{"id":1797,"date":"2020-06-27T10:07:31","date_gmt":"2020-06-27T10:07:31","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=1797"},"modified":"2023-11-02T18:51:04","modified_gmt":"2023-11-02T18:51:04","slug":"smaa-cirkler","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=1797","title":{"rendered":"SM\u00c5 CIRKLER"},"content":{"rendered":"

\"\"Den mikroskopiske tordenflue bev\u00e6ger sig i ottetalscirkler lige foran min n\u00e6setip. I f\u00f8rste omgang er det enormt irriterende, men n\u00e5r jeg en tid har fors\u00f8gt at vifte den v\u00e6k med et viskestykke, giver jeg op og lader den v\u00e6re. S\u00e5 kan den uforstyrret danse sin dans som indledning til det skybrud, som i f\u00f8lge YR skal finde sted over os kl 18 her p\u00e5 DCUs store campingplads \u201cHesselhus\u201d lidt uden for Silkeborg midt p\u00e5 den Jydske h\u00f8jderyg. Bilen er brandvarm og luften trykkende. Jeg har h\u00e6ngt mit senget\u00f8j ud til luftning og installeret en t\u00f8rresnor mellem en lygtep\u00e6l og bilen til mit h\u00e5ndkl\u00e6de. Det nye solcellepanel ligger og flyder hen over passagers\u00e6det. Jeg vil ikke s\u00e6tte det p\u00e5 taget af bilen f\u00f8r jeg kommer tilbage til Bandholm. Her er str\u00f8m for 30 kr om dagen og det benytter jeg mig af. Det er rart at v\u00e6re blandt mennesker igen. Almindelige campister, hvoraf mange er fastliggere, som bev\u00e6ger sig stille rundt og udveksler erfaringer fra deres liv. Mange har sygehistorier at fort\u00e6lle. Mine n\u00e6rmeste naboer dr\u00f8fter forskellige former for lungebet\u00e6ndelse og KOHL mens de sidder i skyggen under deres parasolle og drikker d\u00e5se\u00f8l og ryger rullecigaretter. Swimmingpoolen har adgangsbegr\u00e6nsning p\u00e5 grund af Corona. Alle spritter af hele tiden, men jeg synes nu ikke, de holder ordentlig afstand. Jeg lukker d\u00f8re op med albuen og t\u00e6nker p\u00e5, hvorn\u00e5r den lille dr\u00e6ber rammer mig med respirator, d\u00f8d eller i bedste fald langvarig genoptr\u00e6ning og livslang nedsat lungefunktion. N\u00e5, men jeg passer p\u00e5 og g\u00e5r med maske i Aldi, n\u00e5r jeg k\u00f8ber ind. 2 m\u00e5neder tog det mig af f\u00e5 fat i de rigtige KN 95 masker med virusfilter fra Kina. Nu er jeg reglementeret maskeb\u00e6rer og kan beg\u00e5 mig over hele verden uden at f\u00e5 en b\u00f8de. De siger, at man kan blive straffet med b\u00f8de op til 1000 euro, hvis man ikke har maske p\u00e5, n\u00e5r man skal op i Eiffelt\u00e5rnet. Og elevatoren er lukket, s\u00e5 man skal g\u00e5 op ad trapperne hele vejen. S\u00e5 sveder man meget og s\u00e5 udsender man masser af virus. Der skal jeg ikke op. Selv ikke med maske! Jeg bliver her p\u00e5 campingpladsen indtil i morgen. S\u00e5 tager jeg bilen og k\u00f8rer over til Harbo\u00f8re og springer p\u00e5 hovedet i Vesterhavet uden at blive ramt af Danmarks nye invasive art, den lilla brandmand!<\/p>\n

Vi tror selv, vi er s\u00e5 vigtige med vores tankespin. Men det er vi ikke, og vi ved det godt inderst inde, men vi har satans sv\u00e6rt ved at indr\u00f8mme det overfor os selv. Universet, eller hvad man nu skal kalde det, er dybest set skide ligeglad med os. Det \u00f8nsker perfekte arter, som er i stand til at tilpasse sig ind i diversiteten og ikke \u201cperfekte\u201d individder som tror de er Gud. \u00a0 \u00a0 Fuck dem!
\nS\u00e5 derfor, og udelukkende derfor, er dette \u201cjeg\u201d i en tilpasningsfase, som det i h\u00f8j grad nyder at v\u00e6re i. Derfor vil det nu om lidt, n\u00e5r det har skrevet disse ord, mens det sidder i denne krop og ser ud p\u00e5 gr\u00e6sset, hvor en vipstjert netop er i f\u00e6rd med at prikke sm\u00e5 insekter op til morgenmad, l\u00f8fte sit legeme fra s\u00e6det og begive sig ned til Informationen, hvor det vil betale sin regning for dette ophold p\u00e5 dette sted, DCUs campingplads \u201cHesselhus\u201d, hvorefter det vi g\u00e5 ind til bageren og k\u00f8be et br\u00f8d eller en croissant eller hvad der nu falder det ind, n\u00e5r det st\u00e5r foran glasmontren og skal bestemme sig. S\u00e5ledes ser det ud lige nu i dette hellige \u00f8jeblik for dette jeg. N\u00e5r det s\u00e5 kommer tilbage vil det forberede sin afrejse. Det vil folde taget ned over sin seng og rydde op inde i bilen. Checke olie og vand og n\u00e5r alt er klappet og klart starte motoren (hvis den vil…) og k\u00f8re ud p\u00e5 landevejen over mod Vesterhavet.\"\"<\/p>\n

Og det skuffer ikke, det Vesterhav! Forrygende store b\u00f8lgebr\u00e6k med skumspr\u00f8jt og dampskyer ud over hele h\u00f8ften, jeg st\u00e5r p\u00e5. Et tysk \u00e6gtepar med hund kommer op og vil forbi. Jeg tr\u00e6kker mig skynsomt tilbage fra dem. De er jo tyskere og jeg t\u00e6nker de kommer fra en delstat med h\u00f8jt smittetryk. Man kan jo aldrig vide, t\u00e6nker jeg, og fornemmer i samme \u00f8jeblik den smitteracisme som hersker i disse dage. Pas p\u00e5! En Corona! Og man viger reflektorisk ud i den tilladte afstand og gerne mere, for man kan jo aldrig vide… Br\u00e6ndingen sl\u00e5r op mod den kulsorte b\u00f8lgebryders sten og bl\u00e6sten hiver mig i h\u00e5ret og snart er tyskerne forsvundet og jeg har den milevide strand helt for mig selv. \u00c6rgrer mig ustandselig over min glemsomhed. Skulle selvf\u00f8lgelig have taget kite-dragen med herover. I den bl\u00e6st kunne jeg rigtig man\u00f8vrere og m\u00e5ske blive f\u00f8rt som en windsurfer i strygende fart henover det gule sand! Desv\u00e6rre har jeg glemt den, som sagt og har nu kun \u00e6rgelsen tilbage. \u00c6rgeligt! De lilla brandm\u00e6nd florerer i stort antal lige hvor b\u00f8lgekammen slutter p\u00e5 det glatte sand. Der ligger de og skinner som safirer, men det er lumske \u00e6delstene der ligger der. De br\u00e6nder, g\u00f8r de og jeg t\u00f8r fandme ikke begive mig ud i den r\u00f8verrede, s\u00e5 jeg n\u00f8jes med et hastigt dyp til maveskindet og s\u00e5 op og frottere og lade som om, at nu har man v\u00e6ret i Vesterhavet.\"\"<\/p><\/blockquote>\n

Vinden tuder og river i mit tagtelt. Heftige tordenbyger driver hen over landet og t\u00f8mmer sig plaskende s\u00e5 campingpladsen er ved at drukne. Med et h\u00f8rer det op og solen styrter midsommerstikkende direkte ned i hovedet p\u00e5 mig og g\u00f8r mig \u00f8r og varm. De store klitter med marehalm, klokkeblomster og gul snerre b\u00f8lger sig foran mit \u00f8je og det varer ikke l\u00e6nge f\u00f8r jeg sidder deroppe med akvarelblokken og et syltet\u00f8jsglas og min windsor and newton fyldt med de dejligste farver.\"\"<\/p>\n

Det styrtregner lige nu. I bilen er der varmt, da jeg har varmebl\u00e6seren t\u00e6ndt. Gudskelov for den. Det giver mig mulighed for at t\u00f8rre mit t\u00f8j oppe under teltet. Der h\u00e6nger det p\u00e5 en stang og tager sig ud. Mine to h\u00e5ndkl\u00e6der bl.a. \u00a0som jeg brugte i morges, da jeg var i bad. F\u00f8rst troede jeg, at der kun var koldt vand, men fandt senere ud af at trykke p\u00e5 en gr\u00f8n knap med et skilt hvorp\u00e5 der stod \u201cgratis vand\u201d s\u00e5 l\u00f8b det varme vand lige ud i hovedt p\u00e5 mig og jeg kunne exekvere mit morgenritual. Skal jeg k\u00f8re videre eller skal jeg blive lidt endnu? Mit privilegie er denne valgmulighed. Jeg vil lade det st\u00e5 \u00e5bent der. Ikke nogen grund til at tr\u00e6ffe forhastede beslutninger. Bilen svinger fra side til side, n\u00e5r de kraftige vindst\u00f8d tager fat i den. Tagteltet klaprer og b\u00f8lger ind og ud for bl\u00e6stens tryk. Solen skinner i glimt ned gennem de forrevne skyer. Ude i det fjerne h\u00f8res lyden af det fr\u00e5dende hav. Jeg m\u00e5 ned til det inden jeg k\u00f8rer. Det er ubetinget. Et valg er truffet. S\u00e5 vidt s\u00e5 godt. Alt derefter er til forhandling.<\/p>\n

T\u00f8m dit hoved du raske gut.<\/p>\n

Om et h\u00e5b eller to blev brudt.<\/p>\n

Dog er der h\u00e5b i det h\u00f8je.<\/p>\n

N\u00e5r jeg mit sind kan nedb\u00f8je.<\/p>\n

Ja, det t\u00f8r siges. T\u00e6nk hvis man fik demens og ikke kunne t\u00e6nke mere. Hvad skulle man s\u00e5 t\u00e6nke. Skulle man s\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5 noget andet end det man t\u00e6nkte p\u00e5? Og hvordan ville det v\u00e6re. T\u00e6nk hvis man d\u00f8de. Hvad s\u00e5? Ikke? Det er noget sludder og vr\u00f8vl som hele tiden dukker op i alle verdenshj\u00f8rner og den lille sj\u00e6l lader sig f\u00f8re afsted i dette morads af en virkelighed. Tankens veje er uransagelige. Hvad VED vi egentlig, n\u00e5r det kommer til stykket. Jeg havde en dr\u00f8m i nat, hvor jeg hang i en snor og skulle lade mig falde ned p\u00e5 jorden, men afstanden var for stor og jeg vidste at jeg ikke ville klare den, hvis jeg gav slip. S\u00e5 blev jeg bare h\u00e6ngende, og der h\u00e6nger jeg nu.<\/p>\n

Enten kunne jeg g\u00e5 hen til min bil og k\u00f8re videre, eller osse kunne jeg g\u00e5 med de to piger som stod og ventede p\u00e5 mig. Jeg var i tvivl og begyndte at gr\u00e6de. De ville hj\u00e6lpe mig, men jeg var bange.<\/p>\n

Pigen der k\u00f8rte ind foran mig p\u00e5 tankstationen, kaldte jeg et r\u00f8vhul. Havde det v\u00e6ret en mand, ville jeg ikke have v\u00e6ret s\u00e5 grov. Hvad er det jeg hele tiden pr\u00f8ver at undg\u00e5? Er det at se mig selv i \u00f8jnene? Er det det? S\u00e5 bliver jeg s\u00e5 fandens destruktiv. Men m\u00e5ske er det godt at v\u00e6re lidt destruktiv en gang imellem. At n\u00e5 ind til angstens kerne. Angsten for hvem man i VIRKELIGHEDEN er . Jeg k\u00f8bte \u201cProcreate\u201d i g\u00e5r og tegnede straks noget mystisk noget. Jeg kan ikke holde al den perfektion ud. Jeg kan ikke holde alle disse sk\u00f8nmalerier ud, n\u00e5r nu verden er en sump. Kan I forst\u00e5 det? Jeg bliver n\u00f8dt til at r\u00e5be h\u00f8jt. At skrige lige som Munck. Ikke? For s\u00e5dan er det jo. D\u00f8den og udslettelse. Hadet og fordummelsen er til stede alle vegne og jeg bliver n\u00f8dt til at skrige. R\u00e5be. Skabe mig det bedste jeg har l\u00e6rt. De sm\u00e5 planter b\u00e6ver i vinden. De er s\u00e5 skr\u00f8belige. Livet er skr\u00f8beligt. Kan I for helvede ikke se det allesammen? S\u00e5 lad det da v\u00e6re, det liv.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

N\u00e5, s\u00e5 er vi f\u00e6rdige. Med det hele, og det er godt. I g\u00e5r fin tur i Paradisbakkerne kyndigt vejledt af Bynke. De unge mennesker n\u00f8d at vandre og jeg hang p\u00e5. Gable optr\u00e5dte om aftenen for fuld skrue. Betty var frav\u00e6rende. Det kan jeg godt forst\u00e5. Alt for meget snak. Jeg h\u00e6gtede mig af og blev kun h\u00e6ngende af h\u00f8flighed. Men mine folk n\u00f8d samv\u00e6ret, og det var det vigtigste. Nu skal vi videre. Altid videre. Til Opals\u00f8en neden for Hammershus. Det vil Suien gerne. S\u00e5 g\u00f8r vi det. Og bagefter bade i samme s\u00f8. Den er nok kold.<\/p>\n

Een eller anden dag, eet eller andet sted p\u00e5 een eller anden campingplads ligger der en mand og skriver p\u00e5 sin iPad. I en seng af en s\u00e6rlig art, som er opst\u00e5et ved, at en madras er blevet anbragt der, hvor tidligere to autostole sad fast i gulvet p\u00e5 en lille bil. Der ligger han og ser ud af bilens ruder op p\u00e5 en skidengr\u00e5 himmel, som hele natten har \u00f8st syndfloder af vand lige ned i hovedet p\u00e5 ham. Men han er ikke blevet v\u00e5d, nej for han har garderet sig med et \u201ch\u00e6ktelt\u201d af s\u00e6rlig beskaffenhed. \u00a0Det er\u00a0konstrueret af et gammelt l\u00e6hegn, som han har arvet af sin mor. Hans mor tog nemlig ud p\u00e5 sm\u00e5 campingture omkring i det ganske land. Ofte p\u00e5 cykel med ham p\u00e5 bags\u00e6det. S\u00e5 sad han der og n\u00f8d den blide sommerluft bl\u00e6se ham i ansigtet, efterh\u00e5nden som hun stred sig frem gennem det Fynske landskab. Men hun er d\u00f8d. Hans far er osse d\u00f8d, og snart er han selv d\u00f8d. Som s\u00e5 mange andre. Dog er han ikke d\u00f8d endnu. S\u00e5 kunne han jo ikke skrive, hvis han var d\u00f8d. Det er soleklart og ikke til at komme udenom.<\/p>\n

Han t\u00e6nker tit p\u00e5 Gabel og Betty. Disse purunge mennesker, som har hele verden foran sig. Hvordan vil de geb\u00e6rde sig? Vil de experimentere og bev\u00e6ge sig ud p\u00e5 den tynde hinde som d\u00e6kker planeten Tellus og lade sig f\u00f8re af dens indbyggede intelligens, eller vil de af angst for uforudsete h\u00e6ndelser begynde en indkapsling af deres fine sanseapparat og forstene lige som de fleste. Det t\u00e6nker han p\u00e5. Men han er optimist og tror, at de nok skal finde ud igennem det tankespin som form\u00f8rker menneskenes verden og flyve frit som de sm\u00e5 svaler oppe i luften.
\nHan t\u00e6nker osse p\u00e5 sin store datter Bynke, som har fundet sit sted p\u00e5 jorden og som \u00e5bnede sit hjem s\u00e5 smukt for de to andre unge mennesker, hans vej i verden havde fremkaldt. Jonathan, som er glad for sit nye hjem i Odense sammen med sine tre \u201croommates\u201d hvor han bor i cykelafstand fra Syddansk Universitet og skal l\u00e6se dansk og historie. Endelig kom han afsted. Det holdt h\u00e5rdt, men lykkedes til sidst, som s\u00e5 meget andet n\u00e5r man blot har t\u00e5lmodighed, og hans anden datter Suien som er blevet en stor pige med 2 uddannelser bag sig og fast forhold og kaniner. Hun er \u201cen route\u201d og har godt fat. Hende t\u00e6nker han osse p\u00e5, og hendes k\u00e6reste Bue, som er en klog og rar dreng, som passer sine ting, hvor h\u00e5rdt det m\u00e5ske en gang i mellem m\u00e5 v\u00e6re.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e5dan ligger han her i sin Peugeot 307 p\u00e5 Hesselhus camping t\u00e6t ved \u00a0Funder \u00e5dal, hvor han i g\u00e5r gik en lang tur ned over de lyngkl\u00e6dte bakker, hvor naturstyrelsen har udsat mongolske Yak okser til at afgr\u00e6sse arealerne. I \u00a0bunden l\u00f8ber Funder \u00e5, som han har fisket i for mange \u00e5r siden. Store b\u00e6k\u00f8rred som blev stegt p\u00e5 spid.
\nMen s\u00e5 begyndte det at regne, og han blev gennembl\u00f8dt p\u00e5 vejen hjem. Nu h\u00e6nger hans vindjakke p\u00e5 en snor, han har sp\u00e6ndt ud under bilens bagsm\u00e6k og t\u00f8rrer fra varmebl\u00e6serens luftstr\u00f8m.
\nHvad der videre skal ske, er der ingen der ved. Jo m\u00e5ske noget morgenmad kunne v\u00e6re en god id\u00e9, t\u00e6nker han, og g\u00e5r i gang med at koge vand til the.\"\"<\/p>\n

En l\u00e6ngere efters\u00f8gning bragte endelig Tollundmanden frem i lyset. Han var tr\u00e6t af, at ligge der i mosen s\u00e5 mange tusind \u00e5r. S\u00f8let til af mudder og tr\u00e6syre fra de store ege, som gennem tiderne var sunket ned i B\u00f8lling s\u00f8.\"\"
\nHan havde v\u00e6ret p\u00e5 fisketur, da han blev overrasket af stormen og m\u00e5tte s\u00f8ge tilflugt under en hybenbusk. Der ramte sk\u00e6bnen ham, og han sank i dyndet, f\u00f8rst til sokkeholderne senere til halslinningen, hvor et reb han havde bundet sin skjorte fast med greb fat i busken og kvalte ham. Derved sparedes han for dukned\u00f8dens lidelser.
\nJeg vandrede ad f\u00e5restier langs den smukke s\u00f8 og m\u00f8dte ham st\u00e5ende oprejst bag en stenvarde. Han smilede til mig og rakte sin knokkelh\u00e5nd frem. Jeg tog den og i det samme begyndte jorden at sk\u00e6lve under mine f\u00f8dder. Da sank vi begge i dyndet i mosen, og taknemmelig var jeg over endelig at have fundet min frelser.\"\"<\/p>\n

Nu ligger jeg ved Vesterhavet igen. Der bl\u00e6ser en let vind, og b\u00f8lgerne er ikke for store til et bad.
\nI g\u00e5r i Lemvig fandt jeg en hynde hos \u201cJysk\u201d til 100 kr som jeg har lagt under min madras for at f\u00e5 et mere j\u00e6vnt natteleje. Mit hoved er fyldt med ord, som jeg spytter ud i eet v\u00e6k. S\u00e5dan fungerer mit hoved. K\u00f8erne br\u00f8ler med sp\u00e6ndte yvere, og snart vil malkemaskinens sugekopper befri dem for smerterne.
\nI det hele taget har jeg ingen anelse.
\nBilen fungerer som camper, men er ikke s\u00e5 luxuri\u00f8s som den gamle California. Det er en udfordring at skulle leve p\u00e5 s\u00e5 lille plads uden mulighed for at st\u00e5 oprejst. Man kryber ind og kryber rundt og den snart 80 \u00e5rige gamle krop har sv\u00e6rt ved de mange anstrengende bev\u00e6gelser i det lille rum. Og \u00a0sengen er et kapitel for sig med dybe hulninger og store bule som s\u00f8ges udj\u00e6vnet af puder og madrasser og som sagt en hynde fra \u201cJysk\u201d.
\nHelt godt bliver det ikke f\u00f8r jeg f\u00e5r lavet en plade som kan kompensere for uj\u00e6vnhederne i bilens bund.<\/p>\n

Nu er der g\u00e5et en rum tid siden jeg sidst skrev her p\u00e5 siden. P\u00e5 denne side. N\u00e5, men det er jo bare en m\u00e5de at begynde p\u00e5. S\u00e5 g\u00e5r det hele af sig selv. S\u00e5 beh\u00f8ver jeg ikke at spekulere p\u00e5, hvad der skal st\u00e5. Det st\u00e5r der bare. Det som jeg siger. Lige s\u00e5 stille st\u00e5r det der og glaner op i mit \u00e5bne ansigt. Som sm\u00e5 trolde p\u00e5 vej ind i hytten, hvor jeg bor. Derinde i \u00a0m\u00f8rket. Inde i det bagerste hj\u00f8rne af reolen med de st\u00f8vede b\u00f8ger. Der st\u00e5r min bog og gemmer sig. Den vil ikke ud. Den vil ikke ud til beskuelse. Den er ikke stolt over at blive set. Den \u00f8nsker at gemme sig. Ja.<\/p>\n

I g\u00e5r, da jeg kom hjem fra \u00c5rhus, satte jeg str\u00f8m til laderen og k\u00f8rte mig en tur p\u00e5 min nye elcykel ud til Skifterne og der var natten lige begyndt, mens en svag r\u00f8dmen stadig hang ude vestp\u00e5. Det var helt stille i luften og f\u00e6rgen fra Ask\u00f8 var p\u00e5 vej mod Bandholm ude i bugten. Oppe over siloerne hang planeten og de mange lys fra promenaden glimtede hen over vandet. Vejen var meget bumpet og der var flere gange, hvor jeg frygtede at falde af. Jeg k\u00f8rte uden styrthjelm og det kan blive farligt. Da jeg kom hjem, lavede jeg mig en varm kop the.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den mikroskopiske tordenflue bev\u00e6ger sig i ottetalscirkler lige foran min n\u00e6setip. I f\u00f8rste omgang er det enormt irriterende, men n\u00e5r jeg en tid har fors\u00f8gt at vifte den v\u00e6k med et viskestykke, giver jeg op og lader den v\u00e6re. S\u00e5 kan den uforstyrret danse sin dans som indledning til det skybrud, som i f\u00f8lge YR […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1797","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1797","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1797"}],"version-history":[{"count":29,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1797\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2388,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1797\/revisions\/2388"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1797"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1797"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1797"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}