{"id":2152,"date":"2022-02-25T06:13:15","date_gmt":"2022-02-25T06:13:15","guid":{"rendered":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2152"},"modified":"2022-03-23T19:25:02","modified_gmt":"2022-03-23T19:25:02","slug":"almunecar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2152","title":{"rendered":"San Jos\u00e9."},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

K\u00e6re Bodil,-<\/p>\n

Ankom i g\u00e5r efter en noget anstrengende tur nede fra Lolland gennem flere tog og flyskift pr b\u00e5d til dette vidunderlige sted kaldet San Jos\u00e9, hvor jeg nu befinder mig i en labyrint af sm\u00e5 stejle gader og gyder og trapper uden vejskilte, som giver mig stor angst for at blive v\u00e6k og ikke kunne finde tilbage igen. Jeg bev\u00e6gede mig forsigtigt ca 100 m ud i aftes og fandt gudskelov en lille butik, hvor jeg kunne proviantere nok til at holde sulten fra d\u00f8ren. Nu har jeg nogenlunde hold p\u00e5 hvor jeg er i forhold til butikken og en restaurant ved navn \u201cLa Cor\u00fbr\u00fbna, som, ser det ud til, har en \u201cmenu del dia\u201d til 12 euro, hvor vi evt. Kunne spise frokost sammen en dag.<\/div>\n
\u00a0 \u00a0Hvordan g\u00e5r det med dig? Har du fundet dig til rette? Sikke et herligt vejr, hva? Regn og kulde, s\u00e5 jeg m\u00e5 have den elektriske ovn t\u00e6ndt og bruger to dyner! Men stedet er fint og rent. Skal ikke klage. Er i live og refr\u00e6net er frit, som Kim Larsen sang, og m\u00e5ske bliver det godt vejr en dag\u2026<\/div>\n
<\/div>\n
Er du p\u00e5 Whatsapp? Det m\u00e5 vi pr\u00f8ve. Det har jeg lige l\u00e6rt at bruge af ham min ven her, som st\u00e5r for huset. Jeg vil pr\u00f8ve at ringe dig op, s\u00e5 vi kan aftale n\u00e6rmere, ikke? Jeg er osse sp\u00e6ndt p\u00e5 at se det sted, du bor o.s.v. o.s.v.<\/div>\n
\n

K\u00e6rlig hilsen jens<\/p>\n<\/div>\n

Det er ikke lang tid. Hvad er lang tid? I mods\u00e6tning til kort tid? Det er det, de siger, at n\u00e5r man deler tiden op i mindre og mindre stykker, bliver den til sidst s\u00e5 lille, at man kan sige, at den slet ikke g\u00e5r. Det er det man kalder singularitet. Det samme som det allerf\u00f8rste \u00f8jeblik i \u201cbig bang teorien\u201d hvor \u201ctiden\u201d \u201cbegyndte\u201d som man siger. Det er det bedste, man kan sige lige for \u00f8jeblikket om tiden der \u201cg\u00e5r i st\u00e5\u201d lige f\u00f8r den begynder. Det skyldes selvf\u00f8lgelig, at det er noget, man t\u00e6nker sig til. Tanken kr\u00e6ver \u201ctid\u201d, fordi den selv er tid. Uden tanke ingen tid. Pr\u00f8v selv. Meget interessant.<\/div>\n
S\u00e5 nu har jeg travlt, for jeg skal m\u00f8de Bodil nede ved indgangen til den gr\u00e6ske have kl. 12 og klokken er lige nu 11.25. S\u00e5 kan jeg ikke n\u00e5 at skrive ret meget. Men lidt kan det alligevel blive til.<\/div>\n
I g\u00e5r. I dag. I morgen. Ja , jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige. Badet var smukt og Bodil venter. Problemet er, at jeg ikke venter, for jeg har ikke noget at vente p\u00e5. Hun er meget s\u00f8d. Vi gik en lang tur ud til hendes hotel \u201cElys\u00e9\u201d med stor swimmingpool og terrasse, hvor vi sad og n\u00f8d et glas perlende mineralvand, mens vi gl\u00e6dede os over den milde luft og solens varmende evne. Oppe p\u00e5 restaurant \u201cCor\u00fbr\u00fbna blev der serveret \u201cmenu del dia\u201d til 14 euro indbefattende salat og bl\u00e6ksprutter indpakket i hele gr\u00f8nne peber overh\u00e6ldt med en lysegul sovs af ukendt m\u00e6rke. Striber af brun karamel udgjorde det dekorative element. Dertil en k\u00f8lig hvidvin, af hvilken Bodil drak 2 glas, mens undertegnede n\u00f8jedes med halvdelen af sit. Jeg var blevet p\u00e5holdende efter foreg\u00e5ende aftens indtag af \u201cgalina a la plancha\u201d med tilh\u00f8rende pommes frites og et glas tinto. Det var ikke s\u00e5 godt. Det med pludselig at spise k\u00f8d. Og s\u00e5 s\u00e5dan en s\u00f8d lille kylling. Jeg dr\u00f8mte hele natten om \u201cKringle\u201d. H\u00f8nen, jeg gav Betty for mere end 8 \u00e5r siden. Det var ikke s\u00e5 godt. Tung i hovedet og tung i kroppen blev det ikke bedre af at spise bl\u00e6ksprutte erindrende den netflix serie, hvor han kommunikerer med en stor octopus. Det var ikke s\u00e5 godt.<\/div>\n
<\/div>\n
Vi vandrede omkring i denne kringlede \u00a0by, og kom til sidst ned til havet, som i dagens anledning var bl\u00e6st op til stormende kuling og meterh\u00f8je b\u00f8lger, som tidligere n\u00e6sten havde taget livet af mig, idet jeg blev grebet af et sig n\u00e6rmende vandbjerg med s\u00e5 stor kraft, at min stakkels papirtynde krop kastedes omkring i br\u00e6ndingen, s\u00e5ledes at min venstre h\u00e5nd fik nogle slemme knubs. N\u00e5, men jeg kom over det (som altid) og gik glad og syngende op til mit hus og tog et varmt bad, inden jeg m\u00f8dtes nede p\u00e5 \u201cCor\u00fbr\u00fbna\u201d med Bodil.<\/div>\n
\u00a0 Ad paseoen langs det br\u00f8lende hav med mindelser om sejlskibet \u201cInulima\u201d p\u00e5 vej langs kysten ved Almeria, hvor en hval dukkede op lige tidsnok til at redde mig fra decapitation for\u00e5rsaget af storsk\u00f8dets ostesk\u00e6reskarpe line. Den historie fik Bodil, og til geng\u00e6ld fik jeg hendes historie om udstationering som l\u00e6ge i \u201cl\u00e6ger uden gr\u00e6nser\u201d i 3. Verdens lande . Hun har rejst meget lige som jeg, og det er jo hyggeligt at udveksle erindringer. To \u00e6ldre mennesker p\u00e5 vej langs havet i San Jos\u00e9.<\/div>\n
Men s\u00e5 skal jeg h\u00e6ve penge, for det skal man bruge her i Spanien. Hvis man ingen penge har er man p\u00e5 skideren lige som den p\u00e6ne \u00e6ldre mand udenfor Mercadona, som sad med nydeligt korslagte ben p\u00e5 asfalten og tiggede. Jeg gav ham et par euro, og det kunne jeg , fordi jeg havde penge. Havde jeg ikke haft, m\u00e5tte jeg jo selv s\u00e6tte mig ved siden af ham og h\u00e5be p\u00e5 lykke og held i stedet for. Da jeg s\u00e5 skulle h\u00e6ve penge i en af disse ATM automater, sn\u00f8d den mig for 325 kr, fordi den ganske ublu forlangte gebyr og betalte en elendig kurs. De penge kunne den fattige mand have f\u00e5et. Nu gik de til banken. S\u00e5dan er kapitalismen. Utak er den armes l\u00f8n.<\/div>\n
Bodil kom p\u00e5 slaget 12. Jeg kom for sent. 5 min. Straks kimede min telefon, om jeg nu havde husket det. Hun s\u00e5 mig komme hen mod sig, mens hun endnu havde mobilen for \u00f8ret. Hun er vist lidt ut\u00e5lmodig. Vi gik ind i den gr\u00e6ske have for at deltage i paellafesten med dans og musik, som der imidlertid ikke var noget af, da det var begyndt at regne. Nogle unge mennesker under et hvidt telt lovede, at festen ville blive i morgen i stedet for. Hvis det ikke regnede. Vi satte os derfor ind p\u00e5 en b\u00e6nk i den mauriske have og gav os til at tale sammen. Bodil er fast besluttet p\u00e5 at finde et sted her, hvor hun kan overvintre. Hun har planer om en lejlighed enten i den gamle by eller ude ved kysten. Jeg fortalte om \u201csingulariteten\u201d som begyndelsen p\u00e5 al tid, og sagde (som jeg plejer) at al tid var altid. Faktisk et meget simpelt og let forst\u00e5eligt udsagn, men hendes \u00f8jne blev flakkende, og jeg tror nok hun t\u00e6nkte, at jeg var en smule sk\u00f8r. Det er denne vidunderlige diskrepans mellem forestilling og realitet, som jeg s\u00e5 ofte m\u00f8der, n\u00e5r jeg lukker lidt op. Det var det samme, da jeg kaldte Putin for \u00e5ndsvag. Det var for simpelt for Bodil. Hun vil have en intellektuel analyse af monstret. Jeg sige ligeud, at han er syg i hovedet. (Hvad han jo \u00e5benbart er. Det er ikke sv\u00e6rt at se.) N\u00e5, men det ville hun ikke g\u00e5 dybere ind i, s\u00e5 jeg faldt af og gav mig i stedet for til at lytte til to vidunderlige musikanter. En gammel knark med guitar, som akkompagnerede en \u00e6ldre skeletagtig herre med fiks hat, som lavede lange toner med ragaklang s\u00e5 det sang i mine \u00f8re af vellyd. Vi fik tapas med bl\u00e6ksprutte og kaffelatte og orangejuice. Bodil ville g\u00e5 hjem. I morgen skal hun p\u00e5 bustur med rejseselskabet op i bjergene. Jeg skal bade som i dag, hvor b\u00f8lgerne var v\u00e6k, og man kunne g\u00e5 lige ud i havet og sv\u00f8mme uden fare for liv og lemmer. Det regnede godtnok, men vand er vand og jeg er ikke sart. Fjernsynet k\u00f8rer uafbrudt med sidste nyt om krigen. Nu truer han med atomv\u00e5ben, s\u00e5 kom ikke her og sig, at han er normal. Den Satan af en skadet sj\u00e6l, som kan ende med at blive vores allesammens undergang.<\/div>\n
<\/div>\n
Hvorfor det er s\u00e5 satans farligt, er fordi mennesket Putin har isoleret sig selv i sin magt over andre mennesker. Alle omkring ham frygter ham, og det g\u00f8r ham alene. Som isoleret og ensom og samtidig selvoptaget til det extreme, kan hans vrede nemt bryde ud i lys lue hvad \u00f8jeblik, det m\u00e5tte v\u00e6re. Det tyder hans advarsler om brug af atomv\u00e5ben i h\u00f8j grad p\u00e5. Jo mere han tr\u00e6nger sig selv op i en krog, des st\u00f8rre er chancen for, at han reagerer irrationelt og griber til vanviddets sv\u00e6rd. Vi befinder os i en meget farlig tid, s\u00e5 l\u00e6nge han sidder p\u00e5 magten i Rusland.<\/div>\n
<\/div>\n
Men ved I hvad? Han skal ikke osse f\u00e5 ram p\u00e5 mig. Nej, det gider jeg ikke at v\u00e6re med til. Han kan rende mig et vis sted noget s\u00e5 l\u00e6sterligt, kan han. Jeg vil g\u00e5 ned og kaste mig i havet i stedet for. Det ved man hvad er!<\/div>\n
Kroppen ved godt, hvad der er godt for den. Den sidder p\u00e5 bunden af havet og tr\u00e6kker sit vejr gennem sine vandlunger. Ude i horisonten kommer et skib forbi. Kroppen g\u00e5r ned i byen og k\u00f8ber ost. Den t\u00e6nker hele tiden p\u00e5 ost nede p\u00e5 bunden af havet. Manden i den gule tr\u00f8je ser vredt p\u00e5 kroppen, der krymper sig. Manden spytter ad kroppen og skynder sig bort. Kroppen er ligeglad. Den vil have ost. Den vil s\u00e5 meget den krop. Oppe i dens hjerne sidder de sm\u00e5 kvantekrystaller og fort\u00e6ller den, at ost er skadeligt for den. Derfor spiser den ikke ost l\u00e6ngere, men g\u00e5r hen og s\u00e6tter sig ved et bord i den gr\u00e6ske have, hvor i det samme 3 smukke kvinder fra Andalucien tiltaler den og byder p\u00e5 b\u00f8nner i chilisovs. Det er bedre end ost, t\u00e6nker kroppen og s\u00e6tter sig ned. Den ene af kvinderne medbringer sine to b\u00f8rn. To drenge som er tvillinger. De v\u00e6lter bordet i deres k\u00e5de leg, s\u00e5ledes at al chilisovsen havner i sk\u00f8det p\u00e5 kroppen, som dog ikke g\u00f8r vr\u00f8vl, da det er en venlig krop, som elsker b\u00f8rn. Nu begynder en guitarist at sl\u00e5 p\u00e5 sit instrument og en sortkl\u00e6dt spansk kvinde begynder at skrige flameco. Det kan kroppen ikke holde ud. Den vinker til kvinderne og smiler. S\u00e5 g\u00e5r den hjem op ad de stejle trin. Her m\u00f8der den en hvid due, som ikke er skr\u00e6mt over kroppens tilstedv\u00e6relse. Tv\u00e6rt imod s\u00e5 s\u00e6tter duen sig p\u00e5 kroppens skulder og giver sig til at pudse sine fjer. Fra da af er duen og kroppen venner.<\/div>\n
<\/div>\n
I dag gik kroppen p\u00e5 sine sk\u00e6ve ben ned i havet igen en gang. Det var varmt og stille med fredelige d\u00f8nninger, som slikkede lidenskabeligt op langs kroppen, idet den s\u00e6nkede sig i den ursuppe, den en gang var opst\u00e5et af. Sv\u00f8mmede et par tag og satte sig derefter p\u00e5 sin medbragte b\u00e6nk og lod lyden af b\u00f8lgeslaget hen over de raslende sm\u00e5sten berolige sit sind. Tankerne i dens hoved kredsede ustandselig om den krig, som f\u00f8rtes ikke langt fra hvor den var. Den kunne ikke forst\u00e5, hvad der foregik. Alle mulige andre kroppe fors\u00f8gte at skabe en slags rationale i det som h\u00e6ndte. Man forklarede og analyserede situationen med mange ord og sindrige udredninger, men lige lidt hjalp det. Kroppen f\u00f8lte, at verden var havnet i et sort hul af kollektiv spekulativ tankevirksomhed, som sugede alt til sig anf\u00f8rt af en despot derovre i det, som man kaldte Rusland. Det s\u00e5 ud som begyndelsen p\u00e5 enden af den s\u00e5kaldte \u201ccivilisation\u201d.<\/div>\n
Hvis man etablerer en \u201cno fly zone\u201d over Ukraine, skal den kontrolleres af Nato. Det betyder krig mellem USA og Rusland.<\/div>\n
<\/div>\n
Vanviddet forts\u00e6tter, som det har gjort gennem hele Homo Sapiens historie. Det er ikke noget nyt, der sker lige nu. Det er hele tiden. Det er s\u00e5dan vi opf\u00f8rer os over for hinanden og vores omgivelser.<\/div>\n
\n

Carsten Jensen skriver:<\/p>\n

\u201cNU ER DER IGEN KRIG I EUROPA<\/p>\n

Der er to lige forkerte udsagn, der g\u00e5r igen i alle officielle udtalelser om Ruslands invasion af Ukraine. Krig har ikke nogen plads i Europa. Krig har ikke nogen plads i vor tid, siger fx den danske statsminister Mette Frederiksen. Det skal forst\u00e5s s\u00e5dan, at Europa lige siden afslutningen p\u00e5 Anden Verdenskrig har v\u00e6ret fredens kontinent, og at det ikke er krig, vi s\u00f8ger, n\u00e5r vi er uenige, men dialog og forhandlinger.<\/p>\n

Der har ikke v\u00e6ret krig og invasioner i efterkrigstidens Europa? Der var f\u00f8rst den sovjetiske invasion af Ungarn i 1956 og siden invasionen af Tjekkoslovakiet i 1968. S\u00e5 fulgte borgerkrigen, der i 1990\u00b4erne s\u00f8ndersled Jugoslavien og kostede op mod 140.000 mennesker livet i blodige etniske udrensninger, mens Europa handlingslammet s\u00e5 til.<\/p>\n

Jo, krigen har haft sin plads i Europa, ogs\u00e5 i de sidste 20 \u00e5r. Hvis Europa ikke selv lagde slagmarker til, f\u00f8rte vi blodige krige p\u00e5 andre kontinenter. De katastrofale invasioner af Afghanistan og Irak, hvori flere europ\u00e6iske nationer deltog, heriblandt Danmark, har formodentlig kostet op mod en million mennesker livet og efterladt Irak som iransk vasalstat og kastet Afghanistan tilbage i armene p\u00e5 den fundamentalistiske Taliban-bev\u00e6gelse. Dertil kommer de omfattende luftbombardementer af Libyen, der efterlod landet i et kaos af kriminelle militser. Hvis vi til vores forsvar h\u00e6vder, at vi i alle disse tilf\u00e6lde k\u00e6mpede for civilisationen, vil jeg gerne bede om en definition p\u00e5 civilisation.<\/p>\n

Jo, krig er et velkendt redskab for Europa, ogs\u00e5 i vor tid. Vi har i de sidste tyve \u00e5r v\u00e6ret med til at overfalde den ene v\u00e6rgel\u00f8se nation efter den anden, men n\u00e5r krigen f\u00f8res i vores eget hjerteland har vi pludselig glemt vores egen blodige historie. Hyklerisk erkl\u00e6rer vi vores forargelse. Handlingslammede og historiel\u00f8se vedtager vi halvhjertede sanktioner, som ikke er andet end afmagtens sprog, og p\u00e5 kort sigt er virkningsl\u00f8se.<\/p>\n

En figur som Ruslands leder Vladimir Putin h\u00f8rer ikke hjemme i vor tid? Ungarns Victor Orb\u00e1n er en mand i Putins anti-demokratiske \u00e5nd. Den polske Morawiecki-regering styrer ud fra samme nationalistiske instinkter som Putin med en skruppell\u00f8s hetz mod etniske og seksuelle minoriteter. Kun af historiske grunde er Rusland og Polen hinandens fjender, men deres ledere er \u00e5ndsf\u00e6ller. Og EU, som blev stiftet i demokratiets navn ser passivt til og n\u00f8jes med verbale irettes\u00e6ttelser, n\u00e5r Ungarn og Polen aktivt undergraver deres egne borgeres rettigheder.<\/p>\n

Mange af Europas h\u00f8jrepopulistiske partier hylder Putin og modtager betydelige pengebel\u00f8b fra ham. Hvad enten vi kan lide det eller ej, er Putin en del af vores tid, og det samme er krig. Troede vi virkelig s\u00e5 fast p\u00e5 vores egen overlegenhed og uovervindelighed, at vi mente os uden for enhver farezone?<\/p>\n

Igennem et halvt \u00e5rti s\u00e5 vi russisk luftv\u00e5ben destruere Syriens hospitaler og skoler i omfattende bombardementer. Vi trak p\u00e5 skuldrene. Det var jo alligevel kun de s\u00e6dvanlige muslimer, det gik ud over. Men bombe hvide? Aldrig!<\/p>\n

Putin har med sin invasion af Ukraine \u00e5bnet en afgrund i Europa. Men den afgrund fandtes allerede, i de europ\u00e6iske lande, hvor h\u00f8jrepopulismen str\u00e6ber efter magten. Nu er der krig i Europa, men det er en krig med mange flere fronter, end vi t\u00f8r st\u00e5 ved.<\/p>\n

Ukraines pr\u00e6sident Volodymyr Zelenskij holdt fredag formiddag en bev\u00e6gende tale p\u00e5 russisk, hvor han bad den almindelig russer om at se indad og genfinde den menneskelighed, vi alle har til f\u00e6lles.<\/p>\n

Det er udfordringen for os alle, b\u00e5de i \u00f8st og i vest. Kun i genopdagelsen af vores f\u00e6lles menneskelighed, p\u00e5 tv\u00e6rs af nationale, religi\u00f8se og etniske skel, undg\u00e5r vi fremtidens krige. Dette er selvbesindelsens tid. Vi m\u00e5 indse, at det er demokratiet, vi k\u00e6mper for, og det g\u00e6lder i hvert eneste europ\u00e6isk land, ogs\u00e5 dem, der tror sig uden for farezonen.\u201d<\/p>\n<\/div>\n

N\u00e5, s\u00e5 fandt jeg endelig mig selv igen, For at m\u00f8de gr\u00e6nsen m\u00e5 man jo kunne f\u00f8le den. Ellers ved man da ikke, hvor gr\u00e6nsen er vel? Jeg f\u00f8lte gr\u00e6nsen i g\u00e5r, da jeg gik for langt. S\u00e5dan er det. S\u00e5 kan man tr\u00e6kke sig et lille stykke tilbage og ved s\u00e5, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r. Tit er gr\u00e6nsen h\u00e5rfin og n\u00e6sten usynlig. Andre gange kan man ikke blive i tvivl. Gr\u00e6nser er noget m\u00e6rkeligt noget. En gang imellem er det bare membraner, som accepterer diffusion. Et diffust gr\u00e6nseland. En overgang som i virkeligheden er en sammenh\u00e6ng.
\nEller det er hermetiske skel mellem mennesker b\u00e5ret af, hvorledes de t\u00e6nker om hinanden. S\u00e5l\u00e6nge vi t\u00e6nker om hinanden, ser vi ikke hinanden. Det er da s\u00e5 simpelt.
\nDet er tanken, der adskiller. I virkeligheden er der kun sammenh\u00e6nge. Det ser man tydeligt. Alt h\u00e6nger sammen og gudskelov for det. S\u00e5 kan de komme med alle deres forklaringer og \u00a0beskrivelser og analyser og s\u00e5 videre. Det hj\u00e6lper ikke p\u00e5 noget. Det mest indlysende er bare det sv\u00e6reste at se, fordi det ikke beh\u00f8ver tanken til hj\u00e6lp for at se det. Vi ser verden gennem vore tanker og ser derfor ingenting. Andet end tanker\u2026<\/p>\n

S\u00e5 fuck det hele og lad mig f\u00e5 noget morgenmad! B\u00f8lgerne var t\u00e5rnh\u00f8je, men det lykkedes alligevel at komme ned i det klare, k\u00f8lige, isbl\u00e5 og d\u00f8dsensfarlige sug, som tog mig med derud, hvor jeg ikke kunne bunde og derfor m\u00e5tte flyde henover sten med stivpiggede s\u00f8pindsvin og smilende s\u00f8anemoner. Bagefter g\u00f8r et knasende \u00e6ble sammen med et stykke \u00f8kologisk kn\u00e6kbr\u00f8d med krydderurter godt. Det gumles i takt til de store d\u00f8nninger, der sender salte skumspr\u00f8jt i hovedet p\u00e5 den spisende.<\/p>\n

En n\u00f8gen mand springer p\u00e5 hovedet ud i br\u00e6ndingen. Hans kvinde sidder roligt bag klipperne og betragter ham, mens han sv\u00f8mmer ud. Da han kommer tilbage, g\u00e5r han grinende hen og giver hende et kys. Solen har varmet de flade sten, de sidder p\u00e5. Ude i horisonten ses et skibs hvide sejl. Det er tandl\u00e6ge Jens Michael H\u00f8y ombord p\u00e5 \u201cInulima\u201d p\u00e5 vej til Ibiza og Formentera sammen med sin dansk-svenske g\u00e5rdhund \u201cSofus\u201d og sin elskede Bodil, som han har m\u00f8dt p\u00e5 Gomera. De var blevet k\u00e6rester i Bhagwans ashram, hvor alt var tilladt. Nu skal de bare videre, inden det er for sent. Krigen raser og er i h\u00e6lene p\u00e5 dem hele tiden.
\nManden og kvinden g\u00e5r tilbage op over stranden. Det er begyndt at bl\u00e6se op.
\n\"\"<\/p>\n

\n

Havet var roligt her til morgen. Havet er mit udgangspunkt. Har jeg f\u00f8rst neds\u00e6nket mig i havet, er min dag for alvor begyndt. En mand og en kvinde stod og fiskede ved siden af, hvor jeg sad og t\u00f8rrede min krop. De passede sig selv, og jeg passede mig selv. I g\u00e5r var jeg til tapas sammen med nogle andre danskere, som bor hernede. Der er en hel danskerkoloni i den ene ende af San Jose. I den anden ende holder svenskerne til. S\u00e5 er der orden i tingene. Bodil havde taget fejl af stedet og sad i en anden restaurant langt v\u00e6k, s\u00e5 jeg m\u00e5tte ringe til hende og fort\u00e6lle, hvor jeg var. \u00a0Hun kom derfor en halv time for sent. Der var vin og tapas og f\u00e6llessang. Vi sad lidt og lyttede til et \u00e6ldre \u00e6gtepar, som var kommet i byen i mange \u00e5r. Der var noget p\u00e5 spil mellem os, og vi br\u00f8d tidligt op for at komme hen et sted, hvor vi kunne snakke i fred og ro. Tapasselskabet blev hurtigt, efterh\u00e5nden som vinen gjorde sin virkning, ret st\u00f8jende.
\nVi fand en lille rolig restaurant lidt l\u00e6ngere henne ad gaden. Jeg fik the, Bodil caffelatte.<\/p>\n

Jens: – Sikke noget, sidst vi var sammen. Jeg kunne slet ikke forst\u00e5, at du slettede min facebook profil.<\/p>\n

Bodil: – Det er fordi min k\u00e6reste hjemme i Danmark ikke m\u00e5 f\u00e5 at vide, at vi er sammen hernede.<\/p>\n

Jens: – Hvorfor m\u00e5 han ikke det?<\/p>\n

Bodil: – Han er meget syg, og jeg vil ikke g\u00f8re ham ked af det.<\/p>\n

Jens: – Det kan jeg godt forst\u00e5, men der er jo ikke noget mellem os, som skulle g\u00f8re ham jaloux.<\/p>\n

Bodil: – Nej, men det ved han jo ikke. I \u00f8vrigt er jeg slet ikke sikker p\u00e5, at jeg vil have med dig at g\u00f8re mere. Jeg synes du er kold og kynisk.<\/p>\n

Jens: -Wau!<\/p>\n

Bodil: – Ja, det synes jeg \u00a0virkelig. Da vi kom op i dit hus og jeg lagde mig lidt p\u00e5 sofaen, kunne du ikke en gang tilbyde mig et t\u00e6ppe. Du var slet ikke omsorgsfuld.<\/p>\n

Jens: – Det t\u00e6nkte jeg slet ikke p\u00e5. Der var jo ikke koldt i stuen.<\/p>\n

Bodil: – Nej, men derfor kunne du jo godt have vist lidt hensyn, ikke?<\/p>\n

Jens: – \u00c5h, jo Bodil. M\u00e5ske er det s\u00e5 bedst vi holder op med at ses. Eller hvad?<\/p>\n

Bodil: – Ja, det tror jeg. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle f\u00e5 ud af at komme sammen med dig.<\/p>\n

Jens: – Kunne vi da ikke i det mindste s\u00e5 bare v\u00e6re venner?<\/p>\n

Bodil: – Det ved jeg ikke. Nu m\u00e5 vi se. Jeg er ogs\u00e5 fork\u00f8let og tr\u00e6nger til at komme hjem i seng. M\u00e5ske har jeg corona.<\/p>\n

Jens: – Har du hjemmetest?<\/p>\n

Bodil: – Ja, jeg vil g\u00e5 hjem til mit hotel og tage en test.<\/p>\n

Jens: – Du ringer og fort\u00e6ller resultatet, ikke?<\/p>\n

Bodil: – Det skal jeg nok.<\/p>\n

De skiltes, og ingen ved om de nogensinde m\u00f8des igen.<\/p>\n

Senere p\u00e5 aftenen fik Jens besked om, at Bodils test var negativ. Mere stod der ikke, men det var da altid noget, at hun skrev, t\u00e6nkte han.<\/p>\n

Han skal passe p\u00e5 sine kn\u00e6 med de mange stejle trapper. Det g\u00f8r lidt ondt is\u00e6r i venstre ben. Han t\u00e6nker p\u00e5, om han kan gennemf\u00f8re at blive en m\u00e5ned. Kunne ombooke og tage tidligere hjem. N\u00e5, men han tager den med ro og lister stille omkring. Meget stille; og alt det med Bodil tager han ganske roligt. Han tror nok, at hun havde forventet sig noget andet, end det hun fik. Men han kan ikke lave sig selv om til en eller anden fantasifigur i hendes hjerne. Det kan han selvf\u00f8lgelig ikke. Han er som han er, og hvis hun opfatter det som kynisk, s\u00e5 gud v\u00e6re med det. Han siger bare tingene ligeud og ved, der vanker t\u00e6v, n\u00e5r man g\u00f8r det. Men det er der ikke noget at g\u00f8re ved, som han siger. Nej, nej, nej.<\/p>\n

I dette \u00f8jeblik ringer Bodil og fort\u00e6ller, at hun har Corona. N\u00e5 da da, t\u00e6nker Jens, s\u00e5 kommer det m\u00e5ske ogs\u00e5 til ham. Hun blev smittet i den danske klub for 5 dage siden, s\u00e5 der kan g\u00e5 endnu 4 dage, inden han ved, om han slipper. Pis, t\u00e6nker han, og stakkels Bodil, som nu ligger p\u00e5 sit hotel og skal v\u00e6re i isolation i 7 dage. Der f\u00e5r hun mad bragt op, men hvad med ham, hvis han er smittet. N\u00e5, men den lille kinarestaurant bringer mad ud, s\u00e5 han klarer sig nok. Pis! \u201cDanskeklubben\u201d Superspreder!!!<\/p>\n

\"\"Bodil<\/p>\n

 <\/p>\n

Det dages oh br\u00f8dre, det lysner i \u00f8st\u2026 Jens begynder at ane en sammenh\u00e6ng. Det forl\u00f8b s\u00e5dan nogenlunde: Da\u00a0Jens gennem facebook i forbindelse med nogle gamle billeder fra en l\u00e6ngst svunden tid omhandlende en filmoptagels p\u00e5 Ly\u00f8 fik kontakt med den gamle flamme, Bodil, som osse havde v\u00e6ret med p\u00e5 bemeldte tur, skete det hverken v\u00e6rre eller bedre end, at de m\u00f8dtes i Bodils lejlighed til the og medbragte boller. Her gik det op for Jens, at Bodil var involveret i et forhold, som hun \u00f8nskede at tr\u00e6de ud af, da fyren, der var alvorligt syg, var begyndt at optr\u00e6de dominerende og kr\u00e6vende og s\u00e5gar havde \u00f8delagt et juleselskab ved h\u00f8jr\u00f8stet at g\u00f8re vr\u00f8vl over nogle b\u00f8rn, som st\u00f8jede. Det br\u00f8d Bodil sig ikke om. Der var osse noget med vand p\u00e5 badev\u00e6relset som ikke blev t\u00f8rret ordentligt op og s\u00e5dan noget. Fyren var ganske simpelt blevet vanskelig, og det s\u00e5 ud til, at Bodil \u00f8nskede at g\u00f8re deres forhold forbi. Nu kom Jens ind p\u00e5 arenaen, og her \u00f8jnede Bodil en chance for en tr\u00e6desten til at komme videre ud i livet og v\u00e6k fra det belastende forhold. Jens p\u00e5 sin side var ikke uinteresseret i at se, hvad der ville ske, men gjorde det dog klart for Bodil, at han ville have \u201cryggen fri\u201d i alle tilf\u00e6lde, s\u00e5 noget fast forhold var der ikke tale om fra hans side. Et experiment p\u00e5 \u00e5bent hav, som man siger. De blev enige om at m\u00f8des i San Jos\u00e9, hvortil Bodil havde arrangeret en turistrejse via et rejsebureau. Jens sagde, \u00a0han ikke ville \u201cstalke\u201d Bodil, men blot tage ophold i samme by p\u00e5 solkysten for at nyde klimaet, og s\u00e5 kunne de jo altid m\u00f8des og se, hvad der skete. Da jens var ankommet, m\u00f8dtes de p\u00e5 en restaurant, og det gik hurtigt op for ham, at Bodil havde visse forventninger. Man kunne sige, at hun havde en agenda k\u00f8rende. – Jens p\u00e5 sin side var i syv sind,\u00a0hvad det hele drejede sig om, men optr\u00e5dte belevent og h\u00f8fligt, men ogs\u00e5 lidt nyfigen overfor Bodil med hensyn til, hvad hun havde i sinde. Det gik dog hurtigt op for ham, at hun forventede sig noget af ham. Hvad det var, kunne han ikke greje, men at der l\u00e5 noget i luften, som han skulle tilfredsstille, var ganske klart.<\/p>\n

– N\u00e5, det var vanskeligt, t\u00e6nkte han, n\u00e5r hun allerede p\u00e5 f\u00f8rste \u201cdate\u201d begyndte at stille betingelser. Han skulle til at optr\u00e6de \u201comsorgsfuldt\u201d og \u201cpositivt\u201d og s\u00e5dan noget, som hun sagde, og straks begyndte han at f\u00f8le skruen stramme om sin hals. Det frie og legende, som han elskede, var v\u00e6k, og blev erstattet at noget tungsindigt og kompliceret. Han pr\u00f8vede at melde \u00a0ud, hvorledes han s\u00e5 p\u00e5 situationen, men m\u00f8dte ikke meget forst\u00e5else. Bodil , – som i \u00f8vrigt er en intelligent og vidende person med h\u00f8j udddannelse og et langt liv som l\u00e6ge og psykolog p\u00e5 mange kontinenter som udsendt af FN b\u00e5de i mellem\u00f8sten og exjugoslavien og Cuba, hvor hun var med sin f\u00f8rste mand, der er antropolog og politiker, -var alts\u00e5 p\u00e5 alle planer et catch for Jens. – Hvis det var det han ville\u2026<\/p>\n

Men Jens vil ingenting og er ligeglad med titler og den slags. Det vil han skide p\u00e5, og det faldt ikke i god jord hos Bodil, der vist nok har nogle fine fornemmelser omkring det hele s\u00e5dan cirka; og s\u00e5 var der det med det nye forhold, som skulle hj\u00e6lpe hende p\u00e5 vej ud af det gamle med den besv\u00e6rlige fyr, som var mere besv\u00e6rlig, fordi han var syg.<\/p>\n

Derfor Bodils dilemma, hvor hun havde d\u00e5rlig samvittighed overfor fyren i Danmark, som hun talte med hver dag i telefonen, og som hun blev n\u00f8dt til at \u201clyve\u201d overfor, fordi hun ikke omtalte m\u00f8det med Jens i San Jos\u00e9. Hun slettede derfor \u201cvenskabet\u201d med Jens p\u00e5 facebook af frygt for, han skulle skrive noget om deres m\u00f8de i Spanien, som fyren, der n\u00f8je fulgte med i Bodils g\u00f8ren og laden, s\u00e5 kunne f\u00e5 nys om. I det hele taget en meget plaget Bodil, som oven i k\u00f8bet fik Corona.<\/p>\n

Sidste samtale i telefonen her i San Jos\u00e9 var noget trykket, og da Jens ikke helt forstod, hvad hun sagde, svarede hun \u201cFor Helvede, forst\u00e5r du ikke, hvad jeg siger?\u201d Jens spurgte s\u00e5, hvorfor hun sagde \u201cFor Helvede\u201d og hun svarede irriteret, at det var fordi han ikke fattede, hvad hun sagde. N\u00e5, men det var faktisk nok for Jens. Det var det. Nu sidder han her i sit hus og skal om lidt ned og bade. M\u00e5ske m\u00f8der han Bodil igen i San Jos\u00e9, m\u00e5ske ikke. Der er jo ingen grund til at v\u00e6re uvenner over noget s\u00e5 substansl\u00f8st som det der er sket de sidste dage.<\/p>\n

S\u00e5 han er helt \u00e5ben. N\u00e5r hendes isolation er oph\u00e6vet, kan det da godt v\u00e6re, at han inviterer hende p\u00e5 middag en dag. Nu m\u00e5 vi se, t\u00e6nker han. Nu m\u00e5 vi se\u2026<\/p>\n

Hvor begynder krigen?<\/p>\n

Den begynder oppe i hovedet p\u00e5 folk, n\u00e5r de tror, de adskiller sig fra andre folk og andre ting og andre dyr og andre planter og luft og vand og sol og stjerner og katte og hunde og duer og blomster og s\u00e5 videre\u2026<\/p>\n

Det er s\u00e5 synd for dem, men det nytter ikke noget at sige det. De svarer bare, at man er tosset at sige s\u00e5dan noget. Det er, hvad de svarer. At man er tosset.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n

Er du vanvittig i hovedet<\/div>\n
Er du sk\u00f8r oveni<\/div>\n
S\u00e5 tag lige at h\u00f8re efter<\/div>\n
hvad bedstemor vil sige.<\/div>\n
Hun siger ganske roligt<\/div>\n
at det er sole klart<\/div>\n
at sl\u00e5s med andre mennesker<\/div>\n
er ikke s\u00e6rlig smart.<\/div>\n
at alle dem du sl\u00e5s med<\/div>\n
er lige som dig selv<\/div>\n
s\u00e5 sl\u00e5r du din n\u00e6ste<\/div>\n
sl\u00e5r du dig selv ihjel.<\/div>\n
\"\"<\/div>\n
S\u00e5 er der 10 dage tilbage af dette ophold. Nu er jeg faldet i hak med stedet. I dag drev den gule sandflugt fra Sahara ind over byen. Her var tomt for mennesker og r\u00e6kv\u00e6rket, som skal sk\u00e6rme folk fra at falde i et nyopgravet hul i vejen, var nidk\u00e6rt sikret med st\u00e5ltr\u00e5d, som forhindrede mig i at kravle over for at komme ad trappen ned til stranden.<\/div>\n
Det fik mig til at t\u00e6nke p\u00e5, hvorledes folk fastholdes p\u00e5 deres \u201cbr\u00f8d\u201d til at g\u00f8re, hvad deres overordnede vil, som p\u00e5 samme vis selv er fastholdt i deres \u201cbr\u00f8d\u201d til at g\u00f8re hvad lederen vil o.s.v. En hidsig dame, gav ivrigt sin vrede til kende over mit formastelige fors\u00f8g p\u00e5 at kravle over og skabte s\u00e5ledes et helt lille optrin, som stoppede, da en forbipasserende betjent tog mig i nakken og gav mig en veritabel overhaling., Da han slap mig igen, l\u00f8b jeg ind i et fuglereservat med skr\u00e6ppende papeg\u00f8jer, som var if\u00e6rd med at g\u00f8re sig til gode med liget af en kat. Det stank frygteligt, men gudskelov havde jeg min covidmaske, og den tog noget af lugten. Nu sidder jeg og snadrer med to \u00e6ldre danske pensionister, der sp\u00f8rger mig, om jeg har v\u00e6ret p\u00e5 tur i bjergene og set de romerske ruiner. Det har jeg ikke, og s\u00e5 har vi pludselig ikke noget at tale om.<\/div>\n
<\/div>\n
Der er nu mindre end et d\u00f8gn til, f\u00f8r mit Norwegian fly afg\u00e5r fra Malaga lufthavn med kurs K\u00f8benhavn. Mange lange spadsererture ad \u201cPaseoen\u201d som l\u00f8ber t\u00e6t p\u00e5 stranden forbi de store lejlighedskomplekser ud mod \u201cBahia Tropical\u201d, hvor min tidligere veninde tilbragte sine sidste forpinte Coronadage, er nu fortid. Erindringer stablet sammen som elektriske impulser oppe et eller andet sted i mit gamle hoved. Det blev alt i alt en skuffelse, hvis man alene medregner \u00f8jeblikke af medmenneskelig kontakt, ganske simpelt fordi klientellet her p\u00e5 stedet udelukkende best\u00e5r af \u00e6ldre \u00e6gtepar, ofte af skandinavisk oprindelse, som langsomt bev\u00e6ger sig gennem terr\u00e6net uden den mindste interesse i andet end dem selv.
\nEn lille indesp\u00e6rret papeg\u00f8je i et beskedent bur oppe p\u00e5 en balkon fors\u00f8gte ustandselig at p\u00e5kvidre sig opm\u00e6rksomhed, mens et s\u00e5ledes beskaffen aldrende par kom vandrende forbi. Sk\u00f8nt jeg stillede mig ind foran dem og fors\u00f8gte at f\u00e5 dem til at lytte til den lille fugl, besvarede de h\u00e5rdnakket min venlige opfordring med et irriteret kast med nakken og et h\u00e5nligt udbrud : \u201cIdiot\u201d.<\/div>\n
Derfor vil jeg nu rejse min vej. S\u00e5 kan de have det s\u00e5 godt. \u201cIdiot\u201d, det siger man da ikke til andre mennesker!<\/div>\n
Til geng\u00e6ld har jeg haft mange berigende samtaler med stedet duer, som jeg ofte har fodret med frisk salat. De vender drilsk deres sm\u00e5 plirrende \u00f8jne op mod mig og siger altid p\u00e6nt \u201ctak for mad\u201d.<\/div>\n
\"\"<\/div>\n
<\/div>\n
<\/div>\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  K\u00e6re Bodil,- Ankom i g\u00e5r efter en noget anstrengende tur nede fra Lolland gennem flere tog og flyskift pr b\u00e5d til dette vidunderlige sted kaldet San Jos\u00e9, hvor jeg nu befinder mig i en labyrint af sm\u00e5 stejle gader og gyder og trapper uden vejskilte, som giver mig stor angst for at blive v\u00e6k […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2152","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2152","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2152"}],"version-history":[{"count":43,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2152\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2207,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2152\/revisions\/2207"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2152"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2152"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2152"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}