![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/9F4C59EF-B3EE-49B3-B224-82F3E2F18C88-300x225.jpeg\")
\nF\u00f8r d\u00f8den er alt \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Alt er f\u00f8r d\u00f8den.<\/p>\n
Jeg er f\u00f8r d\u00f8den \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Altid f\u00f8r d\u00f8den<\/p>\n
Efter, hvad er efter? \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u201cEfter\u201d er et ord uden betydning.<\/p>\n
Alt er f\u00f8r, lige f\u00f8r. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Hvorfor nu det?<\/p>\n
Fordi jeg hele tiden er i gang med noget. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Et eller andet jeg skal have gjort. Skal have lavet. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Hvorfor nu det?<\/p>\n
Fordi det er vigtigt at f\u00e5 gjort, det jeg skal g\u00f8re. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Og hvad skal jeg s\u00e5 g\u00f8re? \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0K\u00e6re venner. Hvad er det I vil have mig til? Kan jeg ikke bare f\u00e5 lov at passe mig selv og vaske mit gulv og sy mine bukser og bes\u00f8ge mine venner? Alle dem som ikke \u00f8nsker, jeg skal g\u00f8re noget. Som bare \u00f8nsker at se mig, som jeg er. Kan jeg ikke bare f\u00e5 lov at v\u00e6re den jeg er i fred? N\u00e6h, n\u00e6h, det kan du ikke, r\u00e5ber de i fjernsynet og p\u00e5 gaden og i radioavisen. Du skal samle ind til de flygtende b\u00f8rn i Syrien, skal du. Ud med rasleb\u00f8ssen i en fart! S\u00e5 synker jeg ned i vemod over alt det jeg skal g\u00f8re. S\u00e5 s\u00e6tter jeg mig til at skrive om det at vaske gulv i stedet for. Det at vaske gulv forekommer mig vigtigere end at styrte rundt og samle ind til et sort hul, som aldrig fyldes. Menneskene er et sort hul som aldrig fyldes. De suger livet ud af livet fordi de frygter livet. Men jeg frygter ikke livet. Jeg har indset betydningen af, at vaske gulv og skr\u00e6lle kartofler og pille guler\u00f8dder og koge ris. \u00a0Det har jeg indset betydningen af. Ikke andet end det daglige liv midt i det hele med forventningens gl\u00e6de intakt. Forventningen om, at der altid vil v\u00e6re noget at g\u00f8re f\u00f8r og aldrig noget at g\u00f8re efter.<\/p>\n
I g\u00e5r var der en mand i Helsing\u00f8r som vandt 200 millioner kroner i Viking Lotto. Jeg t\u00e6nkte, hvor sv\u00e6rt det m\u00e5 v\u00e6re, at vinde s\u00e5 mange penge. Han f\u00e5r virkelig travlt med at l\u00f8be rundt og finde ud af at f\u00e5 dem brugt. Stakkels ham. Hvis det var mig, t\u00e6nkte jeg, s\u00e5 ville jeg f\u00f8rst have en Tesla 300, men n\u00e5r jeg s\u00e5 havde k\u00f8rt lidt rundt i den, s\u00e5 m\u00e5tte jeg jo se at finde ud af, hvor jeg skulle k\u00f8re hen. S\u00e5 ville jeg k\u00f8re til Nice og skrive mig ind p\u00e5 det flotteste hotel i byen og g\u00e5 ud og spise med en smuk blondine f\u00f8r jeg endelig tr\u00e5dte ombord p\u00e5 min store yacht nede i Havnen og sejlede til Jamaica med hende og en lille hvid puddel vi lige havde k\u00f8bt af en mand i restauranten, og s\u00e5 videre, et v\u00e6ldigt mas og jag afsted for at svinge guldkreditkortet til alle pengene var brugt og jeg godt udaset sad tilbage her ved skrivemaskinen og overvejede om mit gulv tr\u00e6ngte til en omgang vask. S\u00e5 var det hele overst\u00e5et, og hvad s\u00e5? Stadig samme sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hvad s\u00e5?<\/p>\n
Det har jeg sv\u00e6rt ved at besvare udover, at jeg vil skifte emne og g\u00e5 over til at skrive videre p\u00e5 min roman \u201cPolarkuller\u201d som udkommer her p\u00e5 sitet, n\u00e5r jeg engang bliver f\u00e6rdig med den, og det kan godt tage mange \u00e5r.<\/p>\n
I mellemtiden kan jeg underholde med lidt insider viden. Om ikke l\u00e6nge vil min krop b\u00e5ret af et uendeligt antal perceptionsimpulser bev\u00e6ge sig bort fra det h\u00e6sbl\u00e6sende instrument, som hele tiden tiltr\u00e6kker sig mere og mere opm\u00e6rksomhed globalt-planetarisk. En computer som jeg selv er i totalt samspil med og som derfor ikke skal opfattes som en fjende med mindre man da ligefrem tror p\u00e5 den frie vilje, men som en ven eller forl\u00e6ngelse af ens r\u00e5dighed. En r\u00e5dighed som nemt kan misbruges, hvis man lever i en verden af f\u00f8r og efter. Det er noget svineri, jeg absolut ikke kan tilslutte mig. Jeg foretr\u00e6kker at lade \u00f8jeblikket r\u00e5de i fuld fordragelighed med de til enhver tid v\u00e6rende input. S\u00e5 enkelt at se og s\u00e5 vanskeligt at leve, ser det ud til i vores forfjamskede verden. N\u00e5, men det rager mig en skid, \u00a0n\u00e5r det i bund og grund er ganske simpelt. Som det er, vil jeg (kroppen) bev\u00e6ge sig ud til bilen som er nypakket og klar med frisk opfyldt olie og sprinklerv\u00e6dske og k\u00f8levarer i k\u00f8leboksen og n\u00f8glen i t\u00e6ndingen og ud ad landevejen g\u00e5r det med de adstadige 90 km i timen op over B\u00e5rse og Tappern\u00f8je og Piberhus langs det ydre K\u00f8ge ind ad O4 mod Sydhavnen og Stubm\u00f8llevej for endelig ,forh\u00e5bentlig, at kunne k\u00f8re op foran \u201cKarens Minde\u201d og her f\u00e5 en parkeringsplads, hvor jeg (kroppen) kan tilbringe de n\u00e6ste 4 dage. Jeg forlader alts\u00e5 mit hjem i Bandholm. Var ikke i vinterbad i dag, da jeg i nat havde en fornemmelse af tidlig influenza. T\u00e6nkte straks p\u00e5 Corona virus, men det er nok usansynligt, da jeg forlod Thailand allerede den 16 dec sidste \u00e5r. Nu har jeg spist nogle stykker af mit hjemmebagte br\u00f8d med surdej fra Bornholm med humus og vegansk spegep\u00f8lse og har det fint i kroppen. Kroppen har det fint i tanken. Kropstanken (ikke krop-stanken men krops-tanken. Tag ikke fejl af det! Jeg har v\u00e6ret i bad, varmt bad til morgen og lugter aldeles ikke, selvom jeg snart fylder 80 \u00e5r. Alts\u00e5.) – Theen bliver kold og om lidt er det m\u00f8rkt. Jeg drikker ud og tager afsted ind til middag med Bynke og Ernst og Olga (den smukke) og Gable og Betty (den smukke) p\u00e5 restauranten \u201cVeggie Heroes\u201d hvad det s\u00e5 end er for noget… Vi ses!<\/p>\n
Jeg bor i en gammel bil ude i Sydhavnen. Jeg holder varmen med et lille oliefyr, som summer og fort\u00e6ller mig, at alt er i orden. Det er min livline. Hvis det holder op med at summe, d\u00f8r jeg af frost. S\u00e5 ligger jeg stiv og bleg i min k\u00f8je, n\u00e5r de finder mig. Men det \u00f8nsker jeg ikke. Derfor holder jeg mit lille varmeapparat i god stand. Sidst det voldte mig problemer var, da vi k\u00f8rte hjem fra Bornholm og luftr\u00f8ret rev sig l\u00f8s og skramlede hen ad den svenske motorvej, s\u00e5 vi m\u00e5tte stoppe ved en afk\u00f8rsel og binde r\u00f8ret fast med st\u00e5ltr\u00e5d. Det sidder fint nu. Jeg ser efter en gang i mellem og l\u00e6gger mig ned under bilen for at kontrollere at alt er som det skal v\u00e6re. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Jeg er bange for at blive br\u00e6ndt inde, n\u00e5r de gale mennesker her ude ved \u201cKarens Minde\u201d s\u00e6tter ild til de parkerede biler. Sidst jeg holdt her, gik det ud over en dejlig Mercedes som stod i flammer med eksplosioner og r\u00f8g og gnister lige ved siden af min bil. Det var ikke rart at se p\u00e5. Jeg sprang v\u00e6k og tilkaldte brandv\u00e6snet, som ankom kort efter og slukkede ilden, men da var bilen helt udbr\u00e6ndt. Det var slemt. Jeg har skrevet en seddel, som jeg har h\u00e6ngt op i min bagrude. Der st\u00e5r: \u201cHer sover mennesker og b\u00f8rn\u201d. M\u00e5ske det kan afholde pyromanen fra at s\u00e6tte ild til min bil. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Jeg sidder i biblioteket og skriver. Her er rart og stille med andre mennesker som ogs\u00e5 er fordybet uden at sige noget. Ind imellem h\u00f8rer man barnegr\u00e5d fra babyer, som m\u00f8drene holder siesta med i l\u00e6sesalen, men det forstyrrer mig ikke. G\u00f8r blot det hele mere hjemligt. Om lidt g\u00e5r jeg ud i Valbyparken, og n\u00e5r jeg har g\u00e5et den friske tur ud over Tippen tager jeg bussen ind til \u201cPanuminstituttet\u201d og spiser frokost i deres kantine. Der f\u00f8ler jeg mig hjemme, da tandl\u00e6gefakultetet ligger i samme bygning. Jeg var jo tandl\u00e6ge en gang, det er l\u00e6nge siden, men derfor kan man godt spise frokost derude. Det lugter altid lidt af fisk, som man siger. Ja, man siger s\u00e5 meget og hvad skal det hele f\u00f8re til? Sp\u00f8rger jeg. N\u00e6ppe ret meget. Nok faktisk slet ikke noget. Rart at vide, for s\u00e5 har jeg ikke travlt mere, som jeg havde det i sin tid. Den gang jeg sad hver dag ved tandl\u00e6gestolen og reparerede t\u00e6nder, tandk\u00f8d og slimhinder i eet v\u00e6k for at tjene til dagen og vejen. Det er slut nu. Gudskelov og tak for det. Det er mig til stadig gl\u00e6de at vide mig fuldst\u00e6ndig fri for det pres. Pyha, bare at tale om det g\u00f8r mig helt svedt. M\u00e6rkeligt, ikke? Det ligger dybt og er ogs\u00e5 mange \u00e5r, ja faktisk et helt liv. Som er slut. Slut Prut. Et helt tandl\u00e6geliv. Punktum finale.<\/p>\n
Jeg bliver tosset! N\u00e5h ja, det er jeg jo i forvejen. S\u00e5 kan det v\u00e6re lige meget. Alts\u00e5 forleden dag, det var vist i forg\u00e5rs, eller osse var det tidligere, det kan jeg ikke rigtig huske, men alts\u00e5 forleden dag tog jeg afsted som tidligere beskrevet til K\u00f8benhavn for at m\u00f8de min store datter og mine b\u00f8rneb\u00f8rn med diverse k\u00e6rester til spisning p\u00e5 den veganske restaurant. Det var heftigt og komprimeret, for vi skulle allesammen n\u00e5 det hele, men fint alligevel. Ud til bil og sove, dog f\u00f8rst forbi Dagmar Teatret for at se \u201cJojo the rabbit\u201d om en lille dreng og hans j\u00f8diske k\u00e6reste under anden verdenskrig i Tyskland. Hitler og alt det der som satire. Meget m\u00e6rkelig film, men god nok, – og s\u00e5 \u201chjem\u201d og sove i den kolde bil, som hurtig blev varm med mit oliefyr. Mandag dejlig tur med anden store datter over Amager f\u00e6lled og tippen med gr\u00e6ssende lamaer og bl\u00e6st i h\u00e5ret og uforstyrret samtale som fik tid til at brede sig ud og standse op og t\u00f8ve og glide i gang igen. Samme store datter m\u00f8dte jeg p\u00e5 \u201cAbsalon\u201d om tirsdagen til optagelse af K2, hvor vi spiste and (hun spiste, jeg fik vegetarisk) og bagefter fik os et billigt grin over Zentropa direkt\u00f8ren Peter \u00c5lb\u00e6ks manglende interesse i Ane Cortzens opbl\u00e6ste \u201ckultur\u201d begivenheder. Atter tilbage til kold bil og se \u201cdeadline\u201d mens varmeapparatet bragte temperaturen op p\u00e5 det t\u00e5lelige, og en kop varm urte the gjorde den tilstundende nattes\u00f8vn behagelig. Om formiddagen var jeg ude i \u201cCinemateket\u201d og l\u00e5ne \u201cDe fem bensp\u00e6nd\u201d og \u201cDet perfekte menneske\u201d af J\u00f8rgen Leth, hvis erindringer jeg lige har l\u00e6st. Dagen efter var jeg igen i \u201cCinemateket\u201d for at se \u201cDet erotiske menneske\u201d og hans film om Haiti. Han er jo lige som alle andre en kompliceret og sammensat st\u00f8rrelse, men jeg n\u00e5ede da s\u00e5 vidt at kunne indr\u00f8mme hans film og ogs\u00e5 hans forfatterskab en vis kvalitet. Han er en s\u00e6r kanut og ret speciel, n\u00e5r han accepterer, at hans Haitianske k\u00e6reste taler i mobil og er p\u00e5 facebook mens de dyrker sex. Det havde jeg fanden gale mig ikke fundet mig i! \u00a0Men han tager det som et raffinement. Hver mand sin smag! \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Derefter fra \u201cCinemateket\u201d ud til \u201cAbsalon\u201d og spise vegetarisk og samtale med en dejlig kvinde som l\u00e6ste til l\u00e6ge. Hun havde sin mor og bedstemor med til vegetarisk linsestuvning og familiesnak og jeg faldt ind med passende stikord som f\u00f8rte samtalen videre ad ukendte stier. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Ad ukendte og tilgroede stier fortsatte aftenen oppe i t\u00e5rnv\u00e6relset sammen med en flok begejstrede teenage piger til croquis af mandlig model, som holdt sig inden for s\u00f8mmelighedens gr\u00e6nse uden oprejsning denne gang! Jeg fik skrattet nogle t\u00e5lelige skitser ned p\u00e5 min blok og computer og k\u00e6mpede mig derefter ud i den stride, iskolde k\u00f8benhavnske bl\u00e6st op til busstoppested A1, hvor jeg m\u00e5tte vente i 2o minutter f\u00f8r jeg endelig kunne k\u00f8re hjem til \u201cKarens Minde\u201d. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Dagen efter ville jeg spise ude p\u00e5 \u201cPanum\u201d hvor maden er som p\u00e5 en finere gourmet restaurant til 30 kr pr portion.-Men der gjorde jeg regning uden v\u00e6rt, for busruten var lagt om, siden sidst jeg k\u00f8rte turen.\u00a0Da jeg\u00a0opdagede at jeg var p\u00e5 vej til Glostrup i stedet for \u00d8sterbro, sprang jeg forvirret af bussen og glemte i skyndingen mine dejlige fingervanter af m\u00f8rkebl\u00e5 uldfilt. Shit! Helvede! Op igen i n\u00e6ste bus for at forf\u00f8lge den bus, jeg havde glemt handskerne i. Jeg havnede i Glostrup og fik at vide, at hittegodskontoret l\u00e5 inde i byen! helvede og ingen mad i Panum, som var for sent at k\u00f8re ud til. Jeg gik en tur i Istedgade i stedet for og fandt et par l\u00e6derhandsker i en genbrugsbutik til 20 kr. Bedre end ingenting, men ikke tilfreds. N\u00e6ste dag afsted alene p\u00e5 Tippen og s\u00e5 endelig ud til Panum med den rigtige bus og spise opulent salatbuffet med karrysild og hjemmebagt rugbr\u00f8d samt en krydret suppe ad libitum. P\u00e5 vej over for at aflevere den brugte service blev jeg passet op af en s\u00e6r gammel herre, som pr\u00e6senterede sig som opfinder af afkalkelige brusearmaturer. Han inviterede mig op i t\u00e5rnet p\u00e5 Panumbygningen, hvor jeg aldrig har v\u00e6ret f\u00f8r med en fantastisk udsigt over K\u00f8benhavn og sundet. Her holdt han foredrag om \u201cSlotskirken som gaskammer\u201d (foredraget, viste det sig senere, kan ses p\u00e5 YouTube under hans navn: Emil Bier.) \u00a0Han faldt gentagne gange i s\u00f8vn under sit foredrag, men udsigten var flot og n\u00e5r han var v\u00e5gen, var han ret underholdende! \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Men jeg havde stadig ikke fundet nogle vanter som kunne erstatte de skide l\u00e6kre, jeg havde mistet i bussen. Derfor gik jeg p\u00e5 jagt p\u00e5 indre N\u00f8rrebro og fandt hos en dejlig literaturstuderende ung dame i en genbrugsbutik nogle godt nok lidt farvestr\u00e5lende skivanter til lige netop den pris og i lige den st\u00f8rrelse, jeg \u00f8nskede mig,\u00a045 kr. De blev k\u00f8bt p\u00e5 stedet. Ad N\u00f8rrebrogade let frysende s\u00f8gte jeg tilflugt i endnu en genbrugsbutik, hvor de ogs\u00e5 solgte pebern\u00f8dder og mandelm\u00e6lk og i baglokalet havde kaffe og the salon drevet af en overordentligt indbydende kvindelig pr\u00e6st hvis motto var: Gud er k\u00e6rlighed! Det m\u00e5tte jeg h\u00f8re n\u00e6rmere om og lod mig dumpe ned i en magelig l\u00e6nestol med varm the og hendes yndige \u00e5syn lige foran mine \u00f8jne. Snart faldt vi i dyb samtale om verden og sk\u00e6bnen og tilf\u00e6ldighedernes mystiske spil med os mennesker. Der var denne \u201cconnection\u201d, som bare skaber en god og dyb samtale. Det var dejligt. Lidt senere dukkede to andre \u201cbejlere\u201dop, og nu udviklede situationen sig lidt anderledes. De skulle holde \u201cBibelskole\u201d med pr\u00e6stinden over Paulus brev til Romerne Kapitel 1 Vers 5 og fremdrog hver deres tykke bibel. S\u00e5 m\u00e5tte jeg jo f\u00f8lge trop. Min erotiske stemning sammen med kvinden blev med et til salmesang og gudfader og jesus og da jeg er et h\u00f8fligt menneske fandt jeg mig i det (hvad ellers skulle jeg have gjort? Skulle jeg have rejst mig op og g\u00e5et? Det g\u00f8r man dog ikke, og pigen var faktisk lige s\u00f8d for det.) Jeg l\u00e6ste op af romerbrevet og vi diskuterede \u201cHellig\u00e5nden\u201d som de hele tiden p\u00e5stod var en \u201dhan\u201d. Jeg holdt lav profil og sad s\u00e5gar med, da de bad til \u201cVorherre\u201d med foldede h\u00e6nder og and\u00e6gtige miner. Meget \u00a0interessant at v\u00e6re til s\u00e5dan noget og se, hvor fordrejede disse \u201ckirkekristne\u201d mennesker er. De klynger sig til ord i b\u00f8ger (biblen) og tror oprigtigt p\u00e5 det de siger, n\u00e5r de siger \u201cgud\u201d eller \u201cjesus\u201d som noget der virkeligt eksisterer. Hvad skal man g\u00f8re? Jeg gjorde ingenting og n\u00f8d situationen. De var jo faktisk meget s\u00f8de allesammen. \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 Bus A1 f\u00f8rte mig gennem den regntunge by ud til bilen som jeg startede og k\u00f8rte over Ikea i Glostrup, hvor jeg spiste gr\u00f8ntsagsboller og k\u00f8bte batterier, mod Tappern\u00f8je og hjem til lille varme hus i Bandholm og badeanstalten og nybagt speltbr\u00f8d med 200 \u00e5r gammel Bornholmsk surdej. Super!<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/58697892-34E9-4F1B-BC9E-E2A084CBE08E-300x146.jpeg\")
Gr\u00e6ssende lama p\u00e5 tippen.<\/p>\n
S\u00e5l\u00e6nge det foreg\u00e5r oppe i hovedet, foreg\u00e5r det ingen steder. Det der foreg\u00e5r ingen steder, foreg\u00e5r alle steder og kan derfor ikke beskrives. Man kan tale om det, men det bliver aldrig andet end snak. Selv tale er i bund og grund snak. Selvh\u00f8jtidelighed. Latterlig. Dum. Dum snak. N\u00e5r jeg skriver \u201cjeg\u201d er det selvf\u00f8lgelig ikke mig. \u201cJeg\u201d er f\u00f8rste person ental, hverken mere eller mindre. Ren grammatik. Ord, s\u00e6tninger, sprog. Tanke. At tro at \u201cf\u00f8rste person ental\u201d \u201ckan\u201d noget. Kan \u201ct\u00e6nke\u201d er den st\u00f8rste misforst\u00e5else nogen sinde. Kroppen og dens omgivelser er een enhed. Der findes intet \u201cjeg\u201d som bev\u00e6ger\/kontrollerer. Det er naivt at tro, at der sidder et \u201cjeg\u201d oppe i hovedet, som \u201ct\u00e6nker\u201d. T\u00e6nk at man kan tro s\u00e5dan noget lort. Men det g\u00f8r de fleste. Derfor denne (menneskelige) verdens evindelige problemer. Konflikt, konflikt, konflikt. \u201cMit\u201d jeg og \u201cDit\u201d jeg. Mit sprog og dit sprog. Min mening og din mening. Mit land og dit land o.s.v. Hvor dum kan man v\u00e6re? Men s\u00e5dan er det \u00f8jensynlig, og p\u00e5 trods af det indlysende i dette, forts\u00e6tter det alligevel. Hvorfor mon?<\/p>\n
I really don\u00b4t know.<\/p>\n
N\u00e5r det nu er s\u00e5 simpelt. Men det skyldes m\u00e5ske vores evne til at komplicere alt med vores evindelige spekuleren. P\u00e5 \u201chvorfor\u201d og \u201chvordan\u201d som k\u00f8rer rundt i hovedet p\u00e5 os. S\u00e5 vi kan f\u00e5 \u201cvished\u201d og derved \u201cro\u201dog \u201csikkerhed\u201d, eller i det mindste en forventning om det. Fordi vi i bund og grund inderst inde m\u00e5 tilst\u00e5 over for os selv, at vi intet ved om noget som helst, og det er ikke nogen rar situation at st\u00e5 i, vel? Vi m\u00e5 have noget at klynge dette \u201cjeg\u201d op p\u00e5. En s\u00e5kaldt \u201cidentitet\u201d, som vi kan siger er \u201cos selv\u201d er \u201cmig selv\u201d. S\u00e5 maskinen k\u00f8rer i een uendelighed, og fors\u00f8ger \u201cdu\u201d at stoppe den, bliver det hele bare meget v\u00e6rre. Det kan enhver finde ud af ved bare at pr\u00f8ve. Pr\u00f8v at stoppe dine tanker. Puha, sikke en syg situation der opst\u00e5r af forstillelse og dum sl\u00f8vhed. Alle mulige teknikker med at \u201cleve i nuet\u201d og den slags b\u00e6rer kun yderligere ved til b\u00e5let. Det burde enhver da kunne se. Hvad end du g\u00f8r, er det \u201cdig\u201d der g\u00f8r det og derved styrker du blot l\u00f8gnen om et \u201cselv\u201d. N\u00e5r vi splitter vores tanke proces op i en der t\u00e6nker og tanke, beg\u00e5r vi vores st\u00f8rste fejl. Kan vi indse det?<\/p>\n
Det er fandme et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n
Der er i hvert fald ikke noget at \u201cg\u00f8re\u201d for at undg\u00e5 det. At \u201cindse\u201d er ikke noget man \u201cg\u00f8r\u201d vel? Det m\u00e5 v\u00e6re klart. \u201cIndsigt\u201d er ikke noget man kan \u201cskaffe\u201d sig. Det kommer uopfordret og u-villet. \u00a0S\u00e5dan er det bare. Du s\u00f8ger og s\u00f8ger og n\u00e5r du er helt udmattet og ikke kan komme videre, dumper det ned i hovedet p\u00e5 dig. Noget m\u00e6rkeligt noget alt sammen, ikke?<\/p>\n
F\u00f8lgende sm\u00e5 bl\u00e5 yes kan trykkes p\u00e5, hvorved der fremkommer en video!<\/p>\n
Yes, yes,<\/a><\/p>\n