Jeg havde en frygtelig dr\u00f8m i nat. Jeg var tandl\u00e6ge! T\u00e6nk dem noget s\u00e5 frygteligt. Kan det v\u00e6re v\u00e6rre? Jeg l\u00e5 her i min seng i bilen, da patienten tr\u00e5dte ind p\u00e5 klinikken. Han var en stor, bredskuldret herre med langt lyst h\u00e5r. En rigtig vrestler, som man siger, og jeg blev da ogs\u00e5 ret bange ved f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtrykket af ham. Mine klinikassistenter elskede ham straks han kom ind ad d\u00f8ren. De sneg sig k\u00e6lent op og ned ad ham og gjorde sig l\u00e6kre og alt muligt for at t\u00e6kkes ham. N\u00e5, men jeg m\u00e5tte jo til arbejdet. S\u00e5dan var det og er altid i en hvilkensomhelst persons liv. -Til arbejdet! Lyder det fra alle gadehj\u00f8rner. Fra alle vinduer og d\u00f8re. Fra alle munde, som selv er blevet slaver. -Til arbejdet! S\u00e5 det gjorde jeg. Tog kitlen p\u00e5 for rigtig at virke professionel og sejlede overlegent ind p\u00e5 klinikken, hvor vores vrestler beh\u00e6ndigt var blevt anbragt i den supermoderne tandl\u00e6gestol til flere millioner kroner, som jeg nu var sat til at arbejde af. Han \u00e5bnede munden (det g\u00f8r folk jo hos tandl\u00e6gen) og jeg kiggede ind i redeligheden. Det store krater i h\u00f8jre kindtand for oven \u00e5benbarede sig med al \u00f8nskelig tydelighed. – Hvad skulle jeg g\u00f8re? Gode r\u00e5d var dyre. Sveden sprang frem p\u00e5 min pande og jeg begyndte at ryste. Mine ben dirrede og med nerv\u00f8se bev\u00e6gelser bragte jeg spejlet ind i hans mund, mens jeg mumlede:- det ser ikke godt ud! \u00a0Han for op, og jeg sprang flere meter tilbage for ikke at blive forulempet. -Hvad koster det? Spurgte han. -Hvad koster hvad? Svarede jeg svagt. -At f\u00e5 lavet det skide hul, du mumler om tandl\u00e6ge!<\/p>\n
S\u00e5 var det at jeg begyndte at f\u00f8le presset mod min hals. – Jeg kan ikke tr\u00e6kke vejret, t\u00e6nkte jeg. Men jeg sad fast. Hans vrestler\u00e5nde sad mig i nakken og jeg var uhj\u00e6lpeligt fanget af denne store k\u00e6mpe af en mand. Selv er jeg lille og spinkel og ikke noget k\u00f8nt syn, men nok om det. Jeg forklarede ham lidt om prisen p\u00e5 de forskellige dele af arbejdsprocessen som det ville v\u00e6re n\u00f8dvendigt at udf\u00f8re og det gjorde ham for en stund passiv, og fik ham til at falde til ro. -Den n\u00e6ste patient er ankommet! L\u00f8d det ude fra receptionen. Det var en af de smarte klinikpiger som skadefro meddelte dette. De vidste godt, at det ville s\u00e6tte mit stressniveau i vejret, og de n\u00f8d at se mig fare forvirret rundt for at n\u00e5 det hele, mens de en gang i mellem s\u00e5 deres snit til at sp\u00e6nde ben for mig. -Tiden, tiden, t\u00e6nkte jeg og begyndte at lede efter r\u00f8ntgenbillederne, som plejede at ligge i en kasse ude ved siden af r\u00f8ntgenapparatet. Patienten var i mellemtiden blevet ut\u00e5lmodig og r\u00e5bte: -sker der snart noget? Jeg bad en af pigerne om at finde r\u00f8ntgenbillederne men hun havde lige pludselig travlt med noget andet, s\u00e5 her var ingen hj\u00e6lp at hente. Jeg m\u00e5tte alts\u00e5 klare mig selv og f\u00f8lte mig som en flue i en flaske. Dr\u00f8nede rundt mens patientfyren klagede og klinikpigerne vendte mig ryggen. Langt om l\u00e6nge fik vi billedet taget og det viste sig at tanden skulle rodbehandles og bagefter have en krone sat ned over sig. Alt i alt et st\u00f8rre arbejde, som der slet ikke var tid til, for nu begyndte de \u00f8vrige patienter at hobe sig op ude i ventev\u00e6relset mens receptionisten sad ganske up\u00e5virket og filede negle! Vristlerpatienten gav lyd fra sig: -Hvorn\u00e5r er jeg f\u00e6rdig, spurgte han. -Jeg skal n\u00e5 noget, og kan ikke sidder her hele dagen. Ude i ventev\u00e6relset begyndte de gamle damer at dunke i takt med deres stokke ned i gulvet. -Vi har bestilt tid! r\u00e5bte de. -Hvor l\u00e6nge skal vi vente? Klinikpigerne stillede sig sp\u00f8rgende op foran mig, somom jeg skulle kunne give dem et svar eller en ordre p\u00e5, hvorledes situationen skulle takles. Alle omkring mig var i venteposition, og det var mig de ventede p\u00e5. Det var mig, der skulle forklare for patienten, hvad der skulle laves. Det var mig der skulle lave det. Det var mig pigerne ventede p\u00e5, for at f\u00e5 besked p\u00e5, hvad de skulle g\u00f8re, og det var mig alle damerne ude i ventev\u00e6relset ut\u00e5lmodigt kr\u00e6vede at jeg skulle st\u00e5 til r\u00e5dighed for. Og min faglige stolthed stod i kulissen og ventede p\u00e5, at mit tandl\u00e6gelige h\u00e5ndv\u00e6rk blev perfekt. Jo tak, det var et helvede, som jeg for rundt i og pr\u00f8vede at navigere mig frem gennem. En lang t\u00e5get tunnel af krav fra alle sider, hvor jeg hele tiden skulle opbyde alle mine kr\u00e6fter, for at komme videre og videre til de nye patienter og de nye rodbehandlinger og de nye tandkroner og broer og proteser og operationer som ventede p\u00e5 mig i dette uendelige tomrum , som aldrig ville f\u00e5 nogen ende, men kun blive v\u00e6rre og v\u00e6rre. Jeg blev kvalt. Kunne ikke tr\u00e6kke vejret. -I CAN`T BREATHE !<\/p>\n
Og jeg v\u00e5gnede med et s\u00e6t og opdagede, at det er s\u00e5dan verden ser ud lige nu.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Jeg havde en frygtelig dr\u00f8m i nat. Jeg var tandl\u00e6ge! T\u00e6nk dem noget s\u00e5 frygteligt. Kan det v\u00e6re v\u00e6rre? Jeg l\u00e5 her i min seng i bilen, da patienten tr\u00e5dte ind p\u00e5 klinikken. Han var en stor, bredskuldret herre med langt lyst h\u00e5r. En rigtig vrestler, som man siger, og jeg blev da ogs\u00e5 ret […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1767","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1767","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1767"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1767\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1772,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1767\/revisions\/1772"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1767"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1767"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1767"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}