![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/03\/70E492F7-637D-43C1-8663-8471B8F57C5B-300x224.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Vejret var bare helt fantastisk den morgen jeg gik op til min penthouse apartment for at hente mine ting og afslutte lejem\u00e5let. Michel havde f\u00e5et sine penge og det havde Airbnb ogs\u00e5, s\u00e5 jeg var g\u00e6ldsfri og parat til at tage afsted. Jeg tog et sidste vue ud over byen fra min terrasse og gik s\u00e5 ned til skibet. Alle de andre var m\u00f8dt op og der var stor aktivitet ombord. Stemningen var let exalteret og summende. De fo`r ud og ind mellem hinanden omhyggeligt holdt i skak af kaptajnen og den lille hund Sofus, som bed alle der ikke opf\u00f8rte sig ordentligt og rettede sig efter Michels ordre. Det var der nu ikke mange der gjorde. Alts\u00e5 ikke opf\u00f8rte sig ordentligt. Der var nemlig stor diciplin blandt mandskabet til hvilket jeg jo ogs\u00e5 h\u00f8rte. Jeg fik en svaber i h\u00e5nden og blev sat til at skure d\u00e6k! Da min mission var fuldf\u00f8rt og de andre ogs\u00e5 var f\u00e6rdig med deres, stillede vi alle op p\u00e5 en lang linie til m\u00f8nstring. Michel gik langsomt forbi os og inspicerede grundigt vores p\u00e5kl\u00e6dning og vores udseende i al almindelighed. Vi fik hver is\u00e6r et klap p\u00e5 kinden som bevis p\u00e5 at vi var godkendt og parate til at starte vores togt. Gamle Helenita havde if\u00f8rt sig lange s\u00f8st\u00f8vler og fik s\u00e6rlig ros for sin indsats. Begge pigerne, Eva og Sarah var kl\u00e6dt i sydvest og oilskindst\u00f8j i skinnende gule og orange farver og s\u00e5 s\u00e5 smukke ud, at man n\u00e6ste m\u00e5tte knuse en t\u00e5re. Luiz havde bare badebukser p\u00e5 og intet andet, men fik alligevel ros af Michel for sin frygtl\u00f8shed. Jeg selv var i regnfrakke og bar en paraply, som Michel med fnysende arrigskab kastede i havnen. -Det er dog for galt. Har du ikke l\u00e6rt at man aldrig m\u00e5 tage s\u00e5dan et instrument med ud at sejle. Det skaber vind fra de forkerte retninger og har bragt adskillige skuder til forlis! Jeg r\u00f8dmede og klappede paraplyen sammen og gemte den v\u00e6k.<\/p>\n
-Lad g\u00e5 for og agter! R\u00e5bte Michel og straks sprang Luiz op i st\u00e6vnen og l\u00f8snede trossen, mens jeg gik bagud og lod fort\u00f8jningen slippe. Vi var nu fri af land. Svanen gled majest\u00e6tisk ud gennem havneindl\u00f8bet styret med myndig h\u00e5nd af vores allesammens \u00f8verstbefalende. Straks vi var kommet fri af molen, blev vi beordret til at s\u00e6tte sejlene. Det store hovedsejl gled elegant til vejrs og blev straks grebet af havbrisen. Fok og genua samt mesan blev sat af Luiz og Helenita. Jeg strammede sk\u00f8derne, vinden tog fat og snart fl\u00f8j vi afsted med godt og vel tyve knob! Det er en katamaran jo, vi sejler med og derfor planer den ret hurtigt n\u00e5r ellers vinden er i det hj\u00f8rne, og det var den i dag. Hujsa hejsa, hvor det gik. Gl\u00e6den b\u00f8lgede gennem mast og rig og da solen bragede ned gennem de blomsterlette skyer fra en violbl\u00e5 himmel og kompasset viste ret syd langs den storsl\u00e5ede klippekyst, hvor br\u00e6ndingen lyste op i hvide skumspr\u00f8jt, var der ingen ende p\u00e5 begejstringen hos bes\u00e6tningen. Michel tog nogle pejlinger undervejs, som f\u00f8rte os forbi den store Playa Americas, hvor solskoldede tyske turister vinkede til os idet vi kom sejlende. Snart dukkede fyret ud for Los Christianos op. Vi faldt af for vinden og gik i l\u00e6 i en lille klippebugt, hvor vi smed det store Danfort anker p\u00e5 8 favne vand.<\/p>\n
-Vi skal have bunket noget diesel, siger Michel. -Vi gider ikke at sejle ind i havnen. Vi tager dinghyen i stedet for og fylder nogle dunke op derinde. En 50-60 liter diesel er forel\u00f8big nok, da vi jo faktisk g\u00e5r for sejl det meste af tiden. Du Luiz og Jens g\u00e5r ned i venstre ponton helt fremme, der ligger den store gummib\u00e5d og Mercury p\u00e5h\u00e6ngsmotoren. Det tager I op p\u00e5 d\u00e6kket og ser at f\u00e5 pumpet den op i en fart og montere motoren, s\u00e5 vi kan komme afsted.- Ey, ey sir, svarer vi beredvilligt. Damerne ser til mens vi bakser med at f\u00e5 grejet frem og pumpe og pumpe og pumpe. Det g\u00e5r langsomt indtil Helenita f\u00e5r den glimrende ide at s\u00e6tte slangestudsen op i r\u00f8ven og give et ordentligt prut fra sig, hvorved det slappe gummiskind p\u00e5 et \u00f8jeblik rejser sig som en fyrig fallos vi alle seks kan v\u00e6re i uden problemer. Motoren skrues p\u00e5 og dunkene stuves ombord og s\u00e5 kan det nok v\u00e6re det g\u00e5r i fuld fart ind mod tankstationen, hvor den lysegule harskstinkende diesel bliver fyldt p\u00e5 de tomme br\u00e6ndstofbeholdere for medes 50 euro. Da vi nu alligevel er i land beslutter vi os til at tage en badetur fra turiststranden. Folk stimler sammen om vores lille gruppe. De vil have vores autografer, idet der i det lokale folkeblad har v\u00e6ret en artikel om Michels store skib. Vi bliver skubbet og mast af de mange mennesker som pr\u00f8ver at f\u00e5 fat i vores t\u00f8j og rive noget af som souvenir. Vi m\u00e5 flygte ned til dinghyen og n\u00e5r lige at skubbe fra land inden flere velvoksne m\u00e6nd n\u00e5r ud til os. – Det var p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r, siger Michel, som har sat fuld speed p\u00e5 motoren. -Nu m\u00e5 vi bare se at f\u00e5 h\u00e6ldt den diesel i tanken og se at komme v\u00e6k fra det turistgalehus. Vi losser vores diesel og giver os til at h\u00e6lde den ned i en tragt i hullet i skansekl\u00e6dningen. M\u00e5leren p\u00e5 meteret i navigationsrummet viser snart, at vi er fyldt op. Vi starter motoren, hiver ankeret op og begiver os ud p\u00e5 det \u00e5bne hav med kurs mod den lille \u00f8 Gomera. \u00a0Helenita og Sarah bliver straks s\u00f8syge. De kaster op hele tiden, men Sofus er parat. Han har ikke f\u00e5et foder l\u00e6nge og g\u00f8r ligesom de Gr\u00f8nlandske sl\u00e6dehunde, n\u00e5r deres kusk er fuldesyg og kaster op. Han guffer den varme urtesuppe, som de gavmildt gylper op, i sig med stor nydelse. Pigerne bryder sammen af grin ved synet af den vellystige lille hund og er nu for stedse kureret for s\u00f8sygens kvaler! Luiz h\u00e6nger kort tid efter vi har forladt ankerbugten h\u00f8jt oppe i stormasten mens han begejstret r\u00e5ber:- Hval i sigte! Helenita korser sig. Hun sidder ude p\u00e5 bovsprydet som en hex p\u00e5 sin kost p\u00e5 vej til Bloksbjerg og skriger: Den kommer, den kommer. Jeg kan se den. Den er vel et halv hundrede meter lang. Den styrer lige mod os. Det er Moby Dick! Men Michel og Sarah griner og r\u00e5ber til hende, at det bare er en lille Brydehval: -Tag den med ro Helenita. den g\u00f8r ingen skade. Helenita holder sig for \u00f8jnene og klamrer sig til sit spryd:- Hellige milde moses, da blev jeg rigtignok bange! Luiz som i mellemtiden er kommet ned fra masten kravler ud og redder Helenita inden hun falder \u00a0i vandet. Brydehvalen l\u00e6gger sig langskibs og ser op p\u00e5 os. Den sender et v\u00e6ldigt damppust ind over skibet. Det indeholder euforiserende olier som beruser os og lader os h\u00f8re Sirenernes sang og b\u00f8lgernes strengeleg. S\u00e5ledes oplivede sejler vi ind i aftend\u00e6mringen, hvor Gomera tegner sig i lilla silhuet mod den koboltbl\u00e5 nattehimmel og de f\u00f8rste stjerne viser sig i al deres fortryllende glans.<\/p>\n
F\u00f8lgende de r\u00f8de og gr\u00f8nne blink fra de sm\u00e5 b\u00f8jer ved indsejlingen til Gomera fiskerihavn og vejledt af Michels dybdem\u00e5linger med ekkoloddet st\u00e6vner vi i midnatstimen ind og s\u00e6tter fort\u00f8jningerne op ad kajen hvor ogs\u00e5 en lille fiskekutter har lagt sig til rette. Fuldkommen udmattede ovenp\u00e5 den begivenhedsrige sejlads over str\u00e6det der forbinder Tenerife med nabo\u00f8en v\u00e6lter vi omkuld i vores lukafer og v\u00e5gner f\u00f8rst tidligt den n\u00e6ste morgen ved h\u00f8je r\u00e5b og knaldende lyde mod skibssiden. Jeg farer op p\u00e5 d\u00e6kket fulgt af Michel og Luiz som begge er i stribet pyjamas og ser ganske forsovede ud. \u00c5rsagen til larmen er en lille t\u00e6tbygget gamling som st\u00e5r p\u00e5 sin b\u00e5d og smider store sten mod vores skib, mens han r\u00e5ber:- Kan I for helvede se at komme v\u00e6k! I ligger og tager plads der hvor min fiskerb\u00e5d skal ligge. Han har anbragt sig klods op ad os med sin jolle som ligger og banker ind i svanens h\u00f8jglanspolerede mahogniskrog og skal lige til at kaste en sten igen, da Michel svarer: -Undskyld mange gange. Vi vidste ikke, at det var din plads. Vi flytter selvf\u00f8lgelig med det samme, hvis du vil v\u00e6re s\u00e5 venlig ikke at kaste flere sten p\u00e5 vores skib. Manden slipper stenen, som falder i vandet med et plump. Spytter et langspyt p\u00e5 godt og vel tyve meter og forsvinder ned under sit d\u00e6k. Vi slipper land og l\u00e6gger os for svaj midt i havnen med to ankre, et Danfort fra st\u00e6vnen som holder os nogenlunde op mod vinden og et Bruce agter, som forhindrer os i at drive ind mod nogle store klippefremspring som stikker ud fra de stejle skr\u00e6nter som omgiver havnebassinet. Der ligger vi til geng\u00e6ld godt. Vi kan sejle til og fra land i dinghyen og da Sarah og Eva lidt senere noget s\u00f8vndrukne kravler ud fra deres ponton og kr\u00e6ver morgenmad, bliver vi enige om at v\u00e6kke Helenita og f\u00e5 hende til at sejle ind til den lille by og fouragere. -jeg vil ogs\u00e5 med! r\u00e5ber Luiz. Barnebarn og bedstemor tager s\u00e5ledes afsted og kommer en halv time efter tilbage med varme flutes, sm\u00f8r, ost, dadelmarmelade, rosiner, lokale sm\u00e5 bananer og en stor krukke honning avlet af genetisk muterede propolisbier som kun findes p\u00e5 Gomera. Eva d\u00e6kker bord p\u00e5 d\u00e6kket, vi sl\u00e5r solsejlet op og sidder nu i skygge og kan nyde fuglekvidderet inde fra land mens vi filer i vores flutes og smovser i honning og rosiner. Kaffen kommer Michel op med fra kabyssen, hvor Helenita og Sarah er i gang med at bage pandekager, der bliver anbragt p\u00e5 fade i h\u00f8je stabler og smager godt med dadelmarmeladen smurt p\u00e5 i et tykt lag. Ih, hvor vi hygger os der i solen denne morgen med k\u00f8lig saltduftende havluft i vore n\u00e6sebor. Svanen vugger blidt p\u00e5 de svage d\u00f8nninger som kommer ind fra havet og n\u00e5r vi har spist os lykkeligt m\u00e6tte, dumper vi alle, selv Helenita og Michel splittern\u00f8gne ned i det gr\u00f8nne glasklare vand og sv\u00f8mmer som det sig h\u00f8r og b\u00f8r tyve runder omkring vores skib. Badelejderens trappetrin stikker dybt ned i vandet og er let at f\u00e5 fat i selv for \u00e6ldre mennesker som mig, Helenita og Michel. Alle kommer vel ombord igen. Vi frotterer hinanden og slapper resten af dagen af p\u00e5 d\u00e6kket med vores b\u00f8ger, Laptops, backgammon eller hvad vi nu har lyst til. Luiz l\u00e6gger sig i n\u00e6rheden af Sarah, jeg n\u00e6rmer mig forsigtigt Eva og de to gamle ligger ved gud og pjatter t\u00e6t omslyngede uden en trevl p\u00e5 kroppen! Varmen og det sk\u00f8nne liv har gjort sit indtog i vores lille kreds. Selv Sofus har fundet en legekammerat, en lille delfinunge som stikker hovedet op og synger med en pibende tone som hunden besvarer med dybe brummende bastoner, jeg ikke ved hvor kommer fra. -En mystisk skabning, den Sofus!<\/p>\n
Skr\u00e5t overfor hvor vi ligger, er en lille vig med nogle lave bebyggelser. Der sejler vi over en dag. Vi har l\u00e6nge v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5 nogle store orange flag, som vajer i vinden foran husene, og det har fanget vores nysgerrighed, s\u00e5 der m\u00e5 vi s\u00f8rme over og se, hvad der foreg\u00e5r! Luiz starter Mercuryen, som altid springer i gang ved f\u00f8rste tr\u00e6k i snoren, og snart fiser vi afsted hen over det spejlglatte vand alle seks med forventningsglimt i \u00f8jet. Vi sk\u00f8jter op p\u00e5 sandbredden og m\u00f8des af et festligt syn. Flere hundrede mennesker alle kl\u00e6dt i orange gevanter hoppe og danser p\u00e5 en stor \u00e5ben plads omgivet af enorme silkeflag, mens de udst\u00f8der h\u00f8je hu-lyde. En fyr med langt hvidt sk\u00e6g kommer os i m\u00f8de. Han str\u00e6kker h\u00e6nderne frem mod os. Vi bem\u00e6rker disse h\u00e6nders fint formede fingre og bliver straks glade i ansigterne over den venlige modtagelse. -Hil I fremmede, som er kommet til denne \u00f8 for at fejre sommersolhvervs komme. Mit navn er Bhagwan Shree Rajneesh, den oplyste og jeg er her for at indlemme jer i min store familie af sanyassins, der lige for \u00f8jeblikket udf\u00f8rer den udm\u00e6rkede hu-meditation, som jeg personligt har opfundet, og som ved gentagne gange udf\u00f8rt af hvem som helst vil bringe endelig indsigt og forst\u00e5else af hele kosmos`v\u00e6sen. V\u00e6r hilset I mine g\u00e6ster! – Det var noget af en omgang, udbryder Michel og tager sig til hovedet. Helenita er allerede faldet ned p\u00e5 kn\u00e6 foran den hellige mand. Hun tuder h\u00f8jlydt: -Kristus,Jesus, min frelser, og t\u00e5rene st\u00e5r hende ud af \u00f8jnene. De mange dansende orange mennesker kommer ned og indbyder os til at danse med. Frelseren med det hvide sk\u00e6g l\u00f8fter armene og velsigner hele flokken og s\u00e5 g\u00e5r det l\u00f8s! Fire trommeslagere s\u00e6tter i gang med en vild rytme som river alle med. Eva har smidt sin top og vrider og vender sig s\u00e5 brysterne skvulper som modne meloner. Sarah hopper op og ned med himmelvendte \u00f8jne og skriger indianerhyl med trutmund og basunkinder. Michel og Luiz har taget hinanden i h\u00e5nden og svinger rundt i en m\u00f8lle mens de st\u00f8nner og puster disse hu-lyde som \u00f8jensynlig er indgangen til det, den hellige mand kalder oplysningens tidsalder. Jeg er mere skeptisk, \u00a0men da en m\u00f8rkh\u00e5ret sk\u00f8nhed \u00a0af orientalsk oprindelse griber mine arme og slynger mig til vejs i en saltomortale bliver jeg \u00a0overbevist om hensigten med hele tabernaklet, og lader mig rive med.<\/p>\n
Udmattet af den voldsomme dans falder vi omkuld p\u00e5 pladsen.og ligger og stirrer op i den bl\u00e5 himmel mens Guruen,- for det er han for disse mange hundrede mennesker, som har sl\u00e5et sig ned p\u00e5 denne \u00f8 for at tilbede ham,- indbyder til spisning oppe i ashramen som husene kaldes. Vi f\u00f8lger str\u00f8mmen og bliver ledt ind i en stor sal med borde der bugner af vegetariske retter. Orangekl\u00e6dte kokke st\u00e5r klar til at servere for os og snart sidder vi b\u00e6nket sammen med en masse folk af alle racer, aldre og k\u00f8n. Jeg kan ikke lade v\u00e6re med at f\u00f8le mig godt tilpas men er ogs\u00e5 lidt bange, for hvad er det her egentlig for noget? N\u00e5, men maden smager godt og de andre synes at hygge sig. Jeg falder i snak med en \u00e6ldre dame af afrikansk afstamning, som siger hun elsker hvide mennesker! Jeg forst\u00e5r ikke en skid, men det skal jeg m\u00e5ske heller ikke, for da \u00a0vi har spist begynder hun at rulle joints til alle ved bordet, og jeg ser, at de andre borde ved siden af vores ogs\u00e5 forberder hashrygning! R\u00f8gen b\u00f8lger \u00a0hen over forsamlingen og s\u00e5 begynder orgiet! Oppe fra en balkon h\u00f8res spr\u00f8de guitartoner og her troner Rajneesh frem og velsigner os og udbryder: Lad k\u00e6rligheden sejrer! Elsk hinanden! Nu smider alle t\u00f8jet. Vi bliver n\u00f8dt til at f\u00f8lge trop. Der er ingen vej udenom. Musikken bliver h\u00f8jere. Hidsige trommeslag,\u00a0tre elorgler og en fagot samt 8 harpespillende unge m\u00e6nd g\u00f8r deres til at bringe stemningen i vejret. Vi ligger snart p\u00e5 gulvet i et sammensurium og jeg ved ikke l\u00e6ngere hvem der er hvem eller hvorfor jeg er her. Jeg ser Eva i vild omfavnelse med en stor sort mand og bliver jaloux, men det hj\u00e6lper ikke. Jeg m\u00e5 selv deltage og f\u00e5r lige et glimt af Helenita og Michel som g\u00e5r til den og Sarah og Luiz som ogs\u00e5 g\u00e5r til den inden jeg overfaldes af min afrikanske veninde fra bordet som s\u00e6tter sig overskr\u00e6vs p\u00e5 mig og nu siger jeg ikke mere…<\/p>\n
Dagen efter var vi flade. Vi var blevet indkvarteret i en stor f\u00e6llessovesal og der fortsatte bunkebrylluppet. Vi blev i 10 dage og lod os overtale til at deltage i sensikurser og gestaltterapeutiske \u00f8velser og blev mere og mere tossede i vores sm\u00e5 hoveder. Eva beskrev det s\u00e5ledes: Jeg var i begyndelsen meget inspireret af Bahgwan. Det var lidt som en forelskelse. Han er jo en smuk mand som udstr\u00e5ler megen visdom. Tror man til at begynde med, men lidt efter lidt g\u00e5r det op for een, at det hele er fup og svindel. -Ja, du har ret, sagde Luiz.-Jeg hoppede ogs\u00e5 med p\u00e5 vognen med det samme. Is\u00e6r fordi det gav mig lejlighed til at komme ind p\u00e5 livet af Sarah. Det var ligesom legitimt at v\u00e6re erotisk der blandt alle disse opstemte mennesker. Sarah br\u00f8d ind:- Du blev alt for voldsom, Luiz. Du troede, at du kunne f\u00e5 det lige som du ville fordi ham guruen tillod det, men du skal ikke lade andre bestemme over dig. Selv ikke guruer. Guruer er til for at g\u00f8re folk afh\u00e6ngige. Det er svage mennesker som suger n\u00e6ring af os, hvis vi bliver forbl\u00e6ndet og giver dem lov. Helenita var tavs og indelukket. Hun var ikke til at f\u00e5 et ord ud af, indtil Michel fik hende overtalt til at sige noget:- Jeg ved godt jeg udnyttede situationen, Helenita og overskred dine gr\u00e6nser. Det skal ikke ske mere, det lover jeg. Han lagde h\u00e5nden p\u00e5 hendes skulder og s\u00e5 kunne det nok v\u00e6re hun fik tungen p\u00e5 gled: -Du er et gammelt svin, n\u00e5r det kommer til stykket Michel. Det s\u00e5 jeg tydeligt de dage vi opholdt os i Ashramen. Du kunne ikke f\u00e5 nok, og skulle efter du havde nedlagt mig have fat i andre kvinder som du kunne befamle. Jeg v\u00e6mmes ved dig! Hun gjorde korsets tegn og forsvandt ned i sin kahyt. Michel s\u00e5 s\u00e5ret ud, men m\u00e5ske var det bare en maske han anlagde. Jeg selv var i syv sind og t\u00e6nkte p\u00e5 at afm\u00f8nstre men det var at lade de andre i stikken og det kunne jeg ikke f\u00e5 mig selv til. Vores ellers s\u00e5 harmoniske f\u00e6llesskab var blevet sat p\u00e5 en pr\u00f8ve og det var nu op til hver og een, at f\u00e5 det til at fungere. Under alle omst\u00e6ndigheder var vi ombord p\u00e5 Svanen igen og det var en lettelse. I l\u00f8bet af de n\u00e6ste par dage holdt vi \u00a0lav profil og passede os selv og lidt efter lidt kom den gamle stemning tilbage. Selv Helenita og Michel blev gode venner, og det gik op for os, at det bedste vi kunne, var at v\u00e6re os selv. Oh yeah!<\/p>\n
Det er tidligt for\u00e5r og vejret er endnu ikke stabilt. Om morgenen den 27 februar bliver vi v\u00e6kket af voldsom b\u00f8lgegang og st\u00f8jende klapren fra riggen. Bommen har revet sig l\u00f8s og st\u00e5r og river i sk\u00f8derne fra styrbord til bagbord som en l\u00f8ssluppen hest. Alle fald dirrer i vinden som sp\u00e6ndte elastikker og udsender en h\u00f8j hyletone som f\u00e5r os i h\u00f8jeste alarmberedskab. Vores to ankre er alt hvad der holder os p\u00e5 plads. Ankertovene er stramme som en flitsbue og er det eneste der forhindrer os i at blive kastet mod klipperne og knust. \u00a0Michel giver ordre:- Jens, du m\u00e5 i vandet! Vi kan ikke holde stand mod stormen, hvis vi ikke f\u00e5r sat endnu et anker. Du m\u00e5 dykke ned under skibet og fastg\u00f8re en karabinhage til havneb\u00f8jens cementblok. B\u00f8jelinen sidder i et \u00f8je, som du kan g\u00f8re fast i. Tag dykkerbriller og snorkel p\u00e5 og se at komme afsted! \u00a0Jeg g\u00f8r mig klar. Eva kommer og hj\u00e6lper mig med de tykke handsker som skal beskytte mine h\u00e6nder mod skarpe ruer der sidder som barberblade p\u00e5 f\u00e6stet dernede. Vinden tager til i styrke. Der er ingen tid at spilde. Jeg ser angsten i mine kammeraters \u00f8jne og springer i baljen. Store b\u00f8lger sl\u00e5r ind over mit hoved. Jeg tr\u00e6kker vejret dybt og dykker s\u00e5. Der er langt ned til klodsen p\u00e5 bunden. Jeg estimere det til 10-12 meter og v\u00e8d at trykket vil stige og presse mine trommehinder, hvis jeg ikke udligner hele tiden. Det sortner for mine \u00f8jne, men jeg tager mig sammen og sv\u00f8mmer nedad. Med sk\u00e6lvende h\u00e6nder fastg\u00f8r jeg vores tredie fort\u00f8jning til den store jernring og lader mig derefter langsomt glide opad mod lyset og luften. Jeg n\u00e5r den opr\u00f8rte havoverflade og bliver grebet af mange h\u00e6nder som tr\u00e6kker mig ombord. -Hurra, du klarede det, r\u00e5ber de.- Nu har vi trepunkts fort\u00f8jning. Det skulle v\u00e6re nok til at sikre vores position, siger Michel. Han udpeger ankervagter som p\u00e5 skift skal holde \u00f8je med, at vi ikke skrider. Luiz og Sarah f\u00e5r f\u00f8rste t\u00f8rn. Han tager selv sammen med Helenita den anden og Eva og jeg f\u00e5r den sidste. Det giver mig tid til at komme ned i kahytten og blive frotteret varm. Eva ser beundrende p\u00e5 mig mens hun gnubber mine rygstykker. -Du er en rigtig helt, siger hun og giver mig et kys p\u00e5 panden. Det svimler for mig og Jeg falder i s\u00f8vn med hovedet i hendes sk\u00f8d. \u00a0Stormen tager til op ad dagen. Der er hvide skumtoppe som rives l\u00f8s og flyver i luften. Det store fart\u00f8j gynger fra side til side og stemningen ombord er mildest talt noget trykket. Ved middagstid spiser vi nogle besk\u00f8jter og drikker vand til. Det er alt hvad vi form\u00e5r. Det er umuligt at lave mad i kabyssen, hvor tallerkner og glas er r\u00f8get p\u00e5 gulvet og smadret. Vi sidder bare der og venter og holder p\u00e5 skift \u00f8je med vores ankre. Andet g\u00f8r vi ikke, for der er ikke andet at g\u00f8re, men i vores tanker bliver det tydeligere og tydeligere, at vi skal se at komme videre.<\/p>\n
Sofus er den f\u00f8rste til at kundg\u00f8re, at vejret er blevet bedre og stormen har lagt sig. Det tog tre dage. Han g\u00f8r h\u00f8jlydt oppe p\u00e5 d\u00e6kket ad en m\u00e5ge, som har sat sig p\u00e5 roret og skidt en stor hvid klat. Himlen er skyfri. Vi fisker lidt i havnen efter tobis som vi steger i olivenolie og spiser som morgenmad. Det er ogs\u00e5 blevet varmt igen. Vi soler p\u00e5 d\u00e6kket og genvinder troen p\u00e5 os selv.<\/p>\n
Klokken halv ni om aftenen den samme dag som vejret er klaret op beslutter vi at tage afsted. Vi hiver begge ankre og Michel dykker ned til cementklodsen og opl\u00e5ser karabinhagen og s\u00e5 er vi fri. Fri som fuglen ude i natten. Vi h\u00f8rer br\u00e6ndingen buldre inde fra kysten. Det er den gamle s\u00f8 fra stormen i g\u00e5r, men havet er roligt-. Kun store flade d\u00f8nninger vidner om tidligere uro. Det er nat nu. En stjernebestr\u00f8et nat med lysene inde fra de sm\u00e5 landsbyer p\u00e5 Gomera glimtende i m\u00f8rket. Efter en halv snes s\u00f8mils sejlads f\u00e5r vi pejling af La Palmas radiofyr. Kursen vi satte, da vi lagde ud fra Gomera, er pr\u00e6cis p\u00e5 n\u00e6r et par grader, som vi korrigerer for, og nu er det bare Enfields dunken nede i maskinrummet og det ene forsejl, vi satte for at undg\u00e5 at skibet ruller, som kr\u00e6ver vores opm\u00e6rksomhed. Den gamle dieselmotor k\u00f8rer up\u00e5klageligt, men man skal alligevel holde \u00f8je med b\u00e5de stempeltryk og k\u00f8lvandstemperatur. Det g\u00f8r Michel. Motoren er hans k\u00e6led\u00e6gge; han skal ustandselig ned og se til den og sm\u00f8re svinghjulet og s\u00e5dan noget. Vi andre sidder og nyder natten og morilden som danner lysende striber n\u00e5r store delfinflokke farer forbi forude. Vi f\u00e5r ild p\u00e5 en af de joints som sanyasserne gav os med fra ashramen. Vi lader den g\u00e5 rundt. Helenita tager et ordentligt hiv og bliver helt bl\u00e5 i ansigtet. Jeg ryger ogs\u00e5, men har egentlig ikke lyst. Til sidst bliver vi enige om at smide vores forr\u00e5d af pot overbord. Det er ogs\u00e5 klogest, da skibet kan blive beslaglagt, hvis vi bliver ransaget af politiet og de finder noget. Stoffer ud! Jubler vi og smider kassen med nyrullede joints, vi fik, i havet. S\u00e5 er det v\u00e6k og det er en lettelse.<\/p>\n
P\u00e5 La Palma er der karneval! Vi f\u00e5r en plads midt inde i byen og her er der ingen fisker som jager os v\u00e6k. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 bliver vi modtaget af en hel flok glade b\u00f8rn som springer ombord p\u00e5 skibet og forsyner os med hatte, papn\u00e6ser og guirlander, hvorefter de tr\u00e6kker os op p\u00e5 torvet foran kirken, hvor et 30 mands orkester med messingbl\u00e6sere og store trommer er i fuld gang med at starte festen. Vi bliver budt p\u00e5 vin og spidstegte bananer og det varer ikke l\u00e6nge f\u00f8r vi alle er fanget af dansen. Lidt efter kommer der flere mennesker. De spreder mel ud over fliserne der hvivles op i skyer omkring os og g\u00f8r os \u00f8re i hovedet.<\/p>\n
Vi danser hele aftenen og med beruselsen endnu siddende i hovedet t\u00f8rner vi ind i hovedkahytten, hvor Jens p\u00e5begynder en fort\u00e6lling fra den gang, han var sl\u00e6dehund oppe i det nordligste Gr\u00f8nland. Historien kalder han \u201cDen Hvide pr\u00e6st og den Sorte engel og den er et endog s\u00e6rdeles alvorligt tilf\u00e6lde af polarkuller. Men ikke desto mindre v\u00e6rd at fort\u00e6lle. De andre sidder i en rundkreds om ham, da han begynder: – En fyrre\u00e5rig l\u00e6ge forlader sin kone og sin fem\u00e5rige datter og flygter til Gr\u00f8nland. Han f\u00e5r job som distriktsl\u00e6ge…. o.sv.<\/p>\n
<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Vejret var bare helt fantastisk den morgen jeg gik op til min penthouse apartment for at hente mine ting og afslutte lejem\u00e5let. Michel havde f\u00e5et sine penge og det havde Airbnb ogs\u00e5, s\u00e5 jeg var g\u00e6ldsfri og parat til at tage afsted. Jeg tog et sidste vue ud over byen fra min terrasse og gik […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1158","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1158","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1158"}],"version-history":[{"count":31,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1158\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1756,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1158\/revisions\/1756"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1158"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1158"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1158"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}