{"id":1426,"date":"2019-11-28T03:57:32","date_gmt":"2019-11-28T03:57:32","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=1426"},"modified":"2019-12-17T07:39:25","modified_gmt":"2019-12-17T07:39:25","slug":"bangkok","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=1426","title":{"rendered":"Bangkok\/Phuket\/Phi Phi"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"
\nDet er et gevaldigt indspark man f\u00e5r i bevidstheden ved s\u00e5dan et trip til Thailand. Tidsforskudt, klimaforskudt og kulturforskudt i en park med springvand og sj\u00e6ldne fugle med sj\u00e6ldne stemmer. Mens de menneskelignende thai-mennesker \u00f8ver sig i deres liv under monumentet over deres faldne kejser. Over \u00e5ben ild steges rotter p\u00e5 spyd og wokken koger de m\u00f8re gr\u00e6sr\u00f8dder til sovs med rigelig chili. Ris ad libitum og altid dette servile smil som d\u00e6kker hvad som helst. 7-eleven over alt med trafikken buldrende i stride str\u00f8mme uden m\u00e5l og med. Gader tynget af r\u00f8g under en bl\u00e5 himmel med de k\u00e6reste sm\u00e5 lyser\u00f8de vatskyer som g\u00f8r hjertet let i denne menneskelige armod. Dufte over alt. Det er det bedste her. R\u00f8gelse og br\u00e6ndt olie. Ingef\u00e6r ristet p\u00e5 gl\u00f8dende tr\u00e6kul. Luften er fyldt af det. Brankede kyllingel\u00e5r i s\u00f8d suppe, hot som bare helvede! Jo tak. Man er ankommet!<\/p>\n

Det aller aller bedste er varmen! Den smyger sig om kroppen som en fl\u00f8jlsbl\u00f8d k\u00e6rtegnende h\u00e5nd. Den stryger hen over ens ansigt med mild f\u00f8lsomhed og den str\u00f8mmer ind i alle led og muskler og g\u00f8r dem f\u00f8jelige og \u00a0anvendelige. Den kommer lidt efter lidt. I begyndelsen er det et shock! Man stiger ud af flyet og f\u00e5r den br\u00e6ndende vind lige i fj\u00e6set. Pyha, den er strid,- t\u00e6nker man og gl\u00e6des over transittens behagelige airconditionerede atmosf\u00e6re. -S\u00e5 bliver man lukket ud og s\u00e5 er den der igen, heden, men p\u00e5 en anden m\u00e5de. Mere blid, men man er jo osse kommet ud i det fri. Det er noget andet.<\/p>\n

Jeg havde l\u00e6rt, at skulle jeg til togstationene,s\u00e5 skulle jeg g\u00e5 i 27 minutter ad en af google anvist rute. Det gjorde jeg pligtskyldigt og det skulle jeg ikke have gjort, for det var langs en motorvej og der m\u00e5 man ikke g\u00e5 med en tr\u00e6kkuffert sl\u00e6bende efter sig. Nej! For s\u00e5 kommer politiet og det gjorde de ogs\u00e5 med bl\u00e5t blinkende lys og udrykningssirene! Men de smilte til mig. Var jo thaier og fortalte, at jeg skulle g\u00e5 tilbage og ned under jorden. Der l\u00e5 stationen og der gik jeg s\u00e5 i stedet for.<\/p>\n

Nu er jeg bare glad i varmen. Ja. Og is\u00e6r fordi jeg rejser alene. Det er fand\u2019me sk\u00f8nt at kunne skifte kurs som man vil og helt f\u00f8lge sit eget tempo. Stoppe op og falde i staver over thaikvinden som r\u00f8rer i sin wok over den flammende ild mens r\u00f8gen f\u00f8rer dufte af hemmelige krydderier lige ind i mine n\u00e6sebor. Eller se p\u00e5 den store sorte ravn i parken ved s\u00f8en som danser for mine f\u00f8dder og blomsterne og den lille duefugl med de bl\u00e5 hattefjer som kurrer besynderligt teatralsk. Jeg l\u00e6gger mig med hovedet hvilende p\u00e5 min rygs\u00e6k p\u00e5 en marmorb\u00e6nk med udsigt til tr\u00e6toppene og den lysebl\u00e5 himmel. Og ingen, nej ingen siger:-Kom nu, vi skal videre! Eller:-Vi har jo aftalt o.s.v. o.s.v. Mig og min skygge g\u00e5r samme vej. I fuld forst\u00e5else.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e5 bliver man inviteret p\u00e5 trip til Koh Larn. Det lyder da meget godt, t\u00e6nker man. Det kunne jeg da godt t\u00e6nke mig, ikke? Jo, jo selvf\u00f8lgelig endsk\u00f8nt det indeb\u00e6rer en 2 1\/2 times busrejse foruden en f\u00e6rgetur p\u00e5 yderligere en time. Men selvf\u00f8lgelig n\u00e5r man ledsages af en 45 \u00e5rig kvindelig \u00a0professor i sociologisk immunologi ved Princeton University USA, kan det sagtens lade sig g\u00f8re. Den lange k\u00f8retur giver rig lejlighed til at udveksle erfaringer. F\u00f8rst handler det om klodens fremtid. Jeg udmaler min extinct homosapiens teori for damen, og hun giver mig ret. Det ser slemt ud. Det er der evidens for, siger hun. Hun er en af de mange tusind forskere, der har skrevet under p\u00e5 erkl\u00e6ringen i FN. Og s\u00e5 er hun veganer! Det borger for kvaliteten, t\u00e6nker jeg. Jeg sp\u00f8rger hende hvorfor og hun svarer, at siden hun \u201cgik over\u201d har hun tabt sig 30 kilo! – Det kl\u00e6der dig, siger jeg og m\u00e6rker spillet i hendes \u00f8jne! \u00a0-Men ogs\u00e5 den politiske del af sagen med CO2 reduktion g\u00e5r hun ind for, s\u00e5 alt i alt er vi p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde. Jeg stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l om ebola tilstanden i Congo og hun siger, at ligemeget hvor stor st\u00f8tte USA yder til bek\u00e6mpelse af sygdommen, g\u00e5r st\u00f8rsteparten i de ledende politikers lommer.-Det er ikke fordi, vi ikke er i stand til at udrydde virus, men fordi landet er korrupt og plaget af krig, at der ikke sker noget.-Det er hyggeligt, at tale med et klogt menneske og turen falder ikke lang. Efter sv\u00f8mmeturen i det turkisbl\u00e5 vand m\u00e6rker jeg hendes f\u00f8rste tiln\u00e6rmelser. Det hele ender med en amour\u00f8s aff\u00e6re p\u00e5 hendes hotel \u201cSiam International\u201d, hvor jeg tilbringer natten. Nu er jeg tilbage i mit spartanske airbnb v\u00e6relse i Thonburi. En ferieoplevelse rigere!<\/p>\n

Efter en lang dag ombord p\u00e5 floddamperen, bliver jeg inviteret p\u00e5 bes\u00f8g i China Town af kaptajnen og hans nydelige lille Sirikit- hustru. De kender et godt sted som hedder \u201c Jumbo Lobster\u201d p\u00e5 332 Soi Yaowarat 11 Yaowarat Road, hvor vi spiser os m\u00e6tte i grilstegte hummere med s\u00f8d sovs og ris. Bagefter er der fyrv\u00e6rkeri foran ICON SIAM \u201cthe pride of Thailand\u201d og hjemad g\u00e5r det gennem Sirlom Park med metro over SRT cityline, hvor jeg guider et polsk \u00e6gtepar, som har f\u00e5et rejsen til Bangkok for\u00e6rende af deres s\u00f8n og resten m\u00e5 de selv finde ud af. De er ret forvildede, men lyser op da jeg viser dem vej mod \u00f8en Ko Chang, hvor de vil hen for at bade og slappe af i 14 dage efter Bangkok, som de aldeles ikke bryder sig om. – Al for meget trafik, siger konen. – Og sv\u00e6rt at finde rundt, siger manden. Vi skilles som venner med h\u00e5ndtryk og det hele. De er fra Warszawa.Nu overvejer jeg om jeg skal udskyde min hjemrejse et par \u00e5r eller to. Vi f\u00e5r se. Her er s\u00e5 dejligt varmt og i Danmark er det koldt. De siger frost. Hm.<\/p>\n

\"\"Myndigheden<\/p>\n

Jeg skal g\u00e5 klokken et. Det er det eneste, jeg ved. Myndighederne er efter mig! Det viser sig, at jeg opholder mig ulovligt i Thailand! Damen ved indchecknings skranken i Kastrup sagde ellers, at bare mit pas var gyldigt i hele den periode jeg opholder mig her, s\u00e5 er det ok. Men det er det \u201cbare\u201d ikke! Passet skal v\u00e6re gyldigt mindst seks m\u00e5neder fra hjemrejsedagen og mit pas udl\u00f8ber 2. februar! En kvinde blev sendt tilbage til Danmark fordi hendes pas ikke havde den n\u00f8dvendige gyldighed p\u00e5 over 6 m\u00e5neder! – Ups, den g\u00e5r ikke k\u00e6re ven. Efter 16 timers flyvning i en trang kabine:-Op igen og tilbage til Danmark. Det var den ferie i Thailand der r\u00f8g! Det er et under, at jeg slap igennem og ikke blev sendt tilbage promte. Kontroll\u00f8ren m\u00e5 have sovet i timen. Husk det k\u00e6re venner og rejsende. Hav altid et pas med gyldighed i mindst 6 m\u00e5neder udover jeres hjemrejsedato. Nemlig.<\/p>\n

Men nu sidder jeg jo i saksen. Jeg blev ikke sendt hjem og hvad s\u00e5? Det hele kommer sig af, at jeg fik blod p\u00e5 tanden og t\u00e6nkte; n\u00e5r nu jeg alligevel ikke skal noget bestemt i Danmark, s\u00e5 kunne jeg godt snuppe en uge mere eller s\u00e5 her i varmen, ikke? Og s\u00e5 fik jeg at vide af bureauet, at det kunne jeg godt. Jeg kan \u00e6ndre min billet et helt \u00e5r frem i tiden, hvis det er det jeg vil. Men det vil jeg selvf\u00f8lgelig ikke. Det er jo snart jul o.s.v. Men en uge mere var da meget rart og s\u00e5 st\u00f8dte jeg p\u00e5 problemet! For en flyvebillet mellem Bangkok og Phuket kan g\u00f8res for 350 kr t\/r og i Phuket er der f\u00e6rge til Pi Pi island med coraldykning og farvede fisk og vand at bade i. Det savner man her i Bangkok! Havet! N\u00e5, men den gik pludselig ikke, for indchecknings papiret kr\u00e6vede et pas med over 6 m\u00e5neders gyldighed. \u00c6v! S\u00e5 kunne jeg selvf\u00f8lgelig tage en bus, men det er 14 timer hver vej. Det er lige lovligt meget at ofre for koralfiskene, og jeg ved jo stadig ikke om jeg kan komme herfra med det ugyldige pas. Alts\u00e5, som jeg siger:-Jeg skal g\u00e5 kl et. Det er det eneste, jeg ved. For jeg m\u00e5 hen til den danske ambassade for at h\u00f8re, hvad jeg skal g\u00f8re. Jeg gider fandme ikke sidde i kachotten her i Thailand p\u00e5 ubestemt tid mens de konfererer med de danske myndigheder om en udsendelse, fordi mit pas er ugyldigt. Nej, s\u00e5 nu har jeg aftalt en tid i dag kl 14.20.<\/p>\n

Og det var osse godt for de lavede mig et nyt pas med nyt foto og det hele og s\u00e5 er jeg glad igen men s\u00e5 skulle Jonathan med p\u00e5 turen men det var nok en vanvittig ide for han skal til k\u00f8repr\u00f8ve og s\u00e5 er der ikke tid til at tage til Thailand, men en anden gang m\u00e5ske. I parken var der meget st\u00f8j, da jeg satte mig p\u00e5 b\u00e6nken ved siden af den sminkede dame som ikke kunne f\u00e5 nok sminke p\u00e5 sin n\u00e6se og idelig s\u00e5 sig i spejlet for at se om hun nu s\u00e5 smuk nok ud. Jeg spiste min banan og mit dejlige integralbr\u00f8d, som jeg havde fundet i en 7\/11 shop i n\u00e6rheden af den danske ambassade, hvor den smilende thaipige tog foto og lavede mit nye pas. Nu gik turen til fods ad st\u00f8jende og kulilteosende r\u00e6serbanegader, hvor jeg til sidst gik vild og m\u00e5tte ty til en tuk, der dog blev billig (kun 100 Bath) hvis jeg gik med p\u00e5 et bes\u00f8g i en fin indisk shop, hvor man prakkede mig et (rimelig p\u00e6nt) l\u00e6derb\u00e6lte p\u00e5 til 400 Bath, men s\u00e5 havde tukdriveren osse f\u00e5et provision! (Godt for ham!) og jeg blev sat af (endelig) udenfor Lumpini park, hvor jeg fandt b\u00e6nken med den selvsminkende dame og hvor jeg spiste mit integralbr\u00f8d og den af de 6 bananer, jeg havde k\u00f8bt p\u00e5 vej fra den danske ambassade, som man faktisk havde sv\u00e6rt ved at komme i ind. Et lille kighul i d\u00f8ren blev \u00e5bnet og en n\u00e6se stak ud som sagde, at man m\u00e5tte vente udenfor \u00a0i st\u00f8jen og varmen til det blev ens tur. Der sad han s\u00e5 p\u00e5 en trappesten og spekulerede p\u00e5, hvad han nu skulle g\u00f8re, hvis ikke han fik sit pas og hvis han fik sit pas, hvad han s\u00e5 skulle g\u00f8re. Damen i telefonen i det svenske rejsebureau talte svensk s\u00e5 jeg havde sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 det, men kom dog s\u00e5 langt, at jeg fik ombooket min billet til afgang Bangkok den 18 dec i stedet for den 8 og det kostede ingenting! Ok, t\u00e6nkte jeg og gik over i det store funklende supermagasin og satte mig i den behagelige airkonditionerede atmosf\u00e6re og bestilte en t\/r billet til Kata Beach Phuket. Det med Pi Pi island og de farvede fisk og den friske luft og v\u00e6k fra denne osende butik her. Det koster 450 kr og det er jo rimeligt i betragtning af, at det er med airbus og flyvetiden er 1 1\/2 time.<\/p>\n

I morgen tidlig klokken syv afsted igen til flydende marked ude i Klong lad Mayom. Jo tak, der h\u00e6ses og st\u00e6ses, men temperaturen er stadig perfekt og hum\u00f8ret h\u00f8jt!<\/p>\n

En l\u00e6ngerevarende dr\u00f8m er det. Det m\u00e5 man sige. At m\u00f8de to s\u00e5 intelligente personer som de to unge mennesker fra Brazilien, der kom lige fra Melbourne i Australien og skulle til Lissabon i Portugal og var p\u00e5 gennemrejse i Bangkok et par dage og derfor havde besluttet at tage en tur til Klong Lad Mayom Floating Market, hvor jeg rendte ind i dem. (Tilf\u00e6ldigt?) De var begge veganere. Det lader til at disse veganere bliver flere og flere. Hadede deres nye pr\u00e6sident Jair Bolsonaro og var dybt besk\u00e6mmede over regskovsafbr\u00e6ndingen men sagde, at det var altid det f\u00f8rste, de h\u00f8rte n\u00e5r talen kom p\u00e5 Brazilien. De ville meget hellere fort\u00e6lle om det positive, der finder sted i deres land og derfor n\u00e6vnte de Ernst Gotsch. Han har en uddannelse som landmand i Schweitz og er flyttet til Brazilien, hvor han opdyrker store arealer af udslidt land ved hj\u00e6lp af, hvad han kalder \u201cSyntropisk dyrkning\u201d der best\u00e5rt i, at lade vegetation og dyreliv samarbejde og st\u00f8tte sig selv gennem det rette valg og den rette sammens\u00e6tning af biosf\u00e6ren, som s\u00e5ledes blive selvopretholdende. Det er meget fascinerende fordi det h\u00e6nger sammen med de egenskaber tr\u00e6er har til at \u201chj\u00e6lpe\u201d \u00a0hinanden gennem rodnettet i symbiose med alle \u00f8vrige individder Inclusive insekter og dyr. \u00a0Alts\u00e5 en holistisk opfattelse af livet her p\u00e5 jorden og ikke den g\u00e6ngse seperatisme.Men alt det kan man l\u00e6se om, hvis man googler hans navn Ernst Gotsch. Det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige er, at denne \u201cdyrkningsmetode\u201d er produktiv. Den giver afkast i form af b\u00e5de t\u00f8mmer og f\u00f8devarer uden at exploitere.<\/p>\n

\"\"Mine Brazilianske venner.<\/p>\n

Det snakkede vi l\u00e6nge om.En amerikaner som sad ved samme bord som os var lige modsat. Han snakkede kun om druk og thaipiger.Hans kone som ellers var s\u00f8d nok s\u00e5 lidt sur ud, da han r\u00e5bte op om alle de piger, han havde \u201cfucked\u201d natten f\u00f8r. S\u00e6rpr\u00e6get forestilling. Vi fulgtes ad over til Lumpini park, hvor vi skiltes. Amerikanerne havde vi forladt l\u00e6nge forinden.<\/p>\n

Nu m\u00e5 jeg til at \u201cpr\u00f8vepakke\u201d. Det ser sort ud med min bagagem\u00e6ngde, fordi jeg sl\u00e6ber rundt p\u00e5 al det vintert\u00f8j, som ellers skulle v\u00e6re anbragt i Sydhavnen. N\u00e5, men jeg kom herud, s\u00e5 kommer jeg vel ogs\u00e5 videre. Flyet til Phuket afg\u00e5r s\u00f8ndag morgen og jeg har skrevet til \u201cDavid\u201d fra AirBnb, om jeg m\u00e5 koge lidt vand i hans hus, hvor jeg skal bo. Han er meget striks og s\u00e5 er der ikke aircon eller frigde men bare en seng. M\u00e5ske heller ikke nogen stol eller bord. Det bliver vist ret primitivt der p\u00e5 Kata beach. Men store b\u00f8lger og m\u00e6gtig surf og stranden 100 meter v\u00e6k. Det b\u00f8der p\u00e5 det.<\/p>\n

\"\"On the road again.<\/p>\n

Med mindre der kommer en tsunami som den den 26 dec 2004, der ramte Phuket lige netop der hvor jeg skal bo 100 meter fra stranden. S\u00e5 er det farvel og tak. Vi f\u00e5r se.- Jeg l\u00e6ste om tsunami i g\u00e5r. De skriver, at man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 dyrene. De har sanser, som vi ikke har, siger de. N\u00e5r en tsunami n\u00e6rmer sig, ofte mange timer i forvejen ser man fugle flyve v\u00e6k, aber flygte bort fra kysten og op i h\u00f8je tr\u00e6er og elefanter som bev\u00e6ger sig ind i landet v\u00e6k fra den farlige kyststr\u00e6kning, hvor flodb\u00f8lgen vil angribe. Som sagt sker det adskillige timer f\u00f8r h\u00e6ndelsen indtr\u00e6ffer og alt stadig er fredeligt. I mods\u00e6tning hertil s\u00e5 man under tsunamien p\u00e5 Phuket Island i 2004 turister stimle sammen nede p\u00e5 stranden for at \u201copleve\u201d det \u201csp\u00e6ndende\u201d med den der b\u00f8lge langt ude i havet. Ja nogle stod s\u00e5gar med kikkert for at f\u00e5 det helt rigtige indtryk med hjem. De blev alle dr\u00e6bt, da b\u00f8lgen slog til. Det viser atter en gang, hvor t\u00e5belig den \u201cciviliserede\u201d skabning som kalder sig \u201cHomo Sapiens\u201d(hvilket p\u00e5 engelsk betyder \u201cwise man\u201d) er. Fuldst\u00e6ndig opbragt i sin egen tankeverden. Sine forestilling og spekulationer. Sine planer og hensigter. Sin \u201cfremtid\u201d oppe i sit hovede helt frar\u00f8vet enhver forbindelse med omverdenen og sig selv. Bl\u00e5r i \u00f8jnene som man stikker sig selv, n\u00e5r man tror (t\u00e6nker) sig til nogetsomhelst. T\u00e6nker, at \u201cman\u201d nu skal ned p\u00e5 stranden og se \u201cbegivenheden\u201d uden at m\u00e6rke efter, hvad det egentlig er, der sker..<\/p>\n

N\u00e5, men alt det ved vi jo godt. Eller g\u00f8r vi? Har vi overhovedet \u201ctid\u201d til det det tidl\u00f8se. Der hvor vi m\u00e6rker tsunamien n\u00e6rme sig. Der hvor vi m\u00e6rker efter, hvor vi g\u00e5r og st\u00e5r. Der hvor vi st\u00e5r helt stille og lytter. Lytter til vindens susen. Til vandr\u00f8rene der rumstere i det gamle hus. Til bilen der k\u00f8rer forbi ude p\u00e5 vejen uden at \u201c\u00f8nske sig\u201d en bil. Eller noget som helst andet for den sags skyld. \u00a0Who knows? (Svaret bl\u00e6ser i vinden…)<\/p>\n

Det h\u00e6ndte p\u00e5 et teater, at der gik ild i kulisserne. Bajads kom for at underrette publikum derom. Man troede det var en vittighed og applauderede; han gentog det; man jublede endnu mere.S\u00e5ledes t\u00e6nker jeg, at verden vil g\u00e5 til grunde under almindelig jubel af vittige hoveder, der tror, at det er en witz . (S\u00f8ren Kirkegaard)<\/p>\n

Det var noget af en tur. Den fra Bangkok til Phuket. Alt var (som s\u00e6dvanlig) planlagt til yderste lille detaille og s\u00e5 ramte uheldet alligevel. I check in i Suvarnabhumi lufthavnen gik h\u00e5ndtaget hvorp\u00e5 bagageslippen skal anbringes i stykker. Jeg havde godt nok fundet en l\u00f8s skrue inde i kufferten, men kunne ikke stedf\u00e6ste, hvor den h\u00f8rte til og den h\u00f8rte alts\u00e5 til h\u00e5ndtaget. Alt skal g\u00e5 hurtigt s\u00e5dan et sted. Folk venter ut\u00e5lmodigt bag een, og jeg m\u00e5tte ordnet det s\u00e5ledes, at slippen kom til at sidde l\u00f8st p\u00e5 udtr\u00e6kspinden og s\u00e5 forsvandt min kuffert p\u00e5 rulleb\u00e5ndet. I samme \u00f8jeblik gik det op for mig, at jeg nok aldrig s\u00e5 den mere. Tankerne fl\u00f8j rundt i mit hoved. Slippen ville selvf\u00f8lgelig falde af ved f\u00f8rst givne lejlighed n\u00e5r een eller anden lufthavnsdrager fl\u00e5ede den ned fra transportvognen og s\u00e5 kunne den nemt komme til at lande i Kuala Lumpur istedet for Phuket. Jeg m\u00e5tte alts\u00e5 til at forberede mig p\u00e5 at leve udelukkende med de f\u00e5 kostbare ting der var i min h\u00e5ndbagage. Min I pad, min telefon og mine kort, pas og penge. N\u00e5, men det klarer jeg sagtens, t\u00e6nkte jeg. Det var faktisk en lettelse at slippe for al den bagage. Ligesom d\u00f8den. Der slipper man ogs\u00e5 for al sin bagage, ikke? S\u00e5dan havde jeg det faktisk. En lille pr\u00f8ved\u00f8d. Man f\u00e5r en p\u00e5mindelse. Det er det, der sker hele tiden. Jeg f\u00e5r p\u00e5mindelser igen og igen p\u00e5 denne rejse. Hele tiden bliver min indre stemme mere p\u00e5lidelig, fordi jeg stoler p\u00e5 den. Den melder ud n\u00e5r som helst og hvor som helst og stort set altid med fornuftige beslutninger. \u201cJeg\u201d er bare et ord. Praktisk i visse situationer og totalt ligegyldigt i andre. Jeg er simpelthen p\u00e5 herrens mark og der befinder jeg mig s\u00e5 aldeles fortrinligt.<\/p>\n

Er havnet p\u00e5 et dykkercenter med dykkerskole, hvor man kan erhverve sig et certifikat. I en rummelig bungalov med selvlysende swimmingpool udenfor og en strand med orangefarvede langb\u00e5de foran en lille lysegr\u00f8n Pi Pi \u00f8.<\/p>\n

Det kom altsammen af sig selv. Og da transportb\u00e5ndet rullede ind efter vi var landet, hvad rullede ind lige foran min n\u00e6se? Min kuffert! Og det var en gave, jeg fik, for jeg havde jo regnet med, at den var v\u00e6k for altid. Liges\u00e5 med alt andet. I en alder af 79 er alt en gave. Selv de tanker min hjerne producerer. Hver og een er en gave som jeg ydmygt tager imod med sammenpressede h\u00e5ndflader mens jeg bukker ligesom thaierne.<\/p>\n

(Selv aircon og stol og bord og thekoger og kop har jeg f\u00e5et i mit hus, hvad jeg ikke regnede med. Alts\u00e5 gave igen.)<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En pincenez-kl\u00e6dt herre tr\u00e6der ind i mit billedfelt. Jeg kender ham ikke. Har ikke noget forhold til ham, men v\u00e6lger at takle situationen med v\u00e6rdighed. F\u00f8r dette m\u00f8de indtr\u00e6ffer en begivenhed, som jeg p\u00e5 ingen m\u00e5de kunne forudse. Jeg bliver standset af en mand p\u00e5 scooter, som tilbyder mig en T-shirt, hvis jeg blot vil aflevere den seddel, han r\u00e6kker mig, til en dame nede p\u00e5 stranden. Da han virker venlig indvilger jeg og da er det han tilbyder mig en k\u00f8retur. -Hvorfor ikke? t\u00e6nker jeg og springer op bag p\u00e5 hans scooter og vi dr\u00f8ner afsted i skrigende fart. Jeg bliver sat af ved et slot p\u00e5 et bjerg og her er det pincenez manden tager i mod mig med udstrakte arme:- Tillykke! Du har vundet en million! – Jeg er noget skeptisk og sp\u00f8rger:- Sig mig, hvad drejer alt dette sig om? Han ser indladende p\u00e5 mig gennem sine sm\u00e5 brilleglas, s\u00e5 siger han:-Kom med mig, s\u00e5 skal jeg vise dig noget, hvad vil du drikke? Jeg bliver budt p\u00e5 papayajuice i et h\u00f8jt glas med is og han b\u00e6nker os ved et bord t\u00e6t ved en lysebl\u00e5 swimmingpool, hvor flere veln\u00e6rede kvinder i 30 \u00e5rs alderen v\u00e6lter larmende rundt. Nu ser han mig dybt i \u00f8jnene og siger: Min kone er Thai og blev med n\u00f8d og n\u00e6ppe reddet da tsunamien slog til i 2004. Hun kravlede op i en palme og efterh\u00e5nden som vandet steg kunne hun kravle h\u00f8jere og h\u00f8jere op hjulpet af det selv samme vand som fors\u00f8gte at drukne hende. Hun husker ikke hvorledes hun blev fundet. Hun kom f\u00f8rst til sig selv, da hun l\u00e5 p\u00e5 hospitalet. Jeg har ondt af manden, som f\u00e5r t\u00e5rer i \u00f8jnene mens han fort\u00e6ller sin historie. -Nu skal du se; vi har et v\u00e6relse, du kan k\u00f8be for den million, du lige har vundet. Det ligger lige hvor du \u00f8nsker det. Overalt i verden hvor du kommer frem, vil dette v\u00e6relse st\u00e5 parat til dig og kun til dig. Kunne du ikke t\u00e6nke dig at flytte ind i det v\u00e6relse? Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Forst\u00e5r ikke hvor han vil hen. – Jo, ser du, du skal blot skrive under p\u00e5 denne kontrakt, hvor du lover kun at bruge dette v\u00e6relse og ikke noget andet. S\u00e5 vil v\u00e6relset st\u00e5 parat til dig ligegyldigt, hvor du rejser hen, og du rejser meget, g\u00f8r du ikke? Det m\u00e5 jeg jo give ham ret i. Jeg rejser meget. Ja, faktisk hele tiden, s\u00e5 m\u00e5ske var det en meget god ide med det v\u00e6relse. Men jeg ved ikke rigtigt. Har mine bet\u00e6nkeligheder og det kan han m\u00e6rke. Derfor begynder han at presse mig. Fors\u00f8ger at f\u00e5 mig ind i sin tidsramme. Jeg kaster mig p\u00e5 gulvet foran ham og r\u00e5ber: Vig bort Satan! Og t\u00e6nker i et kort \u00f8jeblik, at nu er jeg da ikke rigtig klog, men det viser sig at v\u00e6re det helt rigtige, jeg gjorde, for i samme \u00f8jeblik forvandles han til en hane i et bur.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Lettet begiver jeg mig ned p\u00e5 stranden og aflevere min seddel. Og t\u00e6nk, jeg fik min t-shirt og blev fri for at sidde i bur. En herlig dag! Nu vil jeg bestille en sejltur ud til et rev, hvor de farvede fisk befinder sig. Det gl\u00e6der jeg mig til. I g\u00e5r fik jeg pad-thai med ristede gr\u00f8ntsager og mango til dessert. Her til morgen drikker jeg mandelm\u00e6lk med b\u00f8nnepulver og spiser sm\u00e5 s\u00f8de bananer til. Jeg har lige v\u00e6ret nede og sv\u00f8mme. F\u00f8rst i det store Andamaner hav med udkig til Malaysia ved indsejlingen til Mallacastr\u00e6det, dern\u00e6st i scubadivecenterets sv\u00f8mmep\u00f8l. Temperaturen er 32 grader, solen skinner fra en bl\u00e5 skyfri himmel og der bl\u00e6ser en frisk k\u00f8lende brise over landet.<\/p>\n

Og s\u00e5 har jeg meldt mig til dykkerkursus med flaske. F\u00f8rst til pr\u00f8vning i swimmingpool og siden fra strand og til sidst fra b\u00e5d med farvede fisk og marineliv inden det udd\u00f8r i plastic.<\/p>\n

Men s\u00e5 kom den onde \u00e5nd ind. Man mente p\u00e5 dette scuba diving center, at det nok var bedst om jeg fik lavet en l\u00e6geattest. Man kunne jo aldrig vide, hvad s\u00e5dan en 79 \u00e5rig kunne finde p\u00e5 nede i vandet med de farvede fisk. M\u00e5ske endda d\u00f8. Uha, s\u00e5 d\u00e6kker forsikringen ikke uden en l\u00e6geattest. Jeg t\u00e6nkte, at s\u00e5 var det nok slut med den dykning, men nej, l\u00e6gen godkendte b\u00e5de blodtryk og \u00f8repropper, s\u00e5 jeg fik attest og kan nu dykke i hav. I dag dykkede jeg i pool og det var skidesk\u00e6gt med at udligne tryk i \u00f8rene og huske at bruge de rigtige knapper p\u00e5 vesten for ind og udsivning af luft. Man tr\u00e6kker vejret gennem munden og finder den rigtige balance dernede under vandet.Man bev\u00e6ger sig p\u00e5 en helt anden m\u00e5de end n\u00e5r man sv\u00f8mmer. Her er man jo v\u00e6gtl\u00f8s. Ganske s\u00e6rpr\u00e6get fornemmelse! N\u00e6ste gang skal jeg dykke fra strand og til sidst fra b\u00e5d, men det bliver ikke i morgen, for der skal jeg p\u00e5 \u00f8-hop til Mayton, Phi Phi, Maya Bay og Khai Island. M\u00e5ske m\u00f8der jeg Betty og Gable, hvem ved? Det siges de er i omr\u00e5det.<\/p>\n

Jeg har f\u00e5et mig en f\u00f8lgesvend. Noget s\u00e5 banalt som en h\u00e6moride. Ja, grin I bare, men det er slet ikke sjovt. Det kom sig af den vanvittige sejltur over til Phi Phi og de farvede fisk. Det foregik med en sv\u00e6r speedboat med fire store 100 hp Mercury p\u00e5h\u00e6ngsmotorer som kunne mase os frem i vandet med en hastighed p\u00e5 40-50 knob nok. Den fl\u00f8j i alt fald afsted som bare helvede, og jeg, som selvf\u00f8lgelig skulle sidde oppe i st\u00e6vnen for at f\u00e5 den bedste udsigt, blev ramt af den maritime lov der siger, at her kommer de h\u00e5rdeste bump og slag, n\u00e5r den planer hen over de krappe og t\u00e5rnh\u00f8je b\u00f8lger. Det t\u00f8r antydes! Jeg blev kastet flere meter op i luften, hvorefter jeg faldt ned p\u00e5 den h\u00e5rde skibsb\u00e6nk med et slag direkte op i min s\u00e6deregion. Igen og igen gennem den lange sejlads til Phi Phi som tog over halvanden time. S\u00e5 var jeg ikke meget v\u00e6rd, men kunne alligevel springe i baljen med snorkel og det hele og fik faktisk \u00f8je p\u00e5 b\u00e5de en ultramarinbl\u00e5 fisk som lignede en papeg\u00f8je med et n\u00e6b som skinnede gult dernede mellem alle s\u00f8anemonerne og en lille ildr\u00f8d rokke som straks jeg kom n\u00e6rmere kamuflerede sig som en sten! S\u00e5 var jeg glad igen, men da jeg kom op af vandet m\u00e6rkede jeg, at der var noget galt. Det gjorde ondt bagi, men jeg slog det hen indtil jeg kom hjem og opdagede, at nu havde jeg ogs\u00e5 f\u00e5et forstoppelse! Havde ikke v\u00e6ret p\u00e5 das i flere dage sansynligvis p\u00e5 grund af det store di\u00e6tskift her i Thailand. Jeg har ellers gjort alt for at undg\u00e5 k\u00f8d og andet m\u00e6rkeligt jeg ikke ved, hvad er og jeg har osse indtaget \u201cHusk\u201d Psyllium fr\u00f8kapsler i vand hver dag, men lige lidt har det alts\u00e5 hjulpet. Ja, rejselivets kvaler, men det kender jeg jo til, s\u00e5 jeg tager det i stiv arm og m\u00e5 finde mig i at have ondt i r\u00f8ven forel\u00f8big. S\u00e5 m\u00e5 vi se, n\u00e5r jeg kommer hjem til k\u00e6re Danmark, om jeg skal til \u201cM\u00f8n Privathospital\u201d og have min f\u00f8lgesvend sn\u00f8ret af. Lige som den gang jeg var tandl\u00e6ge og sad alt for meget ned. Det g\u00f8r fandens ondt, n\u00e5r de s\u00e6tter en elastik rundt om venen, for at den gennem smertefulde uger kan visne og d\u00f8.
\nMen jeg skal dykke fra strand i morgen og det gl\u00e6der jeg mig til. H\u00e6moride eller ej!<\/p>\n

Mein Gott! And again:Mein Gott! That it should be me. There in the water deep down. Six meter. With pressure felt in my ears so that I had to eliminate it by pushing through my nose while my air lunge was sitting in my mouth and seeing the cattlefish changing colour there down on the buttom of the reef, whitch has been spoiled by stupid sailers with their big catamerans anchoring for fun in the middel of the amazing corals. There I was swimming close to my instructor Lars from Husum in Germany, Who has given up his job as a managemen designer to be diving instructor and collector of trash in the ocean. He and I agreed on the enormous ignorance human beeings exhibit in their own habitat. That which in the end will lead to their extincion. Ja s\u00e5dan var det. S\u00e5dan var denne dykning, som jeg havde set frem til s\u00e5 l\u00e6nge. Lige siden min tid p\u00e5 \u201cInulima\u201d det k\u00e6re skib, hvor jeg jo snorkeldykkede ustandselig og ogs\u00e5 en gang imellem bev\u00e6gede mig dybt dybt ned for at fastg\u00f8re en ankerk\u00e6de eller lignede, men uden dykkeudstyr udover et par billige briller. Med trykket for \u00f8rene udlignet hele tiden efterh\u00e5nden som jeg trak mig ned langs ankertovet. Nu i dag foregik det hele p\u00e5 reguleret vis med trykm\u00e5ler og mundstykke med membran og 15 liter ilt p\u00e5 ryggen. Det var bare S\u00c5 flot at sv\u00f8mme sv\u00e6vende i vandmasserne ind i stimer af lysegr\u00f8nne fisk med selvlysende striber og r\u00f8re korallerne med fingrene. Se den store bass med den vellystige mund dreje om hj\u00f8rnet og stirre mig ret ind i \u00f8jnene mens den sagde:- Det var godt du endelig kom tilbage. Vi har ventet dig l\u00e6nge. I \u00e5rmillioner faktisk, s\u00e5 velkommen hjem!
\nJa s\u00e5dan \u00a0var det. Og stige op mens lyset blev st\u00e6rkere (for det bliver jo m\u00f8rkere jo dybere man dykker) og m\u00e6rke den br\u00e6ndende sol flimre i havoverfladen. S\u00e5 taknemmelig var jeg og m\u00e5tte le af gl\u00e6de over det under, jeg lige havde oplevet. Mit f\u00f8rste rigtige dyk med flaske!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det regner. Styrter ned i store dr\u00e5ber fra den solvarme himmel. Jeg sidder her p\u00e5 min veranda og ser ud p\u00e5 \u00e6ventyret. P\u00e5 mangopalmen og hibiskusblomsterne, jeg tegnede. Stille sidder jeg og betragter det som sker og er. Om lidt n\u00e5r regnen er h\u00f8rt op, vil jeg g\u00e5 ned i byen og k\u00f8be lidt br\u00f8d og banan og tyggegummi. Det er godt at have tyggegummi i bagh\u00e5nden, hvis tingene bliver stressede!<\/p>\n

Det viste sig i g\u00e5r, at jeg har en nabo her i min bungalov. En fyrre\u00e5rig amerikaner fra LA p\u00e5 vej v\u00e6k fra et mislykket forhold og et udslidende arbejde som softwarekonsulent. Han har lige som jeg deltaget i dykkerkursus og vi udvekslede erfaringer fra vores f\u00f8rste dyk \u201copen sea\u201d.Han var n\u00f8jagtig lige s\u00e5 begejstret som jeg for denne magiske verden under havets overflade og det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r vi talte om verdens tilstand og vores form\u00e5en i den. Var (selvf\u00f8lgelig) veganer og inden l\u00e6nge viste det sig at han havde den samme Taoistiske holdning som jeg om \u201cIkke handlen\u201d som den egentlige bev\u00e6ggrund i verden. Om altings simultanitet der betyder at al \u201cg\u00f8ren\u201d kun tilf\u00f8re yderligere \u00f8del\u00e6ggelse af naturens (l\u00e6s:alt udenfor den menneskelige tankeverden) tilstand. -Jo mere vi \u201cg\u00f8r\u201d af den ene eller den anden tankeskabte grund, des mere f\u00f8jer vi til den forstyrrelse vi allerede har skabt med vores tankem\u00e6ssige forestillingsverden. Fiskene i de store syncront bev\u00e6gelige stimer l\u00e6rer os det. Kvanteteoriens \u201centanglement\u201d af fotonernes spin og det at vi m\u00f8der hinanden hele tiden p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og rum uden hensigt (uden g\u00f8ren) l\u00e6rer os det. I dette forum er \u201cviljen\u201d bandlyst. At fors\u00f8ge at forandre det evig foranderlige skaber forvirring og uorden. Derfor er ingen forandring af denne uorden vi mennesker har skabt mulig, netop fordi den er skabt for at \u201cforandre\u201d. Skabe v\u00e6kst, maksimere, \u00e6ndre og omforme i overensstemmelse med vore tankers krav og behov. Det eneste vi beh\u00f8ver er food, clothes and shelter. Resten er fundamentalt vanvid. Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig at vi er alt for mange p\u00e5 denne planet, hvis befolkning er vokset med 100% de sidste tyve \u00e5r og er stadig stigende. Vi blev enige om, at det ser sort ud. Jeg fortalte om den unge universitetsstuderende fra New Delhi jeg m\u00f8dte ombord p\u00e5 b\u00e5den. Han rystede overb\u00e6rende p\u00e5 hovedet, da jeg spurgte ham om Indien ville blive \u201cgr\u00f8n\u201d i den n\u00e6rmeste fremtid. -Of course not! Det levner ikke meget h\u00e5b. Men m\u00e5ske skal vi opgive h\u00e5bet og se virkeligheden i \u00f8jnene. S\u00e5dan helt barsk som n\u00e5r vi ser os selv i \u00f8jnene gennem den anden. S\u00e5 k\u00f8rer lokomotivet. Lige som i g\u00e5r, da jeg talte med amerikaneren fra LA.<\/p>\n

Konklusion:<\/p>\n

Thinking is a proces in the body like alle other processes, that you shouldn\u2019t try to control.Just like it is absurd to control your liver or your intestines, it is absolut idiotic to \u201ctry\u201d to control thoughts. Culture and upbringing have done that for centuries in order to have power over fear. Parents control their children so that they can control themselves and so on. This is\u00a0brought down through generations. In India they have this peculiar system called Rajayoga, which emphasises that you can obtain \u201cenlightenment\u201d through breathing kontrol. What they achieve is absolut stubbornness,which they call \u201cStillness\u201d It is the same with \u201cmindfullnes\u201d You think you can bring about something which allready is there by \u201cdoing\u201d. Silence IS. YOU are the noisemaker, whatever you do.(To bring about silence) Doing is the noise which destroy that which is. Doing your thoughts. Doing your religion. Doing your principles. Doing your revolution. Doing your speculations and worrieng over \u201ctomorrow\u201d which never come. All that is pure shit as I see it.<\/p>\n

Immediately you try to kontrol thought, you separate yourself from thought as a \u201cthinker\u201d and \u201cthought\u201d and here come the whole misery. You will be like a dog running after his own tail. Forever and ever and ever…<\/p>\n

There is only thought and it can never be separated from what is. Then thought is functioning smoothely and nice in all situations telling you where to go and what to do in a purely practical manner.Just like your stommac and liver and lungs are functioning when it is treated well. \u00a0Which bus to take. What food to eat. What people to meet. Intelligently without a singel touch of dirt.
\nThis might be right, as I see it.(Thought itself knows, what is dirt and what is clean. Intelligens lies in the neurons. That is the miracle of life.)<\/p>\n

If you think you have \u201cdirty\u201dor \u201cwrong\u201d thoughts, do\u2019nt ever suppres them ore try to avoid them and kontrol them. They are reactions from your culture and upbringing and will dissolve themselves as you go along with your unkontrolled life. It is so. It is all up to you. I can\u2019t do a shit about it. It is all up to you.<\/p>\n

Det er holdt op med at regne.<\/p>\n

-Nu er der ved at n\u00e6rme sig en ende p\u00e5 komedien, sagde han og tog sig til hovedet. Men hovedet var v\u00e6k! Der var ikke noget hoved l\u00e6ngere. Kun tom luft. Hans h\u00e6nder m\u00e6rkede intet<\/span>, de flagrede som sommerfugle rundt omkring det sted, hvor han mente hovedet skulle v\u00e6re. -Herlig f\u00f8lelse, sagde han h\u00f8jt til sig selv. S\u00e5 gik han hen og tog sine sn\u00f8resko p\u00e5. Pakkede sin rygs\u00e6k og drog afsted over hals og hoved. Klokken fem den n\u00e6ste morgen stod han parat ved busstoppestedet, hvor bussen til lufthavnen skulle ankomme klokken seks. (Han elskede at v\u00e6re i god tid!) Da bussen kom,steg han op og k\u00f8rte den lange vej langs \u00f8ens vestkyst til flyvemaskinen, som bragte ham tilbage til landets hovedstad. Her ventede han i behagelige omgivelser blandt venlige v\u00e6sner en halv snes timer indtil det store luftskib bragte ham over adskillige kontinenter hen til hans dejlige lille hjemland, hvor han boede i et smukt hus ved havet. -Julen n\u00e6rmede sig og han skulle bes\u00f8ge sin datter p\u00e5 Bornholm. Det gl\u00e6dede han sig meget til. Hun ville n\u00e6ppe have noget i mod, at han nu ingen hoved havde l\u00e6ngere. Hun var altid s\u00e5 forst\u00e5ende.
\nB\u00f8rnene legede nede i haven. Det var hans b\u00f8rn. Han var s\u00e5 glad for alle sine b\u00f8rn. -T\u00e6nk at v\u00e6re far til s\u00e5 mange b\u00f8rn, t\u00e6nkte hans tanker s\u00e5dan helt af sig selv. Magel\u00f8st, t\u00e6nkte han, som jeg kan t\u00e6nke uden at t\u00e6nke. Jeg t\u00e6nker tanker oppe i mit tomme hoved ganske uden videre. Det er da magel\u00f8st, t\u00e6nkte hans tanker. -Gud bedre det, t\u00e6nkte han s\u00e5 og det er der jo for s\u00e5 vidt ikke noget ondt i at t\u00e6nke, t\u00e6nkte hans tanker. Ikke en skid ondt.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Det er et gevaldigt indspark man f\u00e5r i bevidstheden ved s\u00e5dan et trip til Thailand. Tidsforskudt, klimaforskudt og kulturforskudt i en park med springvand og sj\u00e6ldne fugle med sj\u00e6ldne stemmer. Mens de menneskelignende thai-mennesker \u00f8ver sig i deres liv under monumentet over deres faldne kejser. Over \u00e5ben ild steges rotter p\u00e5 spyd og wokken […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1426","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1426","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1426"}],"version-history":[{"count":50,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1426\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1489,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1426\/revisions\/1489"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1426"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1426"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}