I dag har jeg fri. Fri fra alt det lort som omgiver mig. Jeg lader det bare ligge. S\u00e5 nemt er det. S\u00e5 ligger det der og gl\u00f8der i solen og \u00f8nsker mit n\u00e6rv\u00e6r, men jeg lader det ligge og g\u00e5r lige s\u00e5 stille og roligt forbi, og lidt efter er det glemt og forsvundet og jeg er blot en bev\u00e6gelse i luften.<\/p>\n
Hvad vil jeg s\u00e5 bruge den frihed til, jeg lige har opn\u00e5et?<\/p>\n
Vil jeg s\u00e6tte mig ned p\u00e5 en b\u00e6nk og se ud over havet?<\/p>\n
Vil jeg k\u00f8be en bil?<\/p>\n
Nej, selvf\u00f8lgelig ikke.<\/p>\n
Jeg vil bruge den til at fort\u00e6lle om min dag.<\/p>\n
Hver dag.<\/p>\n
I dag gik jeg ud og startede bilen. Den nye bil, jeg lige har k\u00f8bt for mine sidste penge. Jeg satte n\u00f8glen i, drejede rundt og h\u00f8rte den velkendte spinden fra motoren. Vejen l\u00e5 \u00e5ben, og snart var jeg i byen, hvor jeg ville k\u00f8be et batteri til min b\u00e5d. Jeg glemte helt at fort\u00e6lle, at jeg netop for f\u00e5 dage siden investerede mine sidste penge i en gammel Fej\u00f8 kvase. Den havde tilh\u00f8rt en gigtplaget 65 \u00e5rig med nyresvigt og hjertefejl, som selvf\u00f8lgelig ikke kunne vedblive med at sejle rundt i verden.<\/p>\n
Det kunne jeg til geng\u00e6ld! Mente jeg, da jeg kun er 80 \u00e5r gammel og forholdsvis frisk af min alder. Ikke at jeg ikke har visse lidelser, men med fornuftig kost og motion og daglige yoga\u00f8velser p\u00e5 en m\u00e5tte, min store datter har for\u00e6ret mig, holder jeg tempoet og kan n\u00e6sten magte det utrolige.<\/p>\n
Jeg k\u00f8rte alts\u00e5 glad afsted mod byen. Skovene langs vejen havde dette forventningsfulde gr\u00f8nne sk\u00e6r, som stemmer sindet i lyse toner. Man bliver glad, n\u00e5r man k\u00f8rer gennem s\u00e5dan en skov, ikke? Jeg blev ogs\u00e5 glad og oplivet p\u00e5 vej mod byen. Mod Jem og Fix, hvor jeg vidste, de havde et marinebatteri p\u00e5 110 Amp, som var netop det, jeg skulle bruge for at v\u00e6re sikke p\u00e5 at kunne starte min nyerhvervede b\u00e5d. Det tog tid at finde det batteri! Den unge pige i kassen mente nok, at de slet ikke havde flere tilbage. Man kunne ikke stole p\u00e5 deres hjemmeside, sagde hun.<\/p>\n
\u00a0\u00a0 <\/span>– undskyld, men jeg m\u00e5 vel ikke forstyrre dig lidt? Startede jeg med at sige.<\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>– v\u00e6rs\u00e5god, svarede hun.<\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>– Jeg skal have et marinebatteri p\u00e5 110 Amp. Hvor finder jeg det?<\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>– Det kan jeg ikke lige hj\u00e6lpe dig med nu, men g\u00e5 ud til en af vores medarbejdere i lagerg\u00e5rden. Han kan hj\u00e6lpe dig.\u00a0<\/span><\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>Jeg gik ud og fandt en skrutrygget Jem og Fix mand med deres logo p\u00e5 ryggen, som straks viste mig vej hen mod den hylde, hvor batterierne var opbevaret. P\u00e5 vejen m\u00f8dte jeg Ida.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Ida er en gammel veninde, jeg har kendt i mange \u00e5r. Hun kom i vores hus, den gang jeg var gift med min kone. Hun snakkede altid meget og var ret irriterende, fordi hun ikke gav plads til andres mening udover sin egen. Med et stod denne midaldrende kvinde med ansigtsskjold og langt fedtet h\u00e5r i vejen for mig og udbr\u00f8d:\u00a0<\/span><\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Men der har vi minsandten Oluf!\u00a0<\/span><\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Jeg standsede og var i f\u00f8rste omgang slet ikke klar over, hvem hun var. Jeg troede det var en anden gammel veninde, jeg har, men hun bor i K\u00f8benhavn, s\u00e5 hende kunne det ikke v\u00e6re. Hvad skulle hun i Maribo, t\u00e6nkte jeg i et splitsekund, da det endelig gik op for mig, hvem det var.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Men det er jo Ida, sagde jeg.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Hun grinede.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Hvad laver du her? spurgte jeg, sk\u00f8nt jeg godt kunne se, hvad hun lavede i Jem og Fix. Hun havde en vogn fyldt med haveredskaber og g\u00f8dningss\u00e6kke og var tydeligt nok p\u00e5 indk\u00f8b efter haveartikler. Ved siden af hende stod hendes s\u00f8n, som jeg i f\u00f8rste omgang ikke kunne huske, hvad hed.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Og det er dig, hvad er det nu du hedder? sagde jeg henvendt til s\u00f8nnen. – Det er Hagbard, er det ikke? Jeg kom i tanke om dit navn, fordi jeg lige nu er ved at skrive en historie om Indien, hvor en dreng ved navn Hagbard forekommer!<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Det l\u00f8d helt akavet, men da situationen var akavet i forvejen, br\u00f8d alle ud i latter.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Ved siden af Hagbard stod en ung pige med smilende m\u00f8rke \u00f8jne. Jeg huskede, at hans kone var fra Indien, s\u00e5 det passede jo meget godt ind i sammenh\u00e6ngen.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Du er Hagbards k\u00e6reste. Du kommer fra Indien, ikke?<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Hagbard rettede mig.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Hun kommer fra Indonesien.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– \u00c5h, det var pinligt, svarede jeg.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>For at komme videre i samtalen klappede jeg hende p\u00e5 maven, da hun s\u00e5 ud til at v\u00e6re gravid.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Og I venter jer?<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Det er mad, svarede pigen og grinte.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Det m\u00e5 du undskylde, sagde jeg og f\u00f8lte mig forkert. Men hun tog \u00f8jensynlig ikke notits af min\u00a0 <\/span>bringen b\u00f8rn p\u00e5 banen, selvom de m\u00e5ske havde et problem med at blive gravide. For yderligere at trampe i spinaten fortalte jeg om min datter, som er h\u00f8jgravid, men de fortsatte med at grine, og m\u00e5ske var det bare mig, de grinte af, mens jeg stod og fors\u00f8gte at holde gang i en samtale.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>Ida fortalte at Hagbard havde f\u00e5et job i kommunen som kulturmedarbejder, og at de havde k\u00f8bt hus nede p\u00e5 Hestehalevej.<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– S\u00e5 er de unge mennesker kommet p\u00e5 plads. Det er godt. Er det ikke nede i det fine kvarter med udsigt over s\u00f8en?<\/p>\n \u00a0 \u00a0 <\/span>– Det er med udsigt over mosen, men det er lige s\u00e5 godt, svarede hun. – Der g\u00e5r f\u00e5r og gr\u00e6sser i fri natur.<\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>Nu var der ikke ret meget mere at snakke om. Det var et kort m\u00f8de i Jem og Fix. De skulle den ene vej, og jeg skulle den anden. Vi sagde \u201cHej\u201d og vinkede farvel og var atter p\u00e5 hver sin kurs i livet.<\/p>\n Jeg fandt langt om l\u00e6nge mit batteri. Det vejede mindst en ton. Jeg m\u00e5tte skifte h\u00e5nd hele tiden og stille det ned p\u00e5 gulvet for ikke at blive sk\u00e5ret i armen af det skarpe plast. 899 kr kostede det, men det er n\u00f8dvendigt, n\u00e5r man har en b\u00e5dmotor, der skal kunne starte.<\/p>\n Da jeg kom hjem stod min nabo i indk\u00f8rslen parat til en snak.Han er en 70 \u00e5rig tidligere skibsbygger, som b\u00e6rer sin skikkelse med stolthed. Hans \u00f8rnen\u00e6se udtrykker beslutsomhed og styrke. Hans lange hvide h\u00e5r er sat op i en knold i nakken, og hans fort\u00e6llerevne er legendarisk. Han rummer erindringer fra et langt liv, som ubesv\u00e6ret str\u00f8mmer ud ved enhver given lejlighed. S\u00e5ledes ogs\u00e5 nu.<\/p>\n \u00a0 <\/span>– Jeg var p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 og s\u00e6tte garn, begynder han. – Da en af mine venner kom ned p\u00e5 stranden og r\u00e5bte, at Anton havde problemer. Han skulle skide og kunne ikke st\u00e5 oprejst, s\u00e5 fuld var han. Vi m\u00e5tte l\u00f8fte ham i arme og ben, og holde ham idet lorten gled ud af hans krop i een lang p\u00f8lse. Mens vi s\u00e5dan stod og lod aff\u00f8ringen ske, fik min ven den id\u00e9 at rotere Anton fra side til side.<\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>– Vi kvajler sku lorten, r\u00e5bte han, mens han bev\u00e6gede Anton i en cirkel, s\u00e5 lorten dannede den smukkeste oprulning. \u00a0\u00a0 <\/span>– S\u00e5dan havde vi det p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 i gamle dage, siger min nabo og ler h\u00f8jt.<\/p>\n \u00a0\u00a0 <\/span>– Og s\u00e5 er det ikke en gang l\u00f8gn! tilf\u00f8jer han.<\/p>\n Min nabo dyrker urtehave.<\/p>\n \u00a0<\/span><\/p>\n \u00a0\u00a0 \u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I dag har jeg fri. Fri fra alt det lort som omgiver mig. Jeg lader det bare ligge. S\u00e5 nemt er det. S\u00e5 ligger det der og gl\u00f8der i solen og \u00f8nsker mit n\u00e6rv\u00e6r, men jeg lader det ligge og g\u00e5r lige s\u00e5 stille og roligt forbi, og lidt efter er det glemt og forsvundet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2095","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2095","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2095"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2095\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2101,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2095\/revisions\/2101"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2095"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2095"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2095"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nSiden den dag fik Anton tilnavnet \u201ckvajlelort\u201d.<\/p>\n