{"id":1303,"date":"2019-06-15T08:39:47","date_gmt":"2019-06-15T08:39:47","guid":{"rendered":"http:\/\/jenshoey.dk\/?p=1303"},"modified":"2019-09-08T07:36:08","modified_gmt":"2019-09-08T07:36:08","slug":"fra-min-have","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/jenshoey.dk\/?p=1303","title":{"rendered":"Fra min have."},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Dette er et kig ud i min have fra mit sovekammervindue, hvor plantelivet tr\u00e6nger sig p\u00e5 og vil ind. Snart kryber det op over huset og omslutter det. S\u00e5 kan jeg ikke l\u00e6ngere komme ud. S\u00e5 bliver jeg skr\u00e6kslagen og river og fl\u00e5r i tidsler og tj\u00f8rne og r\u00e5ber h\u00f8jt ind til min nabo, at han skal komme og befri mig. S\u00e5 kommer han med frisk salat og fodrer mig som et dyr i bur. Jeg snerrer ad ham, for jeg vil ud, men han griner bare og siger, jeg er en t\u00f8sedreng. -Hvad er en t\u00f8sedreng? Sp\u00f8rger jeg, men han svarer ikke. G\u00e5r blot sin vej og lader mig alene i mine tanker. S\u00e5 sidder jeg her som en fange i sit eget spind og l\u00e6ser rejsebeskrivelser af Thomas Boberg og dr\u00f8mmer om den gang jeg rejste med to eskimoer til Peru op i Andesbjergene til Cusco og blev s\u00e5 l\u00e6sterligt snydt fordi jeg troede at det ville bringe mig t\u00e6ttere p\u00e5 mine medmennesker. Og det gjorde det ikke. Det fjernede mig fra dem, men det er en anden historie, som jeg m\u00e5ske skriver en gang.<\/p>\n

Det menneskelige v\u00e6sen<\/p>\n

Er en \u00e5nd der sv\u00e6ver<\/p>\n

Hen over verdens have<\/p>\n

Mens det skr\u00e6kslagen stirrer<\/p>\n

ned i alle de grave<\/p>\n

den selv har lavet.<\/p>\n

\"\"Min Etiopiske ven.<\/p>\n

Spiser n\u00f8dder og rosiner k\u00f8bt i bordershop i Rostock. Jeg blander dem i en pose n\u00f8ddemix, jeg k\u00f8bte ombord p\u00e5 f\u00e6rgen fra R\u00f8nne til Sassnitz. Den holdt hele vejen gennem \u00d8steuropa. Nu er jeg hjemme og sidder i min sorte l\u00e6dersofa og l\u00e6ser Thomas Boberg om hans rejse til Etiopien. Jeg kunne ogs\u00e5 godt t\u00e6nke mig at rejse til Etiopien eller et andet sted. Det kunne jeg godt. Der er ingen ende p\u00e5, hvad jeg kan t\u00e6nke mig. En flyvetur ud i rummet til en fjern planet, som de synger. Hvadsomhelst. Men solen er ligeglad med, hvad jeg t\u00e6nker. Og fuglene. Duerne p\u00e5 taget som kurrer i eet v\u00e6k. Fuldst\u00e6ndig ligeglade med hvad jeg t\u00e6nker. En flue kommer summende ind i min stue. Den ramler mod vinduet og f\u00e5r p\u00e5 den m\u00e5de \u00e6ndret retning, s\u00e5ledes at den finder den \u00e5bentst\u00e5ende d\u00f8r og forsvinder ud \u00a0i haven igen. Silden jeg spiste for lidt siden smagte godt. L\u00f8g og tomat i olie og eddike. F\u00f8g ud p\u00e5 vandet og roede op mod vinden som var for st\u00e6rk til at man kunne st\u00e5 op. Til badeanstalten, hvor damerne soler sig mens jeg fort\u00f8jer mit fart\u00f8j og g\u00e5r i kabinen for at skifte til badebukser. Jonathan, min s\u00f8n – og for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 min datter Suien- siger at det jeg skriver er alt for omst\u00e6ndeligt. Der mangler sp\u00e6nding, siger de. Jeg synes det er sp\u00e6ndende nok at ligge og padle p\u00e5 et surfbr\u00e6t mens b\u00f8lgerne sl\u00e5r op og bl\u00e6sten driver een ud p\u00e5 det \u00e5bne hav. Da jeg ikke skal n\u00e5 noget mere, lader jeg mig gerne drive afsted. I begyndelsen gjaldt det altid fremtiden. Da den var lagt bag mig, stod nutiden som en bl\u00e6ndende s\u00f8jle og sp\u00e6rrede al videre fremf\u00e6rd. Jeg spurgte hvad helvede meningen var og inds\u00e5 at sp\u00f8rgsm\u00e5let var forkert. Ordet \u201cmening\u201d var s\u00f8jlen, der sp\u00e6rrede vejen. Derfor spiser jeg hellere syltet\u00f8j end grapefrugt, hvis man forst\u00e5r, hvad jeg mener. Simpelthen og altid. Nu m\u00e5 det v\u00e6re nok!<\/p>\n

B\u00f8rnene er f\u00e6rdige. Hver med deres uddannelse. De er nu uddannede til livet, siger man. Jeg st\u00e5r p\u00e5 sidelinien og betragter tabernaklet. De er s\u00e5 glade. Det var jeg ogs\u00e5 en gang. Det er jeg for s\u00e5 vidt stadigv\u00e6k. Men nu fordi jeg er endelig er begyndt p\u00e5 min uddannelse. The never ending education til d\u00f8den. Uha, t\u00e6nker jeg. Hvad er det jeg skriver. Jeg gyser. Skal jeg virkelig d\u00f8? Min gode ven fra ungdoms\u00e5rene Jesper Langberg d\u00f8de i forg\u00e5rs. Jeg fik et shock, da jeg s\u00e5 spisesedlen fra BT med hans billede. Den gamle udslidte mand. \u00c5h Jesper! Hvor blev du af? Min bedste ven i 10 \u00e5r. Havde planlagt at tage ind og bes\u00f8ge dig i din store lejlighed i K\u00f8benhavn, men det blev s\u00e5 ikke til noget. Slut, men er det slut n\u00e5r man d\u00f8r? Jeg tror det er l\u00f8gn. Ligesom det med tiden der g\u00e5r. Det er ogs\u00e5 l\u00f8gn. Har nogen m\u00e5ske nogensinde set \u201cimorgen\u201d eller \u201cig\u00e5r\u201d for den sags skyld. Det er noget vi siger, ligesom s\u00e5 meget andet vi siger. Og t\u00e6nker, tror. Jeg give op og ser, hvad der sker. Det er meget bedre. Fest og ballade. Glade studenter og magistre og blomster og champagne. Svigerfor\u00e6ldre med stolte miner og dyre middage p\u00e5 Pony restaurant med Cadeaulignende anretninger. Sommerhus for studenterhuer med alt hvad dertil h\u00f8re. Badetur til Nysted med hele familien og fisketallerken i Nysted havn. Bl\u00e6ksprutte og sejlskibe fra Tyskland med blaserte sejlere i cockpittet mens vi g\u00e5r forbi i bl\u00e6sten, som f\u00e5r en colad\u00e5se til st\u00f8jende at forf\u00f8lge os hele vejen som var den den r\u00f8de ballon i filmen af samme navn. Afsted til Bornholm i aften for at bygge h\u00f8nsehus. Men f\u00f8rst n\u00e5r jeg har v\u00e6ret p\u00e5 cykel nede og bade fra den nyrenoverede badeanstalt. D\u00f8d eller levende…<\/p>\n

En lang historie. En rigtig lang historie var det. Fra f\u00f8rste gang vi talte sammen og indtil nu, er der g\u00e5et \u00e6oner af \u00e5r. Og alligevel er vi sammen stadigv\u00e6k. Hvilket mirakel! For et h\u00f8nsehus skyld! Det var h\u00f8nsehusets skyld, at vi m\u00f8dtes. P\u00e5 hj\u00f8rnet af C.F.Richsvej og Hoffmeyersvej engang i 1912. Du kom g\u00e5ende, og jeg blev st\u00e5ende og s\u00e5ledes begyndte det hele. Var jeg nu g\u00e5et v\u00e6k, havde vi aldrigt m\u00f8dtes. Havde vi aldrig kendt hinanden. Det for sure! Nu er det s\u00e5dan, at jeg ikke gerne priser mig selv som v\u00e6rende af s\u00e6rlig intelligens eller fatteevne, men alligevel forekommer det mig, at dette projekt havde sin betydning udover almindelighed. Det v\u00e6rtsatte detailen. Den lille bev\u00e6gelse som g\u00f8r den store forskel. Det er hvad jeg husker bedst. Alle disse sm\u00e5 situationer st\u00e5r sitrende klart i min bevidsthed. N\u00e5r Kringle st\u00e5r der med sine halfems\u00e5rige \u00f8jne og ser op p\u00e5 mig, idet den p\u00e5kalder sig min opm\u00e6rksomhed. Da g\u00e5r jeg i st\u00e5 et mikrosekund, hvorefter min bane her i universet er fastlagt p\u00e5ny. Det er magel\u00f8st. Eller n\u00e5r Sten, min ven i dette byggeri, lige s\u00e5 stille og roligt maner mig til eftertanke midt i mit anfald af \u201cdrama queen\u201d hvor jeg \u201cg\u00e5r i selvsving\u201d,som Jonathan siger. S\u00e5 siger Sten: – Rolig nu! Og s\u00e5 bliver jeg rolig. Der er nogen som siger noget til mig som jeg kan forst\u00e5. N\u00e5r Bynke bare ved sin tilstedv\u00e6relse siger det hele som en varselsp\u00e6l i min bevidsthed, s\u00e5 er der bingo!<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu er jeg flygtet bort fra al dette h\u00e6sbl\u00e6sende jag en moderne familie m\u00e5 lide under for at opretholde sin eksistens. Parforhold som skal plejes s\u00e5 sl\u00e6gten\/arten kan f\u00f8res videre. Erhvervsm\u00e6ssige ans\u00e6ttelser som m\u00e5 tilgodeses, for at \u00f8konomien kan l\u00f8be rundt. Forpligtigelser i det hele taget af samfundsm\u00e6ssig art. Det er jeg flygtet fra. Langt v\u00e6k ud i \u00f8rkenens sand. Og minsanten s\u00e5 oph\u00f8rer \u00f8rkenen og havet viser sig for mine \u00f8jne. Bl\u00e5t og bl\u00e6sende \u00e5bner det sin favn og lader mig opsluge af det. Jeg f\u00e5r min sup pustet op med 200 tag af den medf\u00f8lgende pumpe, som har manometer indbygget til m\u00e5ling af de 15 psi dyret kr\u00e6ver. Og s\u00e5 er det bare ud p\u00e5 paddelen! Hu hej og afsted over b\u00f8lgen bl\u00e5 mens alle de n\u00f8gne tyske turister gr\u00e5digt ser p\u00e5. Det er jeg ligeglad med. For mig er det afg\u00f8rende, at jeg holder balancen. Ligesom i \u00f8vrigt i livet i almindelighed. -At holde balancen. Et godt udtryk og det g\u00f8r jeg f\u00f8rst med sk\u00e6lvende kn\u00e6, fordi jeg faktisk lige for et \u00f8jeblik siden faldt bagover og pladask ned i det kolde vand med hat p\u00e5 og det hele! Men jeg kom nu hurtigt op igen ved at livredde mig selv, i det jeg krappede f\u00f8rst mit bryst og siden min mave hen over br\u00e6ttet, s\u00e5 jeg kunne genvinde den korrekte v\u00e6gtfordeling. Jeg ligger p\u00e5 Lost-stranden og her er et hav af mennesker. Tyskere flest og det g\u00f8r ikke noget. De er p\u00e5 ferie og meget afslappede og b\u00f8rnene r\u00e5ber \u201cguten tag\u201d ad mig, n\u00e5r jeg sejler forbi dem ude i vandet p\u00e5 mit fart\u00f8j. Jeg har fourageret til p\u00e5 mandag, hvor jeg tager over \u201cKlippebo\u201d p\u00e5 vej til R\u00f8nne, hvor du som jeg m\u00f8dte p\u00e5 hj\u00f8rnet af C.F.Richsvej og Hoffmeyersvej venter med en kop the, f\u00f8r jeg tager f\u00e6rgen til Ystad og over K\u00f8benhavn og datter Suien, f\u00f8r jeg s\u00e6tter kursen mod min have, som sansynligvis har overbegroet mit hus i al den tid jeg har v\u00e6ret v\u00e6k, s\u00e5 jeg m\u00e5ske slet ikke kan finde det. Og hvad g\u00f8r jeg s\u00e5???<\/p>\n

Jeg var da en meget god tandl\u00e6ge, var jeg ikke? Det synes jeg selv. Men syntes mine patienter det? S\u00e5 vidt jeg ved, var de meget tilfredse og det jeg lavede var ikke noget bras, det er sikkert. Jeg gjorde mig umage, som det hedder. N\u00e5r jeg nu var kommet s\u00e5 langt, kunne jeg jo liges\u00e5godt f\u00e5 det bedste ud af det, ikke? Alts\u00e5 tog vi til Bornholm, hvor jeg skulle v\u00e6re soldat. T\u00e6nk Dem \u201csoldat\u201d. Hvad i hede hule helvede er det for noget. \u201cSoldat\u201d mig i r\u00f8ven, men det var den nemmeste m\u00e5de at undg\u00e5 konfrontation med \u201cStaten\u201d, hvad s\u00e5 i hede hule helvede det var\/er for noget. Overkomandoen eller s\u00e5dan noget. Dem som \u201cbestemmer\u201d over dig. Jo tak, det fandt jeg aldrig ud af helt, hvad det var for noget, selvom jeg pr\u00f8vede p\u00e5 forskellig vis at konfrontere det. Tog til Norge og fiskede efter lax, som ikke var der med venner udi den marxistiske l\u00e6re og pr\u00f8vede at forst\u00e5 ordet \u201cdialektisk\u201d og hvorfor der i universet var denne mods\u00e6tning. Mods\u00e6tninger overalt. Uforst\u00e5eligt, men m\u00e5ske var der en forklaring, men hvor? Rejsen var begyndt p\u00e5 ski ned ad en glidebakke. For Satan!<\/p>\n

Nu skinner solen. Havet ligger klart foran mine \u00f8jne. Jeg beh\u00f8ver ikke at skynde mig mere. Ordene kommer af sig selv, som de selv vil. Musikken eksistere. Lydene danser. Dansen er. ER. Og nu vil jeg have morgenmad her p\u00e5 Lost stranden, hvor jeg befinder mig i dag, det er fredag og jeg agter at blive h\u00e6ngene og spille \u201cBlowing in the wind\u201d af Bob Dylan p\u00e5 min ukulele og i \u00f8vrigt ikke bryde mig om spor andet end at bade og spise og l\u00e6se og spille ukulele og fl\u00f8jte og mundharpe og sove og padle p\u00e5 min sup. At I ved det, alle I abekatte!<\/p>\n

Hjemkomst- Afrejse. Og igen:Hjemkomst. Og igen:Afrejse. S\u00e5dan foreg\u00e5r det hele tiden. F\u00f8rst tager man afsted. S\u00e5 tager man hjem-. Ud og ind. Frem og tilbage er lige langt. Man n\u00e5r alts\u00e5 i bund og grund ingen steder og er alts\u00e5 alle steder. F\u00e6rdig med fyrre! S\u00e5 det kan v\u00e6re det samme, ikke? Men jeg (som er et ord p\u00e5 tre bogstaver og som s\u00e5dan ikke andet end det) Alts\u00e5 dette “jeg” dette mystiske noget, som defineres som “sj\u00e6l” eller “identitet” eller “besk\u00e6ftigelse” eller “stilling” eller “erhverv” eller hvad ved jeg. Ligemeget, dette jeg tog sig sammen. Hvorledes kan et ord p\u00e5 tre bogstaver “tage sig sammen”? N\u00e5 ligemeget, hvis jeg forts\u00e6tter p\u00e5 denne m\u00e5de n\u00e5r jeg ingenting. Alts\u00e5 tog jeg mig sammen og fik sl\u00e5et min pl\u00e6ne, klippet min h\u00e6k og rettet min parabol ind p\u00e5 en metalp\u00e6l, som jeg k\u00f8bte for 20 kr i Munks produkthandel i Maribo i g\u00e5r., og som min k\u00e6re nabo Lasse hjalp mig med at f\u00e5 banket p\u00e5 plads, s\u00e5 jeg nu igen uhindret kan f\u00f8lge med i verdens begivenheder her i mit lille hus i Bandholm p\u00e5 Lolland, hvor Jonathan min s\u00f8n af andet \u00e6gteskab og i \u00f8vrigt et s\u00e6rdeles sympatisk menneske, var p\u00e5 bes\u00f8g og spise humus og dr\u00f8fte situationen i almindelighed. Mens min datter (af f\u00f8rste \u00e6gteskab) p\u00e5 Bornholm fik flyttet det gamle h\u00f8nsehus og Suien og Bue forbereder deres rejse til Cambodia. (Suien og Bue er min datter og svigers\u00f8n af andet \u00e6gteskab) N\u00e5, men hvad rager det egentlig dig, min k\u00e6re l\u00e6ser, hvem jeg har v\u00e6ret i \u00e6gteskab med o.s.v. Sansynligvis har du nok i dine egne gebr\u00e6kkeligheder med hus og hjem og hund og barn og udgifter til ferie og daglige forn\u00f8denheder som fuldt ud optager din opm\u00e6rksomhed her i dagens “Danmark”. Fuck det! -sagde jeg til min urtekr\u00e6mmer, da jeg h\u00f8rte at han var blevet k\u00f8rt over af en traktor nede i svinget ved benzinstationen. \u00a0Skulle jeg hj\u00e6lpe ham med noget, var det da at tage livet af ham selv, men det orker jeg ikke. Jeg orker ikke mere at tage livet af noget. Jeg har nok lig p\u00e5 samvittigheden. Det er nu tid til reflektion. Det er det, s\u00e5 jeg rekflekterer lidt over den forgangne tid. Som s\u00e5dan er der ikke sket ret meget, men i mikroperspektiv sker der noget hele tiden, som nok er v\u00e6rd at berette. Som f.eks. da jeg i morges dr\u00e6bte en flue ude p\u00e5 mit badev\u00e6relse og fik s\u00e5 forf\u00e6rdelig d\u00e5rlig samvittighed over at have aflivet det lille kr\u00e6. Men gjort var gjort og da jeg ikke kunne holde ud at v\u00e6re i denne morderiske tilstand l\u00e6ngere, tog jeg benene p\u00e5 nakken og h\u00e6ldte min rygs\u00e6k fuld af h\u00e5ndkl\u00e6der og badebukser og begav mig p\u00e5 vej mod stranden og det forfriskende morgenbad, og hvad m\u00f8dte jeg p\u00e5 min vej? En ualmindelig stor og h\u00e6slig motorcampingmobilhome med plyss\u00e6der og et par \u00e6ldre pensionister i pyjamas, som var i f\u00e6rd med at fremvise deres nyerhvervelse for m\u00e5bende naboer, mens de pralende \u00e5bnede ind til deres endnu uredte dobbeltseng, som stank af pis ovenp\u00e5 nattens h\u00e5bl\u00f8se seksualitet. Jeg gik forbi med v\u00e6mmelsen malet i mit fortrukne ansigt p\u00e5 vej mod havet og befrielsen. Vandet var krystalklart, og det lykkedes mig ved hj\u00e6lp af et utal af sv\u00f8mmetag b\u00e5de som rygsv\u00f8mning og brystsv\u00f8mning at n\u00e5 ud til den store r\u00f8de b\u00f8je som markerer 200 meter m\u00e6rket. Her satte jeg mig op og gestikulerede til en m\u00e5geunge, at den skulle v\u00e6re ganske rolig, for jeg ville selvf\u00f8lgelig ikke g\u00f8re den noget. Det fandt den plausibelt og blev siddende s\u00e5 l\u00e6nge jeg opholdt mig p\u00e5 b\u00f8jen. Da jeg sv\u00f8mmede tilbage lettede den lidt efter og sendte mig en klat i hovedet af bar lykke! Nu er jeg hjemme igen i mit lille hus med den nysl\u00e5ede pl\u00e6ne og den velklippede h\u00e6k. Morgenmaden st\u00e5r for d\u00f8ren. Jeg ved endnu ikke, hvad jeg skal have. M\u00e5ske semuljev\u00e6lling med kik\u00e6rter. Eller farsfrikadeller af plantefibre med myseost. Eller osse faster jeg i dag og n\u00f8jes med vand. Vand morgen middag og aften. Det er osse en mulighed…<\/p>\n

Der var noget, jeg skulle, men var det jeg skulle ogs\u00e5 det, jeg ville? Og hvad var det egentlig, jeg ville? Ville jeg noget andet, eller ville jeg det samme? Man kan sige, at jeg slet ikke vidste, hvad jeg ville og jeg derfor skulle. Skulle alt det man sagde var vigtigt for mig at g\u00f8re. Da jeg var frygtsom anlagt og ikke havde noget st\u00e5sted blev det n\u00e6rmest uundg\u00e5eligt, at jeg gjorde som der blev sagt, at jeg skulle. Havde der v\u00e6ret et endog ganske spinkelt h\u00e5b i mig om et eller andet, som jeg kunne kaldet mit eget eller mig selv, var det dog p\u00e5 stedet bl\u00e6st v\u00e6k af de st\u00e6rke kr\u00e6fter som omgav mig og som p\u00e5 forskellige m\u00e5der truede mig p\u00e5 min eksistens, hvis ikke jeg gav efter for deres pres. Jeg bl\u00e6ste alts\u00e5 v\u00e6k og forsvandt og blev erstattet af en adlydende person som gennem \u00e5rene forskansede sig i de spejlinger, jeg kunne genfinde i andres gunst og opm\u00e6rksomhed. Jeg blev kort og godt en f\u00f8lgagtig nar. En \u00f8jentjener. En eftersnakker. En spytslikker. Et rigtigt r\u00f8vhul, hvis jeg selv skal sige det. Og desperat efter en anderkendelse og ber\u00f8mmelse, som kunne skjule alt det jeg inderst inde var, nemlig en nar.<\/p>\n

Angsten red mig som en mare. Nat efter nat dr\u00f8mte jeg om selvmord, fordi det var uudholdeligt at leve, som jeg gjorde. Hele tiden skulle jeg holde \u00f8je med, om min adf\u00e6rd levede op til mine forventninger til mig selv. Jeg blev en ensp\u00e6nder. Gemte mig under dynen og gr\u00e6d mig i s\u00f8vn. Det var et helvede.<\/p>\n

Jeg lever s\u00e5dan hver dag og t\u00f8r slet ikke t\u00e6nke p\u00e5, hvor galt det kan g\u00e5, hvis jeg bliver opdaget. Hvis nogen ser, hvem jeg virkelig er. Det t\u00f8r jeg slet ikke t\u00e6nke p\u00e5, s\u00e5 jeg undertrykker mine tanker og dr\u00e6ber dem med alkohol og stoffer. Det hj\u00e6lper dog ikke meget. Jeg er stadig lige desperat og angst. Hvad skal jeg g\u00f8re? \u00a0Er der nogen som kan hj\u00e6lpe mig? I kan skrive til mig her p\u00e5 siden. Jeg vil virkelig blive meget glad, hvis nogen har et forslag til, hvordan man kommer ud af en s\u00e5dan kattepine. At v\u00e6re en l\u00f8gn og indse sandheden om l\u00f8gnen. Det er dr\u00e6bende for alt liv. Jeg gr\u00e6mmes.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mig.<\/p>\n

N\u00e5, men nu g\u00e5r det bedre! \u00a0Efter tusindvis af henvendelser med tr\u00f8sterige ord har jeg genvundet mit gode hum\u00f8r. Det var en sort kulk\u00e6lder, jeg var nede i og nu er jeg atter oppe i lyset. Solen sender sine livgivende str\u00e5ler ned i mit ansigt mens de sm\u00e5 krappe b\u00f8lger skyller op i mine n\u00e6sebor ret som jeg rygcrawler med kurs mod Bandholm mole, som jeg rammer med et bump, som knuser mine sidste triste tanker.<\/p>\n

Jeg har lagt dej op til et br\u00f8d. Det er en god begyndelse p\u00e5 mit nye liv. I morgen vil jeg g\u00e5 ud og se p\u00e5 en r\u00f8d MG sportsvogn. Senere vil jeg finde mig en partner p\u00e5 Elitedaters hjemmeside. Der er mange s\u00f8de damer i tresserne som er p\u00e5 udkig efter s\u00e5dan een som mig, de kan redde fra fortabelse i druk og misbrug. P\u00e6nt t\u00f8j skal jeg have p\u00e5,n\u00e5r jeg g\u00e5r ud for at m\u00f8de min udk\u00e5rne. Og en lille fiks kasket. Jeg holder meget af sm\u00e5 fikse kasketter. Og en sort paraply. S\u00e5 tager jeg busssen nede fra Bandholm maskinfabrik, hvor busstoppestedet befinder sig. Jeg kender buschauff\u00f8ren. Han er altid venlig og fort\u00e6ller om sine b\u00f8rneb\u00f8rn, mens vi k\u00f8rer. De har f\u00e6ldet en masse tr\u00e6er i Knuthenborgskovene, s\u00e5 nu kan man se milevidt ud over sletter med gr\u00e6ssende moskusokser og vildsvin som roder i jorden. I jorden findes en s\u00e6rlig russisk orm, som de godt kan lide, vildsvinene. Mere ved jeg ikke om dyr. Dyr i al almindelighed, som man siger. Det ved jeg ikke meget om. I virkeligheden ved jeg faktisk slet ikke ret meget. Stort set ingenting, men det betyder ikke noget mere. Bare jeg har det godt. Det betyder mest. Mest af alt.<\/p>\n

Men hvad nu?<\/p>\n

Whatever I know, I dont know. S\u00e5re simpelt, ikke?<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Dette er et kig ud i min have fra mit sovekammervindue, hvor plantelivet tr\u00e6nger sig p\u00e5 og vil ind. Snart kryber det op over huset og omslutter det. S\u00e5 kan jeg ikke l\u00e6ngere komme ud. S\u00e5 bliver jeg skr\u00e6kslagen og river og fl\u00e5r i tidsler og tj\u00f8rne og r\u00e5ber h\u00f8jt ind til min nabo, at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1303","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1303","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1303"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1303\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1335,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1303\/revisions\/1335"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1303"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1303"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1303"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}