![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/CB593804-D8FE-446B-AF0F-955EA0CF0D4D-300x225.jpeg\")
<\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"En klat faldt ned p\u00e5 papiret. Han hentede en klud og t\u00f8rrede den v\u00e6k. S\u00e5 var han parat til at skrive. Det varede dog ikke l\u00e6nge, f\u00f8r en ny klat havnede p\u00e5 hans hvide jomfruelige papir. -Satans, udbr\u00f8d han og gik atter en gang ud i k\u00f8kkenet efter kluden for at t\u00f8rre klatten v\u00e6k. Da han kom ind, s\u00e5 han hvem synderen var. En lille guldspurv var landet p\u00e5 lampen som hang ned fra loftet. -Hvad skal du nu der, min lille ven, sagde han og gik hen for at \u00e5bne vinduet, s\u00e5 fuglen kunne flyve ud. Det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r fuglen lettede og fl\u00f8j.-Tusind tak, dit lille b\u00e6st, sagde han idet han lo for sig selv. S\u00e5 satte han sig til computeren og begyndte at skrive. Men han havde sv\u00e6rt ved at l\u00f8srive sig fra den lille h\u00e6ndelse. Der begyndte at vokse en smerte indeni ham, som han ikke kunne finde ud af, hvorfor opstod.\u00a0<\/p>\r\n
Han savnede jo selv at kunne flyve. \u00a0Det var det der var i vejen med ham. Det var der smerten stammede fra. Han f\u00f8lte sig fanget til det sted, hvor han sad og skrev. Han f\u00f8lte sig faktisk fanget af sig selv. Det var ligesom om hans spejlbillede forfulgte ham som en forvr\u00e6nget maske, han var p\u00e5tvunget at b\u00e6re. Og selv om han rev og sled i denne maske, s\u00e5 sad den blot endnu bedre fast. Ja, det var n\u00e6sten s\u00e5dan, at jo mere han fors\u00f8gte at fjerne den, des mere sneg den sig dybere og dybere ind i ham selv, s\u00e5 han til sidst havde sv\u00e6rt ved at skelne mellem sig selv og masken.<\/p>\r\n
Det var jo noget forf\u00e6rdeligt lort, t\u00e6nkte han. Noget rigtigt eddike pis. N\u00e5, men hvis han s\u00e5 skulle v\u00e6re denne maske, og ikke kunne l\u00f8srive sig fra den, hvad var s\u00e5 mere n\u00e6rliggende end at unders\u00f8ge den, og den mest indlysende m\u00e5de at unders\u00f8ge den p\u00e5 m\u00e5tte vel v\u00e6re at lade den udfolde sig. Lad os se, hvad i hele hule helvede denne maske best\u00e5r af. Lad os se, hvem han i virkeligheden er, og ikke hvem han tror (og h\u00e5ber) han er. Lad os se dj\u00e6velen i \u00f8jnene for helvede og i syv satan i f\u00e6nghullet!<\/p>\r\n
Jeg spiller fl\u00f8jte med stor forn\u00f8jelse, og helst hvis jeg kan sidde og se andre store fl\u00f8jtenister spille mens jeg g\u00f8r det. Det der interesserer mig allermest er lige f\u00f8r lyden kommer. Det er lige som om der er et \u00f8jeblik der, hvor fl\u00f8jten ikke kan beslutte sig til om den vil fl\u00f8jte eller ej, og i det \u00f8jeblik sker beslutningen af sig selv, og det er det \u00f8jeblik, der interesserer mig allermest. Lige netop der, hvor viljen h\u00f8rer op og naturen tager over. Lige netop der, hvor vinduet er \u00e5bent og fuglen flyver ud. Det kan der vel ikke v\u00e6re noget slemt i at skrive om.<\/p>\r\n
I g\u00e5r s\u00e5 jeg en serie om en charterb\u00e5d i Middelhavet, hvor hele den kvindelige bes\u00e6tning fik udleveret dildoer til brug under turen. Det var en professor i sexologi, som var med og som uddelte disse instrumenter. Og hun anbefalede p\u00e5 det varmeste at de brugte dem s\u00e5 mange gange om dagen som muligt. Det kan der vel ikke v\u00e6re noget ondt i. Der hersker jo stadig en vis skam omkring dette, men det skider jeg p\u00e5. Fuck det. Vi m\u00e5 videre ikke?<\/p>\r\n
Og s\u00e5 er der alt det med k\u00e6rligheden, ikke? Det store sp\u00f8rgsm\u00e5l. M\u00e5ske ligger k\u00e6rligheden lige netop p\u00e5 det sted, hvor viljen h\u00f8rer op og tilf\u00e6ldet begynder. Lige netop i det \u00f8jeblik, hvor den kronologiske tid mister sin betydning og evigheden begynder. Det er derfor vi evigt og altid er p\u00e5 udkig efter det vi kalder \u201ck\u00e6rlighed\u201d fordi det befrier os fra tidens f\u00e6ngsel. Men k\u00e6rlighed er jo ikke begr\u00e6nset til et forhold mellem mand og kvinde. Det ved vi jo, fordi vi ser at ogs\u00e5 to af samme k\u00f8n kan have k\u00e6rlighed til hinanden, og jeg ved fra mig selv, at f\u00f8lelser som jeg p\u00e5 det bestemteste vil p\u00e5st\u00e5 er k\u00e6rlighed, kan finde sted mellem dyr og menneske. Alts\u00e5 det vi kalder n\u00e6stek\u00e6rlighed. Dog er der ikke tvivl om, at ingen k\u00e6rlighed kan udfolde sig uden k\u00e6rligheden til een selv. Og det er m\u00e5ske den sv\u00e6reste k\u00e6rlighed, for den er ilde set. Det har kirken og religionen gjort et hensynsl\u00f8st arbejde for, at den bliver,\u00a0og det er i h\u00f8j grad lykkedes, som man kan se, n\u00e5r man betragter den almindelige moral. Men ved I hvad? Det vil jeg skide p\u00e5. Hvis jeg skulle underkaste mig disse dogmer, s\u00e5 ville jeg ingen vejne n\u00e5, s\u00e5 det g\u00f8r jeg selvf\u00f8lgelig ikke.\u00a0<\/p>\r\n
Jeg gider ikke mere<\/p>\r\n
jeg gider ikke mer<\/p>\r\n
Lad andre fantasere<\/p>\r\n
Det rager mig\u00a0<\/p>\r\n
en fjer.<\/p>\r\n
Det m\u00e5 v\u00e6re tilladt at g\u00f8re status her ved vejs ende. Jeg befinder mig nu netop i det \u00f8jeblik, hvor viljen h\u00f8rer op og tilf\u00e6ldet tager over. Det \u00f8jeblik som er det eneste vi har og som str\u00e6kker sig uendeligt til alle sider og som derfor slet ikke eksisterer i almindelig forstand, men som bedst kan beskrives som v\u00e6rende \u201cv\u00e6k\u201d.<\/p>\r\n
\u201dV\u00e6k\u201d er virkelig et godt ord, ikke? Det at noget er v\u00e6k, vil sige, at det ikke findes. At beskrive noget som ikke findes ved hj\u00e6lp af et ord som findes, nemlig \u201cv\u00e6k\u201d er et af dette (sproglige) livs store selvmodsigelser. Jeg elsker selvmodsigelser. \u201cSandheden\u201d er een stor selvmodsigelse. Det er godt at vide, n\u00e5r man begiver sig p\u00e5 udkig efter den. H\u00e6, h\u00e6, h\u00e6.<\/p>\r\n
Jeg havde en frygtelig dr\u00f8m i nat. Jeg var tandl\u00e6ge! T\u00e6nk dem noget s\u00e5 frygteligt. Kan det v\u00e6re v\u00e6rre? Jeg l\u00e5 her i min seng i bilen, da patienten tr\u00e5dte ind p\u00e5 klinikken. Han var en stor, bredskuldret herre med langt lyst h\u00e5r. En rigtig vrestler, som man siger, og jeg blev da ogs\u00e5 ret bange ved f\u00f8rsteh\u00e5ndsindtrykket af ham. Mine klinikassistenter elskede ham straks han tr\u00e5dte ind ad d\u00f8ren. De sneg sig k\u00e6lent op og ned ad ham og gjorde sig l\u00e6kre og alt muligt for at t\u00e6kkes ham. N\u00e5, men jeg m\u00e5tte jo til arbejdet. S\u00e5dan var det og er altid i en hvilkensomhelst persons liv. -Til arbejdet! Lyder det fra alle gadehj\u00f8rner. Fra alle vinduer og d\u00f8re. Fra alle munde, som selv er blevet slaver. -Til arbejdet! S\u00e5 det gjorde jeg. Tog kitlen p\u00e5 for rigtig at virke professionel og sejlede overlegent ind p\u00e5 klinikken, hvor vores vrestler beh\u00e6ndigt var blevt anbragt i den supermoderne tandl\u00e6gestol til flere millioner kroner, som jeg nu var sat til at arbejde af. Han \u00e5bnede munden (det g\u00f8r folk jo hos tandl\u00e6gen) og jeg kiggede ind i redeligheden. Det store krater i h\u00f8jre kindtand for oven \u00e5benbarede sig med al \u00f8nskelig tydelighed. – Hvad skulle jeg g\u00f8re? Gode r\u00e5d var dyre. Sveden sprang frem p\u00e5 min pande og jeg begyndte at ryste. Mine ben dirrede og med nerv\u00f8se bev\u00e6gelser bragte jeg spejlet ind i hans mund, mens jeg mumlede:- det ser ikke godt ud! \u00a0Han for op, og jeg sprang flere meter tilbage for ikke at blive forulempet. -Hvad koster det? Spurgte han. -Hvad koster hvad? Svarede jeg svagt. -At f\u00e5 lavet det skide hul, du mumler om tandl\u00e6ge!\u00a0<\/p>\r\n
S\u00e5 var det at jeg begyndte at f\u00f8le presset mod min hals. – Jeg kan ikke tr\u00e6kke vejret, t\u00e6nkte jeg. Men jeg sad fast. Hans vrestler\u00e5nde sad mig i nakken og jeg var uhj\u00e6lpelig fanget af denne store k\u00e6mpe af en mand. Selv er jeg lille og spinkel og ikke noget k\u00f8nt syn, men nok om det. Jeg forklarede ham lidt om prisen p\u00e5 de forskellige dele af arbejdsprocessen som det ville v\u00e6re n\u00f8dvendigt at udf\u00f8re og det gjorde ham for en stund passiv, og fik ham til at falde til ro. -Den n\u00e6ste patient er ankommet! L\u00f8d det ude fra receptionen. Det var en af de smarte klinikpiger som skadefro meddelte dette. De vidste godt, at det ville s\u00e6tte mit stressniveau i vejret, og de n\u00f8d at se mig fare forvirret rundt for at n\u00e5 det hele, mens de en gang i mellem s\u00e5 deres snit til at sp\u00e6nde ben for mig. -Tiden, tiden, t\u00e6nkte jeg og begyndte at lede efter r\u00f8ntgenbillederne, som plejede at ligge i en kasse ude ved siden af r\u00f8ntgenapparatet. Patienten var i mellemtiden blevet ut\u00e5lmodig og r\u00e5bte: -sker der snart noget? Jeg bad en af pigerne om at finde r\u00f8ntgenbillederne, men hun havde lige pludselig travlt med noget andet, s\u00e5 her var ingen hj\u00e6lp at hente. Jeg m\u00e5tte alts\u00e5 klare mig selv og f\u00f8lte mig som en flue i en flaske. Dr\u00f8nede rundt mens patientfyren klagede og klinikpigerne vendte mig ryggen. Langt om l\u00e6nge fik vi billedet taget og det viste sig at tanden skulle rodbehandles og bagefter have en krone sat ned over sig. Alt i alt et st\u00f8rre arbejde, som der slet ikke var tid til, for nu begyndte de \u00f8vrige patienter at hobe sig op ude i ventev\u00e6relset mens receptionisten sad ganske up\u00e5virket og filede negle! Vristlerpatienten gav lyd fra sig: -Hvorn\u00e5r er jeg f\u00e6rdig, spurgte han. -Jeg skal n\u00e5 noget, og kan ikke sidder her hele dagen. Ude i ventev\u00e6relset begyndte de gamle damer at dunke i takt med deres stokke ned i gulvet. Vi har bestilt tid! R\u00e5bte de. -Hvor l\u00e6nge skal vi vente. Klinikpigerne stillede sig sp\u00f8rgende op foran mig, somom jeg skulle kunne give dem et svar eller en ordre p\u00e5, hvorldes situationen skulle takles. Alle omkring mig var i venteposition, og det var mig de ventede p\u00e5. Det var mig, der skulle forklare for patienten, hvad der skulle laves. Det var mig der skulle lave det. Det var mig pigerne ventede p\u00e5, for at f\u00e5 besked p\u00e5, hvad de skulle g\u00f8re, og detr var mig alle damerne ude i ventev\u00e6relset ut\u00e5lmodigt kr\u00e6vede at jeg skulle st\u00e5 til r\u00e5dighed for. Og min faglige stolthed stod i kulissen og ventede p\u00e5, at mit tandl\u00e6gelige h\u00e5ndv\u00e6rk blev perfekt. Jo tak, det var et helvede, som jeg for rundt i og pr\u00f8vede at navigere mig frem gennem. En lang t\u00e5get tunnel af krav fra alle sider, hvor jeg hele tiden skulle opbyde alle mine kr\u00e6fter, for at komme videre og videre til de nye patienter og de nye rodbehandlinger og de nye tandkroner og broer og proteser og operationer som ventede p\u00e5 mig i dette uendelige tomrum, som aldrig ville f\u00e5 nogen ende, men kun blive v\u00e6rre og v\u00e6rre. Jeg blev kvalt. Kunne ikke tr\u00e6kke vejret. -I CAN`T BREATHE !<\/p>\r\n
Og jeg v\u00e5gnede med et s\u00e6t og opdagede, at det er s\u00e5dan verden ser ud lige nu.<\/p>\r\n
FUCK DET!<\/p>\r\n
Det er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad andre kan lide, men udelukkende et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvad jeg selv kan lide.\u00a0<\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En klat faldt ned p\u00e5 papiret. Han hentede en klud og t\u00f8rrede den v\u00e6k. S\u00e5 var han parat til at skrive. Det varede dog ikke l\u00e6nge, f\u00f8r en ny klat havnede p\u00e5 hans hvide jomfruelige papir. -Satans, udbr\u00f8d han og gik atter en gang ud i k\u00f8kkenet efter kluden for at t\u00f8rre klatten v\u00e6k. Da […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1728","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1728","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1728"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1728\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1796,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1728\/revisions\/1796"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1728"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1728"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1728"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}