{"id":1961,"date":"2020-12-07T09:31:32","date_gmt":"2020-12-07T09:31:32","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=1961"},"modified":"2020-12-07T09:31:32","modified_gmt":"2020-12-07T09:31:32","slug":"jul","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=1961","title":{"rendered":"Jul"},"content":{"rendered":"

Rigtig gl\u00e6delig jul til alle mine tusindtallige l\u00e6sere over hele jorden. Jeg f\u00e5r s\u00e5 meget god respons hele tiden fra lidelsesf\u00e6ller overalt. De er lige som jeg tr\u00e6tte af al den tomhjernede snak som fylder firmamentet. En af mine venner sendte mig et selvportr\u00e6t, han i hast havde nedkradset. Han kaldte det \u201ctanketr\u00e6t\u201d og jeg m\u00e5 sige, jeg finder det yderst vellignende.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ellers er der ikke andet at sige lige nu, udover hvad det lille juletr\u00e6 tavst udtaler ved \u00f8ksens snarlige n\u00e6rhed: \u201cAv!\u201d Men ingen h\u00f8re, hvad det siger. De har alle for travlt med at pynte op. Pynt det hele s\u00e5 det bliver p\u00e6nt og spiseligt. Kalkede grave og p\u00e6dofile pr\u00e6ster. Religi\u00f8s hysteri og morderiske tilb\u00f8jeligheder. Latterlige skabagtige krukker og censur af et underholdende radiojulekalenderspil, som vi ikke m\u00e5 h\u00f8re, at vores sj\u00e6l ikke skal tage skade af en parodi, hvor Dronning Margrethe og Prins Henrik bliver forvist til Mj\u00f8lnerparken mens Johanne Schmidt Nielsen bliver udr\u00e5bt til pr\u00e6sident. Det m\u00e5 vi ikke h\u00f8re. Det er for st\u00e6rkt. Synes de inde i radior\u00e5det.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

T\u00e6nker det lille juletr\u00e6, inden det bliver f\u00e6ldet.<\/p>\n

https:\/\/youtu.be\/3pscDRqkFro<\/p>\n

Lidt bonusmateriale for hvem damen her er ukendt. What a lady!<\/p>\n

Her p\u00e5 Pederskevejen g\u00e5r det godt! Der er gl\u00f8g i glasset og pasta p\u00e5 komfuret elegant pr\u00e6senteret af Betty, s\u00e5 vi ved hvad vi f\u00e5r. Ren kvalitet! Nu siger vi farvel til Ernst og Olga som har bibragt selskabet megen varme og charme. Film fra 68 om aftenen og iskoldt bad i en br\u00f8lende \u00f8sters\u00f8 om morgenen. Opm\u00e5ling af l\u00e5ge og indk\u00f8rsel om dagen i snefog. \u00a0Og Rie p\u00e5 bes\u00f8g til nostalgisk aften med vegansk kylling i karry. \u00a0Kan man have det bedre ?<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e5dan s\u00e5 havet ud i dag. Gud Herren sendte sin lysstr\u00e5le ned p\u00e5 menneskenes jord, s\u00e5 de kunne se. B\u00f8lgerne slog h\u00f8jt op over stranden og rev store sten med sig, s\u00e5 det var sv\u00e6rt at finde fodf\u00e6ste. Denne jeg\/krop s\u00e5 derud og fandt en passende sti hen til et dybt lysegr\u00f8nt hul, hvor den ville neds\u00e6nke sig. I det samme drev en m\u00e6gtig grank\u00e6vle \u00a0op mod ansigtet p\u00e5 den og slog den omkuld. Angsten v\u00e6ldede frem i den stakkels sj\u00e6l, hos hvem et morgenbad var eneste \u00f8nske. Et \u00f8nske som drev den ud i det gr\u00e6nsel\u00f8se land som d\u00f8den jo er, og hvor enhver flugt er umulig, idet springet tages og landfast kending opgives. K\u00e6vlen trak sig tilbage og lagde an til et nyt angreb med den n\u00e6ste store b\u00f8lge som kom brusende. \u00a0Men denne gang var sj\u00e6len forberedt. Dens samlede sansning uden nogen form for kontrollerende beregning reddede den.I et snarr\u00e5digt spring overmandede den k\u00e6vlen og udnyttede b\u00f8lgeslagets kraft til at \u00e6ndre dens kurs med netop de grader der gjorde, at kollisionen blev undg\u00e5et. Den \u00e5ndede lettet op, sv\u00f8mmede et par tag og gik i l\u00e6 for den bidende vind bag bilen for at frottere sig . I kabinen ventede skoldhed the, og snart var den i t\u00f8jet og p\u00e5 vej tilbage til g\u00e5rden.<\/p>\n

\"\"Karl Kristensen skibsm\u00e6gler:<\/p>\n

\u00c5h, jeg har s\u00e5 meget jeg skal n\u00e5. Hvordan skal jeg n\u00e5 det hele? Jeg har hele tiden travlt. Jeg m\u00e5 skynde mig lidt mere, s\u00e5 jeg n\u00e5r hvad jeg skal. Jeg har hele livet igennem bestr\u00e6bt mig p\u00e5 at g\u00f8re mit bedste. Det s\u00e6tter jeg h\u00f8jt. At yde sit yderste. S\u00e5 jeg har altid travlt med at yde mit yderste. Det vil sige, at jeg presser mig selv hele tiden til at blive bedre. Bedre og bedre. Hele tiden. \u00c5h, jeg skal n\u00e5 s\u00e5 meget. Jeg har lige sat nyt betr\u00e6k p\u00e5 min bils s\u00e6der. Det blev meget p\u00e6nt, men jeg er ikke tilfreds. Jeg bliver aldrig helt tilfreds, for der er altid noget nyt, jeg skal n\u00e5. For at n\u00e5 det hele har jeg altid meget travlt. Jeg har ogs\u00e5 meget travlt med at skrive detteher. S\u00e5 travlt at ordene undertiden snubler over hinanden. S\u00e5 bliver det noget vr\u00f8vl, det jeg skriver. S\u00e5 bliver jeg s\u00e5 forf\u00e6rdelig ulykkelig. Jeg vil jo s\u00e5 gerne g\u00f8re mit bedste, og s\u00e5 bliver det noget vr\u00f8vl. Hvad er vr\u00f8vl egentlig? Har jeg nogensinde t\u00e6nkt over det? At vr\u00f8vle. Det er et sk\u00e6gt ord, ikke? Sm\u00e5 babyer vr\u00f8vler, men det g\u00f8r ikke noget, for s\u00e5dan er sm\u00e5 babyer. Men jeg er ikke en lille baby, s\u00e5 jeg m\u00e5 ikke vr\u00f8vle. Der skal v\u00e6re mening i det jeg siger. Men hvad er meningen? \u00a0Jeg forst\u00e5r slet ingenting. Og jeg som altid har gjort mit bedste. Og nu er det hele meningsl\u00f8st vr\u00f8vl. \u00c5h, \u00e5h, \u00e5h hvor er jeg ked af det!<\/p>\n

Jeg tager sko p\u00e5 og g\u00e5r ud i haven. En fasan er landet p\u00e5 naboens tag og sidder og kigger ned p\u00e5 mig med sine plirrende \u00f8jne. Jeg ser op p\u00e5 den. S\u00e5 g\u00e5r jeg i st\u00e5. Jeg har ikke travlt mere. Jeg st\u00e5r helt stille og ser fasanen. Ser fasanen se. Jeg er helt stille. Ingenting. Ingenting. Jeg er helt lykkelig. For ingenting. Men det er meget koldt. Rimfrost i gr\u00e6sset. Solen h\u00e6nger lavt. Lyset er gulligt. Om lidt bliver det m\u00f8rkt. Klokken er halv fire. Jeg har ikke spist hele dagen mens jeg satte betr\u00e6k p\u00e5 bilens s\u00e6der. Nu er jeg stadig ikke sulten. Min krop er glad for at blive fri for al det spiseri. Den har fred nu. Jeg har fred nu. Og s\u00e5 er det snart jul. Ih hvor jeg gl\u00e6der mig til juleaften! S\u00e5 skal vi have fl\u00e6skesteg, andesteg, g\u00e5sesteg og kalkun samt sildebord med snaps og \u00f8l og det hele og min mor st\u00e5r op af graven og flyver ned fra den himmelbl\u00e5. Ih hvor jeg gl\u00e6der mig. Ih.<\/p>\n

S\u00f8ndag den 24 december. Juleaftenssandhed.<\/p>\n

Tiden er et operationelt begreb, som ikke har nogen egentlig bund i virkeligheden. S\u00e5l\u00e6nge vi ikke ser det, vil vi altid v\u00e6re uenige og adskilte.<\/p>\n

I virkeligheden ER vi enige. Vi ser det blot ikke…<\/p>\n

Og s\u00e5 noget helt andet: Jeg sidder her i sandet,<\/p>\n

og graver med min ske.<\/p>\n

S\u00e5 ganske lige pludselig<\/p>\n

begynder det at sne.<\/p>\n

Jeg kigger op p\u00e5 himlen,<\/p>\n

men den er stadig bl\u00e5.<\/p>\n

S\u00e5 her er sandelig noget,<\/p>\n

jeg ikke kan forst\u00e5.<\/p>\n

Gl\u00e6delig Jul til alle mine utr\u00e6ttelige l\u00e6sere!<\/p>\n

Man kan l\u00e6se lige s\u00e5 meget, man vil. Lige meget nytter det. N\u00e5r man er f\u00e6rdig og har lukket bogen i, sidder man stadig og ser frem for sig uden at forst\u00e5 et ord af, hvad man l\u00e6ste. S\u00e5 banker det p\u00e5 d\u00f8ren og s\u00e5 er det naboen der vil inviterer p\u00e5 whisky, men man har ikke lyst til at drikke lige nu og s\u00e5 g\u00e5r naboen lettere forn\u00e6rmet igen. S\u00e5 sidder man atter og stirrer tomt ud i luften. Det var det, t\u00e6nker man. Det var det, og hvad s\u00e5, hvad skal der s\u00e5 ske? t\u00e6nker man. Man kunne g\u00e5 en tur, t\u00e6nker man, men man har lige v\u00e6ret ude at g\u00e5 og det regner osse slemt, s\u00e5 der er ikke meget ved at g\u00e5 ud i det vejr. Det var da trist, t\u00e6nker man. Meget trist.<\/p>\n

Katten st\u00e5r udenfor terrassed\u00f8ren og mijaver. Den vil ind i varmen hos mennesket, men mennesket vil ikke have den indenfor. S\u00e5 bliver han afh\u00e6ngig af det dyr og kan ikke g\u00e5 og komme som han vil. Det nytter ikke noget. Det nytter ikke noget, at han ikke kan g\u00e5 og komme som han vil. Det er meget vigtigt, at han ikke er afh\u00e6ngig af noget. Det kalder han frihed. S\u00e5 kan han selv bestemme, hvad han vil. N\u00e5r han vil. Men da han ikke ved, hvad han vil, kommer der ofte tanker til ham som bestemmer hvad han skal, og s\u00e5 er han slet ikke fri. S\u00e5 er han en fange af sine tanker, der driver ham til ting, som han dybest set slet ikke har lyst til. Det er en ond cirkel, han ikke kan komme ud af.<\/p>\n

-Er det ikke koldt? Sp\u00f8rger manden ham, idet han er ved at tage t\u00f8jet af for at g\u00e5 i vandet. Han svarer brysk, at han ikke har tid til at snakke. -Det er alt for koldt til at snakke, siger han og skynder sig ned i det iskolde vand og tager et par sv\u00f8mmetag, f\u00f8r han skrigende af br\u00e6ndende kulde m\u00e5 kravle op ad tr\u00e6stigen. Manden st\u00e5r og glor p\u00e5 ham mens han ryger en cigaret. Men han tager ikke notits af det. Han har travlt med at frottere sig varm. N\u00e5r t\u00f8jet er p\u00e5 igen, skynder han sig ud p\u00e5 sin l\u00f8betur langs med siloerne. Her f\u00e5r han et hjerteanfald og styrter til jorden. Men han rejser sig igen, da hjerteanfaldet er overst\u00e5et. -Det var godt jeg ikke d\u00f8de, t\u00e6nker han. – S\u00e5 kan jeg forts\u00e6tte lidt endnu, og s\u00e5 forts\u00e6tter han, men denne gang l\u00f8ber han ikke. Han g\u00e5r.<\/p>\n

Han har l\u00e6st, at man kan undg\u00e5 hjerteanfald hvis man spiser ingef\u00e6r, s\u00e5 han koger en hel spandfuld peruvianske ingef\u00e6r og sier det ned i nogle syltet\u00f8jsglas. Der st\u00e5r det og k\u00f8ler af. Hver morgen tager han en skefuld ingef\u00e6rsekstrakt og f\u00f8ler sig straks meget bedre til mode. Det er meget vigtigt for ham ikke at d\u00f8. Det er det sidste, han vil. At d\u00f8. S\u00e5 holder alting op, og det har han ikke lyst til. S\u00e5 vil han trods alt hellere sidder og stirre ud i luften uden at have noget som helst at lave. I det mindste er han s\u00e5 levende. Hvad s\u00e5 end det betyder. Det ved han ikke. M\u00e5ske betyder det, at han kan tage toget til \u00c5rhus og k\u00f8be en ny bil, som han kan k\u00f8re tilbage i. N\u00e5r han s\u00e5 kommer hjem igen, kan han s\u00e6tte sig til at l\u00e6se, og n\u00e5r han er f\u00e6rdig med at l\u00e6se, kan han lukke bogen og se frem for sig uden at have forst\u00e5et nogetsomhelst af det han l\u00e6ste.<\/p>\n

S\u00e5dan er hans liv. En tom historie.<\/p>\n

N\u00e5 forresten. Helt tomt er det ikke. Hans liv. Nu myldrer det frem. Han har lige installeret \u201cEl Capitan\u201d p\u00e5 sin mac computer, fordi den \u201cHigh Sierra\u201d han havde installeret f\u00f8r, havde gjort computeren s\u00e5 forf\u00e6rdeligt langsom, at han ikke kunne bruge det \u201cGarageband\u201d han havde installeret. Han er begyndt at tr\u00e6ne sit mundharmonikaspil efter anvisning fra sin svigers\u00f8n, som mente at han nok kunne bruge lidt \u00f8velse, da han fors\u00f8gte at f\u00f8lge svigers\u00f8nnens guitarakkorder uden det allerst\u00f8rste held. Nu sidder han og puster ud og \u00e5nder ind i de rigtige takter i de f\u00f8rste fire huller i harmonikaen og ser om han kan oparbejde en teknik, som med tiden m\u00e5ske kan medf\u00f8re, at han bliver i stand til at f\u00f8lge svigers\u00f8nnens guitar. Svigers\u00f8nnen er en dygtig guitarist, s\u00e5 m\u00e5ske aspirerer han for h\u00f8jt, men han g\u00f8r sit yderste og puster og suger det bedste han har l\u00e6rt efter anvisning fra en l\u00e6rer p\u00e5 You Tube.<\/p>\n

S\u00e5 l\u00e6ser han som sagt om Truman Capotes store bal p\u00e5 \u201cPlaza\u201d i New York i 1965. Om de mange celebrities fra den gang, hvor det lige som nu var meget vigtigt at v\u00e6re \u201cin\u201d og meget trist at v\u00e6re \u201cout\u201d. Om Frank Sinatra og Mia Farrow og Aga Khan og fru Kennedy o.s.v. og det er i det hele taget meget kedeligt, s\u00e5 han springer adskillige sider over som kun remser op alle de kendte og ber\u00f8mte, der var med til dette black and white maskebal dengang for l\u00e6nge siden. Til sidst lukke han bogen efter at have l\u00e6st de sidste sider om Truman Capotes absolutte deroute i Los Angeles, hvor han d\u00f8r som 59 \u00e5rig af sprut og coke. S\u00e5 sidder han og stirrer tomt ud i luften og fatter ikke en skid af det hele. Selvf\u00f8lgelig var han en god forfatter. Det vidner hans b\u00f8ger jo om, men hvad er det s\u00e5 v\u00e6rd, hvis det ender s\u00e5dan? Det er s\u00e5 tomt det hele, t\u00e6nker han. Og s\u00e5 flygtigt. Snart er det v\u00e6k, og d\u00f8den lurer bag hvert gadehj\u00f8rne, og vi ved ikke hvad vi skal g\u00f8re ved det, vel?<\/p>\n

N\u00e5, men nu mijaver katten igen udenfor. M\u00e5ske skulle jeg tage den ind? Eller osse skulle jeg g\u00e5 ind til naboen og drikke whisky i stedet for. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal. Jeg kunne ogs\u00e5 \u00f8ve lidt p\u00e5 mundharmonikaen.Ikke?<\/p>\n

For hver dag der g\u00e5r ser jeg tydeligere min egen uvidenhed. Det er en lettelse. Som at f\u00e5 en god ven i syne. Som noget jeg engang tabte, da jeg gjorde mit bedste for at tilfredsstille de krav, som blev stillet mig med trusler om repressalier, hvis ikke jeg fulgte dem. Det var hele tiden noget med at v\u00e6re med p\u00e5 vognen eller beatet som et pres der l\u00e5 over mig og som jeg m\u00e5tte tilfredsstille for at kunne have det godt. For at f\u00e5 ros og bekr\u00e6ftelse, som jo var det vigtigste for et um\u00e6lende barn i vuggen. Hvis ikke jeg \u201copf\u00f8rte\u201d mig som de sagde. Hvis ikke jeg smilte, n\u00e5r de smilte og holdt k\u00e6ft, n\u00e5r de \u00f8nskede det, s\u00e5 blev der \u201ckold luft\u201d omkring mig, og det kunne jeg ikke lide. Jeg \u00f8nskede varme og k\u00e6rlighed og bekr\u00e6ftelse, og det fik jeg kun, hvis jeg opf\u00f8rte mig ordentligt. At opf\u00f8re sig ordentligt ville sige at finde ud af n\u00f8jagtigt, hvad de \u00f8nskede og s\u00e5 g\u00f8re det. S\u00e5 fik jeg ros og s\u00e5 kunne de lide mig. Hvis jeg ville v\u00e6re sammen med mine \u201cvenner\u201d m\u00e5tte jeg tale deres sprog. M\u00e5tte tale dem efter munden. S\u00e5 kunne jeg score point og blive bem\u00e6rket. En smart bem\u00e6rkning eller en \u201cklog\u201d tanke kunne skabe lidt aura omkring mig,som gav mig selvtillid. Det l\u00e6rte jeg mig, for ellers havde jeg ingen venner eller familie.Var helt alene i m\u00f8rket. Lige som dengang under krigen, hvor min mor havde job som telefonistinde om natten, og jeg var alene hjemme under dynen i luftalarmen med mine to eneste venner, kanariefuglene i buret som min mor havde tild\u00e6kket f\u00f8r hun gik. Det var den viden jeg fik ret tidligt i livet. At hvis jeg ikke tilpassede mig, s\u00e5 kom angsten ind som et sort sp\u00f8gelse og stod ved min seng og talte om d\u00f8den. Og det kunne jeg ikke lide, s\u00e5 jeg tilpassede mig og blev vidende om hvorledes man skal klare sig her i livet.<\/p>\n

Denne viden fordamper dag for dag. D\u00f8den bliver mit n\u00e6rv\u00e6r. Uvidenhed \u00a0min ven. Og efterh\u00e5nden m\u00e6rker jeg en trivsel som bare vokser og vokser. Og det er en god f\u00f8lelse, skal jeg hilse at sige.<\/p>\n

I \u00f8vrigt kan jeg nu spille akkorderne C, G, A og F p\u00e5 klaveret, og f\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de en gang imellem en lille sang at h\u00f8re. Bare en lillebitte een. Og jeg har fundet nogle ungarnske folkemelodier p\u00e5 Youtube som jeg kan jamme med p\u00e5 mundharpe. Det minder mig forresten om min egen far, som jeg aldrig kendte og kun m\u00f8dte to gange i mit liv. Han gik p\u00e5 pension efter et langt arbejdsliv som annoncedirekt\u00f8r p\u00e5 Berlingske Tidende, og k\u00f8bte sig et klaver og begyndte at l\u00e6re sig at spille. Desv\u00e6rre d\u00f8de han f\u00e5 m\u00e5neder efter, \u00a0s\u00e5 jeg spiller m\u00e5ske med d\u00f8den i h\u00e6lene. Men det g\u00f8r vi jo allesammen s\u00e5dan set, og det g\u00f8r egentlig ikke noget. Det g\u00f8r det ikke.<\/p>\n

Hvad \u00a0skal vi g\u00f8re? Ordet \u201cg\u00f8re\u201d er nok et af de mest anvendte ord. S\u00e5dan ser det ud for mig. N\u00e5r noget bliver et problem, sp\u00f8rger man altid: – Hvad skal vi g\u00f8re? og det er netop problemet. At man tror, man kan g\u00f8re noget ved nogetsomhelst. Det kan man selvf\u00f8lgelig ikke. Man vil ikke forst\u00e5, at \u201cg\u00f8ren\u201d er en illusion, er noget man bilder sig ind. Noget man t\u00e6nker. N\u00e5r man t\u00e6nker, at man kan g\u00f8re noget, s\u00e5 har man allerede forpasset sin chance for at \u00f8ve indflydelse. For indflydelse sker spontant, og handling er ikke noget man \u201cg\u00f8r\u201d. Handling er noget der sker pr\u00e6cis i det \u00f8jeblik, hvor problemet indses. S\u00e5 det er indsigt, det g\u00e6lder om og ikke \u201cg\u00f8ren\u201d.<\/p>\n

Indsigt f\u00e5r man ved at se. Og \u201cse\u201d sker af sig selv gennem ens sanseapparat, som hvis man ikke blokere det ved ustandselig \u201cg\u00f8ren\u201d og \u201claden\u201d er et h\u00f8jt udviklet og intelligent v\u00e6sen, som n\u00e5r det ikke forurenes af spekulationer og t\u00e5belig adf\u00e6rd som malnutrition og forstyrrende forestillinger frembragt af gr\u00e5dighed og idioti, er i stand til at tilpasse sig \u00a0alle livets forhold.<\/p>\n

S\u00e5re simpelt. Der er ikke noget at g\u00f8re. S\u00e5 snart man indser dette falder al ting p\u00e5 plads. S\u00e5 flyver fuglen i sin bane henover ens hoved uden nogen form for besv\u00e6r eller anstrengelse. S\u00e5 bl\u00e6ser vinden og solen forbr\u00e6nder. S\u00e5 opl\u00f8ses enhver konflikt af sig selv, idet det ind-lysende g\u00e5r op for mennesket.<\/p>\n

Den fuldendte handling er ikke handling.<\/p>\n

S\u00e5 derfor pakkede jeg bilen og tog p\u00e5 en lille udflugt til Blans Havn, som ligger 20 km fra Bandholm. Der sidder jeg nu under en himmel, som langsomt overtr\u00e6kkes af gr\u00e5 skyer mens bl\u00e6sten tager til. I morges var himlen lysebl\u00e5 og solen sendte skarpe str\u00e5ler lavt hen over naboens bladl\u00f8se tr\u00e6er. Der var rim over alle v\u00e6kster i min have og det hele var spr\u00f8dt og fint.<\/p>\n

Jeg k\u00f8bte en ny lader til mine batterier i g\u00e5r. Nu har jeg en lader til b\u00e5de kabine batterierne og start batteriet. Det er vigtigt is\u00e6r nu i det kolde vejr at holde sine str\u00f8mkilder i god form. B\u00e5de s\u00e5 man kan starte motoren uden besv\u00e6r, og t\u00e6nde for det lille oliefyr og sidde trygt og lunt inde i bilen og skrive mens stormen hyler udenfor. Der er begyndt at komme gr\u00f8dis. Den samler sig lige nedenfor, hvor jeg holder bag de store kampesten. Lindholm ligger ret ud for n\u00e6sen af bilen som et stort pelskl\u00e6dt dyr p\u00e5 vej op af vandet. Der er sm\u00e5 krappe b\u00f8lger med skumtoppe som overflyves af spidsn\u00e6bbede slanke m\u00e5ger, og ellers er her ikke en sj\u00e6l. B\u00e5dene st\u00e5r p\u00e5 land overtrukket med beskyttende presenninger. Kun en enkel fiskejolle ligger og gynger i havnebassinet. I radioen taler de om at \u201cg\u00f8re\u201d noget ved de \u201cfrygtelige fem\u201d google, microsoft, amazon, apple og youtube for at f\u00e5 dem til at holde op med at tjene penge p\u00e5 folks dumhed. Jeg sp\u00f8rger bare, hvor dum kan man v\u00e6re at stille s\u00e5dan et forslag. Det er netop det. Det er dumhed og ikke indsigt der driver v\u00e6rket, og jo mere de dumme \u201cg\u00f8r\u201d fordi de tror det \u201chj\u00e6lper\u201d des t\u00e5beligere og dummere bliver det hele. Man beh\u00f8ver ikke at komme med eksempler. Det er hele vejen igennem, og det er blevet s\u00e5dan, at fordi dumheden r\u00e5der, tror man at det er normalt at v\u00e6re dum. At man kan \u201cg\u00f8re\u201d noget, og s\u00e5 \u201cg\u00f8r\u201d de noget hele tiden, og s\u00e5 bliver det hele bare dummere og dummere. Og det er et mirakel at vi endnu ikke har f\u00e5et en atomkrig, og det skyldes udelukkende, at de der s\u00e6tter den i gang med 100% sikkerhed ved, at de selv bliver ramt. Det er den intelligens der er tilbage i menneskeheden. Frygtens intelligens. Og lad os se om den redder os, hvis ikke vi i forvejen er bukket under i vores eget lort som vokser og vokser for hver dag vi fors\u00f8ger at \u201cg\u00f8re\u201d noget ved det.<\/p>\n

Festligt ikke?<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rigtig gl\u00e6delig jul til alle mine tusindtallige l\u00e6sere over hele jorden. Jeg f\u00e5r s\u00e5 meget god respons hele tiden fra lidelsesf\u00e6ller overalt. De er lige som jeg tr\u00e6tte af al den tomhjernede snak som fylder firmamentet. En af mine venner sendte mig et selvportr\u00e6t, han i hast havde nedkradset. Han kaldte det \u201ctanketr\u00e6t\u201d og jeg […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1961","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1961","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1961"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1961\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1962,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1961\/revisions\/1962"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1961"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1961"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1961"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}