![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/FF0F24F7-BD0C-4B09-9BBD-30C33339C435-300x225.jpeg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Det er dejligt det liv, synes han. Han synes ikke det er spor besv\u00e6rligt. Selvom det m\u00e5ske nok en gang i mellem kan v\u00e6re et sl\u00e6b, n\u00e5r han skal st\u00f8vsuge sit hus og vaske gulv dagen efter han var s\u00e5 fork\u00f8let, at han n\u00e6sten ikke kunne tr\u00e6kke vejret, og om natten m\u00e5tte op flere gange for at pudse n\u00e6se og tage opium og camferdr\u00e5ber, for i det mindste at kunne f\u00e5 en smule ro i morgentimerne mellem fem og otte. D\u00f8den st\u00e5r og venter p\u00e5 ham i alle krogene. Det ved han godt, og det g\u00f8r hvert \u00f8jeblik af hans liv s\u00e5 uendelig forn\u00f8jelig og intens. Det betyder ingenting l\u00e6ngere, at tingene tager tid. De tager den tid, de tager. Om det er at binde sine sn\u00f8reb\u00e5nd eller skrive disse ord. Eller at l\u00e6se Peter H\u00f8egs roman \u201cEffekten af Susan\u201d som forekommer det rene tidsspilde. Men det tager tid at spilde tiden. Det g\u00f8r det. Det er osse derfor han altid har holdt s\u00e5 meget af ventetid. Det bedste han ved, er n\u00e5r han s\u00e6tter sig til rette i lufthavnens venteterminal og absolut ikke har nogetsomhelst at lave. S\u00e5 er der tid til at betragte, og betragtning er vigtig for ham. At v\u00e6re der og betragte det hele pr\u00e6cis som det er. Det er forn\u00f8jeligt<\/p>\n
Han har fundet delfinerne ude i skuret. De hang p\u00e5 Tandklinikken over hans arbejdsplads og mindede ham om \u00a0den gang han boede p\u00e5 sin Sagitta b\u00e5d nede i Middelhavet og hver morgen kunne springe p\u00e5 hovedet i det isbl\u00e5 vand udfor Formentera og sv\u00f8mme med flokken af de slanke sm\u00e5 hvaler, som kredsede om b\u00e5den. Nu h\u00e6nger de i k\u00f8kkenet under lampen p\u00e5 en malerpensel. Mens han sidder og l\u00e6ser Troels Kl\u00f8vedals sidste bog. Men det bider ikke rigtigt p\u00e5 ham mere. Alle disse beskrivelser s\u00e5 farverige og sp\u00e6ndende de end m\u00e5tte v\u00e6re. Han har glemt det hele. Glemselen kommer f\u00f8r eller siden. Hukommelsen kan ikke opretholde minderne. De svinder bort alligevel og bliver blege efterligninger. Til sidst er der ingenting og dette ingenting viser sig at v\u00e6re nok s\u00e5 forn\u00f8jeligt som en hvilkensomhelst beskrivelse af en hvilkensomhelst begivenhed kan v\u00e6re, \u00a0ser det ud til. Forundringen over hvert \u00e5ndedr\u00e6t. Hvert hjerteslag. Hvert sanseintryk viser sig at v\u00e6re kontinuerligt som om ordet \u201coph\u00f8r\u201d ikke eksisterer. Og p\u00e5 onsdag tager vi mod Bornholm. Og p\u00e5 l\u00f8rdag tager vi mod Tenerife for at gense farvandet mellem Gomera og Los Cristianos, hvor Bynke blev s\u00f8syg og derfor desv\u00e6rre ikke fik m\u00f8dt Bryde Hvalerne.Til geng\u00e6ld m\u00f8dte jeg \u201cRectify\u201d p\u00e5 hendes opfordring, og den Neflix serie er fandme god! Pyha. Is\u00e6r for een som selv ved, hvad det vil sige at sidde i \u201cboxen\u201d B\u00f8r ses.<\/p>\n
Og s\u00e5 er han gudhj\u00e6lpe mig fl\u00f8jet til Tenerife! Hvad i himlens navn skal han dog der? Flyver og farer i tide og utide i stedet for at blive hjemme p\u00e5 sin plads, hvor han h\u00f8rer til! Og bestille noget! Og ikke ligge og drive den af i en eller anden piscina naturales sammen med unge mennesker. Han som er en gammel mand og burde blive hjemme og s\u00e6tte sig til at vente p\u00e5 der bliver plads p\u00e5 plejehjemmet. Ja hvad skal der dog blive af ham? Det fjols! Og s\u00e5 sidder han her i 25 graders varme med udsigt til et vildt atlanterhav og spiser tunfisk p\u00e5 integralbr\u00f8d og drikker kamillethe til. Og med et helt glas oliven til fri afbenyttelse. Jo han forst\u00e5r rigtigt at nyde livet. Det fjols!<\/p>\n
N\u00e5 men n\u00e5r sandheden skal frem, og det skal den jo. S\u00e5 m\u00e5 man sige, at han set ud fra sin egen synsvinkel har det fortrinligt. S\u00e5 uanset hvor mange skidesure kv\u00e6rulanter, der farer p\u00e5 ham og revser ham i fuld offentlighed, s\u00e5 skider han dem et stykke. Han kan simpelthen ikke tage moralpr\u00e6diken alvorligt mere. Det h\u00e6nger ud af halsen p\u00e5 ham. Han har f\u00e5et nok! S\u00e5 derfor s\u00e6tter han sig ud p\u00e5 en vulkanblok og spiser en gulerod, hvorefter han fremdrager sin ipad og foreviger vulkanen i solen mens de store b\u00f8lge sl\u00e5r ind mod kysten og spr\u00f8jter ham i \u00f8jet. S\u00e5 griner han h\u00f8jt og springer ned i piscinaen og bliver lysebl\u00e5 over det hele, at I ved det!<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/6B110BF9-FE2A-484C-9579-EE4575D85DDA-300x225.jpeg\")
<\/p>\n
Se, det er ikke sv\u00e6rt, n\u00e5r man f\u00f8rst f\u00e5r det l\u00e6rt. At bev\u00e6ge sig p\u00e5 de farlige, skarpe lavaklipper p\u00e5 bare f\u00f8dder. S\u00e5 m\u00e5 man hele tiden se sig godt for. Kigge ned og overveje sit n\u00e6ste skridt meget grundigt. Er der en sikker plads l\u00e6ngere fremme, hvor man kan s\u00e6tte sin fod? Ja, det er der. Man skubber sin krops balance lidt fremad og lader benet foretage denne bev\u00e6gelse ud i det fri, hvor alt afh\u00e6nger af, om man har beregnet rigtigt. S\u00e5 lander man forsigtigt, og gl\u00e6des over at m\u00e6rke, at stedet man valgte var ok, for fods\u00e5len l\u00e6gger sig bl\u00f8dt mod overfladen af den h\u00e5rde sten. Man st\u00e5r lidt og nyder sin nye position. Lader bl\u00e6sten omfavne kroppen. De store b\u00f8lger sl\u00e5r ind mod kysten og sender vanddr\u00e5ber op over ens hud. Man \u00a0gyser, men solen er varm og t\u00f8rrer en hurtigt.<\/p>\n
Lidt l\u00e6ngere fremme er stenen, man vil st\u00e5 p\u00e5, f\u00f8r man forlader alt,og kaster sig ud i dybet og de fr\u00e5dende b\u00f8lger. Der er fem meter ned til vandoverfladen, og man ved, at der er dybt nok til at man kan springe ud her. I g\u00e5r kom en dame forbi, og hun gik lige s\u00e5 frimodigt op og foretog et hovedspring. -S\u00e5 kan jeg ogs\u00e5, t\u00e6nker man og stiller sig op og beregner sit spring. Vinker farvel til hele verden med et \u201cby-by\u201d og s\u00e6tter af ud i den tomme luft. For sekunder senere at f\u00f8le sin krop gennembore den b\u00f8lgende lysegr\u00f8nne hinde mens tusinde bobler suser omkring en. Man er i live! Og sv\u00f8mmer prustende og lykkelig ud i havet.<\/p>\n
Tenerife var en god ide. Ubetinget! Jeg var efterh\u00e5nden blevet i tvivl om foretagenet. Havde bestilt de billige billetter i lang tid i forvejen, og efterh\u00e5nden som tiden gik,blev jeg mere og mere usikker p\u00e5, hvorfor jeg nu skulle afsted igen. Det gik jo meget godt i Bandholm med de daglige g\u00f8rem\u00e5l og m\u00f8der i vinterbadeklubben. Hvad skulle jeg p\u00e5 Tenerife, t\u00e6nkte jeg, men fik mig dog taget sammen til at pakke klunset, da jeg kom hjem fra en lettere tumultarisk weekend p\u00e5 Bornholm, hvor den k\u00e6re gamle bil gik i stykker lige netop i det \u00f8jeblik, hvor jeg skulle til at hente min svigers\u00f8n i Matt\u00e6usgade. Men Bornholmerturen forl\u00f8b up\u00e5klageligt, og det er altid meget motiverende at v\u00e6re hos min store \u00a0datter Bynke, som er \u00e5ben overfor alting, og det smitter, s\u00e5 jeg genvandt min energi og mit mod p\u00e5 at tage flyveren herned til varmen og de sorte vulkaner.<\/p>\n
Det er et sk\u00f8rt Hostel, jeg bor p\u00e5. Med mange m\u00e6rkelige mennesker som kommer og g\u00e5r. En lille \u00e6ldre engl\u00e6nder passer huset for ejeren, Steve som holder til i et andet hostel i Granadilla, som ligger 10 km herfra. Engl\u00e6nderen har en racercykel, som han dr\u00f8ner rundt p\u00e5 hver dag. N\u00e5r han kommer hjem, st\u00e5r munden ikke p\u00e5 ham af iver for at fort\u00e6lle alle de smutveje han har gennemf\u00f8rt for at komme frem til en eller anden lille landsby i omr\u00e5det. Det kan til tider v\u00e6re lidt tr\u00e6ttende at skulle l\u00e6gge \u00f8re til, men han er meget venlig og s\u00f8rger for rene h\u00e5ndkl\u00e6der, s\u00e5 man tilgiver ham. S\u00e5 er der en skotte, hvis sprog er n\u00e6rmest uforst\u00e5eligt, og han g\u00f8r sig slet ingen anstrengelser for at tale langsomt, s\u00e5 man kan f\u00f8lge ham. Og hans t\u00e6nder er forf\u00e6rdelige! Lange sorte stumper rager ud af munden p\u00e5 ham, n\u00e5r han snakker! Og s\u00e5 er han ofte fuld og fort\u00e6ller, at han snyder sig ind p\u00e5 det store hotel ude ved kysten og nupper gratis mad fra deres buffet! Hver nat n\u00e5r jeg skal til at sove, kommer han op og s\u00e6tter sig ude p\u00e5 min terrasse og ryger cigaretter og hoster forf\u00e6rdeligt ! Udover ham og engl\u00e6nderen er der osse en pakistaner, som hele tiden vil diskutere med mig, fordi jeg siger, at jeg ikke tror p\u00e5 Gud. Han mener, det er skadeligt for mig og pr\u00f8ver hele tiden at overbevise mig om, hvor vigtigt det er at have en religion. Han hoster hele tiden uden at holde sig for munden og rydder ikke op efter sig i vores f\u00e6lles k\u00f8kken! Der var ogs\u00e5 to russiske damer, vistnok mor og datter, men de rejste hurtigt igen medtagenede alt deres sengelinned til engl\u00e6nderens store fortrydelse! S\u00e5 alt i alt er det et muntert hus jeg bor i, men da jeg har et p\u00e6nt stort v\u00e6relse for mig selv \u00f8verst oppe med udgang til en dejlig terrasse ( som skotten dog indtager nat efter nat ) og jeg i \u00f8vrigt mest er ude i omr\u00e5det, s\u00e5 skal jeg slet ikke klage. Og vejret er s\u00f8rme fantastisk. Sol fra morgen til aften dag efter dag. Lige neden for huset g\u00e5r en trappe med trin hugget ind i klipperne direkte ned til et omr\u00e5de med flade sten, som man kan springe ud fra direkte ned i koboltbl\u00e5t vand som st\u00e5r og koger, s\u00e5 man skal v\u00e6re forsigtig for ikke at blive suget ind p\u00e5 de skarpe vulkankanter. Jeg har lige k\u00f8bt mig et par sm\u00e5 dykkerbriller, som jeg skal pr\u00f8ve i eftermiddag. Jeg m\u00f8dte nogle franskm\u00e6nd til Steves barberque som fortalte om vilde dykkerture med mange sp\u00e6ndende fisk og det gl\u00e6der jeg mig til at pr\u00f8ve. F\u00f8rst nede i piscina naturales, som er en kunstig pool dannet af de vulkanske klipper, hvor vandet str\u00f8mmer ind gennem tunneller gennem lavaen. Her holder jeg mest til. St\u00e5r ude p\u00e5 en pynt og lader vinden gennembl\u00e6se mig og b\u00f8lgernes store lyde opfylde mit sind. Det er bedst, og jeg blev der s\u00e5m\u00e6nd gerne hele tiden, jeg er her, men det g\u00e5r jo ikke. Jeg skal ogs\u00e5 ud og se \u00f8en, som jeg sejlede til i sin tid i mit eget skib \u201cInulima\u201d. Det tog omkring et halvt \u00e5r fra jeg stak af fra Lissabon efter J\u00f8rgen og Luffe havde forladt skibet. De gad ikke at bev\u00e6ge sig. Sad helst i cockpittet og drak bajere. S\u00e5 blev jeg skidesur og s\u00e5 blev vi uvenner. De skred, men det var meget godt, for s\u00e5 m\u00f8dte jeg nogle s\u00f8de folk gennem en kunstmaler, jeg havde l\u00e6rt at kende der, og en sk\u00f8n morgen sejlede vi ud fra Camarinas med kurs mod Tanger. Der blev vi lidt sk\u00e6ve inden vi sejlede videre mod Madeira og s\u00e5dan dinglede vi afsted i god vind og med pejling p\u00e5 alle radiofyr p\u00e5 vejen ned til Fuerteventura, som vi passerede og lagde til p\u00e5 Lanzarote, hvor jeg fik en Dyrel\u00e6gepige ombord som helbredte Sofus\u2019 ben, som var kommet til skade fordi han altid skulle l\u00f8be efter bilerne og bide i deres d\u00e6k! Til sidst m\u00e5tte jeg sejle alene til Tenerife, fordi de allesammen ville af p\u00e5 vejen og holde ferie, men det var fine folk og vi skiltes som gode venner. S\u00e5 var der ogs\u00e5 g\u00e5et fire m\u00e5neder siden Lissabon. P\u00e5 Tenerife i Los Cristianos kom Bynke og hendes dav\u00e6rende k\u00e6reste Kim ned p\u00e5 b\u00e5den og holdt jul sammen med mig og Sofus. Min salig gamle mor Helen dukkede s\u00f8rme ogs\u00e5 op midt i det hele og stod pludselig oppe p\u00e5 kajen og r\u00e5bte \u201cHej -Hej\u201d Hun havde altid en fantastisk timing for at kunne vise sig p\u00e5 de mest uventede steder. Men hun er d\u00f8d nu, og det var nu meget hyggeligt ogs\u00e5 at have b\u00e5de hende, Kim og Bynke om bord. Vi skulle have v\u00e6ret ude og se hvaler p\u00e5 en lille sejltur til La Gomera, men Bynke sad bare og kastede op ud over r\u00e6lingen hele tiden, s\u00e5 jeg vendte om, og vi n\u00f8jedes med gummib\u00e5den og sm\u00e5ture langs kysten. Vi s\u00e5 dog nogle delfiner inden s\u00f8en blev for h\u00e5rd for min datter.<\/p>\n
Jeg sejlede selv alene over til La Gomera, da de var rejst hjem og blev der i en m\u00e5ned, hvor jeg m\u00f8dte en hel gruppe sanyassier fra Baghwans ashram i Indien, som inviterede mig p\u00e5 fester hver dag! Da jeg var blevet tr\u00e6t af det, vendte jeg skuden mod havneindl\u00f8bet og drejede langs kysten op mod La Palma, hvor jeg blev i n\u00e6sten to m\u00e5neder, f\u00f8r den gik mod Gibraltar sammen med to gutter, jeg havde m\u00f8dt i Los Christianos.<\/p>\n
Derfor er det sjovt at v\u00e6re her igen. Det tog et halvt \u00e5r dengang. Flyveturen tog fem timer! Men det er det samme. Jeg har bare v\u00e6ret lidt v\u00e6k. Og hvor h\u00f8rer man egentlig til? Det er det store sp\u00f8rgsm\u00e5l. I g\u00e5r var jeg ikke i tvivl et \u00f8jeblik, da jeg sad og tegnede i den botaniske have i Teide nationalpark. Himlen var knitrebl\u00e5 s\u00e5 h\u00f8jt oppe. Bjerget er n\u00e6ste 3000 meter. Spaniens st\u00f8rste bjerg. Smukt lilla St\u00e5r det bag den vildtvoksende busksteppevegetation. Varmen flimrer over de orangegule sten. Den gr\u00f8nne white broom eller Retama st\u00e5r som en pr\u00e6gtig paryk og udtrykker ejerskab over hele omr\u00e5det, og den tynde luft g\u00f8r mig \u00f8r og let om hjertet. Her bor jeg. Midt i det hele. Det kan der ikke v\u00e6re nogen tvivl om!<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/E35F93B7-1EAC-4E6E-BB02-BC4313EA5305-300x225.jpeg\")
<\/p>\n
Og s\u00e5 lander man i skide kulde i et vinterm\u00f8rkt K\u00f8benhavn, men gl\u00e6des ved at kunne s\u00f8ge husly hos sin datter og hendes k\u00e6reste ude i Sydhavnene. Den mentale sol skinner stadig up\u00e5virket af omgivelsernes tristhed. En \u00e6ldre dame p\u00e5 b\u00e6nken p\u00e5 Hovedbaneg\u00e5rden viser sig at v\u00e6re en udm\u00e6rket samtalepartner idet hun b\u00e5de har en sejlb\u00e5d i Horsens og er tidligere klinikassistent hos en tandl\u00e6ge. S\u00e5dan er verden \u00e5ben og nu endnu mere efter dagene ved havet under bl\u00e5himlen p\u00e5 de sorte vulkaner. Nu er vi ombord p\u00e5 expressen til Hamburg og springer planm\u00e6ssigt af i Nyk\u00f8bing Falster for at skifte til lokalbanen til Maribo. S\u00e5dan forts\u00e6tter the \u00a0never \u00a0ending tour…<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/jenshoey.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/11\/B8B6CBE9-A4DA-49CF-9DE3-031489DDF0D6-300x225.jpeg\")
<\/p>\n
Og hermed en lille hilsen til mit barnebarn Betty som jeg f\u00f8lger og dagligt gl\u00e6des over de sm\u00e5 hjerter, hun sender mig. Ja.<\/p>\n