{"id":2105,"date":"2022-02-11T14:57:45","date_gmt":"2022-02-11T14:57:45","guid":{"rendered":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2105"},"modified":"2022-02-14T08:14:18","modified_gmt":"2022-02-14T08:14:18","slug":"i-dag","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2105","title":{"rendered":"I dag."},"content":{"rendered":"

\"\"<\/span><\/p><\/blockquote>\n

Kom i g\u00e5r morges her til Klippebo. Det sneede slemt p\u00e5 vejen op gennem Sj\u00e6lland. Bilens forrude var helt uigennemsigtig p\u00e5 trods af vinduesviskernes ih\u00e6rdige str\u00f8g. De modk\u00f8rende bilers skarpe lys bl\u00e6ndede mig, og jeg m\u00e5tte s\u00e6tte farten ned igen og igen. Endelig kom afk\u00f8rslen mod K\u00f8ge havn, hvor jeg med venlige tanker om mit bes\u00f8g i \u201cHundertwassser\u201dhuset hos min veninde Inger Agger drejede af og fortsatte til f\u00e6rgen, hvor der gudskelov ikke var ret mange ventende biler. N\u00e5ede lige et bes\u00f8g p\u00e5 toilettet, f\u00f8r vi blev dirigeret ind gennem den \u00e5bne skibsmund og op ad rampen til f\u00f8rste d\u00e6k, hvor jeg af en venlig s\u00f8mand blev anvist plads bag en stor k\u00f8letransport med hylende sm\u00e5grise, som skulle til slagtning i R\u00f8nne. – Eller osse var det bremserne fra bilen foran, der bragte forestillingen om de hylende grise frem i min hjerne. Jeg er jo veganer og meget imod drab p\u00e5 dyr. Dog spiser jeg fisk, hvilket m\u00e5 siges at v\u00e6re uden mening, men never mind – lad os \u00e6ndre det til \u201cpesketar\u201d.<\/p>\n

Der var kun f\u00e5 \u201csnorkere\u201d oppe i soveafdelingen og en stor \u201cb\u00e5s\u201d helt alene parat til mig, hvor jeg kunne anbringe mit grej og lave \u201ckahyt\u201d med mine t\u00e6pper og den gamle sovepose fra Gr\u00f8nland, som stadig har bevaret sine dun sk\u00f8nt den er over 50 \u00e5r gammel. En lille dunk vand og nogle n\u00f8dder er min proviant under overfarten, som nydes fra det \u00e5bne d\u00e6k under de natlige tisseture, mens svenskekysten med de mange sm\u00e5 gule lys glider forbi. Havet er roligt nu. Stormen \u201cMalik\u201d har lagt sig og jeg stirrer ned p\u00e5 den bl\u00e5sorte vandoverflade, mens jeg forestiller mig de sidste minutter af mit liv, hvis jeg skulle falde i. Eller springe i\u2026 Selvmordet er altid en mulighed, men hvem gider det, n\u00e5r der stadig er nogle f\u00e5 dr\u00e5ber, man kan presse ud af tilv\u00e6relsen.<\/p>\n

N\u00e5, men jeg sov skidegodt, som jeg altid g\u00f8r under vanskelige forhold. Den h\u00e5rde madras og soveposens idelige kryben op omkring skulderen, s\u00e5 man ikke kan vende sig om, og \u201ctandl\u00e6genakkens\u201d klagende knasen med de kendte smerter i halsmusklerne.<\/p>\n

Kl halvseks h\u00f8res klokkebimlen og kaptajnens stemme over h\u00f8jttaleren. Han byder velkommen til R\u00f8nne og varsler snarlig udk\u00f8rsel. Det kr\u00e6ver, at man sidder i sin bil et \u00f8jeblik efter. Derfor fuld fart i t\u00f8jet og ned og v\u00e6re parat til at k\u00f8re i land.<\/p>\n

Her sner det, og det er stadig kulravende m\u00f8rkt. Straks jeg starter motoren, lyser de to sm\u00e5 orange lamper, som indikerer at ABS og ESP systemerne er i uorden. Det piner mig, for det er kun lige over et par m\u00e5neder siden, jeg fik det lavet for 4000 kr hos den \u00e6kle automekaniker, som smiler lystigt, n\u00e5r han ser en kunde, han kan tr\u00e6kke penge ud af. M\u00e5ske skulle jeg v\u00e6lge en anden smed? Men f\u00f8rst skal han lige have besked om hans d\u00e5rlige arbejde. Jeg v\u00e6lger at ignorere det h\u00e6slige orange lys fra lamperne og k\u00f8rer veloplagt gennem den sovende by op langs kirken til rundk\u00f8rslen, hvor vi altid drejede af, n\u00e5r vi skulle ned til Ries hus p\u00e5 bagerpladsen. Nu drejer jeg den anden vej. Rie er d\u00f8d og bagerpladsen solgt. Jeg er i stedet p\u00e5 vej til Bynke.<\/p>\n

Bynke er min datter. Det er hende, jeg skal bes\u00f8ge, og det sner kraftigere nu. K\u00f8rer forbi hospitalet, langs lufthavnen og senere havet og de \u00e5bne marker ned mod Bornholms sydlige del. Forbi afk\u00f8rslen mod \u00c5kirkeby videre i t\u00e6t snefog, hvor jeg lidt senere skimter skiltet og vejen mod Pedersker.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u201dKlippebo\u201d er en trel\u00e6nget g\u00e5rd lidt forbi Pedersker by p\u00e5 vej mod Neks\u00f8. Den ligger i skovbrynet med marker omkring og god plads til de tre heste: Freia, Hero og isl\u00e6nderen Rimmir. Udover min datter beboes stedet af en \u00e6ldre kat ved navn \u201cMissemor\u201d og en italiensk mynde, som hedder lilli.<\/p>\n

Sidder ved br\u00e6ndeovnen, som buldrer lystigt. Er netop kommet tilbage fra \u00a0spadserertur ned til l\u00e6s \u00e5, der p\u00e5 grund af \u00a0regn og t\u00f8sne skummer lystigt afsted. St\u00e5r p\u00e5 broen og spejder efter opgangs\u00f8rreder, men ser ingen. Vandet er alt for grumset.<\/p>\n

Har f\u00e5et \u201cAnnekset\u201d, som er en af l\u00e6ngerne, der er omdannet til beboelse. Her er billederne fra fortidens malervenner h\u00e6ngt op. Et k\u00e6mpe Arnoldi pryder v\u00e6ggen over skrivebordet, og bag den store dobbeltseng h\u00e6nger to af \u00c5ges skilderier i naturfarver, delvis bygget op af bemalede sliberondeller!
\nHer bor jeg i luxuri\u00f8s ensomhed sammen med minderne fra de svundne tider. I reolen har min datter anbragt Ole Gr\u00fcnbaums \u201cBar R\u00f8v\u201d med undertitlen 68. S\u00e5 er stilen sat. Vi er tilbage i de gode gamle dage!<\/p>\n

Stormen \u201cMalik\u201d tog rygningen over v\u00e6rkstedet samt gennemhullede flere af de gamle asbest-tagplader. Bynke trak stigen ned og kravlede op og bes\u00e5 skaderne. Jeg har medbragt et videokamera og filmede gennem lemmen, hvor man kunne se den bl\u00e5 himmel, der hvor tagryggen havde siddet. Det s\u00e5 ikke godt ud, og ude i skunken var der ogs\u00e5 mange huller. Hvad skulle vi g\u00f8re? Jeg fik den id\u00e9 \u00a0at skubbe noget skumgummi op for at lukke hullerne, men det ville suge vand og blev opgivet. I stedet \u00a0brugte vi \u00a0puder fra \u201cJysk\u201d pakket ind i plastikposer, som blev proppet op i hullerne for at \u00a0forhindre sne og regn i at tr\u00e6nge ind. Nu blev der ringet til t\u00f8mren, og han kom i dag og skiftede puderne fra \u201cJysk\u201d ud med de nydeligste sorte tagplader af legitimt materiale. Hokus Pokus: taget er t\u00e6t, og vi kunne lettet tage til stranden nede ved Raghammer, hvor der ikke er skydning i dag, selvom risikoen for snarlig russisk invasion er til stede, idet man har anbragt et hollandsk krigsskib ud for \u00f8stsiden af Bornholm med henblik p\u00e5 at manifestere NATOs tilstedv\u00e6relse i omr\u00e5det.<\/p>\n

Faren lurer overalt. Nu skulle vi have fint bes\u00f8g af Hanne i aften, men hun har v\u00e6ret til begravelse, og her huserede Corona. Flere af deltagerne var blevet smittet. Hanne er erkl\u00e6ret negativ, men man kan jo aldrig vide, om hun b\u00e6rer virus med sig alligevel. Det kan man jo aldrig \u00a0vide. I det hele taget kan man ikke vide ret meget. Vi beslutter derfor at gennemf\u00f8re bes\u00f8get, hvor ogs\u00e5 Jonny, Bynkes k\u00e6reste, kommer. S\u00e5 m\u00e5 vi se, om vi alle bliver syge. Tiden vil vise det.<\/p>\n

P\u00e5 jagt efter skumgummi til at proppe i hullerne i taget efter \u201cMalik\u201ds h\u00e6rgen, var vi i genbrug i R\u00f8nne. De havde ikke noget skumgummi, men til geng\u00e6ld havde de en spoleb\u00e5ndoptager, en \u201cGrundig\u201d fra halvtredserne st\u00e5ende p\u00e5 en af hylderne. Den blev afpr\u00f8vet i en stikkontakt og fungerede fint. K\u00f8bt for 175 kr.<\/p>\n

S\u00e5dan een har vi ledt efter i \u00e5revis. Vi har nemlig nogle gamle b\u00e5nd med optagelser helt tilbage fra 1954. Min bedstemor, mor og mig selv, samt den gamle hoftandl\u00e6ge Ki\u00e6r, hvis mor levede samtidig med H.C. Andersen, beretter p\u00e5 disse b\u00e5nd om juleaften som den blev fejret ved \u00e5rhundredeskiftet. Det er guld v\u00e6rd i vores ark\u00e6ologiske unders\u00f8gelse af vores fortid.
\nDet er, hvad der sker p\u00e5 Klippebo i denne tid. Kufferter fyldt med smalfilm i b\u00e5de 8, super 8 og 16 mm bliver gennemg\u00e5et og projiceret p\u00e5 sk\u00e6rm, hvorefter de bliver digitaliseret og omdannet til filer. Derved f\u00e5r vi en mulighed for at konfrontere os med det, der var, og derved skabe orden i vores personlige historie. Det er meget berigende.<\/p>\n

S\u00e5ledes ogs\u00e5 i g\u00e5r, da vi genh\u00f8rte et forl\u00f8b fra en dag i 1974. Det var den lille familie, far, mor og den 3 \u00e5rige datter, som lavede \u201ch\u00f8respil\u201d. Det var en t\u00e6ndersk\u00e6rende oplevelse! Den absolutte mangel p\u00e5 indsigt i barnets verden var p\u00e5faldende hos de to for\u00e6ldre. Hver gang barnet gav udtryk for et \u00f8nske om forl\u00f8b og indhold i \u201ch\u00f8respillet\u201d, blev det irettesat eller overh\u00f8rt. De sad i hver sit hj\u00f8rne og f\u00f8rte hen over hovedet p\u00e5 barnet deres private kamp om at v\u00e6re mest \u201cp\u00e6dagogiske\u201d. \u00a0Barnet fors\u00f8gte flere gange at komme ind med forslag til h\u00f8respillets videre udvikling, men blev afvist. Til sidst var der ikke andet for barnet at g\u00f8re end at \u201cfjolle\u201d og sige \u201cforbudte\u201d ord som \u201cprut\u201d og \u201ctis\u201d osv. Da \u00a0barnet endelig \u00a0foreslog \u201cbj\u00f8rnen sover\u201d, blev det kategorisk afvist af moderen med et: – Det gider jeg ikke! Og :- Det er godt med dig! Faren begyndt ogs\u00e5 at \u201cfjolle\u201d ved at \u201csamtale\u201d med hunden og pr\u00f8ve at f\u00e5 den til at g\u00f8 ved gentagne gange at \u201cg\u00f8\u201d selv. Det var en ynk at h\u00f8re, og det v\u00e6rste var, at det var mig selv, der var faren for over 50 \u00e5r siden!
\nBynkes kommentar til \u201ch\u00f8respillet\u201d var spontan: – Det er et under, jeg ikke er mentalt skadet med de for\u00e6ldre!<\/p>\n

Jeg br\u00f8d mig ikke om at h\u00f8re det. S\u00e5dan g\u00e5r det, n\u00e5r ens selvbillede krakelerer\u2026<\/p>\n

S\u00e5 kom Hanne. Eller bedre: Hanne skulle komme, men havde som sagt v\u00e6ret til begravelse, og der havde flere af deltagerne f\u00e5et corona. Det var ikke s\u00e5 godt, for s\u00e5 var hun \u201cn\u00e6r kontakt\u201d og kunne smitte os andre. Men hun fik negativ test, og vi besluttede alligevel at m\u00f8des.<\/p>\n

Det blev en begivenhedsrig aften med hjemmelavet lasagne og hvedefri veganske p\u00f8lser til Hanne, som hverken kan t\u00e5le k\u00f8d eller hvede. Hun fortalte om sit liv og vi lyttede og lyttede. Det var m\u00e6rkeligt at h\u00f8re om alt det tragiske, hun havde oplevet. Til\u00a0sidst blev vi tr\u00e6tte. Vi bad hende om at skrive det ned. S\u00e5 gik Hanne. Bagefter talte vi om alt muligt andet mindre tragisk.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I dag gik vi en tur langs stranden. Der var mange kn\u00e6kkede og v\u00e6ltede tr\u00e6er efter stormen \u201cMalik\u201d. De l\u00e5 som forvredne skikkelser i sandet. Som spor efter en krig l\u00e5 de og rakte armene hj\u00e6lpel\u00f8st i vejret. Solen sk\u00f8d forsonende str\u00e5ler ned over de bleggr\u00f8ne b\u00f8lger og os, ret som vi vandrede henover omr\u00e5der med kviksand, som n\u00e6r havde suget os ned. Den lille sorte hund l\u00f8b i forvejen og g\u00f8ede af hvem som helst. I aften passer jeg hestene, mens Bynke er ovre hos sin k\u00e6reste. Huset er stille. Katten er ude og Lilihunden har lagt sig op i Bynkes seng. \u00a0Der sover den altid, n\u00e5r hun er ude. Jeg sover i mit annex, n\u00e5r jeg har set deadline p\u00e5 tv. I morgen kommer Jonny. S\u00e5 skal vi se \u201cFuga\u201d, filmen vi lavede i 66 i Helleb\u00e6k.
\nInden jeg sover, g\u00e5r jeg en lang tur med min lommelygte, der kaster en hoppende lyskegle ud i den kolde nat foran mig. Her lugter slemt af gylle, og s\u00e5 regner det hele tiden. Ret tr\u00f8stesl\u00f8st. Derfor er det godt, at jeg har medbragt min egen gode, lange dyne. Ingen kolde t\u00e6er om natten! Ind imellem h\u00f8rer jeg nogle h\u00f8je lyde. Det er n\u00e5r hestene sl\u00e5r med deres hove mod boksens v\u00e6gge. Ellers er her musestille. Man kan h\u00f8re, n\u00e5r den lille mus gnaver inde bag k\u00f8leskabet. Det er den eneste lyd.<\/p>\n

P\u00e5 s\u00f8ndag skal vi til Neks\u00f8 og k\u00f8be nyt nedl\u00f8bsr\u00f8r. Det gamle tog Malik. Det bliver n\u00f8dvendigt at lave to ekstra b\u00f8jninger for at komme ud under taget og forbi terrassen. Jeg har lavet en tegning.<\/p>\n

Nu p\u00e5 trediedagen g\u00e5r det bedre det hele. Jeg har ellers lidt slemt af hjemve. Hvad skal jeg her? Savner min hule i Bandholm. Men nu er det bedre, efter jeg kom i gang med at fodre heste og hente piller og b\u00e6re h\u00f8 ud. I morges tog jeg et iskoldt brusebad. Det kompenserede p\u00e5 udm\u00e6rket vis for det manglende vinterbad hjemme i badeanstalten, – og s\u00e5 er solen begyndt at skinne. Det hj\u00e6lper ogs\u00e5 p\u00e5 det hele. I aften Fuga. Det bliver sp\u00e6ndende at h\u00f8re, hvad Jonny siger til den. Han er professionel filmmand. M\u00e5ske han synes det er noget lort. N\u00e5, men det m\u00e5 han om. Jeg synes det er en genial film.<\/p>\n

Der er mangel p\u00e5 br\u00e6nde over hele \u00f8en. Nu sk\u00e6rer vi resterne af den gamle hestestald i stykker og fyrer med den. Hvad bliver det n\u00e6ste? M\u00e5ske annexet, jeg bor i. Det vil nok kunne give varme til et par dage. Og v\u00e6rkstedet og stalden, for slet ikke at tale om alle Ries b\u00f8ger! Vi har forel\u00f8big nok at t\u00e6nde op med. Lige som i Ukraine under krigen. Der fr\u00f8s de ogs\u00e5 og havde ingen mad. Hvorn\u00e5r skal hestene slagtes? Og missemor og den lille sorte hund Lili. F\u00f8r vi begynder at spise os selv. N\u00e5r russerne kommer, og det g\u00f8r de jo nok en dag, hvis vi ikke n\u00e5r at flygte til Californien, som CV J\u00f8rgensen synger. Men jeg flygter i alle fald til Almu\u00f1\u00e9car om en m\u00e5ned. Ned til varmen og de danske pensionister, som byder p\u00e5 vandretur i bjergene med skistave. Eller osse tager jeg til Bali og lejer et stort hus med swimmingpool og terrasse af udsk\u00e5ret balinesisk cedertr\u00e6, mens jeg lytter til Gamelan musik og ryger en fed cigar omgivet af hele min familie. Det bliver sgu da fedt.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u201cFuga\u201d betyder flugt. Flugt fra noget uomg\u00e6ngeligt. Fra en selvopfyldende profeti. Fra \u201cforbi\u201d, som vi ikke kan lide. \u201cForbi\u201d er definitivt. Det kan vi ikke lide. Vi \u00f8nsker kontinuitet. Forl\u00e6ngelse. Livsforl\u00e6ngelse. Det er vi villige til at betale en h\u00f8j pris for. Det k\u00e6mper vi for med n\u00e6b og kl\u00f8r. Vi flygter over stok og sten. Efter hinanden og v\u00e6k fra hinanden. Begge dele. P\u00e5 een gang. Det er en farlig redelighed det hele. S\u00e5 f\u00e5r vi et flag. En nation. En identitet. En holdning. Den f\u00f8rer vi frem ved hver given lejlighed. Det giver styrke at have noget at k\u00e6mpe for. Vi er nogle kamphaner p\u00e5 flugt fra os selv. Det er det rene galimatias. Smask\u00e5ndsvagt det hele. Vi kan lige s\u00e5 godt indse det f\u00f8rst som sidst. Men det er en smuk lille film, vi lavede den gang i tresserne. Det synes jeg. Og Ulrik som d\u00f8de, og Edward som d\u00f8de og Arne som d\u00f8de, og Rie som d\u00f8de. Allesammen d\u00f8de, mens de flygtede fra selvsamme d\u00f8d, der fik dem til sidst. Som f\u00e5r os allesammen til sidst. S\u00e5 hvorfor flygte hen imod eller bortfra.
\nJeg g\u00e5r i st\u00e5, s\u00e5 fuck det!<\/p>\n

Endelig blev nedl\u00f8bsr\u00f8ret f\u00e6rdigt. Det holdt h\u00e5rdt med flere ekspeditioner til jem og fix og bygma for at f\u00e5 de rigtige samleled til r\u00f8ret, som l\u00f8ber fra tagrenden ind under udh\u00e6nget og ned forbi terrassen med forskellige b\u00f8jninger undervejs. Desv\u00e6rre var oph\u00e6nget til den nederste del forkert dimensioneret og voldte uendelige kvaler. Man l\u00f8b til og fra i st\u00f8vregn og strid bl\u00e6st for at fremskaffe en skrue og m\u00f8trik til at holde sammen p\u00e5 skidtet. Det lykkedes ikke og man m\u00e5tte n\u00f8jes med en \u201cklamp\u201d l\u00f8sning, som ikke huede den perfektionistiske tandl\u00e6ge. Nu sidder r\u00f8ret imidlertid fast forankret til muren og kan modtage den idelige str\u00f8m af vand, som himlen nedh\u00e6lder over vore hoveder i disse tider.<\/p>\n

I disse tider, hvor priserne stiger, s\u00e5 man snart skal til at br\u00e6nde pengesedlerne for at holde varmen lige som i trediverne i Tyskland.<\/p>\n

Hvilket i g\u00e5r aftes Bynkes film om Van der Rohes arkitektur i Brno i Tjekkiet ogs\u00e5 gav mindelser om. Dystre sortkl\u00e6dte personer vandrede om i mausol\u00e6umlignende rum. Lys og lyd bankede ind i mit hoved i smukt komponerede sekvenser. Det var flot lavet. Bagefter var der surrealisme for fuld udbl\u00e6sning med blowjobs og kvindekamp, og til sidst en smuk dokumentar af Jonny om en kvindelig marmorskulpt\u00f8r i Italien. Virkelig en filmfestival p\u00e5 Klippebo! I aften skal vi digitalisere \u201cSnoreleg\u201d og nogle andre af de gamle 16 mm. – Vi lever i den visuelle verden her i Pedersker!<\/p>\n

Den forbandede fremviser k\u00f8rer med tonefilmshastighed.Det f\u00e5r folk til at styrte afsted som om de skulle n\u00e5 noget, og det er faktisk ikke n\u00f8dvendigt, for de fleste er d\u00f8de og har s\u00e5ledes n\u00e5et det, de skulle. Rie fremtr\u00e6der som s\u00e6dvanlig smuk og dejlig i sit livs v\u00e5r. Vi lever i fortiden i denne tid. Det g\u00f8r tid un\u00f8dvendig. Det er nutid det hele. S\u00e5ledes ogs\u00e5 gennem regnv\u00e5de troldeskove med bakker og dale bekl\u00e6dte med lysegr\u00f8nt mos og lyngtuer p\u00e5 vej ind i for\u00e5ret, mens den lille sorte myndehund som en pil dr\u00f8ner afsted.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Fik endelig lavet kontakten til traileren. Det holdt h\u00e5rdt, da de mange sm\u00e5 gule, gr\u00f8nne, r\u00f8de, bl\u00e5, sorte og brune ledninger var rustet fast til det gamle stik. Efter afpr\u00f8vning ser det ud til, at det meste virker. Kun er der en lille fejl, idet nummerpladelyset aktiveres, n\u00e5r man tr\u00e6der p\u00e5 bremsen. Blinklys og k\u00f8relys virker, og det er det vigtigste.<\/p>\n