og sm\u00e5 n\u00e5letr\u00e6er samt et utal af forskelligartede gr\u00f8nne planter d\u00e6kker hele omr\u00e5det. Sm\u00e5 huse i gr\u00e5 og brune kul\u00f8rer ligge som klodser spredt over landskabet. Mellem dem l\u00f8ber smalle og meget stejle veje, og ad en s\u00e5dan bev\u00e6gede det lille selskab sig. Knapt havde man troet, at nu var de der, t\u00e5rnede en ny n\u00e6rmest lodret stigning sig op, som de m\u00e5tte passere i f\u00f8rste gear i rimelig fart for ikke pludselig at blive bragt til standsning med risiko for at styrte bagud ! – Her kommer jeg da aldrig op til fods, t\u00e6nkte Jens. Annette udst\u00f8dte hvin p\u00e5 hvin hver gang en ny bjergvej viste sig forude, men endelig h\u00f8rte stigningen op og de drejede ind p\u00e5 et plateau foran indk\u00f8rslen til huset, som de skulle bebo de n\u00e6ste 14 dage.<\/p>\n

Der var stillet op til deres ankomst af v\u00e6rtsparret som pr\u00e6senterede faciliteterne og viste om i haven, hvor der voksede guler\u00f8dder, som de godt m\u00e5tte spise. Ret hurtigt forsvandt de imidlertid, og lod som om de ikke h\u00f8rte Jenses b\u00f8n om at m\u00e5tte blive k\u00f8rt til lufthavnen om mandagen, hvor lejebilen skulle afhentes. Han m\u00e5tte s\u00e5ledes se i \u00f8jnene, at han selv m\u00e5tte finde vej ned ad den stejle skr\u00e6nt til den n\u00e6rmeste holdeplads for bussen til lufthavnen, hvor bilen stod. Det irriterede ham, men han sagde ikke noget for ikke at rage uklar med parret.<\/p>\n

De var nu alene og Annette skulle selvf\u00f8lgelig afpr\u00f8ve sengen, idet hun sagde, at hvis den var for bl\u00f8d, ville hun p\u00e5 hotel med det samme! Det var den ikke, s\u00e5 de blev i huset, lavede en kop the og gik s\u00e5 i seng.
\nJens sov i stuen p\u00e5 en sovesofa, og Annette fik dobbeltsengen i sovev\u00e6relset. S\u00e5 var det arrangeret og de sov natten igennem, hver p\u00e5 deres m\u00e5de med hyppige toiletbes\u00f8g og r\u00f8mmen sig og hosten i s\u00f8vne og i v\u00e5gen tilstand. Der var lidt krig om hvem der skulle have den tykke dyne. Annette vandt og Jens m\u00e5tte kryb ned under 3 lag tynde vatt\u00e6pper, der ikke ydede nok beskyttelse af hans kuldsk\u00e6re f\u00f8dder, som m\u00e5tte forsynes med sokker for at holde kulden ud heroppe i 1500 meters h\u00f8jde. Han dr\u00f8mte om varme strande, hvor han kunne dykke og faldt s\u00e5 endelig i s\u00f8vn.
\nDen f\u00f8lgende dag blev de i huset. Gik et par sm\u00e5ture og konstaterede, at ret langt kunne de ikke komme, f\u00f8r de st\u00f8dte p\u00e5 n\u00e6rmest lodrette nedk\u00f8rsler, som det ville v\u00e6re umuligt at g\u00e5 tilbage ad, hvis is\u00e6r Annette, som fik \u00e5nden\u00f8d ved selv den mindste anstrengelse, skulle med. De holdt sig derfor p\u00e5 platauet, hvor de trippede rundt et par gange indtil det blev aften og de atter t\u00f8rnede ind.<\/p>\n

Nu i et s\u00e6rdeles ansp\u00e6ndt hum\u00f8r var Jens, der om morgenen m\u00e5tte afsted for at hente bilen i lufthavnen. For at n\u00e5 bussen nede i Mocanal skulle han g\u00e5 hjemmefra i b\u00e6lgravende m\u00f8rke ad disse dj\u00e6velsk stejle hjulspor, hvor belysningen ene og alene blev frembragt af en s\u00f8vnig m\u00e5ne delvist skjult af hastigt forbipasserende skyer. Derfor havde han (gudskelov) medbragt en kraftig pandelampe, n\u00e6rmest som anede han, hvad der ventede ham. Den tog han p\u00e5 og bev\u00e6gede sig forsigtigt ud i m\u00f8rket. Med bittesm\u00e5 skridt for hele tiden at have sikkert fodf\u00e6ste gik han nedad og nedad den n\u00e6ste time til han endelig n\u00e5ede hovedvejen, hvor busstoppestedet var. Han troede han havde god tid, men bussen kom et kvarter tidligere end planlagt, og det var i sidste \u00f8jeblik han fik den standset og kom med. Han skulle skifte ved politistationen, hvor han m\u00f8dte en hippie, som netop havde v\u00e6ret oppe og betale sin b\u00f8de for besiddelse af cannabis. Denne tilb\u00f8d ham en joint, hvilket han afslog uden dog at v\u00e6re uh\u00f8flig, og de fik en hyggelig samtale p\u00e5 vej ud til lufthavnen, hvor hippien skulle rejse til Lanzarote, mens Jens jo skulle hente sin bil hos AVIS.
\nHan var i god tid. Bilen skulle f\u00f8rst afhentes kl 12. Han vidste ikke, hvor det skulle foreg\u00e5, men en venlig dame i receptionen forklarede, at det foregik ude p\u00e5 parkeringspladsen. S\u00e5 var der ikke andet at g\u00f8re end at vente, hvilket han gjorde og brugte tiden p\u00e5 at arrangerer en transport\u00f8r til at bringe Annette fra det ene fly til det andet, n\u00e5r de engang skulle hjem. De havde kun 2 timer til skiftet, og Annette var jo nemt panisk og d\u00e5rligt g\u00e5ende.
\nManden fra AVIS dukkede op. Han talte hurtigt spansk og manipulerede Jens til underskrift og kreditkort overlevering p\u00e5 et \u00f8jeblik, hvorefter han forsvandt. Jens n\u00e5ede s\u00e5ledes ikke at kontrollerer d\u00e6kkene, som senere viste sig at v\u00e6re totalt nedslidte!<\/p>\n

Nu var han i bil, og s\u00e5 var det hele meget sjovere – og nemmere! P\u00e5 f\u00e5 minutter var han hjemme ved den opk\u00f8rsel, han tidligere havde slidt sig ned ad. I f\u00f8rste gear steg han op og parkerede udenfor deres hus, hvor Annette var st\u00e5et op og klar med frokosten. L\u00e6nge varede det ikke f\u00f8r de havde spist og pakket til deres f\u00f8rste tur i bil, hvor de for alvor skulle ud og opleve den fantastisk \u00f8!<\/p>\n

\"\" \"\"<\/p>\n

Andet afsnit.<\/p>\n

Nu vil jeg idag den 14 november, 4 dage inden vi skal rejse herfra (El Hierro) g\u00e5 fra at skrive p\u00e5 min hjemmeside til at skrive p\u00e5 pages, da internettet heroppe p\u00e5 vores bjerg er s\u00e5 elendigt, at hvert andet ord, jeg skriver, falder ud, og det er jo ikke s\u00e5 godt, vel k\u00e6re l\u00e6ser?<\/p>\n

Jeg skulle netop til at beskrive vores f\u00f8rste tur med bilen, som f\u00f8rte os ned til kysten p\u00e5 vestsiden af \u00f8en til en badegrotte ved navn Pozo de las Calcosas, da nettet faldt ud, og jeg m\u00e5tte g\u00e5 i seng med uforrettet skrivesag. Nu er der atter g\u00e5et en dag, uden jeg har f\u00e5et skrevet noget, s\u00e5 hermed turen, som jeg erindrer den.<\/p>\n

Annette ville gerne ned til kysten, og det ville jeg ogs\u00e5, s\u00e5 vi blev hurtigt enige, da jeg vendte hjem med bilen fra lufthavnen, hvor jeg havde hentet den hos den veltalende AVIS mand, om at k\u00f8re afsted. Ned ad den stejle vej med de mange farlige sving, hvor en modk\u00f8rende bil \u00a0\u00f8jeblikkelig vil medf\u00f8re en alvorlig situation.
\n– Der kom ingen bil, og oplivet af vores held, valgte vi at forts\u00e6tte tv\u00e6rs over hovedvejen og lige lukt ind i, hvad der senere viste sig at v\u00e6re det rene helvede!
\nI begyndelsen gik det meget godt. Vi snoede os langsomt ad de sm\u00e5 veje mod kysten, som vi troede lige var rundt om det n\u00e6ste hj\u00f8rne, men som hele tiden viste sig at v\u00e6re l\u00e6ngere og l\u00e6ngere nede. Endelig n\u00e5ede vi en plads, hvor vi kunne stille bilen og g\u00e5 ud og kigge hen over en mur ned til havet, som stadig l\u00e5 nogle hunderede meter \u00a0under os. B\u00f8lgerne var enorme, og denne Pozo viste sig at v\u00e6re ganske oversv\u00f8mmet af en voldsom br\u00e6nding.<\/p>\n

Jens pr\u00f8vede at finde ud af, om der gik en vej ned til et sted, hvor de kunne bade, men det s\u00e5 helt umuligt ud. Der var en smal stentrappe, som f\u00f8rte til nogle hytter og en pool, der nok om sommeren kunne v\u00e6re det sted med krystalklart vand, man s\u00e5 p\u00e5 fotografier, men som nu \u00a0var en kogekeddel af brusende vandmasser. Annette stod oppe ved bilen og n\u00e6rmede sig kun t\u00f8vende, da Jens r\u00e5bte til hende, at det var omsonst at fors\u00f8ge at g\u00e5 derned.<\/p>\n

De blev derfor enige om at k\u00f8re videre, og hvad var mere indlysende end at forts\u00e6tte ad de sm\u00e5 snoede veje op langs kysten til det lille badested Tamaduste.<\/p>\n

Jens havde sin mobiltelefon koblet p\u00e5 google map, og her s\u00e5 det ud til, at der var en direkte rute derover. De k\u00f8rte derfor afsted i fuld tillid til google-damens vejledning.
\nI begyndelsen gik det meget godt. Der var nogle stejle snoninger, som de passerede fint, men med eet blev vejen smallere og meget stejl, s\u00e5 stejl, at selvom de k\u00f8rte i f\u00f8rste gear, havde bilen sv\u00e6rt ved at tr\u00e6kke dem op.
\nEngang gik de i st\u00e5 p\u00e5 en vej med over 40% stigning, og da begyndte Annette at skrige, for bag dem l\u00e5 afgrunden flere hundrede meter nede.
\nJens m\u00e6rkede koldsveden p\u00e5 ryggen, mens han krampagtigt holdt fast i h\u00e5ndbremsen og stemte foden h\u00e5rdt i bremsepedalen, idet han gassede op. S\u00e5 slap han bremserne og udl\u00f8ste koblingen. Hjulene f\u00f3r rundt uden at gribe ordentlig fat i grusvejen (de nedslidte d\u00e6k\u2026), og et \u00f8jeblik s\u00e5 det ud, som om de skred bagud. Der var ikke andet at g\u00f8re end at standse igen og holde fast p\u00e5 begge bremser.<\/p>\n

Annette var hvid i ansigtet af angst og fors\u00f8gte i sit vanvid at springe ud af bilen og skubbe bagp\u00e5.
\n– Stop, for helvede, r\u00e5bte Jens. – Kan du s\u00e5 se at komme ind igen. Vi pr\u00f8ver endnu en gang, s\u00e5 skal det nok g\u00e5.
\nAnnette adl\u00f8d og satte sig ind.
\nDe pr\u00f8vede igen, og ved et guds under lykkedes det bilen at f\u00e5 s\u00e5 meget greb, at de kunne komme op ad bakken og hen til et stykke vandret vej, hvor de kunne k\u00f8re videre.
\nGoogledamen sagde, at de skulle til venstre ad en sidevej n\u00e6ste gang, og de havde ikke anden udvej end at f\u00f8lge hende. De kunne ikke vende p\u00e5 det smalle grusspor, s\u00e5 de k\u00f8rte, som hun sagde, men det skulle de ikke have gjort, for nu blev vejen endnu smallere og var stadig ret stejl. Bilen begyndte at lugte af br\u00e6ndt gummi og overbelastning af det elektriske system. Jens blev klar over, at denne deres f\u00f8rste tur p\u00e5 El Hierro nemt kunne blive deres sidste. Det er en vulkan\u00f8 med lodrette fjeldv\u00e6gge, som styrter sig i havet, og vejene er overalt snoede serpentineveje langs dybe afgrunde.<\/p>\n

Langsomt bev\u00e6gede de sig opad, da de m\u00f8dte en mand, som stod og gravede. Jens standsede og spurgte ham, hvorledes de kunne komme op p\u00e5 en st\u00f8rre vej. Han rystede p\u00e5 hovedet. Den eneste m\u00e5de var lige frem, men som han sagde, var den meget stejl og smal. Dog endte den oppe p\u00e5 hovedvejen, men som sagt, – den var sv\u00e6rt stejl!
\nDet var lige, hvad de havde brug for! Endnu en udfordring og angstfyldt situation, men der var heller ikke nogen vej tilbage, s\u00e5 de takkede manden og k\u00f8rte videre.
\nStejlere og stejlere blev det, da de endelig n\u00e5ede opk\u00f8rslen til hovedvejen. En lille smal cementopk\u00f8rsel, som mundede ud direkte i modsat retning af det ene spor p\u00e5 hovedvejen, hvor bilerne ville komme frontalt mod dem, n\u00e5r de k\u00f8rte op. Der var ingen mulighed for at holde og orientere sig p\u00e5 den skr\u00e5 flade. Det gjaldt om at s\u00e6tte i f\u00f8rste gear og k\u00f8re op i eet hug!
\nEn bil n\u00e6rmede sig, satte farten ned og standsede, da f\u00f8reren opdagede Jens og Annettes bil stikke snuden frem nede fra den lille tilk\u00f8rsel.
\nAnnette var sprunget ud og vinkede til kvinden bag rattet, at hun skulle holde stille, og i det \u00f8jeblik satte Jens fuld kraft p\u00e5 motoren, slap koblingen og med et voldsomt hop kom bilen op p\u00e5 hovedvejen, og de var frelst!
\nFuldst\u00e6ndig udmattede satte de kursen mod Tamaduste og besluttede, at de aldrig mere ville stole p\u00e5 googledamen.
\nIs\u00e6r ikke p\u00e5 El Hierro!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu p\u00e5 rimeligt store og asfalterede veje varede det ikke l\u00e6nge, f\u00f8r de kunne k\u00f8re ind i den lille bys sn\u00e6vre gader, hvor de fandt en parkeringsplads t\u00e6t ved trappen, som f\u00f8rte ned til den store pool med direkte adgang til Atlanterhavet. Kraftige b\u00f8lger sendte d\u00f8nninger ind langs brede trappetrin med gel\u00e6nder, hvorfra den badende kunne bev\u00e6ge sig ud i vandet. Der var anlagt en tr\u00e6bro hele vejen rundt, og her m\u00f8dte de en gruppe nordm\u00e6nd, som de kom i interskandinavisk snak med. Det var turister ligesom dem selv, og de fortalte, at vandet var 26 grader og aldeles udm\u00e6rket. Jens sprang i med det samme for at dulme sine nerver ovenp\u00e5 den oprivende tur. Annette foretrak at vente oppe p\u00e5 en b\u00e6nk under en parasol og snakke med nordm\u00e6ndene.
\nDa Jens var f\u00e6rdig med at sv\u00f8mme rundt i poolen, l\u00f8b han op til et lille supermarked og k\u00f8bte br\u00f8d og nogle bananer og chokolade til Annette.
\nDe var enige om at tage tilbage en anden dag, hvor Annette ogs\u00e5 ville bade og Jens fors\u00f8ge at dykke med sin snorkel og se p\u00e5 fisk.<\/p>\n

 <\/p>\n

-S\u00e5 skal vi lige have lidt direkte fra skuffen\u2026 (Skriver Jens.)<\/p>\n

-Det er et m\u00e6rkeligt forhold det her mellem mig og Annette. Jeg ved ikke hvorfor, men det virker, som om vi faktisk har det meget godt med hinanden p\u00e5 trods af vore sm\u00e5 sk\u00e6rmydsler. Det skyldes m\u00e5ske, at vi kender hinanden fra gammel tid. Jeg pr\u00f8ver at f\u00f8lge hendes \u00f8nsker uden samtidig at blive underlagt hendes til tider lidt kaotiske lune.
\nVi g\u00e5r sm\u00e5 ture op til gederne, og hun holder mig p\u00e5 armen for at f\u00e5 st\u00f8tte. Hun g\u00e5r ikke s\u00e6rlig godt, men kommer dog frem i sm\u00e5 bidder.
\n-Jeg er jo fuldst\u00e6ndig i mit es, n\u00e5r vi er nede p\u00e5 La Caleta stranden, og Annette nyder vandet lige s\u00e5 meget som jeg, og hun er fantastisk i sin begejstring over Atlanterhavet, som hun sv\u00f8mmer\/flyder rundt i, mens hun udst\u00f8der sine besynderlige brumme og grinelyde. Men en gang imellem bliver jeg lidt sur, n\u00e5r hun vil bestemme, og jeg synes det er urimeligt. Jeg indser dog hurtigt, at hele denne tur er p\u00e5 hendes pr\u00e6misser og indordner mig hendes luner i venlig stilf\u00e6rdighed.
\nJeg indser, at jeg ogs\u00e5 har brug for lidt ro, og det er der rigeligt af heroppe p\u00e5 Calle Artinga blandt geder, palmer og gr\u00f8nne bjergskr\u00e5ninger.
\nJeg laver mad til hende hver dag, og det gl\u00e6der mig, at hun nyder det. Hun er meget besv\u00e6ret af sin alderdom. Jeg er friskere og kan til tider v\u00e6re lidt \u00e6rgelig, n\u00e5r hun siger, at nu vil hun hjem; n\u00e5r jeg sagtens kan n\u00e5 et snorkeldyk mere nede i La Caleta. Men jeg har l\u00e6rt at b\u00f8je af.
\nI de f\u00f8rste dage var det sv\u00e6rt, n\u00e5r jeg syntes, hun bestemte for meget og ville k\u00f8re turen efter sit eget hoved, men nu har jeg indset, at det er meget godt for mig at indstille mig efter hendes rytme. Jeg g\u00e5r sm\u00e5 ture, maler og tegner lidt og skriver som her om aftenen, n\u00e5r hun er g\u00e5et til ro.
\nUdenfor bl\u00e6ser det helt vildt, men vinden er mild og varm. I g\u00e5r kom der en mus l\u00f8be de ind under min seng.
\nJeg sover godt heroppe og f\u00f8ler en meget st\u00e6rk ro str\u00f8mme ud fra stedet og bjergene omkring.
\nGodnat.
\nPS. I morgen skal vi p\u00e5 museum og se k\u00e6mpe lizard. (Firben p\u00e5 60 cm!)<\/p>\n

F\u00f8lgende dag:<\/p>\n

Det var d\u00f8dsygt at se de stakkels store paddedyr ligge livl\u00f8st \u00a0bag glasruden, som nysgerrige turister passerede forbi. Jeg gik udenfor i solen og satte mig p\u00e5 en sten, mens Annette forbrugte de 10 euro, det kostede at bev\u00e6ge sig omkring \u00a0i dette refugium for fortids\u00f8gler. Der var osse nogle gamle huse, som de oprindelige indbyggere p\u00e5 El Hierro boede i. De kom fra Nordafrika, og der er stadig mennesker p\u00e5 \u00f8en, som nedstammer fra berberne i Marocco. En plakat afbillede disse folk, mens de gjorde sig til gode med fortids\u00f8glerne p\u00e5 spid over b\u00e5l. Det m\u00e6rkelige var bare, at disse var hvide og lignede skandinavere. M\u00e5ske det skyldes, at man er flov over at nedstamme fra sorte\u2026<\/p>\n

Gudskelov mente Annette, at vi skulle k\u00f8re til La Maceta, hvor der er store \u00e5bne bassiner, man kan bade i, godt beskyttet fra br\u00e6ndingen og det br\u00f8lende hav. Jens sprang begejstret ned blandt de tyske damer, som l\u00e5 og k\u00f8rte rundt i den kraftige str\u00f8m.
\nAnnette sad oppe p\u00e5 en b\u00e6nk og vinkede. – Det var s\u00e5 smukt det hele! Ellers kunne hun godt blive vred og ville bestemme, og s\u00e5 m\u00e5tte Jens \u00a0bare makke ret. Men den dag var der frit spil til at bade, og han n\u00f8d det!<\/p>\n

Nu sidder han den n\u00e6stsidste aften i stuen med den s\u00e6dvanlige flue, som jager gennem luften som en forvildet russisk misil. Han er lidt tr\u00e6t og har ondt i sin tandl\u00e6genakke, som han sm\u00f8rer med \u201cTraumel\u201d efter sin datters anvisning.<\/p>\n

Han skriver:<\/p>\n

I dag var vi f\u00f8rst inde i Villa Valverde, som er hovedstaden p\u00e5 \u00f8en, og k\u00f8be frim\u00e6rker til Annettes uendelige m\u00e6ngde af postkort. Hun har nok skrevet over 20 postkort, og da jeg bem\u00e6rker, at hun har en stor vennekreds, svarer hun, at hun aldrig ser dem. Det er blot, s\u00e5 de ved, hvor hun er! \u00a0 (e-mail og computer skal man ikke foresl\u00e5. Det afviser hun kategorisk med et fnys!)
\nVi var osse i lufthavnen, da d\u00e6kkene jo viste sig at v\u00e6re under al kritik. Det lykkedes at f\u00e5 AVIS til at skifte dem p\u00e5 et lille v\u00e6rksted overfor benzinstationen. -Tak for det!
\nEn punktering i en kurve med flere hundrede meter ned til siden er ganske sikkert en d\u00f8dsdom!<\/p>\n

Onsdag den 9 november.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En meget ber\u00f8mt grotte med isbl\u00e5t vand, fisk og et fantastisk reflekterende lys er if\u00f8lge \u201cLonely Planet\u201d Cozo Azul. – Der skulle Annette og Jens selvf\u00f8lgelig hen.
\nI str\u00e5lende sol \u00a0drog de afsted med godt hum\u00f8r og oplevelseslyst. Et stykke vej k\u00f8rte de langs vestkysten, som skr\u00e5ner stejlt mod havet, og hvor alle tilk\u00f8rsler sker ad sm\u00e5 snoede serpentineveje.
\nDe snirklede sig frem mellem t\u00f8rre bl\u00e5sorte buske og knudrede lavasten. Havet var synligt, men stadig dybt nede. De huskede den fatale tur til Pozo des las Calcosa, og ville n\u00f8dig gentage den. Til sidst h\u00f8rte vejen op, og de k\u00f8rte ind p\u00e5 en plads med et massivt r\u00e6kv\u00e6rk foran en stejl m\u00f8rkebrun skr\u00e6nt med en smal trappe, som f\u00f8rte ned til grotten.
\nDen var\u00a0fuldst\u00e6ndig overskyllet af store b\u00f8lger!<\/p>\n

Det var \u00f8jensynlig \u201coff season\u201d, for her var heller ingen mennesker. Fra en mast blafrede et gult advarselsflag, som fortalte, at det ville v\u00e6re uansvarligt at begive sig ned i det opr\u00f8rte hav.
\nDe besluttede (eller Jens gjorde), at s\u00e5 kunne de lige s\u00e5 godt, nu de var i gang, k\u00f8re videre ned til \u00f8ens sydspids La Restinca. Det var ogs\u00e5 der danskeren, som Annette havde l\u00e6st om i et blad, skulle bo. De fortssatte derfor ad smalle snoede veje, der efterh\u00e5nden som de kom frem, l\u00e5 t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 de dybe kl\u00f8fter og stejle skr\u00e5ninger, som str\u00e6kker sig hele vejen rundt om \u00f8en.
\nDet er kun en tiendedel, der rager op. Det resterende breder sig dybt under havet i et enormt areal af vulkaner, som er forbundet med hinanden, og som udg\u00f8r det Canariske arkipelag.<\/p>\n

Jens k\u00f8rte stille og roligt, men p\u00e5 trods af det sad Annette og krammede bilens arml\u00e6n og udst\u00f8dte angstskrig, n\u00e5r de drejede langs de afgrunde, som hele tiden \u00e5bnede sig i den side af vejen, hvor hun sad.
\nEfter nogle timers k\u00f8rsel n\u00e5ede de toppen af en vulkan og gjorde holdt. Landskabet var pragtfuldt i sit gr\u00f8ngule kl\u00e6de af vilde buske og blomster. Dybt nede lyste havet m\u00f8rkebl\u00e5t, og p\u00e5 begge sider af stedet, de stod, h\u00e6vede enorme lavabjerge sig.
\nIkke en vind r\u00f8rte sig. Der var musestille.
\nAnnette og Jens gik tavse omkring og f\u00f8lte sig p\u00e5 en m\u00e6rkelig m\u00e5de hjemme her under himmelkuplen p\u00e5 den n\u00f8jsomme jord.
\nDe k\u00f8rte videre og kom ind i en stor pinjeskov, hvor vejen snoede sig mange kilometer. De m\u00f8dte kun f\u00e5 biler og havde s\u00e5ledes det store omr\u00e5de helt for sig selv.
\nDenne snoen sig ind og ud mellem tr\u00e6erne, hvor lyset kastedes tilbage fra de irgr\u00f8nne n\u00e5le og lysebrune stammer var berusende. Efterh\u00e5nden indfandt der sig en stille rytme i Jenses k\u00f8rsel, som virkede beroligende p\u00e5 Annette. Hun livede op og kom med begejstrede tilr\u00e5b over al den sk\u00f8nhed, de passerede.
\nDet viste sig snart, at hvad de i begyndelsen havde troet var en smuttur, i virkeligheden var en heldags ekspedition!
\nKlokken var over to, da de endelig kom ud fra skoven og kunne se byen La Restinca og havnen ligge under dem.
\nI store bugter l\u00f8b nedk\u00f8rslen direkte til havnekajen, hvor en invalid-parkeringsplads \u00a0ved siden af en udend\u00f8rs fiskerestaurant blev valgt som endem\u00e5l. (Annette er d\u00e5rligt g\u00e5ende, s\u00e5 Jens mente godt, de kunne forsvare at bruge rullestol-symbolet som holdested!)
\nF\u00e5 minutter efter, at Annette var blevet anbragt ved et bord, og en tjener havde modtaget bestilling p\u00e5 tuncrocetter og sv\u00e6rdfisketallerken med friteret gem\u00fcse samt vand til dem begge, l\u00f8b Jens ned til en lille strand inde i havnen, smed t\u00f8jet og sprang p\u00e5 hovedet i vandet.
\nHan dykkede og sv\u00f8mmede et par omgange, gik i dusch og kom s\u00e5 op til Annette, der i mellemtiden havde f\u00e5et maden serveret og sad og fodrede \u00a0en flok sm\u00e5 s\u00f8fugle med br\u00f8det og tuncrocetterne til stor forargelse for tjeneren p\u00e5 den fine havnerestaurant!
\nFisken var up\u00e5klagelig. Store regul\u00e6re fileter stegt i olivenolie helt uden ben. Spr\u00f8de ristede peber, l\u00f8g og agurkestykker og sm\u00e5 skiver stegt tomat. Br\u00f8det (det der var tilbage efter Annettes dyrevenlighed) var friskbagt og vandet perlende og k\u00f8ligt. De spiste og \u00a0n\u00f8d sceneriet med de mange lystsejlere, som bragte minder frem i Jens, der i sin tid havde besejlet farvandet mellem de Canariske \u00f8er i sin Sagitta sejlb\u00e5d, hvor han havde overvintret p\u00e5 La Palma, en \u00f8 ikke langt fra El Hierro.<\/p>\n

Mens Jens sad og dr\u00f8mte om den forgangne tid, gik Annette p\u00e5 sine sk\u00e6ve gamle ben op ad den smalle gade, der f\u00f8rte fra havnen og ind i Restinca by og satte sig under et halvtag sammen med nogle lokale m\u00e6nd, der hold siesta.
\nJens betalte for m\u00e5ltidet, rejste sig og gik efter hende og fandt hende i snak med en lyshudet \u00e6ldre herre med bl\u00e5 kasket. Han var nordmand, fastboende og kendte godt denne \u201cEl Capitan\u201d eller Niels K.J. Nielsen, som han havde m\u00f8dt for flere \u00e5r siden. S\u00e5 vidt han vidste , var manden d\u00f8d, men alligevel var det en stor forn\u00f8jelse for Annette at f\u00e5 en slags \u201ckontakt\u201d med danskeren, som endelig havde f\u00e5et fred fra sin alvorlige eksem under den Canariske sol. Hun havde medbragt en artikel fra ugebladet, hvor mandens historie var beskrevet med billeder af ham selv udenfor sit hus, og nordmanden nikkede bekr\u00e6ftende, da han s\u00e5 det. Det var ganske tilf\u00e6ldigt, at nordmanden netop sad p\u00e5 den b\u00e6nk, hvor Annette slog sig ned, og b\u00e5de Jens og hun var enige om, at det var et lykketr\u00e6f!<\/p>\n

Nu skulle de tilbage en lang tur op langs den \u00f8stlige kyst gennem El Pinar og Janama og havde bange anelser om bratte stigninger og snoede veje.
\nOverraskede blev de imidlertid, da vejen op over \u00f8ens ryg viste sig at v\u00e6re ganske j\u00e6vn og lige. P\u00e5\u00a0kun en time f\u00f8rte den dem direkte til deres hus. Annette udst\u00f8dte et jubelskrig over at v\u00e6re s\u00e5 hurtigt hjemme, og snart sad de i det lille k\u00f8kken og spiste en stor sk\u00e5l salat, som Jens havde tilberedt af modne advocado, saftige l\u00f8g, faste tomater, agurk, r\u00f8d peber, hvidl\u00f8g og en m\u00e6ngde gr\u00f8nne oliven uden sten altsammen overh\u00e6ldt af gylden olivenolie og en ualmindelig velsmagende lokal balsamico, som is\u00e6r Annette satte stor pris p\u00e5.
\nDet var Jens, der hver dag lavede maden. De k\u00f8bte ind i et stort supermarked i Valverde og s\u00f8rgede for altid at have friske gr\u00f8ntsager, br\u00f8d, m\u00e6lk og margarine.
\nDet gik helt fint det med spisningen, og bagefter h\u00f8rte de dansk radio over internettet, n\u00e5r det da ikke gik ned, og de m\u00e5tte n\u00f8jes med landlige lyde fra f\u00e5r og geder, som gik frit rundt i omr\u00e5det. (Ofte et langt bedre alternativ!)
\nStedet var var et under af vild natur blandet med menneskelig aktivitet i form af steng\u00e6rde, som sk\u00e6rmede den frugtbare vulkanske jord fra skred og dannede grobund for en lang r\u00e6kke vegetabilier, is\u00e6r kartofler og guler\u00f8dder, som ogs\u00e5 voksede i haven, der h\u00f8rte til huset, og som Annette gravede op og f\u00f8jede til Jenses salat.<\/p>\n

Efter deres katastrofale k\u00f8retur var de som tidligere n\u00e6vnt havnet i den lille by Tamaduste, hvor de besluttede, at de en dag ville tilbage og bade.
\nDenne dag var nu oprundet og efter en god nats s\u00f8vn med adskillige tissepauser fra dem begge, gjorde de sig klar til at k\u00f8re ud.
\nJens havde lagt ruten, de k\u00f8rte, p\u00e5 sin navigator; og selvom de havde d\u00e5rlig erfaring med googledamen, var det alligevel en god sikkerhed, n\u00e5r blot de holdt sig til de st\u00f8rre hovedveje. De ankom til Tamaduste et godt stykke op ad formiddagen, og der var allerede mange badeg\u00e6ster, som l\u00e5 og solede sig eller sv\u00f8mmede rundt i det store bassin. Jens fandt en skyggefuld plads under en parasol, hvor Annette kunne sidde og skifte til badet\u00f8j. Han holdt sig parat til at hj\u00e6lpe den 82 \u00e5rige gangbesv\u00e6rede kvinde ad de stejle trin mod vandoverfladen, som var en del opr\u00f8rt af udefra kommende Atlanterhavsb\u00f8lger.
\nAnnette steg forsigtigt ned p\u00e5 de glatte cementsten, mens hun holdt i et st\u00e5lgel\u00e6nder med sin venstre h\u00e5nd og i Jens med sin h\u00f8jre. Han gik hele tiden foran hende parat til at gribe, og hun kom s\u00e5ledes helt i vandet, da pludselig en stor b\u00f8lge ude fra havet bragede ind langs molen ved siden af trappen og v\u00e6ltede den gamle dame omkuld, s\u00e5 hun trimlede bagover med en s\u00e5dan kraft, at Jens havde meget sv\u00e6rt ved at holde hende oven vande. Det skr\u00e6mte \u00f8jensynlig ikke Annette, der f\u00f8lte sig tryg ved gel\u00e6nderet og Jenses h\u00e5nd. – Hun rullede rundt som en s\u00e6l og dykkede hovedet ned i de hvirvlende vandmasser og skreg s\u00e5 h\u00f8jt af gl\u00e6de, at nogle af de solbadende unge spaniolere kom ilende til og spurgte om der var noget, de kunne hj\u00e6lpe med!
\nDet var Annettes f\u00f8rste havbad p\u00e5 El Hierro, og det blev ikke det sidste\u2026
\nHun kom op og ud af v\u00e6gtl\u00f8sheden i vandet, hvorefter de gik til et lille supermarked og k\u00f8bte modne advocado, store tomater, vand og nybagte flutes, samt sm\u00e5 s\u00f8de lokale bananer, som de indtog p\u00e5 b\u00e6nken langs kajen i gensidig enighed om, at livet p\u00e5 ingen m\u00e5de kunne v\u00e6re bedre, end det var nu.<\/p>\n

Natten var det bedste ved opholdet i hytten, syntes Jens. N\u00e5r Annette efter megen st\u00f8nnen og pusten var g\u00e5et til ro, og de enste lyde var hundeglam, der ekkoede forskellige steder i m\u00f8rket langt borte, listede Jens ud p\u00e5 verandaen og lod sig overv\u00e6lde af stjernehimlen med den store Orion konstellation, der som en k\u00e6mpe sommerfugl b\u00e5ret af Arcturus og Betelgeuse styrede direkte ned p\u00e5 hans nethinder. Mars var ogs\u00e5 altid tidligt p\u00e5 f\u00e6rde og blafrede ildr\u00f8d deroppe p\u00e5 firmamentet.
\nHan n\u00f8d stilheden ovenp\u00e5 den lange dag sammen med sin veninde, der ikke altid var lige nem, fordi hun var meget frygtsom under deres k\u00f8reture mellem de stejle skr\u00e6nter og dyb slugter. Han m\u00e5tte samle al sin ro og koncentration under k\u00f8rslen ad de smalle veje, mens hun ustandselig kom med angstskrig og r\u00e5b, somom de var lige ved at falde ned.
\nHans erfaring med hendes skrigen, gjorde ham usikker i sin kommunikation, idet han ikke vidste, om han skulle f\u00f8je hende, n\u00e5r hun hidsede sig op over ingenting eller skulle pr\u00f8ve at markere sig med fast h\u00e5nd, n\u00e5r hun blev hysterisk. Det kom ofte til sammenst\u00f8d is\u00e6r i begyndelsen af deres rejse, hvor de kom til at st\u00e5 overfor hinanden n\u00e6sten som fjender.
\nMed tiden glattede de skarpe kanter sig dog ud, og den daglige rutine med madlavning og lange gode samtaler under m\u00e5ltiderne gjorde, at de igen fandt et f\u00e6lles trav, som befordrede deres videre f\u00e6rd p\u00e5 denne besynderlige tur.<\/p>\n

La Caleta er et badested med store \u00e5bne pools bygget ind i klippen i forskellige niveauer. Vandet i dem er filtreret havvand, som p\u00e5 \u00f8stsiden af \u00f8en er mere roligt med mulighed for snorkeldykning fra moler med trapper, der f\u00f8rer ned i revlignende omr\u00e5der med en rig bestand af forskellige fisk og havdyr at kigge p\u00e5.
\nDet var lige noget for Jens, som havde medbragt et dykkers\u00e6t, han br\u00e6ndte efter at tage i brug.<\/p>\n

De spiste deres morgenmad med mysli og papaya og gjorde sig klar til afgang. Klokken halv ni tittede solen frem oppe over bjergkammen. Natten havde v\u00e6ret kold. De sov begge med tykke sokker for ikke at fryse om f\u00f8dderne og tre lag vatt\u00e6pper for at holde kroppen varm. Solen fik hurtigt magt, og en time senere begyndte lun luft at bl\u00e6se ind i deres lille hus. De pakkede deres ting og gik ned til den bl\u00e5 citro\u00ebn over nogle br\u00e6dder, deres v\u00e6rter havde lagt p\u00e5 gruset. Hver gang m\u00e5tte de passe p\u00e5 ikke at falde over br\u00e6dderne og indk\u00f8rslen, der var meget skr\u00e5. Jens holdt i Annettes rygs\u00e6k, mens hun fik skubbet sig ind p\u00e5 fors\u00e6det, hvor den blev anbragt mellem hendes f\u00f8dder. Han m\u00e5tte vende bilen for at komme den rigtige vej, og det var ikke nemt \u00a0med de h\u00f8je stenmure p\u00e5 begge sider. Det gjaldt om ikke at f\u00e5 den mindste ridse, som straks ville koste Jens hans depositum, hvilket han var meget \u00f8m over!
\nFor at v\u00e6re sikker p\u00e5 at k\u00f8re den rigtige vej havde han b\u00e5de sin Ipad og sin mobiltelefon med i en holder p\u00e5 instrumentbr\u00e6ttet med ledninger, som snoede sig ned om gearstangen. Det var lidt kompliceret, men en god hj\u00e6lp, n\u00e5r de skulle navigere ad de indviklede veje. Nedk\u00f8rslen, de skulle ad for at komme til El Mocanal, hvor vejen Hi 5 ind til hovedbyen Valverde l\u00f8b, var meget stejl og smal. Hvis de m\u00f8dte en modk\u00f8rende bil, kunne det blive farligt. Var de ikke var istand til at bremse op og k\u00f8re ind til siden, ville de st\u00f8de sammen. Jens sad hele tiden og holdt p\u00e5 h\u00e5ndbremsen, mens han sneglede sig nedad i f\u00f8rste gear. De kom frelst ud p\u00e5 hovedvejen og k\u00f8rte videre gennem sm\u00e5byer med huse som byggeklodser i gule og r\u00f8de kul\u00f8rer.
\nVejen til La Caleta gik langs lufthavnen. Her drejede de til h\u00f8jre og kunne snart efter parkere lige ved trappen, som f\u00f8rte ned til badeomr\u00e5det. Jens \u00e5bnede bagageklappen og gav sig til at samle deres ting. Da han \u00a0var f\u00e6rdig, opdagede han, at Annette var st\u00e5et ud af bilen og forsvundet. Han blev nerv\u00f8s, for der var stejle skr\u00e6nter p\u00e5 begge sider, og langs molen l\u00e6ngere fremme brusede havet dybt nede.
\n– T\u00e6nk, hvis hun var styrtet ned! Han havde ansvaret for sin \u00e6ldre kammerat og ville helst hele tiden have et \u00f8je p\u00e5 hende. Hen begyndte at lede og gik langs kysten, men der var hun ikke. S\u00e5 gik han op i den lille by til k\u00f8bmanden i h\u00e5b om, at hun sad uden for butikken, men der var hun heller ikke. Det var ut\u00e6nkeligt, at hun p\u00e5 egen h\u00e5nd havde begivet sig ad de stejle trapper ned til poolomr\u00e5det. Alligevel valgte han for en sikkerheds skyld at g\u00e5 hen og kigge efter.
\nNede i den ovale pool med isbl\u00e5t vand sad Annette p\u00e5 en trappe med kroppen halvt neds\u00e6nket og vinkede op til ham og r\u00e5bte: \u201cHej!\u201d
\nEt kort \u00f8jeblik blev han vred og t\u00e6nkte p\u00e5 at sk\u00e6lde hende ud, fordi hun var blevet v\u00e6k og havde gjort ham nerv\u00f8s, men ombestemte sig og r\u00e5bte: \u201cHar du det godt?\u201d, og hun svarede glad op mod ham, at det havde hun og vinkede tilbage.
\n-S\u00e5dan var hun, t\u00e6nkte han. Man kunne aldrig helt vide, hvor man havde hende; men det var netop charmen ved at v\u00e6re p\u00e5 ekspedition med Annette!<\/p>\n

Han fandt en skyggefuld plads til dem begge under et klippefremspring, som det lykkedes ham at hamre hovedet op i, idet han rejste sig for tidligt. Alts\u00e5 var det ikke Annette, som kom til skade, men ham selv. Typisk!
\nMen det skulle ikke afholde ham fra endelig at komme ud og dykke!
\nAnnette m\u00e5tte lige have lidt hj\u00e6lp til at f\u00e5 den v\u00e5de badebluse kr\u00e6nget af skuldrene, og s\u00e5 var han p\u00e5 vej. F\u00f8rst hen til den sydlige moles metaltrappe, der f\u00f8rte ned til den eftertragtede verden under vandet. Han kom ned p\u00e5 andet trin, da en m\u00e6gtig b\u00f8lge ramte ham bagfra, s\u00e5 han n\u00e6r var trimlet omkuld. Et \u00f8jeblik blev han bange og greb ivrigt fat i stigen for ikke at blive suget v\u00e6k. Han stod lidt og ventede p\u00e5 roligt vand, men snart efter kom en ny stor b\u00f8lge og overskyllede ham. Det blev hurtigt klart, at her skulle han absolut ikke pr\u00f8ve at komme ud, da han n\u00e6ppe ville v\u00e6re i stand til at komme op igen. Han kravlede derfor op ad stigen med uforrettet sag og temmelig \u00e6rgelig, da i det samme en smuk fransk kvinde tiltalte ham og fortalte, at hun havde set hans vanskeligheder med at komme ned i vandet. Hun r\u00e5dede ham til istedet at fors\u00f8ge fra den nordlige mole, hvor vandet ikke var s\u00e5 opr\u00f8rt.\u00a0Jens r\u00f8dmede kl\u00e6deligt og fors\u00f8gte at besvare hendes anbefaling p\u00e5 skolefransk, da hun slog over i perfekt engelsk og fortalte, at hun boede p\u00e5 \u00f8en, hvor hun havde sl\u00e5et sig ned, efter hendes mand var blevet dr\u00e6bt ved en trafikulykke. Hun sv\u00f8mmede hver dag en halv kilometer og dykkede langs kysten, hvor der var masser af smukke fisk at se p\u00e5. Jens tog glad mod r\u00e5det og gik over til den anden trappe, hvor vandet ganske rigtigt var mere roligt. Han tog sine dykkerbriller p\u00e5 og stak snorklen i munden og kom denne gang nemt ud i havet.<\/p>\n

– Endelig, t\u00e6nkte han, – er jeg havnet i det element, jeg holder allermest af!
\nHan gled langsomt, som fl\u00f8j han, hen over havbunden med suset af hans eget \u00e5ndedr\u00e6t gennem tuben h\u00e6ngende i \u00f8rene. Det var magel\u00f8st! Store stimer af bittesm\u00e5 slanke s\u00f8lvfisk indhyllede ham med lynsnare skift,\u00a0og langs de lodrette sider sv\u00f8mmede store brune og r\u00f8de aborre og spiste af tangplanterne. Nede p\u00e5 bunden levede sm\u00e5 farvestr\u00e5lende dyr, som alle var igang med et eller andet. Jens var ogs\u00e5 igang, – med at se og suge til sig. Nu og da sv\u00f8mmede et stort sildelignende v\u00e6sen t\u00e6t hen til hans ansigt, stirrede ham ind i \u00f8jnene og sagde: – N\u00e5, s\u00e5 du er kommet her ned for at bes\u00f8ge os. Pas nu godt p\u00e5, at du ikke drukner. Du har jo ingen g\u00e6ller!
\nJens spurgte, hvad fisken hed og fik det svar: – Hernede hedder vi ikke noget. Vi er her kun, og det er nok.
\nHan sv\u00f8mmede l\u00e6ngere ud, hvor dybet begyndte at antage denne sortbl\u00e5 farve, som viser, at der er meget langt til bunden. Han havde h\u00f8rt, at havdybden rundt om \u00f8en kunne v\u00e6re flere kilometer. Dernede var det b\u00e6lgravende m\u00f8rkt.
\nDerfor den sortbl\u00e5 farve\u2026
\nEfter s\u00e5ledes at have flydt v\u00e6gtl\u00f8s rundt i det \u00a0maritime milj\u00f8 en halv time kom han til sig selv og steg som nyf\u00f8dt op af vandet.
\n– Fantastisk! r\u00e5bte han til Annette, som sad p\u00e5 en b\u00e6nk og solede sig. – Det var vildt flot!
\n– Var der mange fisk?
\n– Sindsygt mange og skide flotte. Det var sk\u00f8nt. Jeg elsker det!
\n– Det var godt, svarede Annette. – Skal vi snart have noget at spise? Jeg er sulten!
\n– Ja, ja, ja, nu kommer jeg lille frue, sp\u00f8gte jens. – Der er en parasol og et par stole udenfor k\u00f8bmanden. Der g\u00e5r vi op om et \u00f8jeblik og k\u00f8ber noget mad og noget at drikke.<\/p>\n

Hos k\u00f8bmanden var der store modne tomater, hvidl\u00f8g, br\u00f8d og en sk\u00e5l gr\u00f8nne oliven, som de tog med ud til et lille bord . Her spiste de. (Jens fik hvidl\u00f8g galt i halsen og m\u00e5tte l\u00f8be v\u00e6k, s\u00e5 meget hostede han!) Han fik osse sendt en masse billeder afsted til n\u00e6r og fjern, fordi nettet var godt, hvad det ikke var oppe p\u00e5 bjerget, hvor det n\u00e6rmest var frav\u00e6rende.
\nDet var et livligt sted, de sad. Byens samlingspunkt med evigt rend fra og til og h\u00f8jlydt og lynhurtig spansk palaver, de ikke forstod et ord af. Men det var dejligt at sidde i den varme luft under parasollen og bare v\u00e6re der.
\nAnnette og Jens.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Der var en anden vej ned til Mocanal uden om det stejle bjerg. Den var lidt l\u00e6ngere, men mere behagelig, og den tog de n\u00e6ste dag. Det var Annette, som havde fundet den p\u00e5 kortet. Hun var meget optaget af hvilke veje, de k\u00f8rte og af at forst\u00e5 deres beliggenhed i forhold til bjergene og kysterne. Hun kunne bruge timer p\u00e5 at sammenligne kort og studere guiden fra \u201cLonely Planet\u201d, som Jens havde printet ud og medbragt. N\u00e5r de k\u00f8rte, beskrev hun, hvad de passerede og bad Jens om at stoppe bilen, n\u00e5r der var noget s\u00e6rligt, de skulle se. Undervejs blev et par sm\u00e5 hvide heste udpeget som stoppested, og Annette, som er gammel hestepige med egen hest i mange \u00e5r, skulle selvf\u00f8lgelig ud og klappe dyrene p\u00e5 mulen. Der var ogs\u00e5 nogle f\u00e5r, og mens hun klappede og hilste p\u00e5 dyrene, filmede Jens sceneriet med sin lille iphone 6, som tog udm\u00e6rkede billeder og film. Han ville lave en reportage af deres rejse, som han senere kunne redigere og g\u00f8re til en film, han kunne give sin rejsepartner.
\nL\u00e6ngere fremme ad vejen \u00f8nskede hun at standse ved et keramikv\u00e6rksted med tilst\u00f8dende butik, hvor man kunne k\u00f8be lokalt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk. De blev modtaget af en lille mand med stort fuldsk\u00e6g, som smilende tilb\u00f8d dem t\u00f8rrede bananer, som han stod og skar til og ordnede p\u00e5 en rist, hvor de kunne ligge i solen. Inde i baglokalet hang der musikinstrumenter og t\u00f8j, og overalt p\u00e5 borde og stole fl\u00f8d det med alverdens mystiske ting. Annette fik straka \u00f8je p\u00e5 en hel bunke postkort, som hun kastede sig over og ville k\u00f8be med det samme. Hun var som tidligere n\u00e6vnt besat af at skrive postkort, og n\u00e5r Jens foreslog email og fortalte, hvor nemt det var at sende hilsner over nettet, lo hun h\u00e5nligt. Postkort med rigtige frim\u00e6rker skulle det v\u00e6re og dermed basta!
\nHun k\u00f8bte ogs\u00e5 et bl\u00e5t halst\u00f8rkl\u00e6de med guldstjerner og en lille gedebuk betrukket med hvidt skind. Til sidst faldt hun for en kop af keramik, som hun ogs\u00e5 ville have
\nJens passede \u00f8konomien og fremdrog de n\u00f8dvendige euro efter at have handlet prisen lidt ned uden at blive uvenner med ejeren af butikken, som ogs\u00e5 kendte \u201cEl Capitan\u201d fra Restinca, men nok mente, at han var d\u00f8d.<\/p>\n

I Valverde fyldte de benzin p\u00e5 bilen, og s\u00e5 fik Jens den id\u00e9, at det var tryggest, hvis de havde to mobiltelefoner, begge med simkort. Han henvendte sig til \u201cVodafon\u201d, men m\u00e5tte opgive, da han havde glemt sit pas. I stedet betilte han pizza til dem begge i restauranten, hvor Annette var blevet sat til at vente, mens han var hos \u201cVodafon\u201d. Den kom og var faktisk udm\u00e6rket med ristede champignon og smeltet lokal gedeost p\u00e5 en l\u00e6kker spr\u00f8d bund. P\u00e5 vej hjem var de i supermarked og k\u00f8be ind. Salat, br\u00f8d, ost og m\u00e6lk, samt vand i store 10 l dunke, da vandet i huset ikke kunne drikkes.<\/p>\n

Dagen derp\u00e5 begyndte med et \u00f8red\u00f8vende sk\u00e6nderi mellem de to rejsende.<\/p>\n

Om morgenen var Jens frisk, v\u00e5gen og klar til at k\u00f8re ud p\u00e5 nye eventyr, men det var Annette \u00e5benbart ikke. Hun ville ikke afsted, da hun mente, at risikoen for at styret ned ad de stejle bjerge var alt for stor. Jens blev lidt irriteret, da han mente, at han jo k\u00f8rte b\u00e5de forsigtigt og ansvarligt. Han f\u00f8lte sig pludselig omklamret af Annettes angst, og det gad han simpelthen ikke. Han sagde, at hun skulle tage sig sammen, men netop denne opfordring\/henstilling var for meget for Annette, der hidsede sig op, og i l\u00f8bet af f\u00e5 sekunder begyndte at skrige h\u00f8jt, at hun ikke ville h\u00f8re p\u00e5 \u201cordre\u201d fra andre om, hvorledes hun skulle opf\u00f8re sig. Hun fortsatte sit skrigeri. Det fik Jens til at banke h\u00e5nden h\u00e5rdt ned i bordet og r\u00e5be, at nu var det nok, og at hun kunne rende ham noget s\u00e5 l\u00e6sterligt!
\nS\u00e5 gik han ud. Han m\u00e5tte have luft. – V\u00e6k fra denne hysteriske kvinde, t\u00e6nkte han. Han gik en tur op p\u00e5 bjerget til gederne, som kiggede deltagende p\u00e5 ham gennem deres smalle iris. Han faldt til ro og gik tilbage. Annette havde lavet the og sad og l\u00e6ste. Ingen af dem sagde et ord. De var klar over, at der, hvor de lige havde v\u00e6ret, skulle de ikke hen igen, – og de kom det heller aldrig mere. Det blev klart for Jens, at rejsen m\u00e5tte v\u00e6re p\u00e5 Annettes pr\u00e6misser. Det kunne ikke v\u00e6re anderledes. Han var den st\u00e6rke og erfarne rejsende. Hun var den svage og frygtsomme og m\u00e5tte beskyttes. Ikke flere angreb. Ikke mere krig.
\n– Fra nu af har du vetoret, sagde han stille.
\nAnnette forholdt sig tavs.<\/p>\n

De blev i huset hele den dag. Gik sm\u00e5 ture hver for sig. Jens fik sine akvarelfarver frem fra kufferten og gav sig til at male deres udsigt med de mange sm\u00e5 tr\u00e6er, buske og blomster.
\nDet kr\u00e6vede tid og koncentration, som oph\u00e6vede den rastl\u00f8shed, der havde grebet ham, og som m\u00e5ske var den egentlige \u00e5rsag til hele miseren.<\/p>\n

L\u00f8rdag morgen havde Jens indstillet sig p\u00e5 ikke at k\u00f8re ud, og det kom som en overraskelse for ham, da Annette fremlagde planer om en tur over p\u00e5 den \u00f8stlige kyst til \u00f8ens store f\u00e6rgehavn Puerto de la Estaca. Her anl\u00f8ber f\u00e6rgen fra de andre canariske \u00f8er, og der skulle ogs\u00e5 v\u00e6re en strand, Las Playas i n\u00e6rheden, hvor de kunne bade. Jens var fyr og flamme. Han skulle bare lade Annette k\u00f8re l\u00f8bet, s\u00e5 kom de ud p\u00e5 s\u00e5 mange udflugter, han kunne \u00f8nske. – Fint, t\u00e6nkte han, og s\u00e5 tog de afsted.
\nHver gang, de lagde kursen over mod den \u00f8stlige side af \u00f8en, m\u00e5tte de ned forbi lufthavnen. Det var en spektakul\u00e6r rute ad kurvede veje langs bl\u00f8dt formede v\u00e6ldige lavamasser, hvis overflade tiden havde slidt, og som nu var bekl\u00e6dt med et m\u00f8rkegr\u00f8nt lag af ensartede buske, der fik den til at fremst\u00e5, som var det huden p\u00e5 et stort dyr.
\nHele El Hierro VAR et stort dyr! Et levende v\u00e6sen med buldrende mave, som nu og da kom i udbrud, sidst i 2011 i forbindelse med eruptionen p\u00e5 La Palma.
\nAlle de canariske \u00f8er hang sammen. N\u00e5r noget skete p\u00e5 een \u00f8, havde det indflydelse p\u00e5 alle de andre i arkipelaget.
\nDet var ogs\u00e5 det, Jens f\u00f8lte, n\u00e5r de k\u00f8rte. Han m\u00e6rkede en varme p\u00e5 sin skulder, der d\u00e6mpede frygten i de angstskrig, Annette udsendte. Det var lige som \u00f8en talte til ham.
\nAllerede de f\u00f8rste dage oppe i hytten m\u00e6rkede han det. Han sank ind i sig selv, n\u00e5r landskabet og den levende jord gavmildt b\u00f8d sig til. Han faldt til ro, og alt gled friktionsl\u00f8st. Efterh\u00e5nden ogs\u00e5 forholdet til hans rejsekammerat, der ellers i begyndelsen havde v\u00e6ret ret kompliceret.
\nDe drejede ad den sidste kurve, lagde lufthavnen bag sig og k\u00f8rte ind i en tunnel. Annette blev skr\u00e6kslagen over det pludselige m\u00f8rke, og Jens m\u00e5tte berolige hende med, at det var kortvarigt. Snart s\u00e5s lys forude, og kort tid efter k\u00f8rte de ind p\u00e5 en parkering t\u00e6t p\u00e5 Puerto De La Estaca.
\nDer var ingen ledige pladser ud over dem med k\u00f8restolm\u00e6rket. \u00a0Annette skulle lige finde sine ben og stod et \u00f8jeblik og pustede, mens Jens l\u00f8b over og pr\u00f8vede at danne sig et indtryk af stranden ved siden af havnen. Sandet var kulsort. Nogle tomme tr\u00e6skure, en enkelt parasol og et par solbadende var, hvad der var at se. Det var dr\u00f8nvarmt, og det eneste, Jens t\u00e6nkte p\u00e5, var at springe p\u00e5 hovedet i vandet, men Annette stod deroppe og ventede, s\u00e5 det kunne ikke nytte noget.<\/p>\n

Fra havnepladsen l\u00f8d h\u00f8j skrattende musik. Da de kom n\u00e6rmere, blev de klar over, at der var s\u00f8ndagsmarked med b\u00f8rnekaruseller og madboder, blafrende kul\u00f8rte flag og et rend af lokale familier i larmende spansk hum\u00f8r. Annette fik \u00f8je p\u00e5 et telt med udstilling af lokalt kunsth\u00e5ndv\u00e6rk, som hun straks styrede imod. Jens m\u00e5tte overs\u00e6tte, men det hele var alt for dyrt. Annette blev ut\u00e5lmodig. De kunne lige s\u00e5 godt tage over til stranden, men da hun s\u00e5 det sorte sand og den triste beliggenhed, ville hun videre.
\n– Der ligger en l\u00e6ngere henne, der er bedre, sagde hun.
\n– Er den ikke god nok? spurgte Jens, hvis pande drev af sved. Men det syntes Annette ikke. Hun ville videre til en, der, som hun sagde, havde hvidt sand.
\n– Ok, sagde Jens. – S\u00e5 g\u00f8r vi det.
\nDe k\u00f8rte videre ud langs kysten, der var forrevet med store sorte klippesk\u00e6r og en brusende br\u00e6nding. – Det ser ikke godt ud, t\u00e6nkte Jens, men Annette insisterede:
\n-lidt l\u00e6ngere henne kommer det. Bare forts\u00e6t lidt endnu. Det st\u00e5r p\u00e5 kortet, som jeg sad og kiggede p\u00e5 derhjemme. Det hedder Las Playas. Helt sikkert!
\nDe k\u00f8rte et par kilometer mere og kom til et sted, hvor de kunne parkere overfor noget, der lignede en strand, men her var sandet stadig kulsort, og den s\u00e5 \u00f8de og uindbydende ud.
\nAnnette stod m\u00f8jsommeligt ud af bilen og gik over og inspicerede:
\n-Her vil jeg ikke v\u00e6re, r\u00e5bte hun. – Det er \u00e6kelt. Sandet er helt sort!
\n– S\u00e5dan ser det ud, fordi det er vulkansk, svarede Jens.
\n– JEG ER LIGEGLAD! skreg Annette. – Jeg vil til Caleta. Der er rent. Her er beskidt!<\/p>\n

Op i bilen med hele pivet\u00f8jet og tilbage igen ad samme vej med snoede serpentine bugtninger forbi lufthavnen, gennem tunnelen ned mod Tamaduste og endelig forbi deres lille k\u00f8bmand, hvor der kun er plads foran indk\u00f8rslen til en mark, som Jens sk\u00f8nner\u00a0ikke bliver brugt. Annette g\u00e5r i forvejen ned mod b\u00f8rnepoolen, som hun plejer at bade i, men den er halvtom, og hun m\u00e5 tage det store bassin med bl\u00e5t atlanterhavsvand, som Jens hj\u00e6lper hende ned i med forsigtighed, s\u00e5 hun ikke skal trimle omkuld p\u00e5 den stejle trappe.
\nS\u00e5 flyder hun som en ballon i vandet.
\n– Det er dejligt, r\u00e5ber hun og griner.
\nJens kommer ogs\u00e5 ned i vandet, og s\u00e5 sv\u00f8mmer de som to glade fr\u00f8er rundt og nyder endelig at v\u00e6re n\u00e5et frem.
\nSenere, mens Annette slapper af p\u00e5 en sten i skyggen, tager Jens sine dykkerbriller p\u00e5, begiver sig ud p\u00e5 molen og ned i vandet ad den lodrette stige og kaster sig i dybet.
\nHan vender sig om, tager snorklen i munden og forlader alt og alle og begiver sig ind i en mystisk verden blandt stimer af slanke torpedofisk, r\u00f8dmossede trompetdyr og virkelige monstre, som f\u00e5r ham til at gyse inde bag de duggede briller.
\nS\u00e5 er han renset. Klar til nye udfordringer og stiger op til sin veninde, som siger:
\n– Jeg fik en mand til at hj\u00e6lpe mig af med den v\u00e5de tr\u00f8je!
\nEt stykke derfra st\u00e5r en h\u00f8j \u00a0m\u00f8rkh\u00e5ret spanioler og griner.
\n– Hun har vist v\u00e6ret ude med sn\u00f8ren, t\u00e6nker Jens, men hun skal da ogs\u00e5 have lidt sjov p\u00e5 turen, hun er jo trods alt 82!<\/p>\n

Tilbage i hytten efter en lang begivenhedsrig dag laver Jens spagetti med sovs af tomat og champignon, revet spansk ost, som Annette elsker og en stor sk\u00e5l advocadosalat med den l\u00e6kre balsamico dressing og godt med hvidl\u00f8g og oliven. Jens f\u00e5r et halvt glas lokal r\u00f8dvin til. Annette drikker ikke vin. Kun vand.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mandag skal de p\u00e5 posthuset. Ubetinget. For Annette skal bruge flere frim\u00e6rker til sine utallige postkort. Hun har artiklen om \u201cEl Capitan\u201d med og viser den frem. Der bliver stort postyr og l\u00f8ben \u00a0frem og tilbage, da en politibetjent, som netop ankommer, viser sig at kende danskeren og henviser til en bar i El Pinar, hvor en tysk dame angiveligt skulle have informationer om ham.
\n– Der tager vi hen, siger Jens.
\n– Jeg ved ikke, om \u00a0jeg orker mere, siger Annette.
\n– Du bestemmer, svarer Jens, og s\u00e5 bliver sagen om \u201cEl Capitan\u201d lagt til side. Forel\u00f8big\u2026<\/p>\n

P\u00e5 vej til Valverde er de inde hos de to keramikkunstnere, hvor Annette har glemt sit halst\u00f8rkl\u00e6de, og hvor hun investerer i to store maracas med lokale motiver, samt endnu flere postkort. Jens er bekymret for, om hun kan have det hele i sin rygs\u00e6k, men det mener hun, sagtens hun kan.
\nLidt l\u00e6ngere henne ad vejen ligger et af \u00f8ens mest kendte udsigtssteder \u201cMirador de la Pena\u201d, som er toppen af det nordvestlige bjergmassiv, hvor der er bygget et komplex af haver med gange, som f\u00f8rer ud til balkoner, der h\u00e6nger p\u00e5 klippen med udsigt over hele den vestlige kyst mange hundrede meter nede. Bag haverne ligger en stor restaurant helt i glas og med servering fra terrasser, der sv\u00e6ver i luften under himlen h\u00f8jt over det m\u00f8rkebl\u00e5 hav. Det hele er tegnet af arkitekten C\u00e9sar Manrique, som gennem hele sit liv k\u00e6mpede mod den stigende turistificering af de Canariske \u00f8er. Derfor findes der ingen store hoteller p\u00e5 El Hierro og heller ikkke p\u00e5 Fuerteventura, hvor det ligeledes lykkedes ham at holde byggevanviddet og kapitalinteresserne ude.<\/p>\n

Jens gik omkring og n\u00f8d den storsl\u00e5ede udsigt og det velanlagte og diskrete byggeri. Annette var kun ude af bilen et \u00f8jeblik, s\u00e5 blev hun svimmel af at kigge ned og m\u00e5tte s\u00e6tte sig ind igen. Hun br\u00f8d sig ikke om stedet, og da Jens ville derop en anden gang, n\u00e6gtede hun.
\n– Jeg bliver i bilen, s\u00e5 kan du g\u00e5 rundt. Jeg skal ikke nyde noget. Der er alt for langt ned. Jeg bliver svimmel!<\/p>\n

Tiden n\u00e6rmede sig, hvor deres ophold skulle slutte, og de sidste indk\u00f8b m\u00e5tte foretages. De havde fundet et stort supermarked i udkanten af Valverde, hvor de handlede ind. Gr\u00f8ntsager, ost, br\u00f8d, m\u00e6lk og margarine, s\u00e5 var k\u00f8leskabet fyldt op, og de havde nok til resten af turen.<\/p>\n

N\u00e5r de k\u00f8rte ind til byen passerede de et m\u00e6rkeligt monument helt i cement og hvidt som fl\u00f8deskum. Det bestod af to store hoveder med hver kun et \u00f8je. Der var ogs\u00e5 en borg med soldater, og det hele var bygget op over kasserede k\u00f8leskabe og vaskemaskiner. Borgen var lavet over smadrede biler, der var brugt som skelet inde under cementen. Det var meget m\u00e6rkeligt og skulle skildre nationaldagen; den dag da El Hierro blev selvst\u00e6ndig. Alle \u00f8ens b\u00f8rn havde v\u00e6ret med til fremstillingen, hvor de hver havde presset et lille stykke farvet glasmosaik ind i cementen, inden den st\u00f8rknede.
\n– Jeg forst\u00e5r ikke en skid af det hele, sagde Jens.
\n– Det g\u00f8r jeg heller ikke, svarede Annette.
\n– Jeg tror, det skal \u00a0beskrive El Hierros kamp for \u00f8kologi og genbrug, og hovederne mangler ikke det ene \u00f8je, – nej de blinker til os for at fort\u00e6lle om deres fidus med at bruge gamle biler og k\u00f8leskabe til \u00a0ny kunst.
\n– Meget muligt, svarede Annette t\u00f8rt.<\/p>\n

De k\u00f8rte hjem gennem El Mocanal, hvor Jens lige n\u00e5ede at k\u00f8be to modne advocado i det lille supermarked, inden de drejede ad den stejle vej op mod huset, hvor de n\u00e6r blev torpederet af en vanvittig mand i rasende fart p\u00e5 vej ned.
\nOm aftenen gik Jens alene hen forbi gederne og \u00a0videre ad en smal sti rundt om bjerget og satte sig p\u00e5 et steng\u00e6rde, mens himlen skiftede fra lysebl\u00e5 til rosa og derefter gr\u00e5sort p\u00e5 10 minutter.
\nPalmernes tyste silhuetter og de sm\u00e5 kids br\u00e6gen var en berigende stund for den gamle mand, der vendte tilbage til huset og sin rejsekammerat med lyst og optimistisk sind.<\/p>\n

\u201cEcomuseo de Guinea Lagataria\u201d var et must for dem begge!
\nDet er et \u201cfrilandsmuseum\u201d, hvor de oprindelige beboeres huse er opf\u00f8rt, og hvor man kan se k\u00e6mpefirbenene i levende live.
\nDisse reptiler er enest\u00e5ende for El Hierro og er truet som art. De blev fanget og spist i stor stil af berberne, som kom sejlende fra Nordafrika, slog sig ned og n\u00e6sten udryddede bestanden. Man fors\u00f8ger nu at f\u00e5 dem til at formere sig og s\u00e6tte dem ud i naturen igen,
\nAlt det skulle de selvf\u00f8lgelig opleve og k\u00f8rte afsted mod vestkysten, hvor museet l\u00e5. P\u00e5 vejen ville Jens lige et smut op forbi udsigten fra Mirador de la Pe\u00f1a Pena – meget mod Annettes vije.
\n– Jeg st\u00e5r ikke ud af bilen, sagde hun. – Jeg bliver svimmel af det sted!<\/p>\n

De skulle ogs\u00e5 gennem en lang m\u00f8rk tunnel, som Annette heller ikke kunne lide, men endelig kom de frem og parkerede i skyggen bag en mur.
\nDet var meget varmt. Annette pustede og r\u00e5bte p\u00e5 vand. Jens bragte hende en flaske og gik s\u00e5 ind og k\u00f8bte billetter til rundvisningen.
\nDe fik net og hjelm p\u00e5 hovedet, fordi de skulle ind i en vulkansk grotte med risiko for at st\u00f8de ind i de skarpe klipper. Annette havde sv\u00e6rt ved at g\u00e5 i det smalle spor og blev st\u00f8ttet af en ung mand fra museet.
\nDet s\u00e5 ud til, \u00a0at de to sagtens kunne klare sig uden Jens, der slog sig ned i skyggen under et tr\u00e6 og ventede p\u00e5, de kom tilbage.<\/p>\n

Turen skulle afsluttes inde hos de meget omtalte firben.
\nDet var et stort terrarie, hvor dyrene l\u00e5 og sov. De var sv\u00e6re at se, og gruppen diskuterede ivrigt, om der overhovedet var nogen. Til sidst fik de \u00f8je p\u00e5 to, som blev fotograferet, og s\u00e5 var det slut.
\n– Det var der ikke meget ved, sagde Jens.
\n– Men den unge mand, som hjalp mig, var s\u00f8d. Kan du ikke give ham nogle penge?
\n– Jo, jo, jeg giver ham 10 euro.
\nJens styrtede rundt for at finde den unge mand, men han var som sunket i jorden, og han ville ikke give pengene til de andre ansatte, som m\u00e5ske ville stikke dem i lommen selv, – t\u00e6nkte han.
\nTil sidst fandt han manden og fik overrakt pengesedlen, og s\u00e5 k\u00f8rte de endelig. Ned til La Maceta og det var en anden historie!<\/p>\n

I stedet for den trykkende varme og tunge atmosf\u00e6re af fortid og dyremishandling lukkede kysten sig nu op med enorme b\u00f8lger og skumhvid brusende br\u00e6nding.
\nLa Maceta er flere store bassiner sk\u00e6rmet fra havet af stenvolde, som tager kraften af det indstr\u00f8mmende vand, s\u00e5 man kan sv\u00f8mme i det uden fare for at blive knust.
\nDer var allerede nogle, der l\u00e5 og plaskede rundt derude.
\n– G\u00e5 du bare ned og sv\u00f8m, sagde Annette. – Jeg bliver heroppe og ser p\u00e5.
\nDet var lige, hvad Jens havde brug for! Han greb sit badet\u00f8j og h\u00e5ndkl\u00e6de, l\u00f8b ned ad trappen og l\u00e5 nogle \u00f8jeblikke efter i det lune Atlanterhavsvand godt beskyttet af poolkanten. B\u00f8lgerne v\u00e6ltede ind og satte hvirvler i vandet, der gjorde det sv\u00e6rt at holde sig fast. Han fandt dog stigen og kom sikkert p\u00e5 land. Da han kiggede op, s\u00e5 han Annette st\u00e5 og vinke til ham.
\nHan filmede hele sceneriet, mens han kommenterede, som han havde for vane. Begejstret over det store havs enorme kr\u00e6fter, vulkanbjergenes v\u00e6ldige tyngde og sin egen ubetydelige lidenhed i alt dette besynderlige, som var hans liv.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

De sidder og taler sammen ved morgenbordet den n\u00e6ste dag. Annette fort\u00e6ller:
\n– Det, der g\u00f8r mig bange og nerv\u00f8s er, n\u00e5r du siger, at s\u00e5 m\u00e5 jeg klare mig selv. N\u00e5r du bliver sur over, at det hele ikke g\u00e5r efter din pibe, s\u00e5 tr\u00e6kker du dig ud af f\u00e6llesskabet og bruger isolationskortet. Det g\u00f8r mig nerv\u00f8s. Ss\u00e5 skriger jeg af n\u00f8d, og det m\u00e5 du forst\u00e5.
\nJens er tavs en tid, s\u00e5 svarer han:
\n– Ja, jeg kan godt se det. Det er mit sidste forsvar at lukke mig inde i mig selv. Eller at true med det, og det er ikke i orden. Det kan jeg godt se.
\nDe spiser deres mysli i stilhed. Atmosf\u00e6ren mellem dem er blevet udluftet efter tilst\u00e5elserne.
\nSnart er de i gang med at planl\u00e6gge de sidste dage af deres ophold p\u00e5 El Hierro.
\n– Jeg m\u00e5 p\u00e5 posthuset igen, jeg har ikke flere frim\u00e6rker, siger Annette.
\n– Jeg vil osse gerne ind til byen i dag. Mit simkort til den anden mobil virker ikke her i Spanien, s\u00e5 jeg vil pr\u00f8ve, om jeg kan f\u00e5 et andet, som virker. Hos \u201cVodafon\u201d igen p\u00e5 hovedgaden. M\u00e5ske vi kunne holde der?
\nDe bliver enige om at tage ind til byen og bagefter se, hvad der sker.<\/p>\n

Det er sv\u00e6rt at finde en parkering til bilen i de smalle gader i n\u00e6rheden af \u201cVodafon\u201d, og Annette m\u00e5 vente et stykke derfra i en caf\u00e9, mens Jens l\u00f8ber ned for at f\u00e5 sit spanske simkort sat i mobilen. Det tager tid. Damen i butikken taler i telefon i lang tid, og Jens st\u00e5r og tripper og t\u00e6nker p\u00e5 Annette, som sidder og venter. Han kan ikke lide, at lade hende v\u00e6re alene l\u00e6nge. Han har l\u00e6rt, at hun pludselig kan blive desperat, og s\u00e5 ved man ikke, hvad der sker. For hver dag, der g\u00e5r, f\u00f8ler han st\u00f8rre ansvar for hende, n\u00e5r han ser hendes skr\u00f8belighed. Det er klart, at han skal v\u00e6re mere omsorgsfuld, end han var i begyndelsen af rejsen, hvor han opfattede hende som en kammerat p\u00e5 linje med sig selv\u00a0og ikke som det skr\u00f8belige menneske, hun er.
\nEndelig bliver simkortet sat i, og han skynder sig tilbage til cafeen, hvor Annette slet ikke er ut\u00e5lmodig. Hun har i mellemtiden bestilt en stor pizza, igen med champignon og ost og sidder og gnaver.
\n– Vil du have et stykke?
\nDe spiser og hygger sig. Jens f\u00e5r en cola, og s\u00e5 tager de til stranden. Til Caleta, som er deres favorit, fordi Annette har nemt ved at komme i vandet med de mange trapper og gel\u00e6ndere, hun kan holde fast i, og Jens kan dykke og se p\u00e5 fisk.
\nOm eftermiddagen sl\u00e5r de sig ned hos k\u00f8bmanden under hans parasol og spiser tomat og oliven, mens de underholder sig med en franskmand, som er pianist p\u00e5 et krydstogtskib, der ligger nede i Puerto de la Estaca. Han rejser \u00a0verden rundt med de rige, tjener gode penge og har fuld forplejning ved at spille Cole Porter 2 timer hver aften ved middagen.
\nHjemme i huset laver Jens kartoffelsuppe, salat med balsamico og en stor omelet med bl\u00f8d bund helt efter Annettes \u00f8nske.
\nBagefter h\u00f8rer de dansk radio over nettet, – hvis der er forbindelse. Det er en god \u00f8velse, n\u00e5r det falder ud, at g\u00e6tte sig til, hvad der bliver sagt. Det danske folketingsvalg bliver pr\u00e6senteret i brudstumper, som faktisk giver st\u00f8rre mening, end hvis udsendelsen blev bragt i sin helhed!<\/p>\n

Jenses undren er stor, da Annette den f\u00f8lgende morgen udbryder:
\n– Du kan da godt tage alene afsted til Maceta og bade i dag, hvis du har lyst.
\nJens bliver forbavset. Det har hele tiden ligget ufortalt i luften, at han ikke skulle lade Annette v\u00e6re alene hjemme, mens han k\u00f8rte ud med bilen. Hvis der skete noget, og hun faldt eller s\u00e5dan noget, skulle han v\u00e6re i n\u00e6rheden, men nu har hun \u00f8jensynlig f\u00e5et en s\u00e5 stor tryghed ved huset og omgivelserne, at hun godt t\u00f8r v\u00e6re alene i nogle timer.
\n– Tror du virkelig, du kan klare at v\u00e6re her, mens jeg k\u00f8rer til Maceta og bader?
\n– Selvf\u00f8lgelig, siger hun, og det virker overbevisende, s\u00e5 han pakker sine badeting og drager afsted.
\nDet er f\u00f8rste gang, han er ude og k\u00f8re uden Annette, og det f\u00f8les helt m\u00e6rkeligt. Han savner hende ved sin side med hendes kommentarer og sm\u00e5 angstskrig, n\u00e5r de k\u00f8rer ind i en farlig kurve. Han skal hele vejen ned ad bjerget og gennem El Mocanal for at n\u00e5 ud til kysten. Han skal ogs\u00e5 gennem den lange m\u00f8rke tunnel og glemmer at tage sine solbriller af, s\u00e5 han ser d\u00e5rligt, indtil det g\u00e5r op for ham hvorfor. Da han kommer ud af tunnelen, tager han dem p\u00e5 igen og f\u00f8ler sig bedre tilpas, nu han er ude i lyset.
\nVejen til h\u00f8jre leder ham let ned mod Maceta, hvor han parkerer bilen.
\nHan tager sit badet\u00f8j og g\u00e5r ned ad stentrappen, som f\u00f8rer til det br\u00f8lende hav og den store pool. Der er ingen i vandet, men nogle tyske herrer sidder p\u00e5 stenkanten og passiarer.
\n– Her I v\u00e6ret i? sp\u00f8rger han.
\n– Du kan roligt bade, det er ikke farligt, siger de og griner.
\nHan skifter og g\u00e5r hen til bassinkanten. Havet udenfor er opr\u00f8rt. Store b\u00f8lger sl\u00e5r ind over. Han tager mod til sig. Helt alene er han. Ingen Annette, som sidder oppe og vinker til ham. Han kravler ned ad stigen og styrter ud i de fr\u00e5dende vandmasser. Nu er han v\u00e6k. Har givet sig sk\u00e6bnen i vold og kaster sig rundt og dykker og fnyser og m\u00e6rker, han kan bunde, og det g\u00f8r ham tryg. Han bliver i vandet l\u00e6nge. Da han stiger op ad stigen igen og st\u00e5r p\u00e5 bredden, r\u00e5ber han til tyskerne:
\n– Jeg er nyf\u00f8dt! Det er, fordi man ikke er helt sikker p\u00e5, n\u00e5r man springer ned i det inferno af vand, om man kommer frelst op igen. Det er det, at man f\u00f8ler, at man tager en chance, der g\u00f8r det s\u00e5 fantastisk at bade her!
\nDe nikker og ler:
\n-Ganz richtig junger freund!<\/p>\n

Jens f\u00f8ler sig 70 \u00e5r yngre efter det bad og k\u00f8rer lykkelig tilbage gennem tunnelen og op til Annette p\u00e5 bjerget, der idet han ankommer, er i f\u00e6rd med at vande planterne foran \u201cderes\u201d hus.<\/p>\n

Aftenen den sidste dag tilbringer han p\u00e5 et steng\u00e6rde, mens han maler kaktusser og palmer i det bl\u00e5 lys, som s\u00e6nker sig over landskabet, lige efter solen er g\u00e5et ned. Han bliver vemodig, for han ved, han vil komme til at savne det hele.
\nMen s\u00e5dan er det nu engang.
\nIntet varer evigt.
\n– Udover nuet, er der en stemme inde i ham, dr siger, og det stiller ham tilfreds.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jens var bekymret for bilen, de havde lejet, og k\u00f8rte derfor meget forsigtigt for ikke at f\u00e5 den mindste skramme. Han havde sat sit kreditkort som garanti og \u00f8nskede at aflevere den personligt i lufthavnen hos en AVIS medarbejder f\u00f8r de skulle flyve. De drog derfor afsted allerede kl. 8 for at v\u00e6re i god tid til at returnere deres citro\u00ebn.
\nDa de ankom, var der ingen til at modtage bilen, og Jens m\u00e5tte l\u00f8be frem og tilbage for at f\u00e5 en medarbejder til at komme og hente k\u00f8ret\u00f8jet.
\nImens l\u00e5 Annette p\u00e5 en b\u00e6nk og sov.
\nDa bilen var afleveret i uskadt stand faldt en \u00a0sten fra Jenses hjerte.
\nHan fik fat i en k\u00f8restol til Annette, og sammen boardede de det lille bl\u00e5 \u201cBinter\u201d fly til Las Palmas og alt gik fint.
\nI lufthavnen i Las Palmas stod der en stor sort afrikansk mand parat med en ny k\u00f8restol til Annette, og s\u00e5 kan det nok v\u00e6re, de fik fart p\u00e5! Han st\u00e6sede afsted udenom alle kontrolposter, s\u00e5 de undgik at f\u00e5 endevendt deres bagage og blev f\u00f8rt direkte i transit ud til gaten, hvor de s\u00e5gar havde tid til at nyde en sandwich og noget vand!
\nFlyveturen med den store Norwegian maskine forl\u00f8b helt uden problemer. De fik deres veganske m\u00e5ltid, og i Kastrup tog de en taxa ud til deres Metro hotel, hvor de gik p\u00e5 hovedet i seng.<\/p>\n

Om morgenen \u00a0var der buffet, som de n\u00f8d, mens de talte om den fantastiske tur, de havde v\u00e6ret ude p\u00e5 sammen.
\n– T\u00e6nk at jeg overlevede det, sagde Annette. – Det er n\u00e6sten ikke til at tro p\u00e5. M\u00e5ske ER jeg d\u00f8d, og det her er en dr\u00f8m.
\n– Det tror jeg ikke, svarede Jens. – Jeg f\u00f8ler mig mere levende end nogensinde, og det skyldes ikke mindst dig min k\u00e6re ven! Du har v\u00e6ret den bedste rejsekammerat, jeg nogensinde har haft.
\nAnnette s\u00e5 Jens dybt i \u00f8jnene og sagde s\u00e5:
\n– Jeg er kommet til at kende dig p\u00e5 en hel ny m\u00e5de. I gamle dage p\u00e5 Bornholm, da vi var unge, var vi ikke altid de bedste venner, men denne rejse har \u00e6ndret mit syn p\u00e5 dig. Jeg er virkelig kommet til at holde af dig!
\n– Jeg elsker ogs\u00e5 dig, svarede Jens.<\/p>\n

S\u00e5 sad da de to gamle mennesker overfor hinanden ved et bord i k\u00e6lderen under Cabinn Metro, mens brunchens folk myldrede til og fra de store buffeter, og gr\u00e6d af gl\u00e6de over hinanden og over deres f\u00e6lles vellykkede tur til den lille \u00f8 El Hierro.<\/p>\n

Det var meget r\u00f8rende!<\/p>\n

P\u00e5 hovedbaneg\u00e5rden var der travlhed, og billetkontoret havde lang k\u00f8. Jens hjalp Annette med at k\u00f8be billet til \u00c5rhus i en automat i stedet for. Der var ikke lang tid, til toget mod \u00c5lborg skulle afg\u00e5. De kom ned med rulletrappen og fandt vognen, hun skulle sidde i. En sidste h\u00e5nd og et sidste skub bagi, og hun var oppe i kupeen.
\n– God rejse Annette! r\u00e5bte Jens, da toget langsomt bev\u00e6gede sig ud fra perronen.<\/p>\n

S\u00e5 var han alene – igen – og fandt sit tog mod Nyk\u00f8bing, der skulle afg\u00e5 om et kvarter.<\/p>\n

SLUT<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Tidligt op og i efter\u00e5rsb\u00f8lgen den bl\u00e5. To smukke mennesker af kvindek\u00f8n vinker venligt til den \u00e6ldre herre, som p\u00e5 sin vej ud fra badeanstalten beretter, at han skal p\u00e5 svingtur med en gammel veninde til El Hierro om et \u00f8jeblik. De ser smilende op mod ham fra deres b\u00e6nk i morgensolen, byder […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2267","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2267","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2267"}],"version-history":[{"count":58,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2267\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2345,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2267\/revisions\/2345"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2267"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2267"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2267"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}