Min far.<\/p>\n
Min far var yderst frav\u00e6rende. Det takker jeg ham for. Som jeg siger: Hellere ingen far end en lort til far. Medmindre lorten er d\u00f8d. Og det er min far. Stend\u00f8d. Som en ost i solen. Lige til at smide v\u00e6k. Han var en meget fin mand, der slet ikke havde tid til at tage sig af sin unge uvorne s\u00f8n. Derfor gik det som det gik. Han blev en skidt kn\u00e6gt. Stjal og l\u00f8j og gik med piger og kom altid for sent i seng. S\u00e5 l\u00e5 han der og lunede sig og havde de mest fantastiske forestillinger om, hvorledes han ville drage ud i verden og blive klog p\u00e5 den.<\/p>\n
I sin tid, da han var meget lille, stod han ofte og s\u00e5 ind i spejlet og undrede sig over hvem han var. Han s\u00e5, at hans \u00f8jne s\u00e5 noget, han ikke vidste, hvad var. Og det satte han sig for at unders\u00f8ge. Som fem\u00e5rig s\u00e5 han derfor sit snit til, i et af moderen ubem\u00e6rket \u00f8jeblik, at stikke ned i opgangen og ud p\u00e5 Tagensvej, hvor han begav sig i retning af f\u00e6lledparken. Her blev han dog hurtigt antastet af en betjent, der mente, at han var p\u00e5 gale veje, og som derfor bragte ham til politistationen, hvor hans mor i oprevet tilstand fandt ham nogle timer senere.<\/p>\n
Men han havde f\u00e5et smag for \u00e6ventyr, og den smag forfulgte ham resten af livet.<\/p>\n
-Hvor er du blevet stor! Det var hans far, som var p\u00e5 bes\u00f8g for f\u00f8rste gang p\u00e5 hans 7 \u00e5rs f\u00f8dselsdag.
\n-Her har du en gave!
\nDen store far i det flotte jakkes\u00e6t rakte ham en silo, som kunne k\u00f8re rundt, n\u00e5r man h\u00e6ldte sand ned i den. Drengen gloede tomt p\u00e5 dette fremmede menneske, som hans mor pludrende fortalte, var hans far.
\n-Det er din far, min dreng. Er du ikke glad for at se ham?
\n-Joe, mumlede han og slog blikket ned. Han m\u00e6rkede angsten krybe langsom op i ham. Denne mands \u00f8jne var modbydelige. Det s\u00e5 han med det samme. Men han var ikke dum, s\u00e5 han opf\u00f8rte sig ordentligt, som han vidste han skulle. For det havde hans mor l\u00e6rt ham.<\/p>\n
Faren forlod ret hurtigt den lille to v\u00e6relsers lejlighed i R\u00e5dmandsgade 53, og drengen s\u00e5 derefter f\u00f8rst sin far, da han 20 \u00e5r senere blev f\u00e6rdig som tandl\u00e6ge, og af sin mor blev presset til at m\u00f8de op p\u00e5 faderens kontor p\u00e5 Berlingske Tidende, hvor han var annoncedirekt\u00f8r.<\/p>\n
-N\u00e5, s\u00e5 er du endelig blevet f\u00e6rdig. Faren sad bag sit m\u00e6gtige skrivebord og tronede. Drengen stod sky ved siden af sin mor, som stolt pr\u00e6senterede ham:
\n-Du kan tro, han har v\u00e6ret flittig.
\n-Ja det vil jeg tro, siden han kunne best\u00e5 den eksamen. Der bredte sig et syrligt smil omkring faderens mund.
\n-Og hvad skal du s\u00e5 lave nu ? Spurgte han. Drengen rykkede nerv\u00f8st p\u00e5 f\u00f8dderne. B\u00e5de han og moderen stod op. De var ikke blevet budt en siddeplads.
\n-Jeg skal v\u00e6re soldat.
\nFaren r\u00f8mmede sig h\u00f8jlydt, og sagde:
\n-Det er vist ogs\u00e5 noget du kan tr\u00e6nge til. Man h\u00f8rer jo lidt af hvert. Din mor fortalte, at du ikke gennemf\u00f8rte studiet p\u00e5 den normerede tid. S\u00e5 det er nok p\u00e5 tide, du tager dig lidt sammen, og det kan du jo passende l\u00e6re indenfor milit\u00e6ret. Kan I nu have det godt begge to.
\nHan rakte h\u00e5nden ned i en skrivebordskuffe og fremdrog et checkh\u00e6fte.
\n-Her er lidt til dig og din mor. Han skrev en check ud. Den var p\u00e5 200 kr. Moren tog den og ligesom nejede lidt.
\nDrengen gik hen og gav demonstrativt faren h\u00e5nden. Nu havde han f\u00e5et nok. Han stirrede sin far direkte ind i de \u00f8jne han hadede.
\n-Tusind tak for hj\u00e6lpen, sagde han og drejede om p\u00e5 f\u00f8dderne, som var det en befalingsmand han konfronterede. Moren pludrede nogle uforst\u00e5elige ord og s\u00e5 gik de. Audiensen var forbi.<\/p>\n
Han s\u00e5 aldrig siden sin far, men en aften et \u00e5rs tid senere, ringede det p\u00e5 d\u00f8ren ude i Humleb\u00e6k, hvor han nu boede sammen med sin kone og deres lille nyf\u00f8dte barn.<\/p>\n
-Far er d\u00f8d!<\/p>\n
Der stod en r\u00f8dh\u00e5ret ung mand udenfor. Han stammede ordene frem.
\n-Hvem er du? Blev der spurgt.
\n-Jeg er din bror, blev der svaret.
\n-Kom dog indenfor og fort\u00e6l det hele, sagde han.<\/p>\n
Og s\u00e5 fortalte den nyligt opst\u00e5ede bror, at faren havde to andre s\u00f8nner med en anden kvinde, hvoraf han var den ene, og at begge de to br\u00f8dre altid havde v\u00e6ret flove over, at faren aldrig tog kontakt til den u\u00e6gte s\u00f8n, som han var blevet kaldt.
\n-Vi \u00a0hadede ham, vi gjorde! sagde han, og brast i gr\u00e5d.
\nMen i den unge fars hjerte var der ingen sorg. Efter at have tr\u00f8stet sin halvbror lidt og derefter ledt ham ud af d\u00f8ren, tog han straks kontakt til en ven, som var advokat, og dagen efter gjorde han krav p\u00e5 sin del af arven, som udgjorde 10.000 kr nok til at betale den rejse op til Nordnorge, hvor han havde f\u00e5et en stilling som distriktstandl\u00e6ge i en lille by p\u00e5 Nordkynn halv\u00f8en, der hedder Mehamn.<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Min far. Min far var yderst frav\u00e6rende. Det takker jeg ham for. Som jeg siger: Hellere ingen far end en lort til far. Medmindre lorten er d\u00f8d. Og det er min far. Stend\u00f8d. Som en ost i solen. Lige til at smide v\u00e6k. Han var en meget fin mand, der slet ikke havde tid til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-151","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/151","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=151"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/151\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1946,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/151\/revisions\/1946"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=151"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=151"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=151"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}