{"id":1337,"date":"2019-10-03T06:59:27","date_gmt":"2019-10-03T06:59:27","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=1337"},"modified":"2019-11-17T11:58:57","modified_gmt":"2019-11-17T11:58:57","slug":"samlet-sammen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=1337","title":{"rendered":"Samlet sammen."},"content":{"rendered":"

\"\"
\nI bilen sidder han og skutter sig i varmen fra det hv\u00e6sende oliefyr. Apparatet skal indleveres til reparation her til morgen ude i Hvidovre hos manden med stifterne og svingarmen som medf\u00f8rer at fortidens stemme kan blive h\u00f8rt. Det er h\u00f8rt. -Kom nu ikke for godt i gang! Udbryder den indre stemme. Fortidens stemme? Sikke noget vr\u00f8vl! – Ja, ja, da, men alligevel ikke helt usansynligt, vel? Hvad skal det blive til? Et magisk \u00f8jeblik midt i det hele. 44 unge kvinder samlet rundt omkring en liggende figur. Jeg sidder og tegner. Der er croquis i \u201cFolkehuset Absalon\u201d 44 unge kvinder og en lille flok m\u00e6nd og s\u00e5 sker det. Den liggende p\u00e5 ryggen liggende herre, som er model for alle os tegnere, ligger med spredte ben og ganske n\u00f8gen og lige pludselig begynder hans lem ganske stille og i begyndelsen n\u00e6sten um\u00e6rkeligt at rejse sig fra sit nedsunkne leje. Man bliver lidt i tvivl rundt omkring. Sker dette virkelig? Jeg ser over p\u00e5 sidemanden, som ogs\u00e5 har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5 f\u00e6nomenet og som har sv\u00e6rt ved at t\u00f8rre grinet af ansigtet. Den h\u00e6vede penis rejser sig nu i fuld glans og nogle af pigernes l\u00e6ber kruses af et smil, men det er som om de ikke vil give udtryk for deres f\u00f8lelser ved det de ser. Nogle r\u00f8dmer, andre fniser og atter andre ser v\u00e6k. \u00d8nsker tydeligvis at forbig\u00e5 det i tavshed. – Det er hvad der sker, kan man m\u00e6rke at de t\u00e6nker. – Og hvad s\u00e5? Alle tegner lidt febrilsk videre, mens modellens penis st\u00e5r og svinger ud i lokalet. S\u00e5 med et begynder den at falde igen. Man m\u00e6rker en lettelse brede sig blandt pigerne. Tilbage til normalen. -Husk at f\u00e5 det med, siger jeg til min sidemand. – Den stive pik. Han tegner en lille strittende sag p\u00e5 billedet af den liggende model og ler. Pigerne rundt omkring har stramme miner. Vi tegner videre.<\/p>\n

I Dansk Tandl\u00e6geforenings lokaler i Amaliegade er der m\u00f8de for pensionerede tandl\u00e6ger. Der sidder de allesammen. De gn\u00e6ggende oldinge med krum hals formet gennem mange \u00e5rs b\u00f8jet hoved i d\u00e5rlig arbejdsstilling over \u201cpatientens\u201d mund. Vi f\u00e5r sandwich, men det er med k\u00f8d, s\u00e5 jeg f\u00e5r s\u00e6rbehandling og m\u00e5 g\u00e5 ud til personalets buffet og skovle gr\u00f8ntsager og salat op p\u00e5 min tallerken. Det er helt fint. S\u00e5 f\u00e5r man i det mindste noget ordentligt at spise. Man dr\u00f8fter oph\u00e6velse af praksisret ved det fyldte 75 tyvende \u00e5r. Med samtale i patientsikkerhedsn\u00e6vnet under overv\u00e6relse af en l\u00e6ge, som skal vurdere om man er for senil. Til at bore i t\u00e6nder. Til sidst bliver man f\u00f8rt ud. D\u00f8ren lukkes bag een og man er ikke tandl\u00e6ge mere. Frataget sin identitet. Frataget alt. S\u00e5 st\u00e5r man der alene og ser i et lysende \u00f8jeblik al bluffet som man har v\u00e6ret ude for lige siden den dag, hvor man s\u00e5 verden for f\u00f8rste gang. Godnat Ole. Farvel og tak. Det var een stor l\u00f8gn det hele! Hvilken befrielse. S\u00e5 er det meget bedre at g\u00e5 i Absalon og spise spinatmiddag sammen med 4 smukke kvinder og bagefter tegne Croquis, f\u00f8r den varme California atter modtager een med \u201cDeadline\u201d og \u201cThe affair\u201d p\u00e5 HBO.<\/p>\n

Nu sidder jeg s\u00e5 og ser p\u00e5 det hvide papir og ved, at ingen l\u00e6ser, det jeg skriver, f\u00f8r det er skrevet. N\u00e5r det er skrevet, er der en chance for at det bliver l\u00e6st. Den chance tager jeg og siger til dig som l\u00e6ser dette ligenu: Tro ikke at det vil g\u00f8re dig klogere, det jeg skriver. Tro heller ikke at det vil bringe dit sind i kog. Tro slet ikke at du vil f\u00e5 et udbytte af at l\u00e6se det, for det vil du ikke. Det indeholder intet gemt budskab, ingen skjult mening. Det er lige ud ad landevejen helt uden betydning.<\/p>\n

I sig selv har ord ingen betydning. Det er f\u00f8rst n\u00e5r de bliver sagt, de f\u00e5r betydning. Og denne betydning er ikke entydig. Den er mangetydig. I det \u00f8jeblik ordene forbindes med hinanden opst\u00e5r en ny situation, nemlig fornemmelsen af bev\u00e6gelse. Af liv. Det er tanken som skaber dette liv i sin fantasi. Deraf oplevelsen ved at l\u00e6se, det der st\u00e5r skrevet. Men det er stadig uden betydning udover den betydning det f\u00e5r for den som l\u00e6ser det. I virkeligheden er det betydningsl\u00f8st. Intet. Tomme ord stillet sammen som rillen i en grammofonplade som l\u00e6serens \u00f8je forf\u00f8lger og derved opn\u00e5r illusionen af levet liv. Derved kan vi udelukke al videre handling, det v\u00e6re sig at l\u00e6se eller skrive, sejle eller g\u00e5. S\u00e5 er der ikke mere. Tak for det. S\u00e5 er vejen endelig \u00e5bnet for intuitiv spontanitet uden hensigt eller \u201cmening\u201d Klatmaleri er lige s\u00e5 godt som en hundelort. \u00c6bleskiver lige s\u00e5 gode som pandekager. Og den lille fugleunge derude p\u00e5 flisen s\u00f8ger de sparsomme br\u00f8dkrummer med oprigtig energi. Det er hvad jeg forst\u00e5r ved livet. En herlig omgang p\u00e6rev\u00e6lling uden hoved eller hale og derfor yderst intelligent og f\u00f8lsomt ligesom kompasn\u00e5len i sit olieomluttede oph\u00e6ng. Slut.<\/p>\n

Manden med fremviseren ringede i dag ret som jeg var steget op af det 10 grader kolde vand. Han lovede maskinen f\u00e6rdig til p\u00e5 n\u00e6ste torsdag og n\u00e6vnte en pris p\u00e5 47o kr, s\u00e5 nu er denne gamle Eumig super8 fremviser blevet et noget kostbart instrument. Vi m\u00e5 h\u00e5be den virker, n\u00e5r jeg lander p\u00e5 Bornholm i n\u00e6ste uge n\u00e5r sommertiden ender og det bliver koldt og v\u00e6mmeligt og det eneste man kan foretage sig, er at se gamle super8 film i pejseildens sk\u00e6r.<\/p>\n

I samme forbindelse skal jeg p\u00e5 \u201cskriveworkshop\u201d over to torsdage startende torsdag i n\u00e6ste uge i K\u00f8benhavn. Jeg h\u00e5ber da endelig at f\u00e5 l\u00e6rt, hvordan man skriver. Man kan jo altid give det en chance, selvom jeg ikke forventer mig det helt store. For hvad er det at skrive? Jeg ved det ikke, s\u00e5 m\u00e5ske er det p\u00e5 tide, jeg f\u00e5r det l\u00e6rt. Her p\u00e5 falderebet…<\/p>\n

Der m\u00e5 v\u00e6re en \u00e5rsag til alt detteher! Skreg manden idet han sank dybere og dybere ned i Store Vildmose ovre i Jylland. Det m\u00e5 have en grund, r\u00e5bte han, men der var ingen grund og han sank bare dybere og dybere og dybere og dybere. Det holdt aldrig op. Det holder aldrig op og det er heller aldrig begyndt det hele. Det er der bare og det er nok. Nok er nok er nok.<\/p>\n

Det hele m\u00e5 have en \u00e5rsag, hviskede den elskede til sin elskling. Ellers var vi her jo ikke, vel? M\u00e5ske er vi her heller ikke, svarede den elskede s\u00e5. Den anden svarede ikke. Var der ikke og snart efter var elsklingen der heller ikke i dette \u00e5rsagsl\u00f8se univers.
\nDer m\u00e5 have v\u00e6ret en begyndelse. Uden begyndelse kan der heller ikke v\u00e6re en forts\u00e6ttelse. Tiden kan kun eksistere, hvis der er en begyndelse, en forts\u00e6ttelse og en afslutning. Det er tidens eksistens betinget af. Sagde den kloge mand som vidste alt. Han t\u00e6nkte sig til alt som t\u00e6nkes kunne. Han t\u00e6nkte sig til en \u00e5rsag som er begyndelsen p\u00e5 det hele og til en afslutning, som er enden p\u00e5 det hele. Det kunne han fordi han t\u00e6nkte. Han kunne t\u00e6nke sine tanker i et fremadskridende forl\u00f8b som indebar at han fik kontrol. Nu vidste han, hvad der var \u00e5rsag til det hele. Det var ham selv og da han s\u00e5 sin d\u00f8d i andre, vidste han ogs\u00e5 at han selv var afslutningen p\u00e5 det hele. Det t\u00e6nkte han. Men han vidste det ikke. For han vidste ingenting. Han t\u00e6nkte bare. Det var nok for ham. S\u00e5 var han tilfreds med sin ting. Sin lille dejlige ting, som f\u00f8rte ham hvorhen han ville. Det var han s\u00e5 lykkelig for. S\u00e5 lykkelig som nogen. Hans lille dejlige ting som lystrede hans mindste vink. Hans mindste bev\u00e6gelse. Som bev\u00e6gede ham i sikker forvisning om sin egen evne. Sin egen evne til at styre ham, hvorhen han ville. Med sin vilje som han elskede h\u00f8jere end noget andet. Sin st\u00e6rke vilje som bragte ham alt hvad han \u00f8nskede. Jo, jo, han var et lykkeligt menneske. S\u00e5 l\u00e6nge det varede…<\/p>\n

Men en dag var det slut. En dag l\u00e5 han gr\u00e6dende p\u00e5 gulvet og skreg om hj\u00e6lp. Hvad g\u00f8r vi ved det? Ja, se det er sp\u00f8rgsm\u00e5let. Han finder nok hurtigt p\u00e5 et svar. Et svar fra een eller anden som vil komme og hj\u00e6lpe ham. For hj\u00e6lp har han n\u00f8dig og finder han den ikke opfinder han den selv. En selvhj\u00e6lper kunne man kalde ham. S\u00e5 kommer han p\u00e5 benene igen. Men kun for en tid. Snart ligger han igen og skriger og s\u00e5dan forts\u00e6tter det. Igennem. Igen og igen. Forts\u00e6tter det. Ophober sig. Overv\u00e6lder og overskrider for tilsidst at opl\u00f8ses i r\u00f8g og damp og krig og sult og pis og papir uden nogensomhelst betydning som jeg sagde i begyndelsen af denne s\u00e6tning. Lige for lidt siden da jeg begyndte at skrive om dette aldeles meningsl\u00f8se \u00e5ndsforladte \u00f8jeblik, hvis udstr\u00e6kning ikke kendes fordi det er ukendt. Basta og bum! Nu g\u00e5r jeg i seng. Klokken er mange og jeg kan ikke sidde oppe hele natten og skrive ord. Nej, det kan jeg ikke! I\u00f8vrigt er det ligegyldigt, hvad jeg skriver. Der er alligevel ingen som l\u00e6ser det. Herligt! Jeg har simpelthen frie t\u00f8jler her p\u00e5 siden! Herligt og godnat!<\/p>\n

Moderm\u00e6rket.<\/p>\n

Jeg har en god ven som er tandl\u00e6ge ligesom jeg. Hans svoger har f\u00e5et moderm\u00e6rkekr\u00e6ft. Da jeg var ovre hos ham og lave t\u00e6nder, h\u00f8rte jeg om det og blev straks forf\u00e6rdet over mit eget moderm\u00e6rke p\u00e5 min h\u00f8je arm, som muligvis kunne udvikle kr\u00e6ft ligesom min kollegas moderm\u00e6rke havde gjort. Jeg gik straks ind p\u00e5 \u201cKr\u00e6ftens \u00a0bek\u00e6mpelse\u201ds hjemmeside og kunne konstaterer, at mit moderm\u00e6rke godt kunne ligne de moderm\u00e6rker som er afbilledet der. Jeg havde sv\u00e6re kvaler om et evt kr\u00e6ftforl\u00f8b. Svogeren har f\u00e5et metastaser i lungerne og ligger p\u00e5 hospitalet. Det er ikke noget at sp\u00f8ge med. Min f\u00e6tter d\u00f8de af moderm\u00e6rkekr\u00e6ft. Jeg f\u00f8lte mig lidt latterlig fordi jeg hele tiden skulle hen og se om mit moderm\u00e6rke var vokset eller havde \u00e6ndret sig. Men d\u00f8den sp\u00f8ger man ikke med. Eller g\u00f8r man? Til sidst blev det bare for meget og jeg bestilte en tid hos l\u00e6gen for at f\u00e5 fjernet mit moderm\u00e6rke. S\u00e5 kan jeg ikke g\u00f8re mere. S\u00e5 m\u00e5 vi se, hvad der sker, men det er fantastisk s\u00e5 hidsig man bliver, n\u00e5r det lige pludselig drejer sig om ens egen d\u00f8d. N\u00e5, men det hj\u00e6lper at skrive om det. P\u00e5 mandag skal jeg til fysioterapeut med min tandl\u00e6genakke, som vist nok har slidgigt og s\u00e5 p\u00e5 tirsdag til l\u00e6gen for at f\u00e5 set p\u00e5 det moderm\u00e6rke. Der hober sig ting op hele tiden. I dag mens jeg stod og spillede p\u00e5 min mundharpe nede i skuret p\u00e5 Bandholm badeanstalt kom min exkone l\u00f8bende. Hun troede jeg var d\u00f8d. De havde v\u00e6ret inde i mit hus og se efter p\u00e5 badev\u00e6relset om jeg var faldet om der. Min nabo og hende. Da de ikke fandt mig, k\u00f8rte min exkone afsted i sin lille r\u00f8de Peugeot ned til badeanstalten, hvor hun \u00e5ndede lettet op da hun h\u00f8rte mine muntre harpelyde str\u00f8mme ud fra badeskuret, hvor jeg stod og var i fin form efter det nyligt overst\u00e5ede havbad. Stor var gl\u00e6den, da hun fandt mig i live. Man ved jo aldrig med s\u00e5dan en 79 \u00e5rig gammel mand. De d\u00f8r jo, som man siger. Om det nu bliver af moderm\u00e6rkekr\u00e6ft eller noget andet. D\u00f8den skal have en \u00e5rsag, siger man. Jeg ved ikke rigtigt om det er sandt. M\u00e5ske er d\u00f8den bare et f\u00e6nomen ligesom s\u00e5 meget andet. Nu vil jeg g\u00e5 ud i mit k\u00f8kken og tilberede mig en mysli med h\u00f8rfr\u00f8, solsikkekerner, gr\u00e6skarkerner, chiafr\u00f8 og sesamfr\u00f8 tilsat fintsnittede ingef\u00e6rstrimler, \u00e6blestykker og loppefr\u00f8. Dertil vil jeg drikke en urtethe med citronsaft og honning tilsat \u00e6bleeddike, men allerf\u00f8rst vil jeg spise 3 fed fintsk\u00e5ret hvidl\u00f8g blandet med akaciehonning. P\u00e5 myslien vil jeg h\u00e6lde mandelm\u00e6lk, hvorefter jeg i ro og mag vil tygge mig igennem m\u00e5ltidet mens jeg l\u00e6ser i \u201cSerotonin\u201d af Michel Houellebecq! Tak.<\/p>\n

N\u00e5, men det var jo meget godt. Norwegian bank stemmer. Jeg har meldt mig til endnu en croquis i Absalon i morgen fredag, fordi jeg synes ikke jeg tegner godt nok og synes at jeg m\u00e5 bruge den sidste chance jeg har her i K\u00f8benhavn til at tr\u00e6ne frih\u00e5ndstegning af levende model, som man siger. Jeg siger tit, det man siger. S\u00e5 kommer jeg ikke udenfor stregen, og det er noget, jeg l\u00e6gger meget v\u00e6gt p\u00e5. Ikke at forlade stregen. Min sikre streg, som s\u00e5 uds\u00e6ttes for en p\u00e5virkning i usikker retning, n\u00e5r jeg tegner croquis. S\u00e5 bliver jeg irriteret, fordi jeg ikke tegner lige s\u00e5 godt og i \u00f8jet som den s\u00f8de pige ved siden af mig. Hun rammer i f\u00e5 streger helheden, mens jeg flagrer noget forvirret rundt om mit emne, modellen som er en smuk ung pige med yppige former som det er nemmere at tegne end den mand vi havde i sidste uge som jeg faktisk er lidt tr\u00e6t af at tegne. Nu m\u00e5 vi se, hvem der er model p\u00e5 fredag. Jeg h\u00e5ber, det stadig er pigen. S\u00e5 vil jeg pr\u00f8ve at s\u00e6tte nogle f\u00e5 streger f\u00f8rst og ikke som jeg ellers g\u00f8r, tegne store h\u00e5rde linier som jeg h\u00e6nger p\u00e5 senere hen i forl\u00f8bet. Det er ogs\u00e5 noget med at tegne hurtigt og s\u00e5 bliver jeg febrilsk og sl\u00e5r voldsomme streger som bagefter er sv\u00e6re at komme udenom og s\u00e5 bliver det nemt overtegnet. N\u00e5, og s\u00e5 skal han til skriveworkshop anden session i aften her i Karen Mindes kulturhus og l\u00e6se op af en tekst, han har skrevet en gang for l\u00e6nge siden om en sl\u00e6detur med Marie oppe i Scoresbysund.<\/p>\n

Min forhenv\u00e6rende kone var noget spydig i sine udsagn om min adf\u00e6rd tidligere i livet. Det tog jeg nu meget p\u00e6nt. N\u00e6vnte blot, at man jo ikke skal b\u00e6re nag. Det kunne hun godt forst\u00e5, s\u00e5 det ud til. M\u00e5ske er hun begyndende dement, eller osse er hun bare eet med sin alder. Personligheden \u00e6ndrer sig jo hele tiden. Det er ikke noget statisk, som mange jo \u00a0tror. Det der med identitet o.s.v. Meget sk\u00e6gt at finde en portugisisk forfatter, Pessoa som opererer med heteronymer som er flere helt forskellige \u201cpersoner\u201d med grundliggende forskellige tr\u00e6k som skriver hans b\u00f8ger. Alts\u00e5 forskellige forfattere han opfinder og skriver som. Det var Karen Fastrup, hvis bog \u201c Hungerhjerte\u201d bragte mig p\u00e5 sporet af ham og hans teknik som m\u00e5ske kaster lys over stabiliteten af vores s\u00e5kaldte personlighed. Denne fiktion vi h\u00e6ger over som var det vores lille barn, hvad det jo i grunden ogs\u00e5 er. I \u00f8vrigt er \u201cHungerhjerte\u201d en aldeles velskrevet og indbydende bog som man suges ind i p\u00e5 nydelig vis. Disse sm\u00e5 t\u00e6tte kapitler fungerer fortr\u00e6ffeligt og hendes historie er jo gribende.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Det er altid rart med lidt frisk luft. Det synes jeg. Jeg ved osse godt, hvordan tingene skal se ud, men det er ikke altid det lykkes for mig at ramme plet. Ofte rammer jeg udenfor skiven (for at bruge den terminologi) og s\u00e5 bliver jeg ked af det. Det er noget pjat, synes jeg. Men uundg\u00e5eligt. Som f.ex. I g\u00e5r til croquis, hvor det forekom mig sv\u00e6rt at fange modellens udtryk. Da vi s\u00e5 var f\u00e6rdige, lagde vi alle vores billeder op p\u00e5 bordet, og der kunne man se, hvor stor forskel der var p\u00e5 os som tegnede. Der var de superfine lige i \u00f8jet og s\u00e5 var der de h\u00e5bl\u00f8se. Midt i mellem l\u00e5 jeg, og det m\u00e5tte jeg s\u00e5 finde mig i.Men det irriterede mig og gjorde mig osse lidt ked af, at jeg ikke kom op p\u00e5 siden af de bedste.<\/p>\n

Det er hvad jeg l\u00e6rer af mine croquissessions. Jeg l\u00e6rer at indse min egen begr\u00e6nsning, men ogs\u00e5 at jeg kan blive bedre, n\u00e5r bare jeg bliver ved med at tegne, og det g\u00f8r jeg!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu vil jeg g\u00e5 en tur ud i Valbyparken. I \u00f8vrigt gik min skriveworkshop godt. Jeg l\u00e6ste op af min fort\u00e6lling om sl\u00e6deturen i Scoresbysund sammen med Marie og vejlederen kaldte min tekst for \u201clitteratur\u201d og det m\u00e5 man sige, var en ros, jeg tog i mod med gl\u00e6de. Det \u00a0regner. Stille finregn som er det v\u00e6rste. Det tr\u00e6nger ind alle steder. Trist.<\/p>\n

Dr\u00f8mmen om det andet.<\/p>\n

Dr\u00f8mmen om det andet er nok den v\u00e6rste dr\u00f8m der findes. Det kan jeg se nu. Et andet sted. En anden dag. Et andet menneske. -Hvor er det ? Hvor er det andet henne? Det er ingen steder. Det er en tanke. Eller en ide\u00b4 er det. Alts\u00e5 noget ikke v\u00e6rende som tanken eller jeget bruger til at vedligeholde sig selv. Fuck det! Jeg vil skide p\u00e5 det andet. Kort og godt og holder mig til det hele. Det ved man, hvad er. Det er s\u00e5 dejligt n\u00e6rv\u00e6rende. Det ligger lige for og g\u00e5r aldrig nogen stedet hen. Jeg hader ordet \u201chen\u201d. -Hvor skal vi hen? Altid videre et andet sted. Jeg foretr\u00e6kkerlige her. S\u00e5 ved man, hvor man er. Jeg elsker at vide, hvor jeg er. Herfra hvor jeg st\u00e5r ser jeg alt klart og tydeligt. Med mindre jeg forvirres af et \u00f8nske om forandring. Jeg hader ordet forandring, fordi det beskriver noget v\u00e6k fra det som er. Og det som er, er netop forandring. Forandring af forandring er stilstand. Er tanke. Billede. Stop, som n\u00e5r udl\u00f8seren p\u00e5 kameraet \u201cfryser\u201d virkeligheden til et d\u00f8dt skilderi. Som man s\u00e5 bildes ind er virkeligheden. Som n\u00e5r man pr\u00e6senterer 24 billeder i sekundet af dette, ser ud somom. Narrev\u00e6rk og underholdning er det, som man kalder \u201ckunst\u201d. Filmkunst. Fri mig. N\u00e5r selve dette \u00f8jeblik rummer det hele. Hvad skal vi s\u00e5 med alle disse billeder? \u00a0Med alle disse ideer? Praktiske g\u00f8rem\u00e5l. OK. Vaske gulv. K\u00f8be ind. G\u00e5 tur. Spise. Sove. Bade. \u00a0Samt alt det andet ( \u201ckunst\u201d \u201ckultur\u201d \u201clitteratur\u201d \u201cfilm\u201d og alt det man kan opleve i denne sk\u00f8re verden.) Fint for mig, men at g\u00f8re det til et m\u00e5l i sig selv. Til noget at str\u00e6be efter. Til noget \u201candet\u201d og derfor finere eller bedre end det daglige liv i sig selv, det kan jeg ikke se for mig. Nej, det kan jeg ikke. Nej, nej, nej.
\nAlts\u00e5 hav mig venligst undskyldt. Jeg ved ikke, hvad det er jeg siger. Det er \u00a0nok noget sludder. Alts\u00e5 undskyld for det hele. Jeg er et vr\u00f8vlehoved. Alts\u00e5.<\/p>\n

Men lidt rigtigt er det da, ikke?<\/p>\n

Forresten er jeg begyndt at bruge elastikker. Det er min fysioterapeut som har l\u00e6rt mig det. Hver dag n\u00e5r jeg kommer hjem fra mit kolde havbad, st\u00e5r jeg i d\u00f8r\u00e5bningen og hiver i disse lange elastiske b\u00e5nd. En \u00f8velse hedder \u201cat st\u00e5 p\u00e5 ski\u201d. – S\u00e5 st\u00e5r jeg p\u00e5 ski i mit sovev\u00e6relse. Eller ror. Eller skyder bue og pil. Alt det kan man g\u00f8re med elastikker. Det har min fysioterapeut l\u00e6rt mig. Det kostede 375 kr, men s\u00e5 var de gr\u00f8nne elastikker includeret. S\u00e5dan sker der s\u00e5 meget i mit liv. I morgen skal jeg med min s\u00f8n i Lalandia bio og se \u201cLe Mans \u00a066\u201d. Og s\u00e5 regner det stadig. Dag ud og dag ind. Det skyldes klimaforandringerne. I Venedig har de den h\u00f8jeste vandstand i 50 \u00e5r. Snart er Lolland forsvundet, og mig med, og alle andre. S\u00e5dan g\u00e5r det, n\u00e5r man ikke opf\u00f8rer sig ordentligt og hele tiden skal noget \u201candet\u201d, der som oftest betyder noget \u201cmere\u201d. V\u00e6kst. Fuck det!<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I bilen sidder han og skutter sig i varmen fra det hv\u00e6sende oliefyr. Apparatet skal indleveres til reparation her til morgen ude i Hvidovre hos manden med stifterne og svingarmen som medf\u00f8rer at fortidens stemme kan blive h\u00f8rt. Det er h\u00f8rt. -Kom nu ikke for godt i gang! Udbryder den indre stemme. Fortidens stemme? Sikke […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1337","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1337","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1337"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1337\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1406,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1337\/revisions\/1406"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1337"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1337"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1337"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}