{"id":2031,"date":"2021-01-20T08:44:03","date_gmt":"2021-01-20T08:44:03","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=2031"},"modified":"2022-01-28T13:03:17","modified_gmt":"2022-01-28T13:03:17","slug":"2031","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=2031","title":{"rendered":"??…"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En morgen var det hele forbi. Ganske forbi det hele. Ikke mere at gl\u00e6de sig over. Ikke noget at se frem til. Ikke noget at lave. Bare vente p\u00e5 den store tomhed. Det store nul. Det store ingenting. Hvor trist, t\u00e6nkte han og tog sig i skridtet, hvor det kl\u00f8ede s\u00e5 slemt efter sidste rensning.\u00a0 Nu han s\u00e5ledes var f\u00e6rdig med sit forehavende, gik han forfrisket ud i stormen og tog himlen ned i sit hjerte. Stuen han sad i var ganske ryddet for inventar. Det eneste der var tilbage var en gammel standerlampe, som visev\u00e6rten havde efterladt, den gang han rejste. Det var det eneste, der var tilbage, s\u00e5 vidt han kunne se fra sin plads i solen, hvor han sad og skammede sig over sin egen deltagelse i krigen. Men der var ingen vej tilbage. Det vidste han . S\u00e5 hvorfor ikke bare tage sig sammen og se at komme afsted.<\/p>\n

Han rejste sig op og stod s\u00e5ledes midt i rummet med begge ben p\u00e5 jorden og ansigtet h\u00f8jt h\u00e6vet oppe over tr\u00e6gr\u00e6nsen, hvor en knallert i det samme kom til syne og rev ham ud af hans vildfarelse. Solen, som nu stod h\u00f8jt p\u00e5 himlen varmede hans skuldre og satte ham i gang med at l\u00e6se dagens avis, hvor der reverenter talt ikke stod en skid, der var v\u00e6rd at besk\u00e6ftige sig med.<\/p>\n

Kunst er altid noget andet. Er det det samme, er det ikke kunst. S\u00e5 er det bare det samme og det samme og det samme i een lang kedsommelig uendelighed for satan, ikke?<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

En dag. Hvilken dag. Ja hvilken dag er det ikke, at sidde ude i vejret og t\u00e6nke sig til noget andet. End det som er lige her, og som du ikke kan beskrive, fordi du ikke har evnen til at se.<\/p>\n

Gr\u00e6sset blev sl\u00e5et. B\u00e5den blev bestilt. H\u00e5ret blev klippet. Datteren blev bes\u00f8gt. Badestigen blev k\u00f8bt. Veninden blev h\u00f8rt. Hvidtj\u00f8rnen blomstrede som sne mod den lysebl\u00e5 himmel. Mit ansigt f\u00f8ltes koldt. Vinden bed og skoene trykkede, indtil jeg fik dem g\u00e5et til. Vejen syntes uendelig, og derfor ikke af vigtighed. Dens l\u00e6ngde havde ingen betydning. Kun dens kvalitet var fremtr\u00e6dende i den skrivenes bevidsthed. Han n\u00f8d at h\u00f8re gruset knage under skos\u00e5lerne. Han n\u00f8d himlens farve bag granernes silhuet. Han trak vejret dybt ned i sine lunger og skridtede raskt afsted. Det var den samme tur han gik hver dag. En tur som ingen ende havde, fordi det var en cirkel. Han \u00f8nskede altid at bev\u00e6ge sig i cirkler. Idet han passerede sit udgangspunkt, sprang han et niveau op i spiralen, som hans liv bestod af. Som hele tilv\u00e6relsen bestod af, og som derfor altid var nyt.<\/p>\n

Toget holdt p\u00e5 perronen og tog ham og hans k\u00e6reste med. De satte sig i den tomme kup\u00e9 og lod blikket glide ud over det forbipasseren landskab. Kontroll\u00f8ren kom forbi og bad om deres billetter. De viste ham dem og f\u00f8lte sig i samme \u00f8jeblik trygge, fordi de viste, at alt var i orden. Han gik videre, og de smilte til hinanden, indforst\u00e5et i deres f\u00e6lles tanker. De var et par og f\u00f8rte sig frem som s\u00e5dan. Derom skulle man ikke v\u00e6re i tvivl.\u00a0Det var noget, de begge lagde v\u00e6gt p\u00e5. Han var midaldrende, hun var meget yngre. De var barnl\u00f8se.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  En morgen var det hele forbi. Ganske forbi det hele. Ikke mere at gl\u00e6de sig over. Ikke noget at se frem til. Ikke noget at lave. Bare vente p\u00e5 den store tomhed. Det store nul. Det store ingenting. Hvor trist, t\u00e6nkte han og tog sig i skridtet, hvor det kl\u00f8ede s\u00e5 slemt efter sidste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2031","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2031","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2031"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2031\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2102,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2031\/revisions\/2102"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2031"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2031"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2031"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}