S\u00e5 var jeg p\u00e5 klinikken igen. Dorthe og Ellen var der, og is\u00e6r den f\u00f8rste patient tiltrak sig stor opm\u00e6rksomhed. Han havde ondt i en visdomstand, og da den var kraftigt beskadiget, valgte vi, efter at have taget et r\u00f8ntgenbillede som viste nervens beliggenhed i forhold til r\u00f8dderne, at tr\u00e6kke den ud. Men den ville ikke ud. Den ville slet ikke ud, og den stakkels mand, som kom fra en flygtningelejr nede p\u00e5 sydlandet, var efterh\u00e5nden godt svedt, eftersom tiden gik, og tanden ikke rykkede sig det mindste stykke. Jeg brugte b\u00e5de den engelske elevator og den gode gamle sidebestemte visdomstandstang, men ingen af delene gav \u00e5benbart noget resultat, is\u00e6r fordi tanden var s\u00e5 destrueret, at ingen af vores t\u00e6nger fik godt nok greb om tandens hals, til at jeg kunne luxere ordentligt. I en s\u00e5dan situation g\u00e5r mange tanker gennem ens hoved.
\nFor ude i ventev\u00e6relset begyndte de n\u00e6ste patienter, som havde bestilt tid, at troppe op og en af de vigtigste ting i denne verden, n\u00e5r man skal tr\u00e6kke t\u00e6nder ud, er at man ikke m\u00e5 have for travlt. For s\u00e5 g\u00e5r det som regel galt. Man tager lidt for h\u00e5rdt i den t\u00e5belige naivitet, at man ved at forcere kan n\u00e5 hurtigere frem. Og s\u00e5 sker katastrofen. Tanden kn\u00e6kker af roden og man st\u00e5r tilbage med den n\u00e6rmest umulige opgave, at f\u00e5 fat p\u00e5 resterne dybt nede i k\u00e6ben, hvor ingen tang nogensinde kan n\u00e5. Jeg trak vejret dybt. Holdt en lille pause, som jeg ofte g\u00f8r, n\u00e5r tingene spidser til og bad Ellen om en airrotor med en flammeformet diamant, som jeg ville bruge til at spalte tanden med for derved lettere at f\u00e5 den ud i to dele.<\/p>\n
Min elskede flygtning havde nu dette desperate glimt i \u00f8jnene, som fortalt mig, at vi i angstniveau nok var ved at n\u00e6rme os en situation, der med rimelighed kunne sammenlignes med, hvad han var flygtet fra. Jeg greb boret, spaltede tanden uden at ramme andet end den, f\u00f8rst og fremmest p\u00e5 grund af min dygtige assistent Ellens ferme h\u00e5ndelag, og nu gik det hurtigt. P\u00e5 f\u00e5 sekunder fik jeg l\u00f8snet de to adskilte dele og vupti, var tanden ude.<\/p>\n
Da flygtningen forlod os var det med et taknemmeligt smil, som varmede os alle. Bagefter var der kaffe og basser i k\u00f8kkenet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
S\u00e5 var jeg p\u00e5 klinikken igen. Dorthe og Ellen var der, og is\u00e6r den f\u00f8rste patient tiltrak sig stor opm\u00e6rksomhed. Han havde ondt i en visdomstand, og da den var kraftigt beskadiget, valgte vi, efter at have taget et r\u00f8ntgenbillede som viste nervens beliggenhed i forhold til r\u00f8dderne, at tr\u00e6kke den ud. Men den ville […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-597","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/597","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=597"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/597\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1848,"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/597\/revisions\/1848"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/jenshoey.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=597"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}