Alain Aspects experiment, der bragte evidens over kvantemekanisk sammenfiltring og udelukkede Einsteins skepsis over Bohrs kvanteteori har altid interesseret mig. \u00a0Det at to fotoner i vilk\u00e5rlig afstand fra hinanden er indbyrdes korrelerede, s\u00e5ledes at n\u00e5r man m\u00e5ler den enes spind og p\u00e5virker den, ser at den andens spind tilsvarende \u00e6ndres.<\/p>\n
Dette sker ikke over tid, s\u00e5dan at f\u00f8rst \u00e6ndres den ene og dern\u00e6st den anden. Det sker hverken med lyshastighed eller overlyshastighed. Det sker samtidig. Og det uanset hvor langt de to fotoner befinder sig fra hinanden. Det kunne teoretisk v\u00e6re to stjerner i hver sin galakse. Hvilket jo s\u00e6tter kausalitetsbegrebet alvorligt under debat. Der er ikke f\u00f8rst en \u00e5rsag og dern\u00e6st en virkning. Man kunne sige, at der kun er virkning. Eller bedre: Det ser experimentelt ud til, at det er s\u00e5dan universet -og derfor ogs\u00e5 vi-virker. Nogen har ment, at dette skulle undebygge determinisme, men her kommer Heisensbergs usikkerhedsbegreb ind, s\u00e5 nydeligt beskrevet i eksemplet med Schr\u00f8dingers kat. Man kan ikke med sikkerhed sige om noget er p\u00e5 et bestemt sted p\u00e5 et bestemt tidspunkt. S\u00e5 det er ikke s\u00e5dan, at al ting er forudbestemt. Men det h\u00e6nger sammen.<\/p>\n
N\u00e5r jeget tr\u00e6der ind i verden \u00e6ndrer det p\u00e5 verden. N\u00e5r m\u00e5leapparatet betjent af jeget dvs mennesket m\u00e5ler p\u00e5 partiklen \u00e6ndrer partiklen karakter ved den blotte m\u00e5ling. Jeget og verden h\u00e6nger ubrydeligt sammen. S\u00e5dan er det. Det er der evidens for. Men det er bare s\u00e5dan, at det er der praktisk taget ingen der tror\/ved. Almindelige mennesker tror de har en fri vilje, som de kan bruge som de vil, uden det p\u00e5 nogen m\u00e5de ber\u00f8rer deres omgivelser. S\u00e5dan stort set. Selvf\u00f8lgelig er der nogen der godt kan se, den er helt gal og s\u00e5 pr\u00f8ver ad forskellige veje, politiske eller andre at \u00e6ndre p\u00e5 tingenest tilstand til det bedre, men det bliver bare v\u00e6rre.<\/p>\n
Det hele startede, s\u00e5 vidt jeg kan se det, med at den store abe begyndte at t\u00e6nke. Det er s\u00e5 nydeligt beskrevet i biblen med at Eva tog en bid af kunskabens \u00a0tr\u00e6. Og jeg tror nok at det er en evolution\u00e6r n\u00f8dvendighed, at det skete. Men det var en farlig vej naturen var tr\u00e5dt ind p\u00e5. Det kunne betyde b\u00e5de knald eller fald. Enten ville denne tankevirksomhed medf\u00f8re en fantastisk samspillende verden, hvor alt gik op i en h\u00f8jere enhed. Natur og teknologi. Eller ogs\u00e5 ville det hele falde sammmen i krig og forurening.<\/p>\n
Tiden er af afg\u00f8rende betydning i den forbindelse. Enhver art tilpasser sig tidens gang uden brug af ure. I virkeligheden eksisterer tiden slet ikke f\u00f8r vi mennesker bringer den p\u00e5 bane. Solen skinner, jorden drejer og stjernerne og planeterne bev\u00e6ger sig p\u00e5 firmamentet, og fugle og hvaler bev\u00e6ger sig derhen, hvor de nu skal. Den store abe opfinder tiden i det \u00f8jeblik den begynder at t\u00e6nke. Som t\u00e6nker af tanken. Som et jeg. I. Det f\u00f8rste symbol nogensinde tegnet i sandet. En lodret streg.<\/p>\n
S\u00e5 skete det. Vi blev adskilt fra verden som individer<\/p>\n
Som t\u00e6nkende v\u00e6sner. Og resten af historien kender vi. Lige indtil i dag, hvor vi ser et uomtvisteligt bevis p\u00e5 causalitetsprincippets oph\u00f8r, og derved altings sammenh\u00e6ng i en verden, hvor intet kan lokaliseres pr\u00e6cist, og vi derfor m\u00e5 overgive os fuldst\u00e6ndig til vores egen opfindelse. Kvantecomputeren. Som er det sidste redskab vi har f\u00e5et i h\u00e6nde til at klare vores eksistens og rydde op i al det mess, vi har lavet.<\/p>\n
Det er p\u00e5faldende, synes jeg, at netop som vi konstaterer den kvantemekaniske sammenfiltring og kvantecomputerens n\u00e6rt forest\u00e5ende tilsynekomst og ibrugtagning, oplever en tiltagende segregering i en verden under enormt pres.<\/p>\n
Det ser ud som om vi hele tiden f\u00e5r endnu en chance som art. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 om vi indser, det nok er sidste \u00a0 \u00a0chance: \u00a0 \u00a0https:\/\/ing.dk\/artikel\/beviser-kvantemekanikken-vi-opfatter-verden-forkert-86380<\/p>\n
Eftersom tiden som kronologisk tid ikke eksisterer i virkeligheden, men kun i menneskets tankeverden, og alting foreg\u00e5r p\u00e5 een gang i et ikke lokaliserbart \u00f8jeblik, har det absolut ingen mening at fors\u00f8ge at v\u00e6re “n\u00e6rv\u00e6rende” eller at ” leve i nuet” som mange new age agitatorer ynder at anbefale. Det eneste resultat det medf\u00f8rer er, at man atter en gang tramper rundt og \u00f8del\u00e6gger alt p\u00e5 sin vej. Nu blot i en blind opfattelse af at g\u00f8re “det rigtige” . Hellig selvh\u00f8jtidelighed kunne man ogs\u00e5 kalde det. Guruflip eller hvad ved jeg. Vi ER connected\u00a0s\u00e5 der er ingen grund til at FORS\u00d8GE at blive connected. Vel?<\/p>\n
The better is the enemy of the good.<\/p>\n
<\/p>\n
Alt dette er naturligvis udelukkende den skrivendes egen mening. Det st\u00e5r selvf\u00f8lgelig enhver frit for, at have sin egen mening, eller at finde ud af hvad meningen er. Hvis der overhovedet er nogen mening. Hvad jeg n\u00e6ppe tror.<\/p>\n
Ligesom jeg heller ikke tror, der nogensinde har v\u00e6ret en begyndelse, eller om der nogensinde kommer en slutning. Det er noget vi har fundet p\u00e5 med vores tidsbegreb. – Hvordan kan noget v\u00e6re, uden at v\u00e6re begyndt ? Ja det er jo et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Pr\u00f8v selv at finde svaret. Det bl\u00e6ser nok i vinden.<\/p>\n
Nu ved jeg, hvordan det hele startede. Den store abe satte sig ned i sandet, og med sin finger trak den en streg ind mod sig selv. I samme \u00f8jeblik den satte den streg, sagde den “I”. S\u00e5 simpelt er det. I det \u00f8jeblik den sagde “I”, var den klar over, at det var den, der satte stregen. Alts\u00e5 var det “I” der satte stregen. Alts\u00e5 var det mig, der satte stregen. Alts\u00e5 var “Jeg” skabt. (Symbolet for mig udenfor mig)<\/p>\n
Cogito ergo sum. Jeg t\u00e6nker, alts\u00e5 er jeg. Derved indf\u00f8res et “Jeg” som t\u00e6nker, og i samme \u00f8jeblik der indf\u00f8res et jeg, som t\u00e6nker, indf\u00f8res der en afstand, dvs en causalitet. Et f\u00f8r og et efter. F\u00f8rst “Jeg” og dern\u00e6st “T\u00e6nker”. Det indf\u00f8rer tiden. Og det indf\u00f8rer et centrum og en periferi. En begyndelse og en ende. For tid repr\u00e6senterer et forl\u00f8b.<\/p>\n
Universets udvidelse bliver derfor opfattet af tanken, som opererer i tid, som et forl\u00f8b, mens det er en egenskab ved universet, som ikke har nogetsomhelst med det, vi kalder tid at g\u00f8re. Fordi tid i virkeligheden slet ikke eksisterer, men er noget, vi har indf\u00f8rt i og med at vi t\u00e6nker. (Ikke at kronologisk tid ikke er vigtig. Hele vores samfundsstruktur ville falde sammen uden den. Og det var f\u00f8rst, da man opfandt pr\u00e6cise ure, at man var i stand til at navigere n\u00f8jagtigt p\u00e5 havene, og kunne udforske verden)<\/p>\n
N\u00e5r “Jeg” er, er jeg centrum. Den menneskelige tanke troede indtil for ganske nylig, at jorden var universets centrum. Ligesom man troede at jorden var flad. Nu ser man med de nyeste teleskoper, at vi ikke er centrum, og via billeder fra rummet, at jorden er rund. Men i vores tankegods trives tidligere tiders opfattelse stadig. Derfor sp\u00f8rger vi stadig, som om vi var i middelalderen, om der er “liv” andre steder. Som om vi var de eneste i hele verden, der var levende. Hvis ikke det er grotesk, s\u00e5 ved jeg snart ikke…<\/p>\n
N\u00e5r vi s\u00e5 ser universet hastigt udvide sig. (Hastigheden hvormed det udvider sig \u00f8ges nemlig. Udvidelsen accelererer.) Vil vi finde ud af:-Hvorfor g\u00f8r det det? Man vil have en forklaring. Man vil have en \u00e5rsag. For man vil have \u00e5rsager til alt. Det ligger i tankens natur. Det er derfor s\u00e5 store teknologiske fremskridt er sket ved tankens hj\u00e6lp. Og s\u00e5 regner man tilbage i tid (tanke) og siger at for 40 milliarder \u00e5r siden -og der t\u00e6ller man alts\u00e5 ved hj\u00e6lp af jord omkredsninger om vores sol som m\u00e5lestok, nemlig \u00e5r – og kommer til det resultat, at det startede for 40 milliarder \u00e5r siden. Og hvordan startede det s\u00e5 ? -Jo som ingenting, siger de s\u00e5 de kloge astrofysikere, eller ham der i rullestolen som kun kan t\u00e6nke. -Allerf\u00f8rst var der ingen tid, og f\u00f8rst da det startede opstod tiden, og det g\u00e5r ikke op for dem, at det er dem selv, der f\u00e5r tiden til at opst\u00e5, ved at t\u00e6nke. N\u00e6h, det er universet, og det er os, der ser p\u00e5 universet. Og i begyndelsen var det der som sagt slet ikke, og s\u00e5 var det ikke st\u00f8rre end et atom (centrum) Og s\u00e5 eksploderede det hele i et m\u00e6gtigt brag. Og det er det vi kalder Big Bang. Og s\u00e5dan forts\u00e6tter det, og vil blive ved og ved, og det har det hele tiden (evig) gjort og det vil det altid g\u00f8re, og det er ikke fordi det er kommet fra noget eller g\u00e5r hen til noget. Bliver til noget. For det er hverken kommet fra noget eller bliver til noget, for det er uden tid, og der er plads nok til at det kan udvide sig lige s\u00e5 l\u00e6nge det vil. For der er plads nok. Plads nok. –<\/p>\n
Er det ikke en dejlig teori, istedet for den der Big Bang ?<\/p>\n
Lige for at undersrege det endnu en gang. Udvidelsen er IKKE et forl\u00f8b. Det er en TILSTAND.<\/p>\n
Ligesom m\u00e5gen jeg tegnede i dag ikke er et forl\u00f8b, men en tilstand. Og ligesom jeg ikke er et forl\u00f8b men en tilstand.<\/p>\n