{"id":2211,"date":"2022-05-28T15:39:32","date_gmt":"2022-05-28T15:39:32","guid":{"rendered":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2211"},"modified":"2022-06-03T09:51:09","modified_gmt":"2022-06-03T09:51:09","slug":"carrer-de-vicenc-cuyas-9-piso-6-b-palma-de-mallorca","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2211","title":{"rendered":"Carrer de Vicenc Cuyas 9 piso 6 b Palma de Mallorca."},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Det var vel nogle forrygende dage, m\u00e5 man nok sige, ja. S\u00e5 tidligt op som nogensinde i mit lille hus i Bandholm, nok klokken \u00e9t, da jeg jo skulle n\u00e5 flyet i Kastrup, som afgik klokken seks. Pyha, for en tur ind ad motorvejen i m\u00f8rke efterh\u00e5nden som lyset br\u00f8d frem over Aved\u00f8re holme. Parkeringspladsen P19, den billigste, var bestilt p\u00e5 forh\u00e5nd og voldte ikke videre kvaler, men I gud, hvor mange biler der er parkeret der! Det er som om hele verden skal ud at flyve, hvad den m\u00e5ske ogs\u00e5 skal\u2026 Jeg fandt min plads, og der st\u00e5r min seng i bilen og venter p\u00e5 mig, n\u00e5r jeg kommer tilbage og skal op hos Suien og Oscar og g\u00e5 tur.<\/p>\n

Men nu er det morgen i Palma p\u00e5 6. etage hos Luz, som tog vel imod mig og gav mig et lille v\u00e6relse med seng og skab og stol og et h\u00e5ndkl\u00e6de. Jeg bor i hendes lejlighed og kan bruge k\u00f8kkenet, og det er meget fint. I dag skal jeg hvile ud. Det har v\u00e6ret meget intenst det hele. 5 dage er ikke meget, og n\u00e5r man har s\u00e5 meget, man skal n\u00e5, kan det hele godt blive lidt presset. Men s\u00e5dan har det m\u00e6rkv\u00e6rdigvis ikke v\u00e6ret. Jeg har n\u00e5et alt, og det har v\u00e6ret fint.
\nStraks jeg landede, var der kun eet i mit hoved, og det var at komme i Middelhavet, s\u00e5 jeg tog, efter indlogeringsproceduren var overst\u00e5et, flux ned til tobaksudsalget og k\u00f8bte et busklippekort. Derefter afsted mod \u201cses Illetes\u201d, hvor Jonathan og jeg sidst n\u00f8d badelivets gl\u00e6der. Hele denne tur er \u201cmemory-lane, kan jeg godt m\u00e6rke, men det g\u00f8r ikke noget. Er faktisk meget praktisk, n\u00e5r man kender stederne.
\nCala Nova er en eksklusiv lille strand kilet ind mellem den store hvide selvlysende marina og en gammel boligkarr\u00e9 med afskallede v\u00e6gge. Man kan enten tage en elevator ned til stranden, hvis man er handicappet, eller man kan forsigtigt bev\u00e6ge sig ad cementtrappen, som f\u00f8rer under de store n\u00e5letr\u00e6er ned til den lille strands gule sand. Vandet er turkis, der sidder nogle f\u00e5 unge piger p\u00e5 deres h\u00e5ndkl\u00e6der og bliver brune. B\u00f8rn leger i vandkanten, og oppe p\u00e5 en lille klippe i skyggen under sk\u00e6rmende pinjer\u00a0sidder en gammel mand. Her sl\u00e5r jeg mig ned.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det vand lokker, og i l\u00f8bet af f\u00e5 sekunder er jeg af t\u00f8jet og ude i havet. Jeg tog afsted i morges og ligger allerede og skriger af gl\u00e6de over min krops sammensmeltning med det bl\u00e5 dyb. Sm\u00e5 fisk snor sig om min mave og vil nippe d\u00f8d hud af mine ben. Jeg er ankommet.<\/p>\n

S\u00e5 g\u00e5r vi lidt bagl\u00e6ns.
\nDet er altid godt at vide, hvor man er. Dertil bruges telefonen med goggle maps, som hele tiden lader mig navigere trygt rund i Palmas gader. Jeg har fundet ud af, at min ladeledning er kaput og vil derfor foretage \u00a0en expedition til \u201cMedia Markt\u201d ude i den anden ende af byen for at investere i en ny ledning. P\u00e5 vejen f\u00e5r jeg af en hvidh\u00e5ret dame med rollator oplysning om en \u201cMercadona\u201d forretnings beliggenhed ved en lille park med b\u00e6nke, hvor jeg beslutter mig til p\u00e5 tilbagevejen at stoppe op og spise morgenmad.<\/p>\n

Ude i \u201cMediamarkt\u201d er stemningen elektrificeret og syntetisk velduftende fra de mange mobiltelefoner, tv, st\u00f8vsugere o.s.v. der befinder sig her. Jeg finder straks en ungersvend med logo p\u00e5 ryggen, som fremskaffer den n\u00f8dvendige ledning, hvorefter jeg i ro og mag kan indtage en i \u201cMercadona\u201d indk\u00f8bt\u00a0friskpressed appelsinjuice og nogle nybagte integralboller, som deles med et par duer og en gr\u00e5spurv.<\/p>\n

Ses Illetes er stranden, Jonathan og jeg bes\u00f8gte forrige \u00e5r. Bus nr 4 g\u00e5r derud ad Av. Joan Miro langs de gamle \u201cdansker\u201d restauranter fra Spies tid. Den ligger nede bag en bakke omkranset af n\u00e5letr\u00e6er og blinker op mod mig i al sin paradisiske bl\u00e5hed. Her er mange mennesker. Det er s\u00f8ndag og vejret er str\u00e5lende. Solen bager ned p\u00e5 kroppene, der slanger sig i sandet for at opn\u00e5 den eftertragtede brunhed. Jeg vandrer omkring efter badet, t\u00f8rrer badebukser og inspicere k\u00f8dudstillingen. De mange numser, som alle f\u00f8lger solens bev\u00e6gelse, som var de anemoner p\u00e5 en varm sommerdag!
\nParrene ligger og er par. Vennerne ligger og er venner. De gamle ligger med deres rynkede hud og t\u00e6nker sig unge, og den lille dreng begraver sin r\u00f8de plastictraktor i v\u00e5dt sand, som han straks skyller af for igen at begrave den. Den lille pige st\u00e5r og kigger p\u00e5 ham, men taber interessen og g\u00e5r ud og bader. Min krop bev\u00e6ger sig langsomt rundt og betragter og suger indtrykkene til sig, og lader dem passere for at lade nye indtryk komme til. T\u00f8jet ligger oppe ved klipperne, hvor nogle spanske ungm\u00f8er har sl\u00e5et sig ned under en parasol. De smiler venligt til den gamle mand og fungerer som overv\u00e5gere af mine ejendele. Mobil, penge, n\u00f8gler til lejligheden og kreditkort, som for guds skyld ikke m\u00e5 blive v\u00e6k (stj\u00e5let). Derefter g\u00e5r jeg forsigtigt ud i vandet. Det krystalklare, f\u00f8rst lysebl\u00e5, senere m\u00f8rkebl\u00e5 og tilsidst dybt, dybt bl\u00e5, og lader mig suge mod bunden af havet, hvorfra alting kommer, og jeg m\u00f8der mig selv igen en gang. Igen, igen og igen leves livet hos den gamle mand, som kalder sig Jens, men som for s\u00e5 vidt kunne hedde hvadsomhelst.<\/p>\n

Bagefter. Altid bagefter. Aldrig f\u00f8r. F\u00f8r eksisterer ikke. Kun bagefter. S\u00e5ledes skrives der altid lige nu om bagefter.<\/p>\n

Bagefter sidder han oppe p\u00e5 klippen ved siden af en anden gammel mand og bryder et integralbr\u00f8d, som han spiser tilligemed en stor orange mandarin, der er let at skr\u00e6lle, is\u00e6r n\u00e5r man har en lille tr\u00e6kniv, som fulgte med det veganske m\u00e5ltid, Norwegian meget venligt serverede i flyet.
\nI vandet bag klipperne har en andemor med 7 \u00e6llinger taget plads og gnasker ganske forn\u00f8jet i s\u00f8gr\u00e6sset, som gror p\u00e5 stenene, mens hendes b\u00f8rn ser til og l\u00e6rer, hvordan man g\u00f8r. En familie med far, mor, bedstemor og lille unge i vogn pusler og spiser medbragt pasta, som faren t\u00e5lmodigt serverer for sit barn. Jens sidder og betragter skuet og f\u00f8ler sig godt tilpas, mens han gumler p\u00e5 et mandarinstykke. S\u00e5dan hele tiden sker der noget omkring ham, som fanger hans opm\u00e6rksomhed. Tanken v\u00e6ver sig uhindret ind og ud ad virkelighedens spind, s\u00e5 man snart ikke kan kende forskel p\u00e5 den ene og det andet. Meget interessant.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Oppe hos fruen i huset p\u00e5 6 sal er der rent og p\u00e6nt. Man har f\u00e5et lov at l\u00e5ne k\u00f8leskabet og f\u00e5et sin egen hylde. Her ligger br\u00f8d, n\u00f8ddesm\u00f8r, vindruer og andre gode ting indk\u00f8bt nede om hj\u00f8rnet i det lille supermarked. – Ogs\u00e5 denne s\u00e6rdeles l\u00e6kre guavamarmelade-blok, som er en \u00a0nydelse p\u00e5 friskbagt flutes.
\nJeg m\u00e5 bruge af hendes ingef\u00e6rthe, hvilket jeg g\u00f8r.<\/p>\n

Om aftenen, n\u00e5r jeg kommer hjem fra de lange vandreture i by og p\u00e5 land, ser jeg f\u00f8rst drtv, som er en fad omgang med al den krig, som \u00f8jensynlig aldrig h\u00f8rer op. Den ene afl\u00f8ser den anden. Eller osse er det bare den samme krig, som forts\u00e6tter og har v\u00e6ret igang, s\u00e5 l\u00e6nge man kan huske. Menneskenes evige krig p\u00e5 ord, tanker og ideer. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Forklaringer, som kr\u00e6ver berettigelse og i sidste ende bliver en kamp med v\u00e5ben om st\u00e5sted. Derfor slutter jeg mine aftener af med en episode af \u201cThe mentalist\u201d p\u00e5 HBO. Serien er godt skruet sammen. Underholdende og ukompliceret. Sover derfor godt bagefter.<\/p>\n

En gang i tidernes morgen, n\u00e6rmere betegnet i 1974 sad den skrivende under et stort egetr\u00e6 oppe i den lille bjergby Deia p\u00e5 Mallorca og v\u00e5gnede op. Simpelthen. Indtil da havde han sovende\u00a0fulgt andres mening om, hvem han var.\u00a0Bevidstl\u00f8s var han skubbet frem af de mennesker, der omgav ham og af det syn, de havde af ham. I et glimt gik det op for ham, at det var l\u00f8gn det hele. En\u00a0helvedes bunke forestillinger stablet op i hans hoved fra den\u00a0f\u00f8rste gang han s\u00e5 dagens lys. Det forsvandt som dug for solen, og i stedet tr\u00e5dte et uber\u00f8rt landskab af utrolig ynde og dybde frem foran ham og b\u00f8d sig til. Han t\u00f8vede ikke et sekund, men tr\u00e5dte ind.<\/p>\n

Det havde enorme konsekvenser at se sit tidligere livs trivialitet og ensformighed gennem nu \u00e5bnede, v\u00e5gne \u00f8jne. Alt blev forandret og forandres stadig for denne nu snart 82 \u00e5rige gamle mand, som skriver dette og som kalder sig Jens Michael H\u00f8y.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Derfor skulle jeg selvf\u00f8lgelig til Deia. Selvf\u00f8lgelig skulle jeg det. Op og se til \u201cLa Vigna Peqena de Marcus Colon\u201d som huset \u00a0yderst p\u00e5 forbjerget, der st\u00f8der op til Cala, hedder.
\nBussen gjorde holdt, og jeg steg ud i en vidunderlig morgen med solen lige netop tittende frem over Tramuntanas bjergtoppe. Det f\u00f8rste ord, der optr\u00e5dte i mine tanker, var \u201ctoilet\u201d! \u00a0Turen ad de snoede veje med mange bump havde sat gang i min indre peristaltik,og det hastede! F\u00f8rst spurgte jeg inde ved en lille k\u00f8bmand, men de havde for travlt til at svare. Et luxuri\u00f8st hotel afviste mig med ordene: \u201cKun for cliente\u201d \u00a0og s\u00e5 var jeg lige vidt. Indtil en \u00e6ldre kvinde fik l\u00f8st min kvide og \u00a0h\u00f8fligt f\u00f8rte mig hen til det nydeligste offentlige toilet. Det blev klaret, og turen ud ad vejen med havet i forgrunden og de mange \u00e6ldgamle oliventr\u00e6er langs siden kunne tage sin begyndelse. Snart n\u00e5ede jeg ned til \u201cmit\u201d tr\u00e6, som stadig stod og kejsede som om intet var h\u00e6ndt i de mange \u00e5r, der var g\u00e5et.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Jeg satte mig lidt og lod freden og stilheden s\u00e6nke sig over mig. S\u00e5 gik jeg videre, for nu skulle jeg ned til \u201cmit\u201d hus. Men her m\u00e5tte jeg g\u00f8re regning uden \u00a0v\u00e6rt, for huset var totalt demonteret. \u00a0N\u00e6rmest en ruin, og ud fra brokkerne kom en g\u00f8ende blodhund med savlet fr\u00e5dende om k\u00e6berne. Den f\u00f3r lige i benet p\u00e5 mig, mens jeg fors\u00f8gte at flygte ud gennem den lille l\u00e5ge, jeg altid brugte, n\u00e5r jeg skulle ned og bade. Men l\u00e5gen var l\u00e5st med en tyk k\u00e6de, og lod mig ikke slippe ud. Jeg sparkede til hunden og kastede mig over hegnet i sikkerhed for det rasende dyr. Med n\u00f8d og n\u00e6ppe undgik jeg at rulle videre ned ad skr\u00e6nten flere hundrede meter mod cala og havet. Jeg fik \u00a0nogle gevaldige knubs og en l\u00e6restreg. Aldrig s\u00f8ge efter fortiden mere. Det er i bedste fald spild af tid. I v\u00e6rste fald livsfarligt.<\/p>\n

En smal sti leder mig ned mod Cala Deia, som ligger og glimter i bl\u00e5t lys. De forkr\u00f8blede buske og \u00e6ldgamle n\u00e5letr\u00e6er g\u00f8r nedturen jungleagtig og nu og da farlig, n\u00e5r stenene, jeg tr\u00e6der p\u00e5, skrider under mine f\u00f8dder. Jeg m\u00e5 passe godt p\u00e5 ikke at falde her, da der er mindst 50 stejle meter ned. Til sidst n\u00e5r jeg et dige, jeg ikke kan komme over. Jeg kan tydeligt se b\u00e5dene nede i den lille havn og \u00e6rgrer mig over at m\u00e5tte kravle et godt stykke tilbage, f\u00f8r jeg finder en udvej gennem en tunnel, f\u00e5rene har lavet. S\u00e5 st\u00e5r jeg ved poolen, for s\u00e5dan een er det. Den ligger glasklar ude for enden af den sliske, fiskerne bruger til at tr\u00e6kke deres b\u00e5de p\u00e5 land. Her sl\u00e5r jeg mig ned ved siden af et ungt par. Manden er overlegent ligegyldig, kvinden snakkesalig. Jeg v\u00e6rdiger dem et blik eller to og giver mig derefter til at smide t\u00f8jet. Et rask spring og jeg havner i det glasklare vand. Chokket er overv\u00e6ldende. Herligt et indre skrig og kroppen dykker og sv\u00f8mmer og plasker og er lykkelig.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu kommer et aldrende \u00e6gtepar forbi, mens jeg t\u00f8rrer mig med det bl\u00e5 h\u00e5ndkl\u00e6de. Han er tr\u00e6t og lige ved at falde p\u00e5 de glatte ophalerbj\u00e6lker. Hun m\u00e5 st\u00f8tte ham og virker irriteret over sin mands klumpsighed. Jeg ser dem og er tilfreds med at v\u00e6re alene.<\/p>\n

Jeg var her sammen med mine b\u00f8rn for nogle \u00e5r siden. Den gang var der mange brandm\u00e6nd, som vi fangede. Det er der ikke nu. Derfor tager jeg billeder og sender dem over \u201cMessenger\u201d. Jeg ringer ogs\u00e5 til min datter og h\u00f8re nyt om b\u00f8rneb\u00f8rnene. S\u00e5 er der orden i tingene. Jeg holder meget af orden i tingene\u2026<\/p>\n

Jeg har medbragt et flutes og et \u00e6ble. Det spiser jeg, mens jeg observere den ignorante unge mands ligegyldige bev\u00e6gelser. Mange mennesker, jeg passerer, n\u00e5r jeg rejser, er som marionetter for mine \u00f8jne. Det er meget m\u00e6rkeligt. Det er som om, de opf\u00f8rer skuespil. De er roller som udf\u00f8res. Et teater. Men sp\u00e6ndende at f\u00f8lge med i, n\u00e5r man ikke har andet at lave, mens man sidder og tygger p\u00e5 sit \u00e6ble.<\/p>\n

Efter endnu en sv\u00f8mmetur g\u00e5r det opad igen. Nu langs en udt\u00f8rret elv. Mine kn\u00e6 er ikke, hvad de har v\u00e6ret. En gang imellem knirker det slemt is\u00e6r i det venstre. N\u00e5, men det g\u00e5r nok, og med pauser undervejs n\u00e5r jeg let forpustet op, hvor kvinderne i gamle dage vaskede t\u00f8j. Her s\u00e6tter jeg mig og ser ud over dalen med pinjer, cypresser, krogede oliventr\u00e6er og oranger som str\u00e5le gult i solen. Inde i et refugium for vandrende folk bliver jeg oplyst om prisen p\u00e5 overnatning. Det er rart at vide, hvis man skulle komme forbi en anden gang og f\u00e5r brug for en seng.
\nOppe hos k\u00f8bmanden i byen er der travlt. De selvsmarte turister, som alle f\u00f8ler sig som fotomodeller i deres moderigtige outfit, promenerer forbi mig, mens jeg sidder og spiser br\u00f8d og drikker vand ved et vakkelvornt \u00a0bord. Tyskere er her flest af. Den f\u00f8rhen s\u00e5 idylliske og uber\u00f8rte lille by er blevet et till\u00f8bsstykke. Nu er alt prissat. Hver kvadratmeter af omr\u00e5det g\u00f8res op i penge. Overfladen skinner f\u00e6lt af gr\u00e5dighed. Det er Satans, for en gang for l\u00e6nge siden var her pristint. Det var det, jeg faldt for. Det uber\u00f8rte. Det der v\u00e6kkede mig. Det, der var uden menneskers indblanden. Det er her stadig, men godt kontamineret af homo sapiens. M\u00e5ske er det her snart slet ikke mere…
\nJeg g\u00e5r op til kirken og s\u00e6tter mig ind i k\u00f8ligheden foran alle dukkerne p\u00e5 alteret. Den mest fremtr\u00e6dende dukke h\u00e6nger oppe p\u00e5 en p\u00e6l med en tv\u00e6rstiver. Der er guldlys omkring ham. Ved siden af st\u00e5r forskellige andre dukker. En lille pige kommer ind sammen med sin mor. Hun er st\u00e6rkt optaget af en kvindelig dukke med lang kjole og kyse. En nonnedukke. Man kan se, hun forst\u00e5r dukken. Den er lige som hendes egne dukker. Til sidst vil hun selv blive en dukke. En robot. S\u00e5dan er det, t\u00e6nker jeg. S\u00e5dan er det. Vi er alle dukker. Fuck det!<\/p>\n

Siger min tanke, og jeg g\u00e5r ud af kirkens d\u00f8de k\u00f8lighed ud i lyset og ind p\u00e5 kirkeg\u00e5rden for at finde Rober Graves grav. Grav grav Graves. Hvor vi alle enden, hvis vi ikke er der i forvejen. Jeg inspicerer alle de d\u00f8de og finder til sidst cementgravstenen med den indridsede h\u00e5ndskrift. Der st\u00e5r to sm\u00e5 lys. De er g\u00e5et ud. Vinden har taget dem. Over dalen ligger himlens lys. Nede fra havet kommer natten op. Det er p\u00e5 tide at finde bussen tilbage til Palma. Den skulle gerne afg\u00e5 klokken 18, s\u00e5 jeg kan n\u00e5 en salata mixta og nogle fiskenuggets inde i \u201cCeller sa Premsa\u201d!<\/p>\n

Aftenturen gennem de nattestille gader endnu varme efter dagens solhede er det bedste. Kender efterh\u00e5nden vejen, og beh\u00f8ver ikke gps til hj\u00e6lp. Kan genkende forskellige detailler s\u00e5 som m\u00f8beludstilling i en butik eller et lille springvand. En lang v\u00e6g med grafitti. Et vejarbejde lige f\u00f8r en gammel kirke, eller et minimarked med en s\u00f8vnig araber, som altid sidder og piller negle. Duftene fra shawarma-shoppen og selvf\u00f8lgelig fitnesscentret, hvor hver aften kvinder og m\u00e6nd traver lange ture p\u00e5 l\u00f8beb\u00e5nd, mens de ser tv med propper i \u00f8rene. Jeg traver afsted som dem og ser ikke tv undervejs, men ser mig omkring og finder vej. Jeg elsker at finde vej gennem byens labyrint og genkende steder og m\u00f8de folk som hilser. Det nyder jeg og f\u00f8ler mig hjemme i verden, n\u00e5r jeg s\u00e5dan trommer afsted i mine nye ecco sko, som nok er det mest fortrinlige fodt\u00f8j, jeg har haft. Ser mig om efter sandaler, men har kun fundet nogle dyre nogen. Godtnok i fuldt l\u00e6der (stakkels dyr), men virker klodsede. Det er fordi, jeg bruger nr 48. Jeg har meget store f\u00f8dder. Det kan jeg ikke g\u00f8re for, men det er irriterende, n\u00e5r jeg gang p\u00e5 gang f\u00e5r at vide, at st\u00f8rste nummer, de har, er 46. I g\u00e5r fandt jeg endelig nogle veganer sandaler med \u00f8kologiske s\u00e5ler og b\u00e6lte af hamp og kork, som n\u00e6sten passede. Men de var kun 46, s\u00e5 den gik ikke. Gudskelov har jeg mine ecco. De passer fantastisk og giver god plads til t\u00e6erne p\u00e5 de lange spadsererture.<\/p>\n

Hver dag er ny med nye muligheder. Club nautico ude ved Arenal de sa Rapita, havde Bynke h\u00f8rt, skulle huse flamingoer. Estacio Intermodal tilb\u00f8d bus derud langs vidtstrakte gr\u00e6s og skovbevoksede omr\u00e5der. Jeg sidder helst forrest hos chauff\u00f8ren. S\u00e5 har jeg det bedste overblik. En lang tur p\u00e5 n\u00e6sten en time gennem sm\u00e5 s\u00f8vnige byer f\u00f8rte os mod havet og havnen Club nautico, hvor sand og klitter bredte sig s\u00e5 lang \u00f8jet rakte, og jeg straks fandt et skyggefuldt sted bag ved livreddernes hus og t\u00e5rn, hvor jeg kunne skifte til badebukser og sololie. Dern\u00e6st hen over en meterlang tangbr\u00e6mme, man sank i, s\u00e5 jeg troede, jeg blev suget ned i jordens indre. Det var som at vade i cement, men over den kom jeg og det indbydende lysebl\u00e5 vand oph\u00e6vede enhver gene ved tangen. \u00c5h, det er det bedste, n\u00e5r man slipper t\u00f8jlerne og falder ned i dette sk\u00f8nne gudgivne m\u00e6rkelige stof som vi kalder vand. Vand, vand, vand. Altings ophav. Modersk\u00f8det. Hjemmet. Ja.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Men der er ingen flamingoer. Til geng\u00e6ld var der en m\u00e5ge, som fl\u00f8j t\u00e6t omkring og forskr\u00e6kkede en ung pige, som sad i sandet ved siden af en ung mand og bad mig om ikke at fodre den med mit br\u00f8d, fordi hun var r\u00e6dselsslagen for fugle. – Og klapperslanger. Hvad s\u00e5 det har med fugle at g\u00f8re, spurgte jeg, men det vidste hun ikke, og hun havde heller ikke haft traumatiserende oplevelser med fugle. Jeg spurgte om hun havde set Hitchcocks film \u201cfuglene\u201d, men det var ikke derfor hun var skr\u00e6mt. Det var bare fugle i almindelighed, der gjorde hende bange. – Og s\u00e5 slanger. M\u00e6rkeligt, og jeg undlod selvf\u00f8lgelig at fodre min m\u00e5geven i n\u00e6rheden af hende. Man er vel en gentleman\u2026 men jeg sagde, at hun skulle pr\u00f8ve at blive ven med nogle fugle. Hun kunne starte med h\u00f8ns, sagde jeg, men hun rystede p\u00e5 hovedet. Det kunne hun aldrig finde p\u00e5, s\u00e5 jeg lod hende og hendes unge ven i fred og gik lidt v\u00e6k og fortsatte med at fodre min m\u00e5ge. Snart blev det alt for varmt at sidder der bag livredderskuret. Nogle mennesker, som sad ved siden af under store parasoller, fortalte, at de havde k\u00f8bt dem i england, s\u00e5 her var ikke meget hj\u00e6lp at hente, hvis jeg ville i skygge og k\u00f8les ned. Det eneste, der var at g\u00f8re, var at g\u00e5 over i et hj\u00f8rne af stranden, som st\u00f8dte op til yachtklubben, hvor tangmudderet ikke var s\u00e6rlig dybt og vade ud i det befriende kolde vand, der ogs\u00e5 og is\u00e6r havde den egenskab at besidde en isnende understr\u00f8m, jeg kunne dykke ned i og blive rigtig dejlig afk\u00f8let. For temperaturen n\u00e5ede p\u00e5 det tidspunkt godt op omkring de 30 grader. Sandet br\u00e6ndte under mine f\u00f8dder, da jeg tr\u00e5dte op gennem tangen. Besluttede derfor hurtigst muligt at finde bussen tilbage til Palma.<\/p>\n

Landede sikkert i estacio intermodal med tanken kredsende om mad. Ville ikke ned til Cellar Sa Premsa endnu en gang. Det var for kedeligt. Noget nyt m\u00e5tte pr\u00f8ves. Hvorfor ikke \u201cTaco Bell\u201d p\u00e5 Placa d\u2019 Espanya, hvor min s\u00f8n Jonathan begejstret f\u00f3r over, sidst vi var sammen p\u00e5 Mallorca, h\u00f8jlydt bedyrende, at det var den bedste mad, man kunne f\u00e5! Jeg spiste en stor taco supreme med blandet salat og lod duerne om resten. Jeg er stor fan af duer. Der udspiller sig spectacul\u00e6re dramaer, n\u00e5r store flokke sl\u00e5r ned p\u00e5 et nabobord, hvor ignorante g\u00e6ster har efterladt madrester uden at rydde op. Pommesfritter og salat hvirvles op i luften, mens duerne g\u00f8r sig til gode med efterladenskaberne. \u00a0Det var en perfekt underholdning ved mit middagsm\u00e5ltid!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Hjemturen i den varme by er en lise, og jeg n\u00e5r lige Butique del Gelato p\u00e5 Via Roma inden de lukker 9.30. Det har jeg l\u00e6rt, siden jeg sidst efter Cellar sa Premsa kom for sent og m\u00e5tte se min forventning om en stor sorbet is blive til tom luft istedet for nydelse i mundhulen. Nu kom jeg til tiden og kunne glad s\u00e6tte mig p\u00e5 en b\u00e6nk og slikke p\u00e5 min is, mens jeg n\u00f8d ungdommens palaver udenfor isbutikken.
\nLejligheden st\u00e5r klar, n\u00e5r jeg kommer \u201chjem\u201d med \u201cDeadline\u201d p\u00e5 dr tv og \u201cThe mentalist\u201d p\u00e5 HBO. S\u00e5 sover man godt under Luz\u2019 lagen med vinduet vidt \u00e5bent ud over byens tage og de bl\u00e5nende bjerge i baggrunden. Palma, jeg elsker dig!<\/p>\n

Andratx. Gamle syge Andratx, hvor jeg l\u00e5 med mit gode skib \u201cInulima\u201d midt ude i havnebassinet (det m\u00e5 man ikke mere. Nu er svaj-liggerne forvist til yderhavnen, som ikke er s\u00e6rlig godt beskyttet, n\u00e5r meltemien bl\u00e6ser), og Signe kom ned og boede ombord, og vi sejlede ud til Isla Dragonera for at finde bl\u00e6ksprutter.
\nJa, der m\u00e5tte jeg hen, ellers var rejsen ikke fuldendt, s\u00e5 jeg tog bussen mod vest og var efter en lille times k\u00f8rsel i Port Andratx.
\nHedt som bare helvede. Nok 35 grader og s\u00e5 skal man pisse! Havnetoiletterne er under service og kan ikke benyttes. En betjent oplyser, at de ikke er \u201cpublic\u201d, og jeg m\u00e5 styre min tissetrang, til jeg finder en bar eller restaurant, der vil lade mig benytte deres toilet. Jeg ved, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re. F\u00f8rst skal man ind og k\u00f8be noget, ellers bliver de sure, hvis man bare sniger sig igennem og ud p\u00e5 toilettet. Gudskelov var en reng\u00f8ringsdame n\u00e5dig og lod mig tr\u00e6de ind bag hendes afsp\u00e6rring og lette mit bl\u00e6retryk. Hun sagde, at der tidligere havde v\u00e6ret offentlige toiletter, hvad jeg ogs\u00e5 mente at kunne huske, men at de var blevet skamferet af drug addicts og andre svinemikler, som ikke respekterede almenvellet. Nu kunne jeg befriet tr\u00e6de ud i den flammende sol og s\u00f8gte f\u00f8rst og fremmest k\u00f8lighed, allerhelst mulighed for et bad. Men Port Andratx er en havn og ikke en strand.
\nJeg gik ud langs kajen, til jeg n\u00e5ede selve yachtklubben, hvor for\u00e5rsforberedelserne ved de mange store million\u00e6r yachts var i fuld gang. Ansatte folk sprayede, rensede og polerede de formidable lystb\u00e5de, ejet af rigm\u00e6nd i skattely overalt p\u00e5 kloden. Gr\u00e5dighedens symptomer brugt nogle uger i sommerhalv\u00e5ret af direkt\u00f8rer og virksomhedejere som oftest af engelsk eller tysk herkomst. Der l\u00e5 de r\u00e6kke p\u00e5 r\u00e6kke disse afskyelige sejlende paladser med indbygget komfort til overflod den ene mere prangende end den anden. Teak og st\u00e5l og skinnende akryl med bovpropel og lift til dinghy og badeplatform, hvor b\u00f8rneb\u00f8rnene kan sidde og plaske i det lysebl\u00e5 vand, mens bedstefar st\u00e5r og overv\u00e5ger det hele med kaptajnkasket p\u00e5 hovedet\u2026<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu er det s\u00e5 varmt, at man ikke kan v\u00e6re nogen steder. Jeg kan ikke v\u00e6re nogen steder andet end i vandet. Andet end i vandet. Nogen steder. Hvor?
\nI det fjerne, n\u00e6sten skjult af alle de nypolerede skibsskrog, \u00a0stiller en lille badestige sig op ad en cementmole. Et glimt af h\u00e5b og jeg iler afsted hen mod trappen til paradiset. 2 kvinder der, s\u00e5 vidt jeg kan h\u00f8re p\u00e5 deres samtale, er danske, ligger p\u00e5 en beskeden strand, der st\u00f8der op til molen. Nu blot af t\u00f8jet og ud i k\u00f8ligheden. Kvinderne rejser sig og g\u00e5r ud i vandet sammen med mig. Vi taler ikke. Det er mere end nok at vi er i \u00a0samme element.<\/p>\n

Forfrisket g\u00e5r jeg tilbage og sl\u00e5r mig ned p\u00e5 min stambar \u201cMitzi Mitsj\u201d, f\u00e5r en rom og cola og falder i staver. Mindes tiden med Barbara og hendes kunstige t\u00e6nder. Barbara var en frodig tysk pige, som godt ville mig, og som jeg, da jeg var n\u00e6rmest alt\u00e6dende den gang, begejstret sprang ombord i. Vi endte ude i kahytten p\u00e5 \u201cInulima\u201dog kyssede, s\u00e5 det var en lyst,indtil min tunge m\u00e6rkede noget metal inde i hendes mund. Da jeg er tandl\u00e6ge helt ud til tungespidsen, kunne jeg ikke lade v\u00e6re med at foretage en n\u00e6rmere unders\u00f8gelse af dette m\u00e6rkelige fremmedlegeme. Stor var min forsbavselse, da det gik op for mig, at det jeg l\u00e5 og kyssede p\u00e5, var en vanadium unitor med to sv\u00e6veled og en indskudsaddel mellem +4 og +7. Det kr\u00e6vede enorm forstillelse stadig at bevare lidenskabeligheden ved den opdagelse! I m\u00e5 meget undskylde, men hvem ville k\u00e6rtegne en benprotese om man ikke i forvejen havde v\u00e6ret gennem en medmenneskelig forst\u00e5else, som ogs\u00e5 omfattede skavanker som f.eks paryk, kunstige t\u00e6nder, ansigtsl\u00f8ftning eller silikonebryster. Jeg fik i hvertfald et chok og m\u00e5tte opbyde alle mine evner som forf\u00f8rer for, om ikke for andet, s\u00e5 for at overbevise mig selv (og Barbara) om, at der er andet i livet end proteser!
\nVi skiltes som gode venner, og jeg sejlede alene til Ibiza og Formentera, hvor jeg havde en aftale med Cleopatra, som jeg m\u00f8dte p\u00e5 et s\u00e5kaldt \u201csensikursus\u201d arrangeret af en orange sanyassin under Bhagwan engang jeg var ude i Indien.<\/p>\n

Man bliver helt rundtosset af at sidde og t\u00e6nke p\u00e5 alt det, der er sket. Det ville jeg ikke mere. Gjorde mig f\u00e6rdig med tiden i Andratx og spadserede tilbage til holdepladsen, hvor folk stod og ventede p\u00e5 palmabussen . Taco Bell p\u00e5 Placa d\u2019Espanya igen og s\u00e5 p\u00e5 hovedet i seng. Om natten dr\u00f8mte jeg om den gang jeg sejlede fra Mallorca i stridt regnvejr og torden og lynild og m\u00e5tte fastg\u00f8re en tyk ledning til et st\u00e5lvant p\u00e5 masten og lade det sl\u00e6be efter b\u00e5den nede i vandet s\u00e5 den kunne fungere som lynafleder, mens jeg k\u00e6der\u00f8g oppe i cockpittet \u00a0af angst for at blive ramt af lynet.<\/p>\n

Jeg v\u00e5gner kl ni og g\u00e5r ud i k\u00f8kkenet. Jeg har integralbr\u00f8d, mandarin og et \u00e6ble i k\u00f8leskabet. Osse en stang goiabada, som jeg sk\u00e6rer i tynde skiver og l\u00e6gger mellem to stykker br\u00f8d. N\u00f8ddesm\u00f8r ovenp\u00e5 og sort the til det hele. I dag skal jeg rejse. Flyet g\u00e5r i aften kl 21. Jeg har hele dagen og planlagt at tage ud til Illetes en sidste gang og sv\u00f8mme mig en tur.
\nNed forbi m\u00f8llen og bus nr 4 bringer mig ad av. Juan Mir\u00f3 forbi cala nova og videre ud langs kysten til pragtstranden, som er fyldt med badeg\u00e6ster. Topl\u00f8se unge mallorcinere og \u00a0virile indvandredrenge d\u00e6kker sandet i et farverigt t\u00e6ppe. Jeg vader gennem det hele med kun \u00e9t for \u00f8je; at sv\u00f8mme dybt ned mod havbunden og blive v\u00e6k. Jeg har slet ikke travlt med at blive beundret lige som alle de andre. Jeg er som jeg er og har det fint med det. De kan rende mig, hvis de vil. Det bliver deres sag. Det kan aldrig blive mit problem, hvordan jeg ser ud i deres \u00f8jne. Hvordan skulle det overhovedet kunne blive det?<\/p>\n

I lufthavnen er flyet forsinket. Jeg vil f\u00f8rst lande i Kastrup i nat kl to. Der er god tid, og det passer mig fortrinligt. Jeg elsker at vente. Ventetid er den bedste tid, der findes. S\u00e5 har man fri til sig selv og \u201cskal\u201d ikke noget. Jeg s\u00e6tter mig p\u00e5 gulvet l\u00e6net op ad en v\u00e6g ved siden af et par andre rygs\u00e6krejsende og giver mig til at skrive p\u00e5 min ipad. I flyet har jeg plads ved siden af en kvinde, der er skr\u00e6mt af turbulensen. Jeg nyder lynglimtene, der oplyser de volumin\u00f8se skymonstre over alperne, mens jeg indtager et vegansk m\u00e5ltid bestilt i forvejen p\u00e5 \u201cNorwegian\u201ds hjemmeside.<\/p>\n

P19 har passet p\u00e5 min bil.<\/p>\n

Det er pissekoldt i Danmark!<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Det var vel nogle forrygende dage, m\u00e5 man nok sige, ja. S\u00e5 tidligt op som nogensinde i mit lille hus i Bandholm, nok klokken \u00e9t, da jeg jo skulle n\u00e5 flyet i Kastrup, som afgik klokken seks. Pyha, for en tur ind ad motorvejen i m\u00f8rke efterh\u00e5nden som lyset br\u00f8d frem over Aved\u00f8re holme. Parkeringspladsen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2211","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2211","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2211"}],"version-history":[{"count":30,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2253,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2211\/revisions\/2253"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2211"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2211"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}